Steiff-Nyt 2019

(Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©)

Kære Venner, Så ankom det nye Steiff-katalog og –blad med alle de fristende nyheder, som I selvfølgelig skal havde del i..

tilbage til nyhederne, som omfatter en del ”helte” Allerførst oplysningerne om TEDDYBÄR Total, som i år finder sted den 27. april 10-17 og den 28. april 10-16 i Messehalle Süd, Albersloher Weg 37, D 48155 Münster, sådan ser invitationerne ud til medlemmer af Steiff-klubben – men få yderligere oplysninger via www. Teddybaertotal.de, Her sker bare ALT inden for Bamseverdenen, men tilbage til nyhederne, som omfatter en del ”helte”

En af dem er Tigerdyret, til gavn og glæde for alle Disney-Peter-Plys-samlere Han er 42 cm høj og af fineste mohair, dog blot fremstillet i 500 eksemplarer og forbeholdt samlerne i UK og USA. Nå ja, personligt foretrækker jeg de originale figurer, men han er vældig flot fremstilllet… Til gengæld fås vor alles ”sammens” Druide Miraculix (fra Asterix) på 38 cm over hele Europa – han har bevægelige led og følger op på successen med Asterix, Obelix og Idefix (disse er allerede udsolgt fra Steiff) – Miraculix er fremstillet i 750 eksemplarer.

Og heldigvis er vore yndlinge fra Peter Kanin med igen (også over hele Europa): Kaninen Flopsy måler stående 27 cm , Benjamin Kanin måler stående 26 cm, og ”Padleanden” Jemina måler 30 cm. De har alle bevægelige led og er hver især fremstillet i 2.000 eksemplarer.

Men hvorfor de store figurer? der findes en hel del minifigurer for os, der snart mangler plads, se blot her:

Disse vildtlevende dyr fås i gaveæsker : bjørnen er 12 cm høj, elefanten 11 cm, egernet 10 cm, råkalven 14 cm og giraffen 16 cm — alle leveret i smukke gaveæsker.

Sommerfest – husk datoen: Og ellers er der traditionel sommer– og familiefest den 28.– til 30. juni på museets store område i Giengen/Brenz : Steiff-Museum, Margarete-Steiff-Platz– 1 DE 89537 Giengen an der Brenz – www.steiff.com/ – fredag til søndag fra 10 til 19, og lørdag ekstra stort program på scenen med balloner og et gigantisk fyrværkeri. Alt omdannet til en gigantisk festplads……

Traditionen tro er der Bamse-workshops den 28. og 29. juni. Vil du med, finder du tilmeldelsesformularer i Klubmagasinet: Info under: www.steiff.com/workshop —- Der er det sædvanlige herlige sommermarked med forhandlere, kunsthåndværkere og lokale udstillere, maskot-træf, Auktion, præsentation af specielle Steiff-figurer…. Margarete-Steiffs Fødehjem… , ja, sådan kunne jeg blive ved… Det hele skal opleves! Du kan købe mad og drikke på festpladsen. Ja, du har i det hele taget her lejlighed til at få fat i sjældne Steiff-figurer og til at træffe andre Steiff-entusiaster…..

NB: adgang til festpladsen er gratis.

Vi ønsker dig nogle hyggelige Bamse– og krammedyr-dage……

GOD FORNØJELSE !

Påklædningsdukkeleg med stof

© for tekst & billeder Lise Rasmussen

Vi har fået endnu en skøn artikel fra Lise, tusinde tak for det Lise.

Jeg har samlet på påklædningsdukker siden 2000, og mange fine og sjove udgaver er i årenes løb landet i min samling. Der er ingen tvivl om at dukkerne havde deres storhedstid i 1940´erne, 50´erne og ind i 60´erne; og mon ikke enhver pige, med barndom i disse årtier, husker, hvordan man kunne sidde i timevis og kreere den ene fantastiske garderobe efter den anden til yndlingspåklædningsdukken.

Selv for de mindre fingernemme udi tegnekunsten fandtes der en nem løsning; nemlig en tegnet dukke på et kort, hvor kjolen var skåret ud, og man kunne nøjes med et stykke glitret papir eller et dyk i mors kludepose, for at klæde dukken i fine gevandter. Ved simpelt hen at lægge et stykke papir eller stof bag åbningen i kortet, kunne man skifte garderobe i en ruf uden brug af nål og tråd eller blyant og farver.

