Maggi Baaring

© Birgitte Glob

Maggi Johanna Enid Baaring født Olsen 1913-2004

Som 15årig i 1928 kom Maggi Baaring på Monterossis Tegnestue, samtidig begyndte hun at tage undervisning på Folmer Bonnéns malerskole. Året efter blev hun skiltemaler i Illum og hun var kun 24, da hun etablerede sig som freelancetegner.

Hendes streg var særpræget, sprudlende, altid pikant og forførende, den bragte hende mange opgaver spændende fra reklame, modetegning, illustrationer til malerier og indfølte portrætter. Scenografi og keramik har hun også lavet. Og frimærker og portrætter. For Irma dekorerede hun dåser og bæreposer.

Billede1Billede2

 

 

 

 

 

 

Billede3Billede4

 

 

 

 

 

 

Hun forsynede især ugebladene Nordisk Mønstertidende, Hjemmet og Alt for Damerne med elegante ofte frivole tegninger. Hendes mange forsider er bemærkelsesværdige. Der er børn og der er damer skildret med Baarings lyse, lette streg. Hendes kvindeskikkelser er varme og sensuelle, de er tegnet med en fin sans for det bløde og milde.

Hun illustrerede bøger for såvel børn som voksne, pigebogsserien af Gretha Stevns om Pernille havde hendes forsider. Hun havde større lødige illustrationsopgaver til ældre og nyere erotisk litteratur som ”1001 nats eventyr”, ”Udvalgte værker” af Guy de Maupassant, ”Ovids kærlighedsdigte” og Francoise Sagans romaner.

Mange vil huske hende for det årelange tætte samarbejde med Stig Lommer, hvor hun lavede scenografi og plakater til ACB-Teatret og Hornbækrevyerne med dejlige afklædte lyserøde damer. Lommer havde næse for talenter og var god til at hente kunstnere fra andre fagområder til sit revyarbejde. Christel, Bjørn Wiinblad og musikerne Svend Asmussen, Ulrik Neumann havde i mange år et tæt samarbejde med Lommer.

Maggi Baaring havde flere udsmykningopgaver for københavnske barer og restauranter, i 40erne og 50erne blev de kendte Brønnum og Wivex udsmykket. Og hun holdt separatudstillinger så forskellige steder som i Magasin på Kongens Nytorv, Illums Bolighus, Galleri Asbæk, Thorasminde i Bagsværd og på et museum i Brooklyn, New York. Hun havde også en mindre udstilling på Jagtvejens Bibliotek, hvor jeg var ansat, desværre var jeg på pågældende tidspunkt frikøbt af Kulturministeriet til et projekt anden steds..

Hun blev 91 år, men valgte som 88årig at sælge ud af sine originalillustrationer fra 1941 og frem i forbindelse med en stor retrospektiv udstilling i Farum Kulturhus.

Hendes billedverden udstråler en næsten hæmningsløs glæde og et lyst livssyn, der tilsyneladende er upåvirket af to verdenskrige og talrige alvorlige konflikter i verden. Hun har formået at bevare sin streg næsten uændret gennem de mange år, hendes billede af verden gennem de mange årtier er let, yndefuld, romantisk og betagende. Hendes piger i alle aldre er smidige og runde, de er glade og sexede. Og så er hendes farvebehandling udsøgt, den kan være fast og skarp, hvad der giver de søde piger og damer lidt kant. Og den kan være douce og bevidst sløret, så man fornemmer flere lag i skildringen.

Billede3

 

Billede2

 

 

 

 

 

Maggi Baaring var født på Nørrebro, hendes forældre var livlige og deltog gerne i det københavnske forlystelsesliv også med lille Maggi med lyserød sløjfe i håret og slangekrøller. Det er det livlige København med en steppende Marguerite Viby og syngende Liva Weel, den farvestrålende og lidt letfærdige stemning, som fangede den lille pige og som hun formidlede senere. Hendes far var overkontrollør i Tivoli og for hende stod det som et eventyrrige med glade mennesker, høj musik og strålende lamper. For mig er det en god forklaring på den drejning, hun giver virkeligheden i sine billeder.

