Jeg lovede jer jo en artikel om diverse juleting, som jeg stødte på, under min tur i Maj i Tyskland. Så selvfølgelig skal I ikke snydes. Mange af tingene er jo blæst i glas, dem kender vi alle sammen, men varieteten af de ting man kan købe i Sonneberg området er gevaldigt stort. Men for mit vedkommende var det kun se, men ikke røre. Det var faktisk lidt svært at bevæge sig omkring i Galanterie butikkens specialafdeling, som lå et par butikker længere væk, eftersom jeg er klodset og var nervøs for at vælte noget. Men jeg klarede det, væltede kun en engel, som jeg fik lagt på plads igen i en ruf. Det skal siges at jeg syntes de var dyre, men tingene meget flotte. Vat tingene var i meget høj kurs – det er ting lavet i en slags vat med et hoved af glansbillede og ekstra pynt – De kan findes herhjemme, men er også nu dyrere end før. Man kan jo selv prøve at lave disse, det kan lade sig gøre, men tager tid, og kræver de rette materialer, men helt som de gamle bliver de jo aldrig. Pas derfor godt på dem du har. Glaskuglerne er så flotte, se især de, som hang på et stativ på markedet, dem har jeg aldrig set før. Jeg synes ikke der er så meget mere at sige, nyd billederne og hav en rigtig dejlig jul med jeres familier,
Stort juleknus fra Anne Friis
En stor tak til Anne Friis for disse dejlige billeder af julepynt, som er helt i særklasse.
Historien om julemanden hører uløseligt sammen med navne som for eksempel Sankt Nikolaus, Sinter Klaas, Santa Claus og Coca-Cola!
Skrevet af juleinspektør i den Gamle By i Århus Jens Ingvordsen
Ethvert barn ved, at julemanden, dét er ham, der kommer med gaver juleaften. Af uransagelige årsager er julemanden en noget korpulent, ældre herre med hvidt skæg, der i min barndom mindede mest om Onkel Erik eller Farbror Jørgen. I dag passer dette billede stadig på julemanden, selv om mange yngre mennesker vil mene, at han mest af alt ligner den lille, sprælske Fætter BR-figur.
Julemanden kan man møde alle steder. Pludselig dukker han op i supermarkedet eller viser sig på Gågaden. Når han skal aflevere gaver, kommer han som regel kørende i en tungt lastet slæde trukket af rensdyr. Så mange børn over hele verden skal have besøg af ham, at han dårligt kan over komme det hele. Således kan han nå at uddele gaverne til danske børn allerede på selve juleaften. Det tager så lang tid at rejse med slæde til England og USA, at børn i disse lande først kan forvente gaverne afleveret med morgen-gaveposten første juledag! Julemanden og gaver hører uløseligt sammen. Og historien om julemanden hører uløseligt sammen med navne som for eksempel Sankt Nikolaus, Sinter Klaas, Santa Claus og Coca-Cola!
Julemanden som han ser ud i førsteudgaven af Juleklassikeren Peters Jul fra 1866.
Børnenes og de søfarendes beskytter
Julemanden er i virkeligheden identisk med den katolske helgen Nikolaus, der var børnenes og de søfarendes beskytter, samt alle jomfruers hjælper og trøster. Nikolaus skal have været biskop i byen Myra i Lilleasien i 300-tallet. Legenderne om ham er talrige. Han skal have frelst tre jomfruer fra at være tvunget til at begå utugt af bitter nød ved i al hemmelighed at kaste tre guldklumper ind ad deres vindue om natten. Hans knogler, der blev opbevaret i Myra, blev imidlertid i 1087 stjålet af en gruppe søfolk fra den syditalienske by Bari.
Julemanden som han ser ud i førsteudgaven af Juleklassikeren Peters Jul fra 1866.
Søfolkene tog helgenens hellige ben med hjem, og den dag i dag ligger de i en sarkofag i Basilica di San Nicola i byen Bari.
Sinter Klaas fra Nederlandene
Hans navnedag er den 6. december. I Nederlandene har man derfor siden middelalderen haft den juleskik, at en kappeklædt mand, der kaldtes Sinter Klaas, om natten til den 6. december ankom gennem skorstenen med gaver, som han anbragte i børnenes træsko – hvis de havde været artige. Hvis ikke, fik de i stedet træskoen fyldt op med kul samt et risknippe, som deres forældre kunne tugte dem med.