Hvornår idéen er opstået, kan jeg ikke sige; men konceptet skulle efter sigende have været brugt til andet end leg. Jeg er så heldig at være i besiddelse af et stort ark (35×50 cm), med figurer af fine damer i lange gevandter. Arket skulle ifølge de oplysninger jeg fik med, have været brugt af en handelsrejsende udi stoffer. Man henledes straks til at tænke på Mads Skjern, da han som omrejsende repræsentant ankommer til Korsbæk. Hvor dette ark stammer fra, ved jeg desværre ikke; jeg er aldrig stødt på andre, og det har ingen mærkninger. Jeg kan dog ikke verificere fortællingen, men arket har utvivlsomt mange år på bagen.

Arket ses herunder, og hvilken herlig leg med smukt papir og stoffer, man kan begive sig i kast med. Jeg har leget med et par eksempler, og kunne da fortsætte i timevis.

Små ark kunne naturligvis købes, eksempler ses herunder. Ofte kom de i serier. ”Else” er i sin originale kuvert og til den fine serie med 4 piger, har jeg den oprindelige pergamentpose, der rummede herlighederne.

Hvor ovenstående små kort var i alm. postkortstørrelse, og dukker op fra tid til anden, er jeg også den stolte ejer af kortet med Hanne, der er i et noget større format (28×16 cm). Jeg har aldrig set et lignende, og synes, at det er en perle i min samling. Stoffet er det originale, som hun er ”født” med.

Var man nu ikke den glade ejer af et sådan kort, men i øvrigt besad et kreativt gen; ja, så var der jo råd. Jeg har for år tilbage arvet nedenstående, unikke samling af hjemmegjorte kort med en tilhørende mængde stofrester. Et fantastisk projekt, synes jeg. Samlingen består af 10 kort med dukker og 190 stumper tøj i et hav af mønstre og farver, næsten alle forskellige; lige fra mølædt fed silke til stykker af flonel og tykt uld, og sirligt klippede forklæder i lærred. Imellem stumperne fandt jeg en seddel med skriften ”Else Jensen, jeg er fra 1915”. Åh, der er megen leg.

Sidst, men ikke mindst, var der også muligheder for de piger, der havde lysten til at bruge nål og tråd. Man kunne få påklædningsdukker med tøj – i papir – til at sy fine sting på. Dukken herunder er tegnet af Lene Balle. Jeg har set flere lignende eksempler. Det minder mig om de æsker, jeg fik i gaver som barn, med fine lommetørklæder, der havde påtrykte mønstre i både korssting og kontursting, som man skulle brodere efter. Men det er jo en helt anden historie.

Tak fordi I ville kigge med ind i min samling.

Lise Rasmussen. Januar 2019.

http://www.mosterlise.dk/ https://www.facebook.com/mosterlise/

En påklædningsdukkehilsen fra Lise Rasmussen.

© for tekst og billeder Lise Rasmussen.

Vi har modtaget denne dejlige og interessante artikel fra Lise Rasmussen. Tusinde tak Lise.

Igennem min tid som samler af bl.a. påklædningsdukker, har jeg fået mange og sjove kontakter, og hermed spændende historier.

Én af de mere mindeværdige, var fra Jørgen, som kontaktede mig, da han havde fundet et ark i gemmerne fra sin afdøde moster. Det blev til en del mail korrespondance, telefonsamtaler og en visit i København.

Arket, der forestiller Dirch Passer som Charleys tante, fik jeg af Jørgen, men her er historien der fulgte med:

Jørgens Moster havde efterladt en scrapbog, hvori Jørgen fandt arket med Dirch Passer , da han en dag ledte efter nogle oplysninger om hende. Arket er som bekendt tegnet af Christel i forbindelse med at Dirch Passer spillede Charlys tante på ABC teatret i 1955.

Direktøren var på det tidspunkt Stig Lommer, og Jørgens Moster var en af de berømte Lommerpiger. Hun har sikkert fået arket derinde fra og gemt det i sin scrapbog med alle de andre minder og udklip, som hun samlede. Jørgens moster var ingen ringere end Grete Hoffenblad.

