Dig og Mig og Iben Clante

                Boganmeldelse

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©)

Så ankom bogen om tegneren Iben Clante, skrevet af Dyveke Siim, og jeg kastede mig straks over den og læste hendes inspirerende forord:

Bogen, der er i A4-format, er velskrevet og herlig læsning for alle os samlere, og alle andre, der er interesseret i charmerende, gode, sjove og søde illustrationer.

Bogen starter med en lille biografi over tegneren, og derefter kommer alle de herlige kapitler om Iben Clantes videre karriere med flotte farveillustrationer, og ih, hvor bliver man nostalgisk, når man læser om hendes virke … Meget mere end jeg anede. Minderne om mine børns bøger, nisserne og ikke mindst påklædningsdukkerne myldrer frem, og jeg skulle da også lige gennemse mine mapper med hendes ting. Når man har en samling af påklædningsdukker og nisser, engle, postkort, etc., er det ikke hver dag, man ser på det hele……

Bagest i bogen er der oversigter og litteraturfortegnelse.

Bogen er som nævnt i A4-format, på 95 sider, velskrevet af Dyveke Siim og udgivet på Dyvekes forlag: Kravlenisseforlaget, (ISBN-nr. 978-87-998987-1-8), hvor den kan købes for kr. 125,- plus kr. 30 i porto.

Dyveke Siim fortalte for øvrigt, at næste bog bliver om Iben Clantes svigerinde og nære veninde: tegneren Dorte Kortzau, så der er mere at glæde sig til. Forlaget har foruden udgivet bogen Julefnat om kravlenisser.

Hermed nogle af herlighederne fra bogen, bl.a. det flotte folde-ud-hus med dukkefamilie!

G o d L æ s e l y s t !