Har lige fået den nyeste meddelelse fra Egeskov, og her kan man hele sommeren foruden de mange andre fantastiske samlinger og udstillinger se:
H.C. Andersens papirklip-påklædningsdukke Augusta Snorifass med hele garderoben (udlånt af en privat samler) – og du kan selvfølgelig købe dine egen Augusta Snorifass-reprint-påklædningsdukke under besøget. Egeskov Slot er noget for alle store som små, bl.a. er det her, du finder det unikke dukkehus ”Titania’s Palace, en gammel skolestue med dukker og påklædningsdukker, en købmandsbutik, biler, motorcykler, ja, sådan kan man blive ved, læs alt om forlystelsesparken på www.egeskov.dk og augusta Snorifass under udstillinger.
Mit navn er Anna og jeg har lavet håndarbejde hele livet. De sidste 5 år har jeg også lavet bamser og dukker. For 6 år siden var jeg meget syg og kunne ikke gå i lang tid, det var derfor jeg startede med at lave bamser.
Heldigvis fik jeg det meget bedre og for 3 år siden byggede min mand et vidunderligt lille hus i haven, hvor jeg begyndte at undervise i at lave bamser og tøj til dem. Jeg skrev min bog, da det var en svær tid under min sygdom og at skrive en bog, var noget jeg altid havde ønsket mig. Så jeg begyndte bare, at skrive ting ned…..
Annas bog om bamsefremstilling m.m.Annas atelier.
Denne bog om bamser, er min tredje og jeg elsker det simpelthen så meget. Bogen er om mig og mine bamser og hvordan du laver tøj til dine egne bamser. Mange bamsemagere syntes det er svært, at lave tøj til deres bamser. Jeg instruerer det trin for trin, med masser af billeder og mønstre. Bogen kan i øjeblikket fås på Hollandsk, men jeg arbejder på at bogen i en engelsk version er færdig hos trykkeren i august 2015.
Den er da dejlig!Bamsehygge!Anna laver også de skønneste dukker, her Rødhætte.Anna Wood.Den sødeste bamsepige.
Denne meget smukt udførte dukke— Dronning Margot eller La Reine MARGOT—kom under hammeren den 23. maj på Hôtel Ambassador, Paris, (François Theimer) – vurderet til mellem 20.000 og 30.000 €. (rundt regnet mellem 150.000 og 224.000 d.kr.) .
Marguerite (Margot) de Valois var fransk dronning og Henry IVs (16. årh.) første kone. Dukken er modelleret af huset Jumeau og helt enestående (one of e kind), idet man ikke har funder andre eksemplarer med indgraveret mærke i nakken. Hun er fremstillet af bisquit af overordentlig høj kvalitet med bevægeligt hoved på skulderplade.
Ansigtet er meget realistisk modelleret: hun har lukket mund og malede blå øjne med halvt lukkede øjenlåg. Kroppen er original og fuldt bevægelig af patenteret trætype fra Alexis Herbillon. Porcelænshænderne ligner dem, som Huret anvendte via Madame Lonchambon. Dronning Margot er 45 cm høj. Dukken mangler højre hånd og på venstre er to af fingrene brækket af. Parykken er original (ca. 1880-84) – Hendes todelte renaissance-kjole af silke er ligeledes original, lige som hendes undertøj og strømper er originale, idet det ser ud som om dette er designet af Mlle Bereux. En lignende dukke blev i sin tid solgt i USA iført et sjældent par Giroux-sko fra samme periode. I det følgende historiske detaljer om Dronning Margot og mere om dukken, for nu spørger du sikkert dig selv:
Men hvem var Dronning Margot? Som svar hermed lidt om den historiske baggrund for Marguerite de France eller Dronning Margot:
Jumeau-dukke set på en udstilling i 1895 i Amsterdam!