Grete Hoffenblad blev i 1954 kåret som Miss Danmark, hvor hun blev udråbt af den verdensberømte filmhelt Errol Flynn.

Grete deltog videre i kåringen af Miss World i London, hvor hun blev nummer 6. Jørgen fortæller, at han fra familiemedlemmer har hørt, at hun blev kaldt ind på scenen som den første, og blev mødt med stor jubel, så hun troede, at hun havde vundet. Men pigerne blev kaldt ind i baglæns rækkefølge og Gretes skuffelse var meget stor, da det gik op for hende at det ikke var hende der havde vundet titlen som Miss World.

Grete har deltaget i en enkelt dansk spillefilm ”6- dages løbet ” fra 1958 med Poul Richard.

Grete Hoffenblad blev født i 1936 og døde ugift i 1984. Hun var i flere år Lommer-pige sammen med Lise Henningsen, der har spillet med i mange film, og flere TV serier, bl.a. en birolle i Matador serien.

Udover teaterkarrieren blev Grete Hoffenblad flittigt brugt i reklamesammenhænge. Jørgen har desuden fortalt, at hun er den ene af de tre trompeterer piger, man ser i indledningen til de gamle SAGA film.

Alle billeder/fotos i artiklen stammer fra scrapbogen, og gengives med tilladelse af nevøen Jørgen Villadsen. Jeg fik også lov til at gengive Grete som påklædningsdukke.

Endnu en gang tusinde tak Lise.

http://www.mosterlise.dk/

https://www.facebook.com/mosterlise/

VERO – det legendariske DDR-trælegetøj

(Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©) (hermed min fortælling og oversættelse via nettet ©)

Somme tider kommer man ind i en helt ukendt samler– og legeverden: fra min gode veninde, Sigi Ulbrich, tortula.de, fik jeg et tip om, at der den 22. januar 2019 havde været en TV-udsendelse i TV via MDR/Tyskland, om VERO Construct, et kendt legetøjsfirma opstået ved sammenslutninger af legetøjsfabrikanter i DDR i 1972. Og selvfølgelig blev jeg enormt nysgerrig:

Desværre kunne jeg ikke se udsendelsen, selv om jeg fik et link, den var nok ikke længere tilgængelig, altså måtte jeg ind over nettet, hvor jeg kunne finde VEROs historie: Sammenslutningen af trælegetøj VERO Olbernhau opstod i 1972 ved sammenlægning af forskellige folkeejede legetøjsfirmaer i DDR, hovedproduktionen var trælegetøj og tilbehør til modeljernbaner.

Det hele opstod mellem 1966 og 1972 som Vereinigte Erzgebirge Spielwarenwerke Olbernhau sammensluttet af fem firmaer, og senere i 1976 kom yderligere fire firmaer med i sammenslutningen (jeg kunne godt nævne dem alle, men I er sikkert mere interesserede i lidt om legetøjet. Derfor kun ganske kort disse historiske facts. Egentlig syntes jeg, at produkterne med sine klare farver minder meget om BRIO, men det er selvfølgelig en smagssag!

I 1980 skiftede man navn til WEB VERO OLBERNHAU, og i 1981 tilsluttedes man Sonneberg. I 1986 havde WEB VERO OLDENHAU 82 produktionssteder fordelt på 20 forskellige egne. Fra 1990 formindskedes produktionen og blev til sidst helt indstillet. Allerede i 1991 (efter Murens fald etc.) privatiserede man foretagendet, og herefter kaldte man produktionen fra VEB Vero Albernhau for ”Sonni Holzspielwaren VERO GmbH (1990-93). Måske nogle af jer kender produkterne: Sonni Sonneberg stod for dukker, krammelegetøj og legetøj af kunststof. Piko Sonneberg beskæftigede sig med Modeljernbaner Spor HO og Spor N., Plüti Sonneberg stod for krammelegetøj, Spielzeugland for en alsidig legetøjsproduktion for blot at nævne et par stykker, men hele foretagendet var vidtspændende og alsidigt med mekanisk legetøj, dukke– og barnevogne, dukkemøbler, dukker, modelbiler, modeljernbaner og meget mere. En hel del af produkterne kan ses i det fantastiske Legetøjsmuseum: Erzgebirgisches Såielzeugmuseum in Seiffern.

