(c) for tekst: Sigi Ulbrich – www.tortula.de
(c) for fotos: GMUwebSign
(c) for oversættelse: Lene Byfoged.
Endnu engang har Sigi Ulbrich været kreativ og indrettet dukkestuer, i en helt speciel stil. Der ligger et stort og spændende arbejde i, at finde de rigtige møbler og det helt rigtige tilbehør og det har Sigi i den grad, fornemmelse for.
Jeg er meget glad for, at Sigi stadigvæk rundhåndet deler sine inspirerende projekter med os. Stor tak Sigi!
Lene
D. 17. Maj 2023. Rustik eg – Bondemøbler i en anden stil.
I 2019 opdagede jeg dette lille lot dukkehusmøbler på Ebay – måske 1:20. Helt klart lidt mindre end Lundby, men større end de små møbler fra Kuhn. Jeg blev forelsket i dette møblement – men det var alt for dyrt for mig. Sælgeren holdt fast i sit prisforlangende, over en periode på måneder.
I december 2020, fik jeg en Paypal-voucher fra Ebay på 20 euro. Dette gjorde prisen på møblerne mere tålelig, så jeg købte dem.
Pakken kom i starten af januar. Møblerne var i meget dårlig stand. Udsmykket “kunstnerisk” med oliemaling, ovnen manglede sin krone og kistelåget var løst. En sengestolpe var knækket, og der var mange pletter efter vand. Selvom alt var korrekt angivet i beskrivelsen, var det ved nærmere eftersyn værre, end jeg troede, det ville være.
Jeg pakkede alt sammen og lagde æsken væk.
2021 – midt i den globale nedlukning, fandt jeg kassen frem og kiggede igen – eller rettere, et nærmere kig.
Jeg fik selv limet sengen – og selvom jeg ikke havde så meget erfaring med det, klarede jeg det ret godt.
Det var svært med ovnen. Men endnu engang, kom der hjælp fra USA. Jeg sendte komfuret over dammen og Steve lod fantasien løbe løbsk – vi kender trods alt ikke originalen. Jeg synes, han gjorde kronen fantastisk.
Mens ovnen var på rejse, vævede jeg tæpper. Da de var færdige, skulle jeg selvfølgelig designe en “prøvestand” i en papkasse. Ja, det ville være rart – men jeg skulle “afmale” møblerne først. Sådan som de var malet, var de selvfølgelig forfærdelige.
Så jeg tilbragte de smukke dage ,på altanen og behandlede træet med antik voks. Det meste kom godt af, med en blød klud. Men i hjørnerne skulle jeg bruge vatpinde. Ikke desto mindre var jeg meget tilfreds med resultatet.
Da jeg ryddede kælderen, fandt jeg en trækasse, som Gerhard havde lavet – ideel til et dukkehjem. Jeg tænkte selvfølgelig med det samme på disse, nu virkelig smukke møbler. Men desværre – kassen var ikke stor nok. Kun en stue ville kunne være deri. Jeg havde brug for en større bolig til et kombineret værelse – eller måske endnu bedre, et dobbeltværelse. De, Lotte Sievers-Hahn-dukker, der var beregnet til dette formål, var ikke af den rigtige størrelse til disse møbler. Ærgerligt, de ville ellers passet i den helt rigtige stil.
Men én ting stod klart. Brændeovnen passede rigtig godt og ville ikke kun opvarme rummet, men også varme beskuerens hjerte.
Jeg ville have en stue med rigtige vinduer. Jeg arrangerede møblerne, som jeg fandt det smukt.
Efter denne “gulvplan” bestilte jeg et dobbelthus fra Miniwelt Holzner.
Mens jeg ventede på det, syede jeg sengetøjet og gardinerne. Mm, jeg tror, jeg har sagt det før, at jeg ikke er særlig god med en synål. Men til sidst var jeg glad for resultatet.
Samtidig bad jeg Steve, om en stol og en skammel til vaskeskabet. Jeg sendte en stol til Missouri for, at han skulle have en skabelon til at snedkere efter og Sherri for at få en trimning. Efter kort tid fik jeg dette billede. Kun hjerterne på ryglænet mangler. Til højre ses “modellen”.
Da møblerne kom, måtte jeg – endnu engang – indse, at jeg havde målt lidt stramt. Meget irriterende. Men det ville fungere fint alligevel.