Der har gennem historien været mange begivenheder og ikke mindst religiøse stridigheder mellem Frankrig og landets naboer, idet nogle var katolikker—andre protestanter, sidstnævnte reigion kaldte man protestantismen eller den nye, reformistiske religion, som kom fra Tyskland. Frankrig var dengang delt i to, idet den sydlige del var en del af Spanien kendt som Navarro, hvor man var reformister, og den nordlige del, hvor man var katolikker. Da den daværende magtfulde dronning af Frankrig, Catherine af Medici og hendes søn Henry III ønskede fred mellem reformister og katolikker, valgte hun den løsning at foreslå ægteskab mellem den unge reformist og konge af Navarro—den senere Henry IV— og sin unge datter Marguerite de Valois. Ved denne lejlighed blev den unge konge katolik (egentlig blev han først ægte katolik få år efter Kong Henry IIIs død), og som konge af både Navarro og Frankrig blev han en af de mest elskede konger og den først i Bourbon-slægten.
Marguerite (Margot) var en meget smuk kvinde, der blev beundret ikke alene ved det franske, men også ved fremmede hoffer. Hun talte flere fremmedsprog, havde diplomatisk sans, og blev således involveret i flere politiske aspekter. Desværre fik parret ingen børn og måtte lade sig skille, da kongen var forpligtet til at ægte en kvinde, der kunne skænke ham arvinger.
Henry giftede sig derefter med dronning Margots kusine, Marie de Medici, og parret avlede børn og reddede derved det franske monarki—Henry efterfulgtes af Louis XIV, Louis XV, den stakkels Louis XVI, samt de sidste i rækken, dvs. Louis XVIII og Louis XIX.
Under ”stridighederne” mellem monarki og adel var Marguerite de Valois i eksil i Auvergne i omkring 20 år. Da hun vendte tilbage til Paris, så hun det som sin vigtigste opgave at beskytte Bourbon-slægten og Henry IVs søn (den nye, unge kong Louis XIII) fra adelens overgreb.
Gengivelse af brylluppet i 1672 mellem Henry af Navarro og Marguerite de Valois!
Dette er blot en meget kort beretning om denne utrolige dronning af Frankrig, der virkelig nød folkets respekt. I 1844 skrev den franske forfatter Alexandre Dumas denromantiske roman ”La Reine Margot” (Dronning Margot). Desværre gav denne bog et falsk og smerteligt billede af dronningen, idet den involverede hende i mord og skandaler. Bogen blev filmatiseret i forrige århundrede med Eliane Viennot i titelrollen. Desværre gjorde denne denne berømte film sit til at stadfæste det falske billede af dronningen. I de sidste årtier af 19-tallet gik flere historikere i gang med at tilbagevise disse falske forestillinger om Dronning Margot, en vanskelig opgave, som først slog igennem lige før århundredeskiftet, hvor en historiker skrev den sande historie om dronningens liv.
Tv portræt af dronning Margot (Bibliothèque Nationale de France— Det franske Statsbibliotek) ) th Det smukke dukkehoved!Indgraveret i nakken: Marguerite de Valois!
I sin regeringstid blev Kong Henry IV beskytter af dukkemagerne, og med en lov af 1608 fik dukkemagerne—Le Poupetiers—tilladelse til på egen hånd at fremstille komplette dukker eller figurer (tidligere love opdelte alt i forskellige industrigrene, således at den enkelte kun arbejdede på et specielt område uden kontakt til andre lignende producenter). Denne beskyttelse revolutionerede dukkemageriet, og som en anerkendelse og til ære for Henry IV modellerede skulptøren Albert Ernest Carrier Belleuse i 1878 sin Bébé Jumeau (den såkaldte ”long-face”) med træk, der lignede Henry IV som fireårig.
Men tilbage til vor smukke Dronning Margot: Den bemærkelsesværdige dukke i denne beretning blev opdaget i april 2015 og har indridset i nakken: ”Marguerite de Valois”, hun er den eneste af slagsen og øjensynligt fremstillet som et unikt stykke til det største legetøjsmagasin, som altid lancerede det nyeste nye, i Paris, Maison Giroux.