Der er ofte legetøj fra VEB VERO til salg på auktioner. Desuden findes der på mange tyske biblioteker litteratur over VEB VERO, og er du meget nysgerrig, kan du helt sikkert gennem dit eget bibliotek bestille lærdommen: ”Das Spielzeug”, Meisenbach Verlag, Bamberg 1949 – ”Spielzeug von Heute”: Mitteilungsblatt der Zentralstelle für Standardisierung Sonneberg und des Instituts für Spielzeug Sonneberg (Sonneberg 1967-83) – et meget alsidigt tidsskrift (noget man før har kunnet købe i Sonneberg). ”Spielmittel”, Nostheide Verlag, Memmelsdorf 1981…….

Vil I se mere om VERO, så gå på nettet, eller måske I er ejere af noget VERO-legetøj …. , som I gerne vil vise os???

GOD LÆSELYST !!!

Udstillingen over de dejligste og smukkeste broderede navnestykker i alle størrelser

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen © Fotos med tak til Sigi Ulbrich – tortula.de ©

Som vi fortalte jer for kort siden, var der i lørdags fernisering over den smukke udstilling af det, man i Danmark populært betegner som navneklude. En udstilling i samarbejde med min veninde, samleren Angelika Salzwedel, og Hjemstavnsmuseet i Hohenwehstedt, Kreis Rendsburg. Desværre var jeg ikke selv til stede, da jeg er rekonvalescent, men Sigi Ulbrich, en anden god veninde, var med og oplevede en dejlig eftermiddag med Angelikas rundvisning og fortælling om objekterne.

Og Sigi tog en masse billeder af de smukke ting, som I selvfølgelig skal se som appetitvækkere, for hvem har mon ikke et par arvestykker i form af broderede navneklude liggende, jo, da, ren nostalgi, og rigtig morsomt at sammenligne. Selv husker jeg i skolen, når vi sad og broderede korssting på sådanne stykker, man talte tråde og skulle sy en fin hulsøm i kanten, slet ikke mig, og jeg kan da heller ikke finde min navneklud….. (den blev lidt nusset til sidst, husker jeg)!

Motiverne her spænder over en periode fra 1798 til i dag, og blandt stykkerne ses denne store og fine danske navneklud:..

Angelikas egen samling omfatter mellem 60 og 70 broderede navneklude i mange størrelser, og dertil kommer museets ca. 20 stk. af slagsen, en ganske fin samling!

Her er en lille udvalg af de sjove og smukke broderede navneklude, og det giver bestemt lyst til at se dem alle, ikke sandt? Læg mærke til de mange forskellige nuancer, som gør hvert et stykke broderi personligt…..

Tja, havde jeg stadig min navneklud, havde jeg nok ”af forfængelighed” indrammet den og hængt den op!

Glæd jer til en dejlig nostalgisk ”Tøseoplevelse”

Det gamle Hjemstavnsmuseum i Hohenwehstedt har en masse spændende lokaler, bl.a. et gammelt romantisk køkken, og andre lokaler i Biedermeier– og Jugendstil. På museet er der hele tiden skiftende udstillinger.

Hermed lidt om Hjemstavnsmuseet i Hohenwehstedt:

Der er åbent hver torsdag og hver lørdag fra 14 til 17, og adressen er:

Heimatmuseum in Hohenwehstedt, Krs. Rendsburg, Friedrichstrasse 11, D 24594 Hohenwehstedt, tlf: +49 4871 2229 Udstillingen varer til den 31. marts………

Glæd dig til en tur gennem det smukke Holsten.

PS Kirsten Lindgren har udgivet en interessant bog om navneklude.