Opfundet i et digt
I 1822 skrev den amerikanske professor Celment Clarke Moore, hvis kone var af nederlandsk afstamning, et juledigt til sine børn. Deri hedder det, at han om natten til den 25. december ikke kunne sove. Han hørte underlige lyde på taget af huset, og opdagede så, at det var en lille, tyk mand, der ankom i en slæde, trukket af otte rensdyr. Han hoppede ned i skorstenen med en sæk fuld af julegaver. Hans påklædning var lædertøj, han havde en rød næse, og hans mave hoppede, når han lo. Moore kaldte sit digt for ”Santa Claus’ besøg”.
Kampagnefigur fra Coca-cola
I 1840’erne blev digtet udgivet, og det blev meget hurtigt folkeeje i hele USA, ganske som ”Peters Jul” blev det i Danmark i 1900-tallet. Santa Claus blev i løbet af 1900-tallets første halvdel reeksporteret til Europa, hvor han smeltede sammen med den engelske Father Christmas og den tyske der Weihnachtsmann. Julemandens karakteristiske rød/hvide dragt viser hen til, at Coca-Cola fra 1930 hvert år i december har brugt ham som kampagnefigur, og koncernens kampagnefarver netop er rød og hvid.
Fra 1930 brugte Coca-Cola julemanden som kampagnefigur hvert år i december. Og julemandens rød/hvide dragt har han fra Coca-Cola.
En stor tak til Jens Ingvordsen for tilladelse, til at bringe dette fine indlæg!
Hermed et herligt causeri over nisser, julemænd og andre juleskikkelser og deres oprindelse, for hvor kommer det hele egentlig fra ? Angelika fortæller:
De mange julefigurer er et typisk dansk og nordtysk begreb. De dukker op på billedark og kommer desuden ind under begrebet udklipsark.
Sprællemænd som nisser, julemænd og andre juletrolde er udklipsfigurer, idet deres hoved er ud i et med kroppen, og de har påsatte bevægelige arme og ben med snore eller hefteklammer til breve. Trækker man i en snor, bevæger de arme og ben. Et stykke legetøj for ung og gammel.
Fra 1746 havde man allerede i Frankrig de såkaldte ”Pantins” som udklipsark for voksne. Disse Pantins (sprællefigurer) – opkaldt efter en Pariserforstad— vakte jubel blandt damerne i det bedre selskab. Figurerne fandtes i forskellige udførelser, f.eks. Som riddere, modedamer, Mester Jakel og endog som karikaturer. Senere blev de også solgt som børnelegetøj.
De første julemænd som figurer og sprællemænd kom frem omkring 1850, og de var på den tid meget eftertragtede julegaver. I det 19. århundrede blev julemænd og Nikolaus gengivet meget forskelligt. Nikolaus som skytshelgen for søfolk og børn var en venlig, gammel mand. Han var ledsaget af den vredt udseende Knægt Rupert, der uddelte straf og derfor havde et spanskrør med. Dog havde han også en julesæk med gaver til de artige børn.
Julemanden og Nikolaus bar en kappe med hætte, og i Tyskland blev den først gengivet i meget forskellige farver, så som blå, brun, beige, lilla og rød, hvad man kan se af gamle udklipsfigurer og glansbilleder. Neuruppiner-forlaget udgav i tidens løb flere forskellige udførelser af disse skikkelser, og mange af dem kan i dag købes som genoptryk.
Også i Tyskland gav man tidligere sprællemænd som julegaver, hvad der er interessant at se i gamle bøger. Desuden kunne man i Tyskland finde dem som pynt på juletræet.
Siden 1950erne fremstilles både Julemanden og Nikolaus som en og samme person: godmodige gamle mænd med hvidt skæg, røde kapper og med deres glade udtryk i ansigtet, og fra en stor sæk deler de gaver ud til børnene. De ser glade og lykkelige ud, og har hverken mørke eller vrede ansigtsudtryk.
Da det nærmest er en protestantisk skik, at julemanden kommer med gaverne, har man her oppe i Norden bevaret Julesprællemændene og frem for alt nisserne. Og stadig i dag kan man være heldig at finde smukke, gamle eksemplarer.
Fra omkring 1970erne kunne man i julehefter og –blade både i Danmark og i Tyskland finde ark med julesprællemænd, som man kunne hygge sig med at lave. I Danmark ser man desuden mange julesprællemænd som reklamer for forskellige produkter. I dag kan man finde vejledninger til at lave sprællemænd på nettet, ikke alene i papir, men man kan selvfølgelig også tegne dem over på træ og save dem ud.