Tre andre eksemplarer af formen, men uden den sjældne indridsning blev solgt i USA i 1997, 2006 og 2011 på auktioner hos Theriault. De var alle forskellige, men den ene af dem havde originale skindsko på med den sjældne signatur Maison Giroux, et bevis på, at dukken kom fra dette firma. For ca. 30 år siden fotograferede François Theimer det første eksemplar i Galea samlingen i Monaco på Grace Kelly Museet. Denne dukke havde en bevægelig parisienne trækrop fra Jumeau (billedet kan ses i bogen The Panorama of Parisienne Poupées af Danielle og François Theimer). Der findes tre andre eksemplarer i en svejsisk samling.
Den smukke kjole set bagfra, Dronning Margot uden tøj, sålededes at du kan få indtrykket af trækroppen og hendes majestætiske holdning!Det omtalte maskuline dukkehoved, som François Theimer fotograferede under en udstilling i Museum de Galea
Som nævnt i begyndelsen af denne artikel er Dronning Margot en meget eksklusiv dukke modelleret af det førende dukkefirma—Jumeau — da Emile Jumeau overtog firmaet, udvidede han det ved at erhverve en stor ejendom i Montreuil beliggende øst for Paris. Her udbyggede han firmaet til den største franske dukkefabrik, ansatte de dygtigste skulptører, der modellerede efter hans anvisninger. Dronning Margots unikke hoved kan bevæge sig fra side til side, men ikke opad; dette system var udviklet specielt til ”majestætiske karakterdukker”, idet en virkelig dame ikke bøjede hovedet helt, men så direkte på den person, der stod foran hende. Udtrykket i glasøjne kunne variere meget, hvorfor man besluttede at forme og male dem som til de elegante dukker fra firmaet Huret. Man benyttede Alexis Herbillons patent til en speciel designed krop formet i træ, undtagen til hænderne, hvor man benyttede de samme elegante hænder som hos Bébés og andre dukker på den tid fra firmaet Huret (Madame Lonchambon). Dette kan bevises ved at studere Hurets lagerlister, som således bekræfter, at dukken ikke kan være fremstillet før 1880!
Da François Theimer i 1977 var i Monaco for at fotografere hele samlingen i Museum of Galea, tog han også et billede af en maskulint dukkehoved skabt på samme måde som Dronning Margot. Dette fik ham til at spekulere på, om dukkerne oprindeligt kunne være bestilt og præsenteret som et par forestillende Henry af Navarro og Marguerite af Valois. Dette kan ikke siges med sikkerhed, men dukkernes stil og udførelse ligner hinanden så meget, at det må anses for sandsynligt.
Den smukke dronningedukke er historisk set påklædt fuldstændigt perfekt, idet kjolen er designet af den bedste dukkemode-skaber Madame Bereux, der også er mester for hendes elegante strømper (se Bogen ”The Huret Book” af Danielle og François Theimer). Da firmaet Giroux ophørte i 1884, kan vi derfor være sikre på, at dukken er fremstillet mellem 1880 og 1884.
Grunden til at kun denne ene dukke og ikke de andre eksemplarer fremstår med speciel indgravering i nakken kan nemt forklares: Når man skabte en porcelænsdukke i et mindre antal eksemplarer som f.eks. mellem 30 og 40 stk., var det nemt under produktionen at dække signaturen fra nakken direkte i formen, således at kun et eller få eksemplarer blev signeret og ikke de øvrige. Dette system brugte firmaet Jumeau, da man i dårlige tider blev tvunget til at sælge ”usignerede” dukker, her tænkespå den svære periode fra 1893 til 1899.
Disse hypoteser er baseret på François Theimers personlige slutninger, erfaringer og fornemmelser, men han er naturligvis åben over for ethvert forslag med andre forklaringer.
Den smukke og majestætiske Dukke: Dronning Margot!
