© for research Lene Byfoged.
En vintergæk, en sommernar……..
Vi har vel alle skrevet og modtaget gækkebreve, på et eller andet tidspunkt. Det er en rigtig dejlig tradition, som jeg stadigvæk holder i hævd.
Under researchen på disse, fandt jeg ud af, at det kun er i Danmark vi skriver gækkebreve. Sjovt nok!
Traditionen med gækkebreve startede oprindeligt fra en tysk tradition med, at skrive såkaldte bindebreve. De blev brugt i Danmark i 1600-tallet og frem til 1800-tallet. Traditionen var, at modtageren skulle løse en knude eller en gåde, som lå i brevet.
Omkring 1800 blev det moderne med gækkebreve, de blev skrevet på forskelligt farvet papir, med fine blonder og på den tid, blev der hvert år udgivet en bog med rim og remser dertil. Oprindeligt var vintergækken, som dengang blev kaldt sommergækken, knyttet til brevet.
Senere blev det populært, at klippe sine egne gækkebreve og som alle sikkert ved, klippede H. C. Andersen de mest fantastiske gækkebreve. Desværre var der copyright på dem jeg fandt, så I må selv Google, hvis I er interesserede. I den forbindelse er jeg stødt på en sjov fortælling, om H C Andersen og vintergækken, som jo gerne sendes med gækkebrevet:
I dag er vi ikke tvivl om, at den lille hvide forårsbebuder hedder en vintergæk. Men sådan har det ikke altid været.
Gækkenavnet optræder først i 1800-tallet, og da kaldes blomsten for sommergæk. Efterhånden begyndte navnet vintergæk at vinde frem. Til stor fortrydelse for visse. Bl.a. konferensråd Adolf Drewsen, der absolut mente, at navnet “sommergæk” måtte være det rigtige. Et falsk og upoetisk flag I februar 1862 sendte han et brev og en potte med vintergækker til H.C. Andersen. Drewsen havde engang fortalt H.C. Andersen om sin kamp mod det “falske og upoetiske Flag”, (navnet vintergæk) som blomsten måtte trækkes med. Andersen havde så lovet, at han ville skrive et eventyr med titlen “sommergæk”, for derigennem at slå det “rigtige” navn fast én gang for alle. Eventyret blev også skrevet, men den sidste del af det – hvor vintergækken selv udtrykker ønske om at kaldes sommergæk – blev strøget da eventyret blev genoptrykt i 1866.
Og folk blev ved med at kalde den for vintergæk, til trods for hvad H.C. Andersen mente…
Kilde: historie-online.dk
Eksempler på gækkebreve:
Nu skriver jeg et lille brev
og du skal gætte hvem der skrev.
I brevet er en vintergæk,
den må du ikke kaste væk,
men jeg skal ha’ et påskeæg
hvis ikke du kan gætte
hvem der har skrevet dette
Oh, jeg har købt en høne,
som lægger store æg.
Men æggene den lægger,
dem vil jeg lægge væk
og bytte til et større af chokolade som
du får hvis du kan gætte,
fra hvem mon gækken kom.
En lille Engel jeg dig sender,
med Kjortel hvid og Kappe grøn,
min Vintergjæk og Sommernar
til Påske skal du blive.
Skrevet i Polen og digtet i Solen,
gjæk, gjæk, gjæk.
Eksempler på svar vers:
Hvorfor dog spilde Papir og Blæk,
For at sende mig denne Vintergæk,
Naar det hele ikke bedre ender,
End at jeg præcis Deres Haandskrift kender,
De duer nu ikke at være Filur,
Hermed sender jeg Gækken retur
Brevet det var nydeligt,
Deres Bud var Frydeligt.
Skade, at for tydeligt
Det blev kendt og tydeligt
Maa om Kys i Mulkt jeg bede,
Ah – jeg glædes allerede.
Din skrift jeg kender,
en kylling jeg sender,
for at fortælle dig,
du skylder æg til mig.
Så det er bare om at komme i gang og få klippet nogle fine gækkebreve.
God fornøjelse!
Lene