Vi siger tak til Angelika Salzwedel, Itzehoe, for dette oplysende og hyggelige causeri, og kan samtidige fortælle jer, at hun af sin samling udstiller:
Mere end 50 forskellige overvejende danske, men også tyske Julefigurer på Heimatmuseum Hohenwehstedt (Hohenwehstedt ligger i Holsten) fra den 26.november 2017 til den 7. januar 2018. Der er åbent torsdage og søndage fra 14 til 17, og fri entré
G o d tur alle sammen !
Julesprællemændens Historie
vises fra den 29.11.2017 til den 7.1.2018..
Samlingen tilhører Angelika Salzwedel, Itzehoe –
Illustration fra Verlagsprogramm der Husumer Druck- und Verlagsgesellschaft, Husum
Heimatsmuseum Hohenwehstedt, Freidrichstrasse 11, D 24594 Hohenwehstedt,
åbent torsdage og søndage fra 14 til 17 – Gratis adgang….
For tiden er jeg ved at sælge påklædningsdukker og en masse ”juleting” for en bekendt (det kom jeg til at aftale…., og så må jeg jo holde mit løfte)! Og mens jeg ledte i en kasse med sprællemænd og store dekorationsnisser til en samler, stødte jeg på noget, som vækkede minder!
Ingeborg Hyldahls charmerende forsiden (Julen 1939), heftet med et ”musegnavet” nederste venstre hjørne!
Husker I, da man i skolen i slutningen af fyrrerne og i halvtredserne, og måske senere, hver uge købte sparemærker fra den lokale sparekasse, således at der kunne spares sammen til for eksempel en konfirmationsfest, en rejse eller andet, for pengene kunne først udbetales, når man fyldte 14 år? Nogle gange om året fik man så et lille hefte fra Sparekassen, og klassen fik da gerne lov til at sidde og hygge sig en hel time. I heftet var altid en præmiekonkurrence, tegneserien med Peter Spar og Søren Sold: klassens to fuldstændige modsætninger, mindst én opbyggelig historie og billeder af Spare-egen. Jo da, det var tider!
I bunden af kassen med sprællemændene lå der to plastomslag, og… i det ene var der to oldgamle hefter endda fra før min tid: Sparekassen nr. 1 fra hhv. 1938 og 1939 (7. og 8. årgang) – hefterne er gulnede og slidte og på forsiden står ”Gave fra Spare– og Laanekassen for Løkken og Omegn, Løkken” (det er fra før bolle-åets tid og fra tiden, hvor alle substantiver skulle skrives med stort begyndelsesbogstav). . Og ganske rigtigt, der er krydsord og præmieopgave, tegneserie og meget mere. Opgaven skal sendes ind og jeg citerer: ”Der vil saa blive trukket Lod om de rigtige Løsninger. Og Hundrede af jer vil faa tilsendt 2 Kroner kort efter. Pengene maa I bruge, som I vil; men ”Sparegrisen haaber, at I sætter dem i Sparekassen!” – den gik nok ikke i dag….— og ellers er der opbyggelige fortællinger, forslag til håndarbejder og til at lave nissebørn.
Peter Spar og Søren Sold 1938!
Heftet fra 1939 mangler et hjørne, ligner noget, en mus har gnavet i. Den charmerende forside, hvor nisserne lirker penge ud af sparegrisen er tegnet af Ingeborg Hyldahl. Jeg husker Peter Spar og Søren Sold lidt anderledes, men alle tegneseriefigurer forandrer sig gennem årene, se blot Disneyfigurerne, Basserne osv.
Den omtalte Spare-Eg er ikke at finde i hefterne, den må være kommet til senere!
Thora Lunds pragtfulde omslagsbillede !
I det andet omslag ligger et eksemplar af Børnehavehjul 1968, et blad jeg slet ikke kendte, idet vore børn ikke gik i børnehave og for øvrigt var meget små dengang.
Fra fortællingen: ” Pindsvinet lærer at klare sig selv!”
Omslaget er tegnet af geniale Thora Lund, en tegner der forstår at gøre noget levende, og man kan blive ved og blive ved med at opdage nye ting i hendes illustrationer.
Også her er der de dejligste fortællinger, en tegneserie og desuden Juleklip med tegninger og vejledninger til at fremstille sjove og særprægede nisser, samt spil og opgaver.
Tegninger til juleklip –der er desuden en side med vejledninger: Ikke vist her !