François Theimer slutter sin interessante beretning med disse ord: Denne dukke er en historisk kulturgenstand, der fører os gennem Europas Historie og er et tavst vidne til vort lange franske monarki. Hun er mere end blot en almindelig dukke, hun er et sandt symbol på skønhed, elegance, ynde og kultur, ligesom den virkelige Marguerite de Valois.
Det har været en stor fornøjelse at genfortælle og oversætte eksperten François Theimers beretning om en virkelig unik dukke. François Theimer er international ekspert og historiker med speciale i fransk legetøj. Han startede i 1975 og har således 40 års erfaring.
4 gange om året afholder han på Hôtel Ambassador i Paris auktioner over antikt legetøj, med hovedvægten på dukker. Der udsendes hver gang et pragtfuldt katalog i farver med fransk og engelsk tekst vedrørende objekterne, og du kan naturligvis tegne abonnement på disse kataloger, (hermed foto af det nyeste af slagsen, hvis forside selvfølgelig gengiver Dronning-Margot-dukken,) som giver et godt indblik i priserne på vore skatte: adressen er Expert François Theimer, 4 rue des Cavaliers, F 89130 Toucy, tlf: +33 3 86 74 31 76, email: francois.theimer@wanado.fr— www.theimer.fr (de næste auktioner finder sted den 19. september og den 21. november 2015).
Med de hjerteligste hilsner ønskes du god læselyst!
Lise Clasen
PS: Med spænding ventede vi resultatet af auktionen, og: Dronning Margot fik hammerslag på 33.000 € – dvs. ca. 235.000 d.kr.—ergo til én med en STOR pengepung: vil du vide mere om auktionerne, så gå ind på www.theimer
”Med forbehold for rettelser, fejl og/eller ændringer” – idet vi ikke tager ansvar for dette – vil du være sikker, så kontroller via mail etc., åbningstider, udstillinger m.m.!”
Sverige kalde nr. + 46:
Johanna Museet, Et spændende museum med lidt af hvert, også legetøj.
Sandåkra 6, box 85, 274 22 Skurup.
Tlf. 0411-427 80
info@johannamuseet.se Åbningstider:
Juni, juli og august: alle dage 10-17. Maj og september: torsdag, fredag, lørdag og søndag 11-16.
Legetøjsmuseet i Gemla. Et skønt legetøjsmuseum midt i den store skov.
Kontakt for besøg: Sven Aronsson 0470-67330 eller Bertil Nilsson 0470-67007. Öja Hembygdsförening.
Norsk folkemuseum (5 km fra Oslo centrum) med alskens samlinger bl.a. legetøj, flot museumsbutik og café) Museumsveien 10, Bygdøy (Postboks 720, skøyen, N-0214 Olso Tlf: 22 12 37 00, www.norskfolkemuseum.no/
Spielmuseum (Im alten Rathaus) – (bl.a. en meget fin samling af dukker samt fantastisk samling af bliklegetøj, og så alt det andet)
Marienplatz 15, D 80331 München
Tlf: 89 294 001
Käthe-Kruse-Puppenmuseum (da Tiny Riecksmers i den Helder, Nederlandene, lukkede sit fantastiske KK-museum, blev hendes samling købt af dette tyske…)
Pflegestr. 21A, D 86609 Donauwörth
Tlf: 90 67 89 170 eller 151 museen@donauwoerth.de
Steiff Museum (Hvor du kan se alle Steiff-bamserne og deres venner)
Margarete-Steiff-Platz 1, D 89537 Giengen
Tlf: 73 22 131 500 – www.steiff.com – museum@steiff.de
Deutsches Spielzeugmuseum Sonneberg (Her er alt, hvad man kan ønske sig, absolut mit tyske yndlingsmuseum)
Beethovenstr. 10, D 96515 Sonneberg
Tlf: 36 75 42 26 340 www.sonneberg-info.de
Schildkröt-Puppenmuseum (som navnet siger ALT i skildpaddedukker og andet af dette fabrikat – flot samling)
Reitgasse 10, D 96528 Rauenstein
Tlf: 36 766 800 40 www.schildkroet.de – info@schildkroet.de
Desuden er der bl.a. dette museum i Nürnberg, med alskens virkelig gamle ting inden for legetøj, men jeg kan umiddelbart ikke finde adressen, måske du/I er mere heldige Spielzeugmuseum der Stadt Nürnberg www.museen.nuernberg.de/spielzeugmuseum
Belgien kalde nummer + 32:
Legetøjsmuseet i Bruxelles – A.S.B.L Musée du Jouet (bliklegetøj, marionetter, bamser, mekanisk legetøj, dukker og andet godt Rue de l’Association 24, B-1000 Bruxelles Tlf: +32 22 19 01 68 www.museedujouet.eu
info@museum-lindwurm.dh – www.museum-lindwurm.ch (hvor I kan finde priser etc.)