Dukkehusmuseum i Søstrehusets kælder i Christiansfeld

Besøg den flotte og alsidige Lundby-Dukkehussamling

Med hilsen fra samleren Jutta Bogut – Lise Brastrup Clasen ©

Som vi allerede har fortalt jer, åbnede Jutta Boguts udstilling af Lundby-dukkehuse den 11. december 2018 … og Jutta skriver: ”Min Lundbysamling fik en bragende åbning. Brødremenighedens Blæserkor holdt en lille koncert på 15 min. i Søstrehuset’s gård, lige inden receptionen startede. Og udstillingen var godt besøgt af en masse mennesker, som jeg ikke kendte.”

Udstillingen er blevet omtalt mange steder, hermed referat fra Brødremenighedens Kirkeblad, hvor der står: Den 11. december var der fernisering af det nye dukkehusmuseum i Søstrehusets Kælder. Jutta Bogut har gennem en årrække opbygget en sanling af dukkehuse fabrikeret af Lundby over en 60-årig periode. Da alle husene er indrettet med Lundbymøbler solgt i samme periode som husene, og da Lundby altid har fulgt den ”voksne” verden med hensyn til møbler og indretning af husene, er der tale om en fremvisning af kulturel udvikling i miniformat.

Her tilføjer Jutta for egen regning: ”F.eks. Er der i det ældste hus fra 50erne intet køleskab, for det havde man ikke i almindelige husholdninger. I det nyeste hus er der musikanlæg med Blue Tooth, så hvis man har en Ipad eller Smartphone, kan man få musik ud af anlægget”! (Jutta). Det er en fantastisk alsidig udstilling, som vækker minder i mange generationer, og som Jutta selv udtrykker det: ”Her kan et barn komme sammen med sin Mor, bedstemor og oldemor og se, hvordan man indrettede sig på deres tid!”

Men hvad gør man med en samling, som efterhånden lægger beslag på hele ens hus, og som man ikke har til sinds at sælge? Jutta fandt sammen med Brødremenigheden og tilbød dem at overtage samlingen, således at den kan vises frem til glæde og oplysning for andre.

Så vidt ordene fra Brødremenigheden.

Ved alle husene er der forklaringer, så deres historie får I, når I fordyber jer i udstillingen!

Jutta kan her tilføje: ”Jeg er medlem af en international klub, som hedder ”We love Lundby_”, formanden er bosiddende i USA, og der er omkring 85 medlemmer fra hele verden, og kun EN i Danmark, mig! Min udstilling er den første permanente Lundbyudstilling i hele Verden. Jeg har lavet den til glæde for familier, som kunne have noget ud af at besøge den sammen med yngre generationer, samt til samlere.

Klubben We Love Lundby har en hjemmeside: www.toysmiles.com/ – og går du ind på hjemmesiden www.swedish-dollhouses.se er der her bl.a. også links til gamle kataloger (old catalogues) om Lundbys huse, møbler og tilbehør. Disse kataloger er uvurderlige, når du vil finde ud af , hvornår tingene er fra, eller hvad du mangler i din samling. Der er også links til mange andre ting, så det er bare om at komme i gang (alt er på engelsk)! Og… når du klikker på old catalogues, kommer du over på Peppes Dollhouse, som er en guldgrube med viden om Lundby. Du kan også komme direkte ind på den: http://dollhouse.mine.nu (også på engelsk).

Jeg (Lise) tilbragte dejlige timer med at gå ind på de omtalte hjemmesider!

Glæd dig til en dejlig oplevelse og til minderne, dejligt at det drejer sig om en permanent udstilling, og glæd dig over den gamle by Chriastiansfeld, nok lige så kendt for sine honningkager som for Brødremenigheden.

Og hermed adresse og åbningstider:

Kontakt: Christiansfeld Centret, Nørregade 14, 6070 Christiansfeld – tlf: 79 79 17 73 – centret@christiansfeld.dk

Åbningstider: 2.1.-30-4 ma-sø: 10-16 1.5.-31.8. ma-sø 10-17 1.9.-21.12 ma-sø 10-16

Men kontrollér for en sikkerheds skyld åbningstiderne.

Vi siger tusind tak til Jutta for dit helt fantastiske initiativ, og glæder os alle til at besøge den alsidige og spændende udstilling!

God tur alle sammen !

Bjergfolk i porcelæn

© for tekst og billeder: Anne Friis

Tusinde tak til Anne for denne søde artikel.