Udviklingen præger dette blad, idet det er trykt på kraftigere papir med omslag i tyndt karton og i en del farver.
Bladene skal jeg sælge, men… jeg vil da tage kopier af nogle af siderne især fra Sparegrisen, og jeg er meget spændt på, hvor mange samlere der er til den slags.
Candy Containerne har været kendt siden det 19. århundrede og så vidt vides, blev den første der er i glas, lavet hos Liberty Bell i 1876. De har altid været populære og med tiden et stort samlerobjekt. Med tiden blev de fleste lavet i papmache og især i Dresden, der ligger i Thüringen i Tyskland, har man produceret oceaner af disse beholdere af enhver slags.
Antik tysk Heubach dreng med ski. Candy Container fra omkring 1910.
De sikkert mest populære containere, var nok dem der forstillede julemanden. De blev lavet mest af papmache, var mellem 12 og 28 cm høje. Når hans hoved blev fjernet, kunne hans hule krop fyldes med slik.
Hen ad vejen blev der lavet f.eks. kasser, valnødder, musikinstrumenter, dukker, snekugler, dyr, frugter og engle. Ja, der var ikke den ting eller figur, der ikke blev produceret.
I mange familier, lavede man selv små ting, så man kunne hænge julens slik på træet.
Omkring 1880érne blev Candy Containerne masseproduceret og man kunne bestille dem via postordrekataloger, som f. eks. Bernard Mayer eller Butler Brothers, med eller uden slik.
Candy Container i form af et rødt malet hus med papir og folie vinduer og døre. Taget er takket og det illuderer, der er lys i huset.Antik mekanisk Heubach Candy Container ca. 1910.
Omkring 1960 stoppede produktionen og omkring 1970 begyndte man at lave reproduktioner, så man skal være opmærksom, når man køber disse.
Antik Dresden nisse, der hænger i en sæk.
Det har været svært, at vælge mellem alle de sjove søde og smukke Candy Containere, den ene er dejligere end den anden.
AntikCandy Container julemand af bomuldsvat med slæde og rensdyr.
Julekort sendt fra Finland til Malmö 23 12 1922 der er stemplet.
Jeg var til julemøde i ”Snurretoppen”, hvor Lene også er medlem. Af en eller anden grund havde jeg taget mit album med julekort med. Det har jeg købt hos Crafoord, auktionshuset i Lund. Der er efterhånden flere mænd i klubben og mange af dem er interesseret i kort. Derfor så Lene dem også og hun blev vildt begejstret, så jeg lovede at sende hende nogle, helst før jul jo. Derfor gik jeg i gang i går, med at affotografere dem, men ikke med det største held desværre, så jeg må på den igen, men enkelte blev fine, så dem kan i få allerede nu.
Princess of Wales, danske Alexandra af Danmark, måske Rafael Tuck, trykt i Tyskland.
Hvad ved jeg så om julekort, ikke meget, har dog en masse af mine bedsteforældres og oldeforældres kort. På disse står en masse, men det tror jeg ikke var almindeligt. Jeg er dog så heldig at have den ultimative bog om julekort” The History of the Christmas card” af Georg Buday, og han siger de første kom i 1846 og det er på grund af det faktum, at der omkring kom de første engelske frimærke. Dem har jeg samlet på som helt ung og endda England, jeg fik jo en engelsk søn, så det må have været Victoria i sort som 1 Penny frimærke. Men jeg kan godt se det vigtige i, at man først skal opfinde frimærket, før man kan sende et kort. Man sendte selvfølgelig breve og noter, men disse blev sendt pr. bud og det var kutyme at betale for disse. Dette slap man for med frimærket.
Lille pige med dukke, på klæbet et kort med julehilsen.
Så det er sikkert også begyndt her kort tid efter, vi var jo forbundet, via Prinsesse Alexander, til England. Hun har altid været min yndlings person i glansbilleder og litografier, og jeg er heldig at have flere af dem.
må være før 1890, men ingen dato købt løst på E-bay
Mit første album er købt i London, det er et ægte Scrap album. ”Scraps” betyder her ting man sakser ud og klæber ind i et eller andet dokument eller dekorerer små fine sider med i et album. H. C. Andersen var en mester i sådant og englænderne lavede store skærme med disse ting. Jeg har altid ønsket mig en sådan skærm gerne trefløjet og har også set dem enkelte gange i København. Hvad bestod så disse scraps af? Det kunne være alt muligt, tit tegnede vittigheder, små akvareller, et tryk fra en avis eller en iturevet bog, alt blev brugt; og senere glansbilleder, som overtog denne funktion. Derfor kalder man tit et glansbillede album for Scrap album, men det er opstået tidligere, før de egentlige glansbilleder.