Hun blev som 24årig gift med en 42årig reklamechef og fik børnene Roselil og Steen før skilsmissen. Tilværelsen som enlig mor og en usikker indtægt var ikke altid lige let. Et svingende sind med depressive perioder gjorde heller ikke livet lettere, men hun lærte at bruge dem som baggrund for sit arbejde og var dygtig til at holde de dystre perioder for sig selv. Arbejdet var også hendes redningsplanke, da datteren tekstilkunstneren Roselil Schade døde i en alder af 40 år efter en depression. Roselil var gift med kunstkritikeren Virtus Schade og havde to børn.

Den mørke side af Maggi Baaring er svær at finde i hendes kunst. Den var heller ikke fremherskende, når man så hende i gadebilledet. Maggi boede det meste af sit liv i Urbansgade 3 på Østerbro mellem Trianglen og Svanemøllen i en eventyrlig lejlighed. Den var indrettet med en charmerende sans for det dekorative, fyldt med malerier, legetøj og nips i en herlig personlig blanding. Hun var meget synlig i bybilledet, hun vandrede næsten dagligt i fornuftigt fodtøj fra Østerbro til Strøget, elegant og velkonserveret med stiletterne i en matchende bærepose. For at kigge på livet, pigerne og damerne fra Rådhuspladsen til Kongens Nytorv. Hun var et sødt menneske, åben og udadvendt. Man fik altid et nik og et smil i forbifarten, hun var overmåde let at snakke med. Engang gav hun impulsivt min datter en dukke, da vi handlede i den samme Irma. Til det sidste var det en velklædt og ikke mindst yderst velplejet Maggi, der færdedes på Østerbro.

I et interview i Alt for Damerne fra 1948 siger hun, at hun som barn tegnede påklædningsdukker og kjoler, desværre har hun ikke tegnet påklædningsdukker siden. Så I må nøjes med at glæde jer over en serie af hendes dejlige forsider.

Birgitte Glob

En kæmpestor tak til Birgitte Glob, for tilladelsen til, at bringe denne dejlige artikel. Herunder ses flere af Maggi Baarings dejlige tegninger.

Billede4 Billede5

 

 

 

 

 

Billede7 Billede1

 

 

 

 

 

 

 

Billede2 Billede3

 

 

 

 

 

 

Billede4 Billede5

 

 

 

 

 

 

Billede6 Billede7

 

 

 

 

 

 

Billede8 Billede9

 

 

 

 

 

 

Billede10 Billede11

 

 

 

 

 

 

Billede12 Billede13

 

Påklædningsdukker i avis og ugeblad

© Birgitte Glob.

Fra 1947-50 bragte avisen ”Land og Folk” ugentlig en dragt til påklædningsdukkepigen Vivi. Og i årene 1955-56 bragte ”Dansk Familieblad” Vindings udgave af Elisabeth Taylor og Audrey Hepburn. De to sidste er genoptrykt og samlet i to malebøger. Margot Martensen har udgivet en samlet udgave af Vivi.

Også i Sverige har de haft Vinding påklædningsdukker, i ”Familjejornalen 25an” havde klippdocka 5, Birgitta. Der må have manglet et par dragter i den svenske opsætning, så stakkels Birgitta er blevet forsynet med to dragter, der ikke er fra Vindings hånd.

Gerda Vinding fylder meget i den danske produktion af påklædningsdukker og hendes ark kom i oplag fra 50.000 til 200.000. Hun udgav langt hovedparten selv og stod også for hele markedsføring- og salgsdelen. Det var også medvirkende til, at hun ikke nåede alle landets dele. Så det er ikke alle piger fra perioden, der er opvokset med hendes modeller og maleark.

Billede1 Billede2

 

 

 

 

 

I genoptryk de vellykkede malebøger og et Marieark
I genoptryk de vellykkede malebøger og et Marieark

 

 

 

 

 

 

Nogle upublicerede påklædningsdukker er udgivet senere. Det gælder Margaret med tre stk tøj og Silvana, hvor garderoben er skabt af PD-bladets læsere. På et tidspunkt kunne Silvana og en omfattende farverig mængde tøj købes gennem PD-bladet. – Også Karen Erbs tyske blad for påklædningsdukkesamlere har tegnet i s/h til en Gerda Vinding dukke. ”Dress-A-Doll by Gerda Vinding”, 1992-94.