Jeg ville gerne have, at gulvet skulle have et mørkebrunt træ look. Jeg indrømmer, jeg kan godt lide at bruge skocreme, til det. De fås i mange farver til en moderat pris – og er du i tvivl, kan du også blande dem. Dufter bare ret stærkt, så det kan jeg godt lide at gøre på altanen. Så jeg tapede væggens kanter med malertape, savede en stribe træ til i den rigtige størrelse og ridsede træplankerne ned i gulvet med en gammel “dåseåbner”.
Jeg kunne godt lide farven på gulvet, jeg valgte. Tæpperne så godt ud på det. Efter at malingen var trukket godt ind natten over, pudsede jeg gulvet – først med en pensel, derefter med en blød klud.
Til vægfarverne valgte jeg akrylmaling. De er billige, og der er mange farver at vælge imellem. Men i sidste ende skal du selvfølgelig altid selv, blande den rigtige farve sammen.
Afmærkning af kanterne kræver meget arbejde, men det er det værd. Jeg har ikke en særlig rolig hånd og ville ellers ofte over male den. Jeg lod malingen tørre rigtig godt. Så har jeg vokset væggene med møbelvoks og til sidst pudset dem med en blød klud.
Lige da Sherri skulle til at pakke de nye møbler og sende dem til mig, fandt jeg ud af, at vinduerne skulle have skodder. Mine venner hjalp mig også med dette ønske – og for at være ærlig – ser væggen ikke så meget pænere ud?
Jeg havde planlagt at sætte en stribe på væggen. Så jeg skulle dække en tynd strimmel inden voksning. Det er meget svært at vokse, da den klæber meget.
Også her har indsatsen med kantningen givet pote. Kanten var let at klæbe på og efter et par timers hærdning, var den solidt på plads.
Jeg slog et par søm i væggene og skruede skrueøjer (gardiner) og skruekroge (vægplader) i. Nu kunne møblerne flytte ind på prøve. Det så fint ud, men også lidt Tortula kedeligt, på en måde.
Efter at jeg havde presset tæpperne, så det selvfølgelig lidt mere tiltalende ud. Tæpper kan presses ligesom vi plejede at presse blomster. Men for en hurtig effekt kan du også bruge et strygejern.
Og så kom pakken med møblerne. Vaskestolen var perfekt, og det samme var stolene. Jeg limede skodderne med det samme – se ovenfor.
Det var min mands fødselsdag, og han modtog lykønskninger fra venner, med et “Hansi” postkort med børn fra Alsace i traditionel dragt.
Min mand fortalte mig, at dette lille dobbeltværelse helt sikkert ville være hans yndlingsværelse.
I mit lager var der en lille sort og hvid hane. Jeg ville sætte den i stuen.
Treenigheden af begivenheder viste mig vejen – jeg ville have et Alsace-værelse!!!
- Jeg fandt de alsaciske børn i traditionel kostume så magiske.
- Min mand er født i Alsace.
- Jeg havde en “gallisk hane”
Alsace har en meget broget historie. Det ligger uden for rammerne af denne artikel at dykke dybere ned i det. Interesserede kan læse om det i historiebøger eller direkte på internettet. Under alle omstændigheder er min mand indfødt tysker.
Når jeg først har fået den rigtige idé, kører alt meget hurtigt – som af sig selv. Jeg fandt små stykker træ fra et tyndt stykke træ. Farvede dem brune, satte fast på de små fotos og de blev hurtigt til billeder.
Først senere undersøgte jeg, og fandt ud af, at denne “Galliske” hane er en ægte portugiser, og dens oprindelse er baseret på en portugisisk legende med kristent indhold. Men da havde han allerede erobret en fast plads i stuen. Han bliver og har en gæsterolle.
På nul komma nul tid, blev mit lille værelse redesignet.
Min vægdekoration består af to “Hansi”-billeder med børn i kostume, en patriotisk tegning også af Hansi (Jean-Jacques Waltz) omkring 1900. En nål med Alsace-våbenskjoldet, Strasbourg-jomfruen, en tidlig akvarel af René Kuder – Mand ved kakkelovnen, et fotografi af Kaysersberg med floden Weiss (Kaysersberg er fødestedet for Albert Schweitzer), en Sorgernes Moder og et krucifiks.
Jeg malede væggen og reolen i samme farve. Upåfaldende, men stadig til stede.