Tjekkiet kaldenummer + 420
Prague Toy Museum (Legetøjsmuseet i Prag) – Noget af det mest alsidige, her er ALT, hvad man kan ønske sig inden for legetøj for piger og drenge i alle aldre. Jirská 4, Prague 1 Tlf.: +420 243 722 94 eller +420 243 711 11 – www.prague.net/toy.museum
Vi håber I vil få glæde af bloggen og finde interessante artikler og oplysningen I har brug for. Tag et kig og har I noget I har lyst til, at dele med os, er I så hjertelig velkomne.
Vi er begge novicer i, at blogge, men vi håber I bærer over med os, med de fejl der er her i opstarten.
Denne nye udstilling på Musée de la Poupée—Paris åbnede den 3. februar og fortsætter til den 26 september! Her løftes sløret for Loulottes skatte i anledning af dukken Bécassines 110 års fødselsdag.
Bleuette og Bécassine!
Denne kendte franske dukkes eventyr var inspireret af Claude, eneste datter af Maurice Languereau, der en tid udgav det populære børneblad ”La Semaine de Suzette”, samt hans hustru Yvonne, der i længere tid var chef for Bleuette-afdelingen. Bladet blev i 1905 stiftet af Henri Gautier!
Her er sjældne og antikke dukker og deres garderobe, originale tryk af Bécassinebøgerne, 27 bøger udgivet fra 1913 og senere, udgaver af La Semaine de Suzette, charmerende og usædvanlige samleobjekter, dokumenter og billeder, idet der er udstillet mere end 1000 emner fra Claude Canlorbe-Languereaus, alias Loulottes, personlige samling.
Dukken Bécassine var med i bladet som tegneserie, hun er en naiv bondepige fra Bretagne, og der er udgivet adskillige bøger om hendes eventyr.
Der produceredes også en film med en kendt sang om Bécassine, den kom, mens jeg med min familie boede i Luxembourg, nok omkring 1980, og blev sunget af Chantal Goya: Bécassine— c’est ma cousine (Bécassine er min kusine) – her dansede sangerinden med Bécassine, alias en person klædt ud som dukken) – og vil du vide mere om Bécassine, kan du finde en masse på nettet.
En anden kendt dukke fra bladet er Bleuette, som senere fik søskende. Denne dukke har en omfattende garderobe, og der var mønstre i bladene, således at pigerne selv kunne sy tøjet.
Den dejlige Baby Bambino!
Undertegnede har skrevet om Bleuette utallige gange og i Nordisk Dukketidende bragt mønstre til hendes tøj, også hendes søskende har været nævnt, men hermed et kort resumé af flokken: Bleuette kom 1905 og målte da 27 cm, i 1933 kom hun i størrelsen 29 cm, og dukken blev solgt indtil 1960, hvor bladet gik ind. Hun er i dag et skattet samleobjekt.