Marie-dukkerne

Men med sine påklædningsdukker for kiksefabrikken Jensen & Møller, nåede hun med Store Marie, Lille Marie og senere Sorte Marie ud i hele kongeriget.

De første påklædningsdukker til de populære kiks i rød-hvide pakninger var tegnet af Dorte Kortzau i 1940. Efter besættelsen trængte Store Marie og Lille Marie til en modernisering og Gerda Vinding tegnede de nye udgaver, der udkom fra 1946 muligvis tidligere med sorte sløjfer. Hårfarven blev ændret fra mørk til blond. Den voksne Marie ligner ganske vist en dukke tegnet af Ellis Møller Hansen. Af indlysende grunde kommer Sorte Marie først til senere i familien efter chokoladerationeringens ophør i 1952.

Billede4

 

 

 

 

 

I 1950 sker der igen en fornyelse og hårsløjferne bliver røde. I 1955 ændres stillingen på Store Marie og fra 1960 kommer Marierne også i en række ugeblade. Den sidste opdatering omfatter også en modernisering af undertøjet, væk med det fornuftige bomuldslook. Den sidste Mariedukke bringes i 1964 i ”Ude og hjemme”, næsten 25 år er levetiden for Marie’erne. I alt kom Store Marie i seks udgaver, Lille Marie i fire versioner, mens Sorte Marie måtte leve sin tilværelse igennem i en enkelt udgave. Dateringerne bygger på annoncer i ugeblade.

Gerda Vindings dragter til kiksedukkerne var meget vellykkede, lige fra den lange serie i de traditionellerød-hvide dragter i kikseemballagens farver og tern til de efterhånden mere avancerede spadseredragter, kjoler og aftenkjoler, som bestemt ikke har været daglig påklædning rundt om i landet.

Voksendukken var med sine mindst 230 dragter den mest veludstyrede påklædningsdukke herhjemme. Alle piger havde Marie-dukker, de samlede, byttede og mestrede at kopiere dragter i bedste Vinding-stil. Der blev lavet en Store Marieklub med medlemskort, medlemsblad, Marie-ring, billedlotteri, fødselsdagskort m.m.  Et emblem med små kikseruller kunne sættes på tøjet og signalere, at man samlede og gerne ville bytte.

Påklædningsdukkerne kunne fås som ark hos købmændene og der var ekstra tøj i kikserullerne, senere var der ark i ”Hjemmet” ,” Familie Journalen” og ”Ude og Hjemme”. – En udførlig registrant over Marie-dukkerne er udarbejdet af Margot Martensen og et must for Marie-samlere.

Nogle af Marie-dukkerne findes i genoptryk fra Victorias Palace og Ballermann & Søn. Den sidst sete udgave er i en magnetisk version i en trækasse, jeg vil ikke sige, at den er særlig oplagt som legetøj.

Illustrationer

Forgængeren for Femina hed Mønster Tidende og var et også set med nutidens øjne ganske smukt blad med anvisninger på håndarbejde og mange fint tegnede modesider, hvor mønstrene til de enkelte dragter kunne bestilles fra bladet. Nogle få modesider fra 1940 er udført med Gerda Vindings sikre hånd, det drejer sig om nr. 18, 19 og 21.

I det svenske ”La Mode” 1947:1 er der dobbeltsider med nogle forrygende Vinding skitser, der gengiver parisermodens mestre ”Kvällsdrömmar från Paris”.

Mønster Tidende og senere Hjemmet bragte forsider af Vinding. – Endelig er der modeillustrationer i nogle numre af Samvirke fra 1957, nr. 12, 14, 21. Og i bogen Alle kan sy.

”Vindings Malehefte I” indeholder otte tegninger og ”Vindings Pennetegninger” kvindehoveder i seks originaltryk inspireret af tidens filmstjerner. Hun er yderst omhyggelig med at give praktiske anvisninger vedrørende farvelægningen. Og hun udgiver ”Vindings Modejournaler.Vindings Modeller. Kjoler 1-3. Frakker 1.” Oplysningerne er hentet fra bagside dateret 1944, her er også omtalt modeark A-D og det røde hefte med påklædningsdukke.