Jeg vil lige vise jer disse, da jeg før har kaldt dem nisser, men det tror jeg ikke, de er mere. Snarere et slags bjergfolk, som de små dværge hos Snehvide, eller som nogle kalder dem ”de underjordiske”. Men de er dog lidt juleagtige på grund af huerne. Jeg har fundet dem af og til hos handlende samt set nogle hos Kirsten Johansen, som også samler på dem. Hun har flere end jeg har. Derfor har vi selvfølgelig diskuteret, hvem de er, hvor de er lavet, og hvad man har brugt dem til. Kroppen og ansigtet er i et stykke og i porcelæn, der, som I kan se, er stærkt malet i kongeblåt og postkasserød, samt ansigt og hvidt skæg. Nogle af dem har store googlie øjne – store runde øjne, som giver et let komisk udtryk. Jeg tror de er tyske, og måske kan de været bygget over en tegneserie, som vi ikke kender her i Danmark. Benene er malet metal og skal tit limes op i kroppen igen, de går meget nemt af. De har store runde maver meget oppustede og bærer næsten alle sammen på et eller andet, dametaske, en hammer, økse, sæk og en skovl. Der findes sikkert flere variationer. Desuden er der ældre personer også med skæg. De er lidt forskellige i højden, de med huer er ca. 7cm og den ældre herre, som sikkert på grund af alder, er skrumpet til 6,5cm.

Der er mange eventyr i Tyskland, som netop handler om bjergfolk, og i Norge og Sverige er der trolde, hvilket de også kunne repræsenterer. Er der nogle af jer derude, som er stødt på dem, eller har set dem på Museer eller hos andre handlende hører jeg gerne jeres mening. Det kunne være spændende at kende deres historie, så jeg håbe gerne på et resultat.

Fra Norge fik jeg mail med foto af Cecilies, min norske veninde og rejsekammerat på både London og Coburg turen, Hansier. Hun har medsendt et foto af sine to Hansi’er, og I kan se at drengen har det samme kostume, som min klædt som pige. Desuden har min også samme sko i hvide, men de er ikke med på fotoet.

Håber alle er kommet godt ind i det nye år og husk at se Theriault’s store katalog over ”Landmark” samt de flotte og inspirerende videoer lavet af Florance Thieriault’s, de ligger på You Tube. Auktionen er lørdag og søndag og om dagen, så man skal ikke sidde oppe den halve nat for at se den.

Det er ikke dukker, de fleste af os kan købe, men det er så utroligt inspirende at se, hvad der virkelig er lavet, især er trædukkerne fantastiske, så snyd dig ikke for dette.

Dukkehilsner fra Anne Friis ©

Dr. Eisenbart – eller – Efterskrift til artiklen om

Den tyske Eventyrvej !

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Tak til Inge og Vibeke Harck, som satte mig på sporet af Dr. Eisenbart !

 I min artikel om Den tyske Eventyrvej nævner jeg Dr. Eisenbart (Dr. Jernskæg) fra Hann./Münden (Hannoverische Münden) som et af Grimms eventyr, men sådan forholder det sig slet ikke, og jeg skal nu i al korthed fortælle jer følgende om denne spændende person:

Beskåret kobberstik af Dr. Eisenbarth som 54 årig (1717) af
A.B.König, Berlin!

Johann Andreas Eisenbart (1663-1727) var vandrerlæge, ja, faktisk Barokkens mest berømte af slagsen. En farverig person, som af mange betegnedes som kvaksalver og fupmager. Han var en sand levemand, og på et tidspunkt desuden hoflæge, og meget dygtig… . f.eks. kunne han med en speciel stjernenål hjælpe folk mod lidelsen grå stær. I det hele taget var han enormt alsidig, bl.a. trak han tænder ud, og for at gøre sig kendt var han en af de første, der benyttede sig af Flyers som reklame for sin gerning.

25 år efter hans død blev hans forskellige operationsteknikker betragtet som forbillede for den videnskabelige kirurgi i Tyskland. Men mens han levede, havde han et dårligt ry, og sladderen gik, man gjorde nok lidt nar af ham. Ikke alle hans operationer lykkedes, nok fordi man ikke kendte bakteriernes udbredelse og smitte. f.eks. afgik to unge patienter ved døden få dage efter en blærestensoperation foretaget af ham, og der blev selvfølgelig iværksat indgående undersøgelser, men på en eller anden måde slap han for tiltale.