La Semaine de Suzette april 1925, 9.10.1929 og 11.12.1958!filmplakaten
Benjamine, hendes lillesøster, blev født i 1926, men blev kun solgt i en meget kort periode,hvorimod hendes lillebror Bambino, en baby fra 1928 i størrelserne 25 og 27 cm, blev produceret indtil 1960. Der fandtes også en negerdukke, Bamboula, som blev præsenteret på udstillingen om kolonierne i 1931, desværre fik denne dukke ikke nogen lang levetid. En større succes var Rosette, Bleuettes storesøster, der målte 35 cm, og blev solgt sammen med Bleuette fra 1955 til 1960.
Alt dette kan du opleve på museet, hvor du også kan se den permanente udstilling af Guido og Samy Odins antikke dukker fra perioden ca. 1800 til 1959, et pragtfuldt univers af nostalgi.
Bécassine omgivet af sjove, små, populære Stofbécassine-dukker!
Desuden er der et alsidigt bibliotek, en fantastisk butik og et dukkehospital, samt vanen tro workshops og aktiviteter for både børn og voksne. På dukkehospitalet reparerer man antikke dukker, celluloiddukker, tøjdyr og meget mere. Der vurderes også dukker og bamser på museet.
Denne gang kan man om onsdagen kl. 14.30 lave sin egen Bécassine-dukke iført sin berømte rød/grønne kjole— dette koster 14 € inkl. entré til museet og varer omkring 2 timer, alder fra 5 år. Der er også aktiviteter, hvor du kan lave en sjov dukke eller tegne påklædningsdukker, koster mellem 10 og 12 € inkl. museumsbesøget.
Adressen er: Musée de la Poupée Paris, Impasse Berthaud på Rue de Beaubourg, 75003 Paris, og der er speciel indgang for kørestolsbrugere!
Tlf: +33 1 42 72 73 11—fax: +33 1 44 54 04 48
Email: contact@museedelapoupeeparis.com (man taler også engelsk)
I skal da lige se Bamse Rød og Antik-Mis, som jeg syede under vor tur til Sydamerika. Begge er Helen Rübner Modeller.
De sidder her på sofaryggen i kahytten, og de er ikke uvenner, som det egentlig godt kunne se ud til på billedet.
Antik-Mis har kæmpestore øjne, da jeg ikke havde andre at give ham under turen. Også hans knurhår skulle have været korte og stive, men lim havde jeg heller ikke medbragt, ligesom han skulle have haft et par brogede bukser på. . . Men i min udgave fik han således mere personlighed, synes jeg selv….
Nu sidder de og hygger sig sammen i stuen i Danmark. Forårshilsner fra Lise…
”Med forbehold for rettelser, fejl og/eller ændringer” – idet vi ikke tager ansvar for dette – vil du være sikker, så kontroller via mail etc., at arrangementet finder sted som angivet!”
Sverige:
Tyskland:
Holm 35, D 24937 Flensburg.Tlf. til Inge Harck +49 461 41 774 – www.holm35.de (åbent hver fredag 15-17 samt på særligt udvalgte dage). Galleri Holm35 i centrum (på Strøget) i flensburg har ekstra åbent fredag den 20. maj fra 15 til 19 og lørdag den 21. maj fra 11 til17, hvor der er en stor nu udstilling, bl.a. kan du se Inge Harcks kunstnerdukker, filtarbejder, billeder og meget mere.
En beretning om de mange dukker, som fremstilledes af denne alsidige fabrikant— og helt sikkert ejer de allerfleste samlere en eller flere af de disse dejlige dukker!
Armand Marseille producerede gennem fabrikkens levetid enormt mange dukker, hvorfor der er bevaret så mange, at de kan erhverves til en pris, hvor vi alle kan være med… og mon ikke, du lige som undertegnede lagde grunden til din samling med en Armand Marseille dukke!
Ankermærker!Eksempler på tidlige mærker!