M.T. Forside 1944:11
M.T. Forside 1944:11
M.T. 1940:19
M.T. 1940:19

 

 

 

 

 

 

Billede6
11 M.T. 1940:18
Billede9
M.T. 1940:18

 

 

 

 

 

 

 

 M.T. 1940:21
M.T. 1940:21
Billede12
M.T. 1940:21

 

 

 

 

 

 

Billede14
Hjemmet 1945:9
Billede13
M.T. 1940:21

 

 

 

 

 

 

 

Ill. Fra ”La Mode” 1947.
Ill. Fra ”La Mode” 1947.

Billede16

 

 

 

 

 

Ill. fra Vindings Malehefte
Ill. fra Vindings Malehefte

 

 

 

 

 

 

 

Om Gerda Vinding iøvrigt

Gerda Vinding forlod skolen tidligt og fik undervisning i portræt-og illustrationstegning på et tegneakademi. Hendes veninder fra skolen var interesserede i hendes påklædningsdukker og senere tegnede hun voksne dukker med modelkjoler. Af interviews fremgår det, at hun er uddannet kostumetegnerske med praktisk sy-erfaring. Det fremgår også af diverse kig i artikler, at Gerda Vinding er yderst bevidst om kernen i legen med påklædningsdukker, at det handler om drømme og ønsker, at hun var i kontakt med sine unge kunder og tog hensyn til deres behov.

Gerda Vinding startede meget tidligt sit eget forlag og stod selv for distributionen til landets papirhandlere. Hun måtte vente til hun var 21 med at få grossererborgerskab og starte G.Vindings mode- og billedforlag. Hun udgav sine påklædningsdukker i farver og maleark til modearkene, et par hefter med tegninger og modejournaler. Først sent i sin karriere valgte hun at få sine ark produceret af andre, nemlig forlaget Lithos.

Vinding er som den jævnaldrende tegner Christel i begyndelsen flittigt omtalt i medierne. Så af interviews fremgår det, at tegnetalentet er en arv fra bedstemoderen, at hun er kriminalforfatter og oversætter. Oversættelsen er i samarbejde med en onkel og af en populær psykologibog, kriminallitteraturen er det ikke lykkedes mig at opspore, så bøgerne har sikkert ikke fundet en forlægger.

Under anden verdenskrig deltog Gerda Vinding i modstandsbevægelsen. Et lille indsigt i perioden giver hun i en artikel i Ekstrabladet fra 1968. Det var helt i tråd med hendes politiske overbevisning på den yderste venstrefløj, hun var et aktivt medlem af Danmarks Kommunistiske Parti, senere af Socialistisk Folkeparti.– I mange år var Vinding en ivrig debattør i pressen og ytrede sig om politiske forhold som Vietnam, atomkrig, men også scientology og børneopdragelse skrev hun om. Et opslag på Gerda Vinding i www.bibliotek.dk giver en oversigt.

Men især skrev hun om og imod narkotika, ganske særlig den skadelige virkning af hash, som i slutningen af 60erne ellers havde varme fortalere blandt ventreorienterede samfundsomvæltere. Børns opdragelse, unges ve og vel lå Gerda Vinding på sinde og hun blev medstifter af Landsforeningen til Bekæmpelse af Hash og Narkotikamisbrug i 1971. Efter få år opgav hun foreningen og arbejdet, sikkert efter et massivt pres fra liberal, socialistisk side.

Gerda Vinding blev gift i 1947 med civ.ing., dr.phil., professor Martin Ottesen ansat ved Carlsberg Laboratorium og medlem af Videnskabernes Selskab m.m. Normalt er ægteskabelige oplysninger påklædningsdukkerne uvedkommende, men i Vindings tilfælde har de en vis betydning.

På det tidspunkt var A.W. Nielsen direktør for Carlsberg og styrede sit ”kongerige” med fast hånd. Carlsbergs ledelse mente ikke, det var en passende beskæftigelse for ægtefællen til en højt placeret ansat at tegne påklædningsdukker for eget firma. Gerda Vinding lagde heller ikke skjul på sine sympatier for den yderste venstrefløj, hvor hun var en aktiv debattør med stærke synspunkter. Men med attraktive væsen må hun have været et aktiv ved virksomhedens selskabelige sammenkomster, familien boede på Carlsbergs område i Valby. (A.W. og hans kone Ems har jeg familiemæssige relationer til).