Julekort sendt fra USA til Sverige frimærke på, men produceret til Tyskland omkring 1913.
Tilbage til julekortet, de engelske kunne være ganske pragtfulde med udstansede hvide blondekanter eller sølvkanter på. Det er faktisk utroligt, når man sammenligner de rigtig gamle kort med noget af det man kan få i dag. Ak ja alt var bare bedre i gamle dage, og det er ingen gang løgn. Den kvalitets sans de udviste er helt utrolig både i udførelses og trykketeknik samt farvegengivelse, som er den chromo-lithografiske med mange sten, en til hver farve.
Julekortet er lavet til internationalt marked og stemplet med 1905 med frimærke stemplet.
De kort jeg har udvalgt er alle fra 1900 fra det svenske album. De fleste er sendt til Sverige, enkelte er danske, der står altid ”glædelig jul” i stedet for det svenske ”god jul”, men de fleste er udført i Tyskland, enkelte har mærker fra deres producenter, men ikke mange. Jeg kan datere dem via de frimærker, som stadig sidder på og de spænder fra 1905 til 1920. Enkelte er fotos, der er håndkoloreret tror jeg, inden trykningen, man kan se det er et studie de er optaget i, men de fleste er tegnet, af og til er tegnerens navn som f. eks Jenny Nystrøm en meget anerkendt og elsket Svensk tegner. Nogle af de valgte kort skal tages om, men jeg lover I nok skal få dem at se.
Julekort fra farvelagt foto med træ & familie omkring 1920 tror jeg frimærker væk sendt til Åstorp.
Det første er dog et typisk engelsk kort fra mit scrap album og 1850 passer fint med det. I får også Dronning Alexander eller bedre kendt som ”Princess of Wales”
Hav nu en rigtig god jul alle sammen og kom igennem til det nye år
Knus Anne Friis
Julekort som ikke er sendt no 3928 5 intet stempel eller import,.Julekort på foto med håndkolorering,derefter trykt omkring 1920 5 øres frimærke Borås Torup.Julekort med guldtryk ovenpå selve kortet, import printet in Germany af fas i hjerte 1911.
Til sidst og ikke allermindst det smukkeste billede.
Stort billede fra Bruxelles fra Jeanettes fulterum, billedet en lithografie med pressede blomster omkring efter 1860 tror jeg
Tusinde tak Anne, for at indvie og fortælle os om nogle af dine dejlige julekort!
Her kommer lige nogle stykker til, Anne udnyttede det gode vejr og tog nogle flere billeder til os!
Jenny Nyström nissekort import Axel Eliassons Kunstforlag Stockholm no. 1043 sendt i 27- 12 -1920 til Äsperöd fra Malmö.Jenny Nyström nissekort import Axel Eliassons Kunstforlag Stockholm no. 1284 ikke sendt kortet mærket med et Æ.Jenny Nyström nissekort import mærket UK 110/10 Tampdrg sendt fra Finland Åbo til Ttrasslö 1916.Jenny Nyström nissekort import Axel Eliassons Kunstforlag Stockholm no. 1657 ikke sendt men sikkert givet da adresse er på Djurslöv farmor.Koloreret foto som Pixilere ret meget farvelagt af fotografen import made in Germany 1927.Dansk kort sendt julen 1928 mrk. FAS i hjerte no. 5541 import 2990 Østerlars sendt over Sverige.
Julen nærmer sig med raske skridt, og snart har vi alle pyntet op i stuerne, ja overalt, for mon ikke Kravlenisserne hænger frimodigt og lyser op ved billeder, malerier, bøger, under og på nipsgenstandene, i tråde ned fra vinduerne, eller hvad vi nu har fundet på i år.
Energiske Bramming-nisser!
Måske du allerede ved, at Kravlenisserne er en dansk opfindelse og en udpræget dansk skik. Den fremragende og fantasifulde tegner Frederik Bramming (1911-91) ”Opfandt” dem allerede i 1947. Herlige og glade nisser med en slags strømpebukser og i alle mulige og umulige klatrende og ”nedfaldende” attituder og alskens grimasser. Bramming tegnede desuden julekalendere, var en flittigt illustrator, og man så hans værker alle vegne. For et par år siden kom heldigvis en dejlig bog om Frederik Vilhelm Bramming og hans virke: Anders Hjorth-Jørgensen: Nisser her, der og alle vegne, hvor du kan læse ALT om Bramming, et must for enhver kravlenissefreak.