Bøgerne er flip-åbne, men de har kun tomme sider. Bogstøtterne er to damer fra Seiffen. I de tilsvarende tændstikæsker spiller de rollen som sælger. Nøddeknækkeren og røgelsesrygeren kommer også fra Erzegebirge. Den lille lysestage er fra Volker Arnolds værksted.
Dinosaursamlingen kom engang til mig i et bundt. Den blå bog er en af de andre bøger, lysestagen er fra Erzegebirge og den smukke vase er ikke fra Lauscha, den er lavet af plastik. Jeg købte dem i Kina. På mange Hansi-postkort ser vi de små børn i traditionelle kostumer med en stor sort paraply. Det skulle selvfølgelig heller ikke mangle i dette rum. Gerhard bøjede guldtrådshåndtaget, og jeg draperede og fastgjorde skærmen rundt om den. Jeg har allerede forklaret den lille portugiser ovenfor. Blomsterkassen rummer faktisk Stublu-planterne – jeg putter et par små voksblomster i den.
Jeg lavede Pinot Noir to gange – den helt unge vin som en klase druer på brystet og den ældre allerede i glassene. Brillerne er fra Playmobil. Playmobil har som altid fundet en meget legende og praktisk løsning. Glassene er i to dele. Du kan tage “vinen ud”. Det er små væddemål. På denne måde blev Pinot Noir hurtigt “trykket” ind i en Pinot Gris. Min ven Geli har indbundet denne fantastiske bog til mig. Den lille pude er lavet af en rest fra gardinstoffet, den anden har jeg hæklet af spaltet bomuldsgarn. Bag den lille dør træder du ind i den gode husånds rige eller måske den lille skildpaddes kølige tilbagetog fra en bonsaihave. Knappen viser, hvor den nationale følelse af Alsace-befolkningen i øjeblikket var placeret. Den sorte kat kommer fra England – den er støbt af hård plast. Den oppustede hane var – før jeg lavede den om – tænkt som skodekoration. Porcelænskrusene kommer fra et sæt med 6 stk. Sølvkopperne er fra smykkekollektionen, ligesom petroleumslampen. De røde romere er fra Erzegebirge i større rum, de bruges ofte som æggebæger.
Religion spiller en ret underordnet rolle i Frankrig. Derfor går jeg ud fra, at beboerne i dette lille dobbeltværelse har tyske rødder. Korset og Vor Frue af Sorgerne hænger på væggen i soveværelset – se ovenfor. Der er en statue af Maria på skabet.
Den farverige kylling er modstykket til den galliske hane i stuen. Fordi kosten er så smuk, hænger den på væggen. Forfængeligheden er min stolthed og glæde. Selve taburetten er Steve og Sherri, porcelænsvasken er nyere, sæben har jeg slebet af et lille stykke træ med en neglefil og malet på lavendel. Jeg har hæklet “svampen” af gult stoppeuld, jeg har også hæklet vaskekluden, håndklædet og tæppet – af flækket bomuldsgarn.
Alsace uden storke, det går slet ikke. Storken på taget er lavet af træ. Han var engang en nøglering. Han arbejdede meget godt. Storken til venstre er et ædelt glasdyr fra Murano. Fordi det er så smukt, fik man en plads midt i rummet. Den midterste stork hænger udenfor på siden af huset. Han er en køleskabsnål. Jeg har lidt plads på hylden ved siden af stuen. Jeg lagde den grøn ud og satte mine andre storke der. Den stolte fugl, der bringer den lille skildpadde, er lavet af celluloid, dens lillebror er en nikkende stork fra BREBA
Det her er Sophia. Denne lille Plasticbaby Preh pige er kun 9,5 cm høj. Heraf kan du nu se, hvor lille det alsaciske dobbeltværelse er. Lidt mindre end Lundby.
Meget tyder på, at dette møbelsæt ikke er fremstillet på en fabrik. Under krigen og også i efterkrigsårene blev der lavet meget legetøj i familierne. Til gengæld var der også utallige små værksteder – både i Erzegebirge og i Allgäu – der lavede dukkemøbler. Det skal være en meget stor tilfældighed, hvis jeg alligevel finder ud af, hvem trækunstneren var her. Jeg vil selvfølgelig blive meget glad for feedback fra læserne.
Dukke hilsner
Sigi Ulbrich
Jeg vil gerne takke Lene, for den flotte oversættelse.
Tusinde tak Sigi, for endnu en af dine dejlige fortællinger i dit skønne univers.
Lene