I et par år var jeg leder af biblioteket i Valby, her var Gerda Vinding en regelmæssig låner og hun fortalte lidt om sit arbejde og om problemerne med at fabrikere en voksen Marie-dukke, der med sit undertøj ikke kunne støde kiksekøberne i det missionske Vestjylland, derfor fik hun undertøj med stropper og ikke en lille lækker stropløs bagatel, der var lettere at tegne til.

Gerda Vinding var efter min mening den absolut bedste tegner af påklædningsdukker, de fungerede perfekt i pigernes leg, var lette at tegne til og gav næring til drømmene om et liv som voksen. Med en sikker streg formidlede hun modens luner, hendes mange ark giver idag et flot indblik i moden fra ca 1940 til sidst i 60erne.

Da damer ikke mere skal se ud som damer med matchende sko, hat og handsker, og pigernes favoritlegetøj ikke længere er baseret på et stykke slaskekarton stopper Gerda Vinding. Og kort efter stopper påklædningsdukkerne stort set!

Litteraturhenvisninger

Katalog over Marietøj og ark tegnet af Gerda Vinding. Registrant udarbejdet af Margot Martensen.

Kudahl, Helge J.: Richs-billeder og andre danske reklamesamlebilleder. Rhodos, 2000. 151 sider, ill. Heri omtale af Marie-dukkerne.

Pigedrømme: danske påklædningsdukkers historie. Af Birgitte Glob og Mette Winge. Samlerens Forlag, 1999. 107 sider, ill. Litt.henv. Heri om Gerda Vinding.

Psykologi for alle: menneskekundskab og menneskebehandling. Af Alf Ahlberg m.fl. Erichsen Forlag, 1942. 440 sider, ill. Oversat af Asger Langkjær og Gerda Langkjær Vinding. – Sammen med sin onkel har Gerda Vinding stået for oversættelsen.

Anna Thomsen: Alle kan sy. M. Normanns Forlag, u.å. (1961). Har et stort afsnit af Gerda Vinding: Tøj til min type. Her er talrige små illustrationer.

Vivi: tegnet af Gerda Vinding, Bragt i Land og Folk 1947-1950. En registrant samlet af Margot Martensen.

Værket. Del 1. Til brug ved Landstræffet for påklædningsdukkesamlere, 28.marts 2004 Esbjerg. Kis Eg m.fl. Heri afsnit om Gerda Vinding.

Artikler o.l.

Alliert Eleganse. Kristiansand, Mariette Produkter, u.å. Biografiske oplysninger på arkets bagside.

Ung Kostumetegnerske faar Sukces. B.T. :28.6.1943 Lidt større artikel.

Frøken Billedforlægger. Nationaltidende: 18.1.1944

Pappersdockor åt stora flickor. Göteborgs-tidningen: 1946

Store Piger ka lide Paaklædningsdukker. Ekstrabladet: 24.9.1946

Dansk Arbejde: Juli, 1947. Gerda Vinding med illustrationer anvendt som forsidebillede i forbindelse med en artikel om dansk mode.

Hun eksporterer Pigerne. Aftenbladet: 3.9.1947

Piger på vej -. Af Birthe Strandgaard. Teen-age: juli 1952:7. Lille omtale af Gerda Vinding og hendes påklædningsdukker.

Vinding, Gerda: Mormor var ungdomsoprører. Ekstrabladet: 29.10.1968. Om modstandsbevægelsen.

Vinding, Gerda: Ka’ De se komikken? Hvorfor virker næsten alle moder latterlige undtagen lige dem vi selv går i? Ekstrabladet: 11.11.1968. Om de unges nye anderledes mode.

Et ark med pigedrømme. Det fri Aktuelt: 10.07.1992. Billede af modeark F med undertitlen: Påklædningsdukker går ikke i kittel, som det fremgår af dette ark lavet af mesteren, Gerda Vinding, omkring 1943. – Desværre er mikrofilmen af avisen gået tabt, så en mulig sammenhæng med en artikel kender jeg ikke.

Fredsakademiet: Freds- og sikkerhedspolitisk Leksikon D 127: Danmarks Kommunistiske Parti: DKP. Samt S142: Socialistisk Folkeparti: SF. Artikler på nettet, heraf fremgår Vindings politiske aktive tilhørsforhold.