Ih, hvor de klatrer og kravler – den nederste er af Anni Lippert!
Fra min barndom husker jeg— som var det i går -, at min Far engang kom hjem med hele fire ark kravlenisser (det var dog ikke Brammings design), og at vi sammen klippede ud og hængte op, og ih, hvor vi passede på dem, de blev således gæster hvert år i juletiden.
Den tradition har jeg siden holdt ved lige, og hvert år kommer kravlenisserne frem, både gamle og nye, og hænger og ser glade ud, og når jeg efter jul tager dem ned igen, glemmer jeg altid en eller to, som ”pludselig dukker frem flere uger efter”! Har I det også sådan?
En af mine gamle Christelnisser i kraftigt karton!
Vore børn og senere børnebørn har altid elsket at pynte op med kravlenisser sammen med mig, og det har da slidt på nisserne, men hvad gør det. Der kommer hvert år før jul altid nye ark frem, både nyt design og genoptryk.
Glad Nissedreng fra Susanna Hartmann!
Går du ind på www.kravlenissernes-side.com, kan du se et kæmpe udvalg af kravlenisser og deres ”fædre og mødre”, dvs. alle de kendte tegnere, og illustratorer, der gennem årene har tegnet og stadig tegner kravlenisser. Og sjovt nok er de fleste af dem de samme, som også har tegnet påklædningsdukker eller vittigheder og tegneserier, f.eks, Axe, Christel, Dorte Kortzau, Ely Gross, Iben Clante, Henny Olsen (Iversen), Illa, Jørgen Clevin, Susanna Hartmann, Füchsel og mange, mange flere.
Denne nuttede nissedreng er fra et Henny-Ark, fås hos Grafisk Werk i Præstø!
Da jeg aldrig har kunnet stå for disse nisser, måtte jeg absolut samle på dem, og gengivelserne her er alle fra mine samling, som jeg er vild med at udvide!.
Nu er jeg spændt på at høre, om I også samler, eller om I blot glæder jeg til hvert år at hænge dem op over alt i boligen.
For børn og barnlige sjæle i dagens Danmark er julekalenderen bare én af forberedelserne til den med længsel ventede aften, juleaften. Julekalenderen er i dag en fasttømret tradition; men den er faktisk en af de nyere traditioner i den danske juls historie. Den træder først ind på den danske julescene i 1930. Som ved så mange andre af vore juletraditioner er også denne direkte importeret fra Tyskland.
– Gerhard Langs julekalender fra 1908 i genoptryk.
Verdens ældste, massefremstillede julekalender Im Lande des Christkinds blev udgivet i 1908 af den tyske forlægger Gerhard Lang (1881-1974). Det var ikke en lågekalender, men en klippekalender. Kalenderen bestod af 24 nummererede felter, hvert felt med et lille vers, trykt på et stykke tykt karton. Et tyndere stykke karton med 24 farvelagte billeder fulgte med. Tegningerne, lavet af Richard Ernst Kepler, viser Jesusbarnet og engle, der laver legetøj, bager og maler, samt diverse stykker legetøj. Hver dag fra 1. december skulle man forsigtigt klippe en af tegningerne ud og lime på kalenderen. Derved dækkede man selvfølgelig for de små vers; heldigvis er versene også trykt på bagsiden af kalenderen.
Gerhard Lang hentede inspirationen til denne julekalender fra barndomshjemmet, en præstebolig i Maulbronn. I 1885 eller 1886 syede hans moder 24 indpakkede småkager fast på et stykke karton. Hver dag op til jul fik den lille Gerhard så lov til at klippe en pakke løs og spise en småkage.
– Er dette verdens første trykte julekalender? Udgivet i Hamburg 1902.
Men er denne Im Lande des Christkinds nu også verdens ældste industrielt fremstillede kalender? Meningerne herom er delte. Nogle hævder hårdnakket, at der blev udgivet en julekalender i Hamburg så tidligt som i 1902. Denne julekalender havde form som et urskive med 12 tal, hvor man ved hjælp af en drejbar viser angav den korrekte dato. I 2006 fik jeg tilsendt et par billeder af denne kalender, men uheldigvis har jeg ikke haft mulighed for at undersøge den nærmere.
To danske julekalenderen fra 1930 gør krav på at være Danmarks ældste julekalender.