Man skrev bl.a. også smædeviser om ham, eller slogans som dette:.

Jeg er Dr. Eisenbart — kurerer sygdomme af hver en art !

Træstatue fra Hann.Münden—
På tavlen under statuen står: Han var anderledes end sit rygte!

           På et tidspunkt åbnede han i Hann.Münden et apotek med et enormt udvalg af medicin. Under sin virke opnåede han mange privilegier, ligesom han rejste en del.

Figuren fra brønden i
Magdeburg!

Nu står en figur af ham ved ”indkørslen til Hann.Münden, hvor man også kan se hans apotekerskilt. Her er desuden drejet en spillefilm om ham, og her opføres teaterstykker om ham med gags til stor moro for alle, bl.a. ”trækker man tænder ud med en kæmpestor tang”!….. .

I Magdeburg ses en statue af ham ved en brønd navngivet efter ham: Eisenbarthbrunnen, også i Oberviechtbach findes en Eisenbarth-brønd. I 1977 på 250-årsdagen for hans død udgav Det tyske Postvæsen et frimærke til minde om ham.

Og vil du vide mere, kan du søge på: www.han.muenden.de, skriv derefter Dr. Eisenbart….

Det omtalte frimærke fra 1977!

Hermed skulle ringen om Den tyske Eventyrvej gerne være sluttet fra min side. Det blev således ikke til en beretning om en figur fra Grimms Eventyr, men lidt om en virkelig person!

 God læselyst og god rundtur…..

Øverst Mindeplade fra Göttingen, og nederst Dr. Eisenbarths gravsten ved Aegidienkirken i Hann.Münden!

 

På E V E N T Y R R E J S E

En dejlig tur ad ”Den tyske Eventyrvej”

(Die deutsche Märchenstrasse)

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Inspireret af Lenes og Torbens besøg i Alsfeld kom jeg i tanker om min gamle artikel fra juli 2008 i Nordisk Dukketidende, hvor jeg kort skrev om Eventyrrejsen i Brdr. Grimms fodspor, og den skal i selvfølgelig også læse til inspiration her i ferietiden. Hermed min historie i revideret udgave:

Skitse over
Eventyrvejen med start
i Bremen!

Du husker vel tydeligt barndommens fantastiske eventyr, fabler og legender – samlet og fortalt af Brdr. Grimm: men ved du også, at du kan rejse gennem Tyskland og besøge de mange steder og byer, hvor Grimms Eventyr stammer fra?

De fleste danskere ville nok starte i Bremen med at se De Bremer Stadtmusikanten og så fortsætte sydover, det gør jeg ikke. Sammen med familien har jeg besøgt mange af de kendte ”eventyrsteder”, men da vi dengang boede i Luxembourg, startede vi ikke nordpå, nok nærmere ”på midten”. Du kan sagtens tage Eventyrvejen i små bidder, når du er på ferie i nærheden. Får man indtrykkene lidt efter lidt, husker man dem bedre og glæder sig mere over hver enkelt oplevelse.

Hvor du helst vil starte, er således helt op til dig og en temperamentssag, men hermed facts om ”Den tyske Eventyrvej”:

Aben her er fra dukjke– og legetøjsmuseet i Hanau-Wilhelmsbad—de mange dukker etc. må I glæde jer til, jeg røber ikke mere lige nu!

Die Deutsche Märchenstrasse/Den tyske eventyrvej er en 600 km lang ferievej fra Bremen til Hanau, hvor brødrene Grimm blev født. Den tyske eventyrvej opstod, da 60 tyske byer, kommuner og amter i 1975 samledes i byen Steinau an der Strasse for at planlægge en rute passerende forbi udvalgte byer og landskaber med forbindelse til tyske folkeeventyr, samlet af Brødrene Grimm. I tilgift et par sidespiring om Baron Münchhausen og Max & Moritz.