Spydpigen: Hash til skolebørn? Maj 20, 2009. spydet.blogspot.com. Om Vinding og Nej til narkotika.

Uden år og data:

Hun sælger i titusindevis!

Nu kommer Gerda Vindings påklædningsdukker i Dansk Familie Blad. Dansk Familie Blad?

Paaklædningsdukker, der er mere end Legetøj

Det er sjovt med Gerda og hendes 200.000 tvillinger!

Birgitte Glob

Tusinde tak til Birgitte Glob for tilladelse til brug af denne artikel!

Mia Folkmanns bøger om Miniature

© Lene Byfoged

Kender I de dejlige bøger om miniature “Dukkehuset som hobby” (som desværre er udsolgt i øjeblikket, men som Mia pønser på at genoptrykke på et tidspunkt) og “Billedkasser” (eller Kikkasser) som stadig kan købes… 🙂

annonce250x250 240billed-218x300

 

 

 

 

 

Mis Folkmann har også skrevet den fine artikel om nipsenåle, vi har her på bloggen!

Gammel Dresdner julepynt.

Bog
Janne Toftegaards dejlige bog!

© Lene Byfoged

Jeg har altid elsket de gamle vatengle – og nisser, og har da købt nogle af de nye, da de gamle er ret kostbare og ikke helt så lette, at få fat i. Stor var min glæde, da jeg hørte om bogen Nostalgisk Jul af Janne Toftegaard, den måtte jeg straks eje og sammen med andre kreative piger, havde vi en rigtig dejlig dag, med at forsøge os i denne hyggelige genre.

Bogen er et orgie af dejlige billeder med grundig vejledninger, så enhver kan sagtens selv lave deres fine og unikke julepynt.

God fornøjelse!        

bog 1
Glimt fra bogen!
WP_20151008_16_00_34_Pro
Resultatet af vores eftermiddag. Vi nåede en hver, men næste gang, når vi flere, nu vi har lært fiduserne!

My creative World af Anna van de Laarschot

© Lene Byfoged.

DSC00600Denne bog må være et must for enhver, der bare elsker bamser. Den er lige blevet oversat fra hollandsk til engelsk (desværre ikke på dansk).

Bogen er et orgie i bamser, både Annas egne, men også med mønstre til bamser, deres tøj, lidt dukker og meget mere.

Ud over bamserne er der masser af inspiration til alverdens ting og sager. Anna er, som jeg tidligere har skrevet i et andet indlæg, en gudsbenådet bamsemager og er eminent dygtig til bl.a. at brodere, hækle, strikke, ja, jeg tror hun mestrer det hele.

Bogen oser af hygge og nostalgisk stemning. De smukke billeder er virkelig inspirerende og en nydelse! Man bliver bare glad af, at bladre i den.

DSC00605

Bogen koster 25.00 € og forsendelsen 3.45 €. det er ca. 225.00 danske kroner.

Jeg betalte min via Paypal og havde den 3 dage efter.

Bogen kan bestilles via Anna facebookside  www.facebook.com/annawood.nl

DSC00606

Der er virkelig mange roser til denne bog, men er man nostalgisk, elsker bamser og håndarbejde, er den værd at eje!

M a f a l d a

(en sjov dukke og tegneseriefigur)

 Er I lige som jeg vilde med specielle og unikke tegneserier?

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Da jeg første gang var i Argentina, stødte jeg alle vegne og særligt i Buenos Aires på en sjov figur, ”En lille pigedukke i rød kjole, og med sort hår og rød sløjfe” – selv en statue så jeg af hende.

Hende måtte jeg absolut se nærmere på og lære at kende. Det viste sig snart, at Mafalda er en kendt argentinsk tegneseriefigur, og jeg investerede da også i et par albums på spansk, somn jeg læste med et stort smil. For ih hvor de mindede mig om Charles Schultz’ Peanuts (Radiserne)! Jeg blev så begejstret, at jeg absolut måtte have en Mafaldadukke med hjem. Hun fandtes i alle størrelser, men jeg nøjedes da med et lille eksemplar på 15-16 cm, som I kan se her på siden.

Men hvem er så denne Mafalda?

Billede1
10 år med Mafalda – jubilæumsalbum!