– Julekalender ca. 1930.
Den første hedder Børnenes Jule-Kalender. Det er en datokalender, hvor man hver dag rykker et blad forsynet med farvelagte tegninger og tre små julevers af. Teksten er skrevet af forfatteren Aage Hermann, mens illustrationerne er tegnet af Hedvig Collin. Begge var de kendte fra 1920’ernes børnelitteratur. Aage Hermanns tekst er sød, til tider måske lidt sødladen. Hedvig Collins streg er let genkendelig, hvis man bare én gang før har set et af hendes signerede julekort. Den kan ikke dateres nærmere end til ca. 1930.
Julekalenderen blev i 2006 genoptrykt af Den Gamle By, og kan købes i Museumsbutikken for 48,- kr.
– Lågekalender fra 1933.
Den anden kalender hedder Børnenes Julekalender. Det er en lågekalender, der traditionelt er blevet dateret til ca. 1930. Det er kendetegnende for de ældste lågekalendere, at lågerne har forskellig form. På mange lågekalendere fra 1930’erne er motiverne bag lågerne udpræget sydtyske. Motiverne på denne kalender er dog rendyrket dansk jule-idyl: Skrivning af julekort, sidste skoledag, indkøb af juletræ, fletning af julehjerter samt julepyntede butikker og gader. Kun motivet bag lågen til 1. december viser hen til julens centrale tema: Englen bebuder Jesusbarnets fødsel for hyrderne på marken. Motiverne skal efter sigende være tegnet af Ejnar Vindfeldt (1905-53). Kalenderen er udgivet af forlaget P. Haase & Søn i København. Med små typer fremgår det tillige, at den er trykt hos Recato A/S i København.
Den sidste oplysning er guld værd. Chr. Cato’s litografiske Etablissement blev grundlagt i 1869. Det blev i 1933 omdannet til et aktieselskab og skiftede da navn til Recato A/S. Denne kalender kan derfor tidligst dateres til 1933!
De første danske julekalendere, som regel trykt af firmaet I. Chr. Olsens Kunstforlag eller L. Levison Junior i København, gør opmærksom på, at de er trykt i Danmark. Kaster man blot ét blik på selve hovedmotivet, emmer alt her dog sædvanligvis af sydtysk idyl: Sneklædte bjerge og bindingsværkshuse, dværge og den særlige tyske nisse (das Wichtelmännchen) og de små motiver bag lågerne. De første danske julekalendere er direkte kopier af tyske julekalendere. Selv den dag i dag er mange danske julekalendere i deres formsprog en blanding af brødrene Grimm og Walt Disney.
– Hjemmelavet pakkekalender fra 1955.
De første pakkekalendere, enten købt færdiglavede eller hjemmefremstillede, stammer fra tiden lige efter 2. Verdenskrig. Pakkekalenderen bliver i dag også fremstillet til voksne. Den voksne pakkekalender vil typisk indeholde 24 forskellige øl eller 24 forskellige stykker chokolade. Det moderne danske samfundsmønster spiller en rolle her. Mange forretninger sælger således eksklusive pakkekalendere til enlige. Den danske single-kultur er ved at skabe en ny juletradition!
– En nyskabelse i julekalender-universet! Skrabekalender fra 1994.
I 1994 introducerede Dansk Tipstjeneste et helt nyt begreb i det danske juleunivers: En skrabekalender. Har man skrabet sig frem til bestemte symbolkombinationer, er der gevinst. Præmiestørrelsen varierede fra 20 kr. (for tre stjernesymboler) til 1.000.000 kr. (for 10 juletræssymboler). Succesen var enorm, og ikke uden grund. Tænk, hvis man vandt en hel million kroner, og så på selve juleaftensdag (- eller måske et par dage før, hvis man sådan skraber lidt i utide)! Alle ved vi jo, at Julen varer længe, koster mange penge.
Indenfor de seneste år er der i takt med den teknologiske udvikling kommet vidt forskellige former for elektroniske julekalendere til, der henvender sig både til børn og voksne.
Selvom julekalenderen i dag i højeste grad således følger med tiden, er den dog stadig blot en primitiv tidsmåler, hvis eneste praktiske formål er at tælle dagene frem til juleaften.
En meget stor tak til Juleinspektør i Den Gamle By, Jens Ingvordsen, som har givet tilladelse til, at vi må bringe denne dejlige artikel!
Vi har fået denne dejlige julehilsen fra Anne Friis. Engle er jo noget vi alle har et forhold til og som vi holder af, ikke mindst her i julen.