Firmaet havde til huse i Köppelsdorf og Neuhaus, idet Armand Marseille i 1884 købte en legetøjsfabrik og i 1885 en porcelænsfabrik. Han startede med at producere porcelænskrukker og pibehoveder, men omkring 1890 begyndte han produktionen af skulderhoveder, og i 1893 introducerede han sit første dukkemærke: Anker i en cirkel med initialerne AM. Man ser også ankeret med et indflettet W, dette W blev udelukkende brugt til mærkning af dukkehoveder til firmaet Louis Wolf.
Ankeret, som ender i bogstaverne AM, stammer fra 1910, og det sidst brugte ankermærke er fra ca. 1920. (se illustrationerne tv).
De smukke bisquithoveder fra Armand Marseille blev ikke alene fremstillet til hans egen produktion, men udsendt efter bestilling fra mange andre firmaer, f.eks.: Bergmann, Borgfelt, Cuno & Otto Dressel, samt Otto Gans, og initialerne AM anvendtes ofte sammen med de pågældendes logo.
Firmaets dukkehoveder var af meget forskellig kvalitet, og de fleste forme blev brugt gennem mange år ved støbning af forskellige materialer. For de mange dukke-eksperter vanskeliggør dette desværre en nøjagtig datering. Dog har man fastslået, at dukkehoveder mærket med DRMR opstod efter 1910. Og snart benyttede Armand Marseille mange forskellige mærker.
En stort antal dukker så som karakter-babys og dukkehoveder med ”Dolly”-ansigter blev bl.a. eksporteret til USA under beskyttede betegnelser. Hermed den liste i alfabetisk orden, der kendes, navnet på Bisquitdukken var næsten altid indgraveret på hovedet— enkelte årstal for fremstillingen kendes desværre ikke): Alma (1900), Baby Betty (1902) (se gengivne mærke), Baby Gloria (1910), Baby Phyllis (1925), Beauty (1898), Cama, Columbia (1904), Darling, Duchess (1914), Ellar Baby, ca. 1925 (se gengivne mærke), Fany (1912), Feodora (1903) (se gengivne mærke), Just Me (ca. 1910), Kiddiejoy (1920), Lilly (ca. 1913), Lissy, Little Sister (1911), Mabel (se gengivne mærke), Majestic (1902) (design Edmund Steiner), Margaret, My Dream Baby (1925), My Playmate (ca. 1907), Nobbykid (1914), Our Pet (ca. 1926), Princess (ca. 1900), Queen Louise (ca. 1910) og Rosebud (1902).
Drengen herover er en karakterdukke af høj kvalitet og med et betuttet og dejligt ansigtsudtryk— han er 40 cm høj og kom på markedet omkring 1910—formserie 550!
Som du vil se, er nogle af dukkerne mindre kendte end andre, men måske kan denne oversigt være en hjælp til at datere dine dukker! Tv flere mærker, deriblandt Baby Betty, Ellar Baby, Feodora og Mabel!
Armand Marseille fremstillede også Googly-typer. Den lille glade pige (th) med sin bamse er mærket 323 og 20 cm høj— hun kom markedet omkring 1912.
Armand Marseilles karakterdukker er simpelthen uimodståelige, og mange af dem er fremstillet af porcelæn i meget høj kvalitet!
Armand Marseilles datter giftede sig med Ernst Heubach, en anden dukkefabrikant,
Fabrikken bestod indtil 1949, hvor den nuværende direktør, Hermann Marseille af politiske grunde flyttede til Vesttyskland; datteren Marianne flyttede senere til Østrig.
Dette indlæg er ment som en appetitvækker, og har I lyst til at vise os jeres Armand Marseille-dukker, bringer vi gerne jeres fotos, helst med en lille beskrivelse af dukken, f.eks. mærke og højde.
(Kilde: Lise Clasen Research, bl.a. min udgivelse/oversættelse af ”Fortryllende Karakterdukker” af Sabine Reinelt).
Dukken tv. har nr. 3200 og den anden har nr 370.Dukken tv. har nr. 970 og den anden nr. 390.Et pat søde Dream babyer. Tak til Maria Jørgensen for billedet!Dukken tv. har nr. 390 og den anden har nr. 3200.