Hun er en kendt argentinsk tegneseriefigur tegnet af Joaquin Salvador Lavado, kendt under sin signatur som Quino, og illustrerer Middelklassen i Argentina. Mafalda dukkede første gang op i 1962 som tegneserie. Hun er en seksårig pige, der sammen med sine venner ordner Verdenssituationen, akkurat lige om Radiserne. Først så man blot hendes forældre, men snart dukkede vennerne Manolito, Susanita og Miguelito op. Senere bliver Mafaldas Mor gravid og frem dukker lillebror Guille samt en ny ven Libertad. Mafalda er løbende blevet sammenlignet med Radiserne! Serien er i øvrigt populær i Latin-Europa.

Billede2
Mafalda set i Buenos Aires!

Mafalda ses stadig i aviser og blade, og der er selvfølgelig kommet mange tegneseriealbums samt tegnefilm om hende og vennerne. Desuden var hun illustration for Unicef i 1973 vedrørende ”Rights of the Child” (Børns rettigheder).

Mine indkøbte albums forærede jeg senere væk til en tegneserie-interesseret veninde!

Billede3Billede4

Sådan ser min Mafalda-”dukke” ud—hun er syet af en slags trikotstof, håret er af sort groft garn, kjole, sko og strømper er også af silketrikot, hun er 15-16 cm høj. (Den lille ”etiket” i hendes venstre hånd fortæller om oprindelse og udbredelse) !

Billede5

B o g a n m e l d e l s e r !!!

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 To nye Prisguides med aktuelle priser— hvad vi alle længe har savnet !

Billede1Endelig kom der igen en aktuel prisguide: Gitta Grundmanns

Puppen Preisführer 2015/16 (dukkeprisfører 2015/16)

 (Prisguide—standardværket til bestemmelse af dukkerne er atter på banen. Her kan du bestemme og se priserne på dine tyske og franske porcelænsdukker fra det 19. og 20.århundrede, desuden er der denne gang medtaget dukker af voks, træ og papmaché — Bogen indeholder tillige dejlige billeder af mange attaktive sjældenheder. Her er dukkehistorie for alle dukkesamlere. (I bogen præsenteres over 350 dukker med data og aktuelle priser)!

Bogen er på ca. 224 sider og koster 29,80 € ekskl. forsendelse.

Samler du på disse informative bøger, har forlaget tilbud på tidligere udgaver af bogen til en pris af 10,- € pr. stk. ekskl. forsendelse.

Billede2

Fra samme forlag udsendes Bettina Dorfmanns ligeldes aktuelle prisguide:

Billede3 B A R B I E Puppen-Preisführer 2015/16 (dukkeprisfører 2015/16)

 Et nyt standardværk til glæde for alle samlere og fans af Verdens berømteste Modedukke. Her præsenteres over 280 dukker fra perioden 1959 til 1975 i detaljer med data og angivelse af de aktuelle priser— Mon ikke denne bog er et MUST for alle, der holder af Barbiedukkerne. Bogen koster 29,80 € ekskl. Forsendelse

Bøgerne kan bestilles under www.alles-rund-ums-hobby.de eller telefonisk:

(+49) 40 42 91 77-110 (På hjemmesiden finder du i øvrigt mange andre spændende tilbud) .

G o d   f o r n ø j e l s e !

Billede4

 

Miniature som Hobby

© Lene Byfoged60ee45ba87ff44b566c93494024c3f83

Ingrid Kopp har skrevet en bog hvor seksten personer fortæller om deres hobby med at arbejde med miniaturer, såvel med fremstilling som med den forretning det, for nogles vedkommende, har udviklet sig til. Emnerne omfatter dukkehusmøbler, keramik, broderi og meget mere. Alt er forarbejdet i størrelsesforholdet 1:12, der anvendes i klassisk miniature

Prisen er kr. 199 og den kan bl.a. købes via Miniseum i deres webshop
www.miniseumwebshop.dk

 

R u p e r t

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Her præsenteres den kendte engelske tegneseriefigur fra 1920

Mon du kender ham og alle hans venner? I år fylder serien således 95 år, så mon ikke, at han bliver fejret!