Måske kan jeg tillade mig at sende jer en lille julehilsen, jeg fandt lidt fotos af nogle af de dejlige engle lavet af Christel i min database. I sin bog Kvinde – Kunstner – Myte, som er skrevet af Birgitte Glob, og som jeg selvfølgelig har, skriver hun om hendes engle og nisser. De, jeg engang for mange år siden tog fotos af, er et engle orkester, de var ret store og i tykt karton og vi havde møde om netop engle, som i sig selv er et spændende koncept. Har engle køn, eller er de som nogle har forslået intetkøn, som det jo hedder på tysk. Navnene er jo som regel maskuline Gabriel hedder hovedengelen, der vogter porten ind til Paradisets have, men ellers bliver de næsten altid tegnet som små eller store piger, eller små puttier, så jeg er lidt i vildrede. Hvad tror I? Jeg har lige fundet et billede fra min egen glansbillede samling af en mulig han engel, så måske findes de, det er fra et af mine tidligste album 1860-75. Mindsanten om endnu en er dukket op, helt i blåt tøj og han ligner en pragtfuld dreng.
Dette må også være en han engel. Bemærk de blå farver på hannerne!Tysk engel, han?
Skægt at der ikke er tegnet nogle frække engle hanner, men det har jeg faktisk aldrig set endnu, da de jo figurere meget som glansbilleder og som julepynt eller dekoration, sammen med nisser. Nå det kan jo nå at komme ! Birgitte Glob skriver endvidere at Walt Disney Foundation lagde sag an mod Christel, for at plagiere deres dværge fra ”Snehvide og de syv små dværge”, men hun vandt skam sagen – det manglede bare.
2 større af Christels engle!3 Christel engle!
Et fint udvalg af Christels nisser og engle!
Mange af hendes ting er ikke blevet genoptrykt, men enkelte er, jeg tror jeg har set flere nisseark. Jeg skal fotografere de, som jeg har, kun nogle få, men lidt har også ret.
Hvis vi skal tilbage til de alvorlige engle, så kan man ikke komme udenom Wilhelm von Kaulbachs meget berømte engel, som han tegnede i 1844 til H.C. Andersens nye Eventyr. Denne kom i alle mulige udgaver og blev almindelig som glansbillede fra omkring 1875. Det er sjældent man ser den i dag, og dog er det en af de smukkeste, jeg har set, jeg mener også Thorvaldsen lod sig inspirere til sine platter med ”natten” og ”dagen” netop af denne. Fru Estrid Faurholt skriver om englen i sin bog glansbilleder, den eneste, der er skrevet på dansk og kun omhandler dette emne, og som kunne købes hos LEGO, da de havde hendes store glansbillede samling. Den, jeg har er fra en andens samling, men et meget smukt eksemplar, derfor bringer jeg den; det er ikke lykkedes mig selv at finde et så flot eksemplar, så nyd den! Den har to mindre engle under sig, som også er charmerende. Engle blev tit opsat på specielle sider i albummerne, og de kan være utrolig smukt sat op, af og til indrammet så man kunne nyde dem på væggen. De bedste og ældste er tit meget tykke, nogle har sågar glimmer på og hvidt glimmer, som ligner sne, men de er dyre.
Øverst den dejlige engel, som skulle have inspireret Thorvaldsen til “dagen Engle ” og “Nattens Engle”!2 tidlige engle som glansbilleder omkring 1875!4 engle af forskellig typer fra omkring 1875 og frem!Engle fra et af mine tidlige albums, måske en han engel i midten!
Man kan selv prøve at lave en sådan en lille speciel side eller et helt billede, men det tager år at få de rigtige, så det er en langsom proces. Jeg bliver ved med at finde engle, så I får nogle flere, men de fleste er rigtig gamle så ”enjoy” som de skriver, når man køber noget i USA på Ebay, der er masser af engle på de tyske sider, og sikkert også på de engelske. Håber I kan bruge mine englefotos og lad julefreden sænke sig, så kan vi alle slappe lidt af.
Fra 1746 havde man allerede i Frankrig de såkaldte ”Pantins” som udklipsark for voksne. Disse Pantins (sprællefigurer) – opkaldt efter en Pariserforstad— vakte jubel blandt damerne i det bedre selskab. Figurerne fandtes i forskellige udførelser, f.eks. Som riddere, modedamer, Mester Jakel og endog som karikaturer. Senere blev de også solgt som børnelegetøj.
