Maj er kommet – Pinse hilsen fra 1950’erne

Copyright for tekst og billeder: Angelika Salzwedel.

Med dette dejlige indlæg, ønsker Angelika alle bloggens læsere, en dejlig Pinse.

En stor tak til Angelika for dette fine indlæg.

Som samler er det altid en fornøjelse at finde lykønskningskort fra tidligere tider i familiens gods. For noget tid siden fandt jeg to smukke pinsehilsener fra 1950’erne. Traditionen med at sende håndskrevne hilsner til højtiden blev virkelig stadig dyrket i de år. I dag gør flere og flere det igen, for at sende et særligt smukt lykønskningskort. At holde et kort i hånden, læse det og muligvis dekorere det, er noget andet end at læse beskeden i WhatsApp.
Pinsefejringen finder sted i maj og så er det allerede grønt og blomstrer i det fri og i blomsterelskernes farverige haver. Duften af ​​syrener og de små liljekonvaller er en stor oplevelse for mange.
Nu vil jeg gerne præsentere jer for mine to 70-års kort: De har begge en fin kant

Liljekonval og violkort:
Dette kort viser to forårsblomster: liljekonval og viol. Liljekonval er frelsens tegn i kristendommen og symboliserer renhed, beskedenhed og lykke. Det ligner den violette, som symboliserer beskedenhed og loyalitet.

Pæonkort:
Dette kort viser rosen uden torne, også kendt som pæonen. Pæonen er symbolet på Maria i den kristne tro og står for helbredelse og sundhed og kan findes på mange billeder af Maria.

Med dette in mente ønsker jeg jer en glædelig pinsefest med mange blomstrende blomster i vores natur.

Tak til Lene for oversættelsen.

Angelika Salzwedel, Itzehoe

Trine Hjuler Nylander der også samler på gamle kort, har været så sød at sende disse kort, som jeg har fået tilladelse til at bringe her.

Fra 1914
Ukendt årstal.
Fra 1958.
Fra 1935.

En stor tak til Trine.

Pinsehilsner fra dengang

Med tusind tak til Angelika Salzwedel for tekst og fotos ©

(Oversættelse: Lise Brastrup Clasen ©  –  Layout: Lene Byfoged ©)

Der er lang tradition for at sende hilsner til højtiderne, og særligt populære og kendte er julekortene, men også påske– og pinsehilsner kendes fra tidernes morgen.

Allerede i 1869 blev de første postkort med hilsner sendt, først i Østrig, og noget senere i Tyskland, idet man her i begyndelsen var bange for, at teksten på de åbne postkort blev læst af andre, men snart tog den smukke skik overhånd, og man sendte kærlige hilsener til gode venner og kære slægtninge i anledning af højtidsdagene, og også til pinse sendte man hilsner, da man ikke altid kunne aflægge besøg.


Pinsehilsen med liljekonvaller fra 1925
 

Gennem udviklingen af trykprocessen kunne man nu fremstille forskellige motiver i større oplag. Den absolutte blomstringstid for postkort med billedmotiv lå fra omkring år 1900 til slutningen af 20erne, og i halvtredserne i forrige århundrede oplevedes en renaissance.


Dette unikke motiv med oldenborrer
er fra 1926 !
 

De mest populære motiver til pinsehilsnerne var oldenborrer, liljekonvaller og violer, altså blomster der stod i fuldt flor i maj, samt fugle og sommerfugle.

I dette særlige år, i coronatiderne, vil mange mennesker helt sikkert huske denne gamle skik og sende en sød pinsehilsen til kære slægtninge og venner, og især til alderdomshjemmene, hvor der af forståelige grunde gælder indskrænkede besøgsregler.

Men også den yngre generation har gennem længere tid til pinse gerne sendt E-kort mange forskellige motiver eller et flot foto pr. smart– eller Iphone .

Også kortet her ovenover er fra 1926.

Kære Angelika,

Tak for din pinsehistorie og for de forskelligartede postkortmotiver, dejligt at få ny viden!

Og hermed så ønsker vi jer alle God Pinse…..