 Er man bamsoman/arktofil , kan man dårligt komme uden om Rupert, som man siden 60erne har kunne købe som tøjbamse. Rupert har været gengivet på frimærker og været på tegnefilm, samt en musical fra 1993 skrevet af David Wood. Desuden findes der dejlige billedbøger, glansbilleder, sæbe, forklæder, skåle, ure, boblebad og meget, meget mere med Rupert-motiver.

Rupert er en slank, hvid bjørn/bamsedreng i ført rød sweater, og bukser med passende halstørklæde i gule tern, samt kondisko.

Billede1
Typisk Rupert — i fuld fart frem! (fra tegneseriealbum 1994)
Billede2
Tøjbamsen Rupert i egen bil – Ca. 2003

 

 

 

 

 

 

 

Serien blev tegnet af Mary Tourtel for Daily Express og blev trykt første gang den 8. november 1920. Rupert bor i Nutwood (Nøddeskoven) med sine forældre, Hr. og Fru Bear (Bjørn) og har en masse venner. Bedstevennen er Billy Badger (en grævling), der har en lillebror Toby, også deres mor forekommer i serien. En anden ven er Podgy Pig, en stor og glad gris med en enorm appetit, og ellers er der Pong Ping, en pekingeser fra Kina, hans veninde Tiger Lily, professoren i det stor tårn i Nutwood, Odderen Ottoline, politimanden (hunden Crowler) og de små banditter Freddie og Ferdie Fox, samt mange, mange andre både hoved– og bipersoner i tegneseriehefterne og på tegnefilmene. Serien er senere fortalt og tegnet af nyere kunstnere, f.eks. Ian Robinson og James Henderson som fortællere og tegnere som Gina Hart og John Harrold.

Billede3
Rupert og professoren hyggger sig omgivet af enhjørninge!

Rupert drager ud på mange eventyr, møder bl.a. enhjørninge, Kejseren af Kina, Ildfuglen og mange andre spændende skikkelser.

Billede4
Rupert og onkel Boris samler svampe og farer vild!

 

Billede5
Forsidemotiv fra en Rupert Annual (årbog)!Om

 

 

 

 

 

 

Man har i mange år kunnet følge Rupert i The Daily Express and the Sunday Express, og hvert år udkommer The Rupert Annual, (årets bog om Rupert), og desuden er der de mange tegneseriebøger/album, som er solidt indbundet og ikke hefter, som man ellers ser. I bøgerne er der 4 tegneseriebilleder med to linjer tekst på rim under hvert af dem og en stor overskriftt på hver side, og samtidig fortælles historien under billederne. I bøgerne er der altid en konkurrence, som f.eks. ”find 10 fejl” eller forskelle på en tegning, ellers spørgsmål til den fortælling, du har læst. – Løsningen står altid i heftet. (De bøger, jeg er i besiddelse af, er udgivet af Pedigree Books Limited, Exeter). Bøgerne kan købes i de fleste boghandlere og selvfølgelig også i Harrods.

Forhåbentlig har min beretning gjort jer nysgerrige efter at lære Rupert og hans venner bedre at kende!

 G o d     Læ s e l y s t

Billede6
Hjemme igen efter endnu en oplevelse!

 

24 nisser og 117 things.

24_nisser_nisser

Karen Marie Fabricius har skrevet bog, hvor der trylles utrolige nisser og miniatureting frem med 3D quilling teknik og papirstrimler. Fra lillebitte kop rullet af en enkelt papirstrimmel til en hel nissefamilie – så vidt forskellige modeller er der i bogen “Karen-Marie og Hanne´s 24 Nisser og 117 Things”. Det er fascinerende, hvor ægte de små “træmøbler” ser ud og hvor nemt det er at lave dem, lyder det fra Hanne og Karen-Marie.

Karen Marie Fabriciusstartede med et museum i Gråsten: ”Det ganske Lille Papirmuseum” og udvidede det til ”Det lille Papirmuseum”, (her var alt, hvad man kunne lave i papir, også påklædningsdukker, nu er det mere koncentreret om hobbymaterialer) nu har hun så Papirmuseets By i Alnort i nærheden af Gråsten. Her er alt inden for papirhobby, samt udstilling af en masse modeller. Her er virkelig ideer til ALT og alle.

Karen-Marie Klip & Papir A/S]

 Bomhusvej 3, DK-6300 Gråsten  +45 7465 2256

www.karenmarieklip.dk   info@karenmarieklip.dk