Turen kan f.eks. begynde i Bremen, hvor de berømte Bremer Stadtmusikanter boede, og gå videre til de mange historiske borge og slotte, hvor Tornerose og Askepot havde hjemme, derfra til bindingsværksbyen, hvor Max og Moritz (Wilhelm Busch’s forløbere for Knold og Tot) fandt på alle deres mange skarnsstreger, og til den forheksede borg, hvor Rapunzel lader sin lange fletning hænge ud af vinduet, og siden til Hanau, hvor Brødrene Grimm blev født. En herligt tur blandet med eventyr, kunst, historie, naturparker, gamle maleriske byer, slotte, borge, kultur, folklore og stemningen såvel i landsby som i storby.

Brødrene Grimms hus i
Steinau an der Strasse, hvor man samledes for at planlægge Eventyrvejen!

Du kan også planlægge din Eventyrrejse efter, hvornår de forskellige byer afholder arrangementer, det kan være teater, eventyruge, byvandring og udflugter, f.eks. Kan du gå ”I Rødhættes fodspor” ved ALSFELD, komme på sporet af Rottefængeren fra HAMEL, eller måske besøge Brødrene Grimms museum i KASSEL. Husk, at der som en ekstra ”godte” befinder sig alle tiders dukke-og legetøjsmuseum i HANAU-WILHLEMSBAD. Inden jeg glemmer dette enestående museum, får I lige adressen etc. (der er for øvrigt en dejlig café i forbindelse med museet, og museet bugner med bl.a dukker, dukkestel og alskens legetøj): Hessisches Puppen & Spielzeugmuseum, Parkpromenade 4 (Arkadebygningen-Byparken), D 63454 Hanau, tlf: +49 6181 86 212,

info: hpsum@de, www.hpsum.de…..           Tag af sted og oplev alle de drømmeagtige landskaber, hvor de kendte eventyrfigurer holdt til, måske du allerede nu kan høre Snehvides onde Stedmoder hviske:

”Lille spejl på væggen der! – Hvem er skønnest i Verden her?”

 Oplev eventyrvejen i småbidder, det får du mest ud af….  Tag dette som appetitvækkere: Hermed nogle steder, hvor der sker noget, og du får ind imellem adresser på hjemmesider, som kan inspirere og hjælpe dig videre frem, hermed en af dem: www.grimms.de.

Det var i Hanau am Main, det hele i sin tid startede. Her blev Brødrene Jacob og Wilhelm Grimm født, og her startede de to brødre deres søgning efter eventyr og fabler, og….. folk fortalte og fortalte, hvad de kunne huske. Med en god portion fantasi blev alle disse fortællinger til de verdenskendte Grimms Eventyr. Samlingen omfatter 210 fabler, legender og eventyr. Nogle er mere kendte end andre, tænk blot på Den bestøvlede Kat, Den lille tapre Skrædder, Rødhætte, Snehvide, Askepot, Tornerose, Hans og Grete, Rottefængeren fra Hamel, ja, sådan kunne jeg blive ved….. Den store eventyrsamling er oversat til over 160 sprog.

Brdr. Grimm studerede i øvrigt i den gamle, berømte og maleriske by Marburg, som ligger ved floden Lahn www.goeuro.de/nach marburg an der lahn – Det er, i omegnen af Marburg, at bl.a. Askepot, Hans og Grete samt Mor Hulda skulle komme fra. I Marburg finder du den smukke gamle bydel, Altstadt, med sine snævre gader og trapper, som fører lige op til slottet med den dejligste udsigt over byens skæve tage.

Brdr. Grimm boede også ca, 30 år i Kassel, som betegnes som hovedstad for Den tyske Eventyrvej, og som midtpunkt for Eventyrsamlingerne: www.goeuro.de/nach kassel, det er for øvrigt i Kassel, at du kan se Herkules-Slottet, noget helt specielt med vandspil om sommeren.

I perioden 1829 til 1837 virkede Brdr. Grimm som professorer i Göttingen, www.goeuro.de/nach goettingen. Eller bare www.goettingen.de … Herfra stammer eventyret om Gåsepigen Liesl, som ikke er ret kendt i Danmark, her er vandreture eller byture ”Rund um Gänseliesel”, Göttingen er for øvrigt en smuk by, som man nødigt bør gå glip af. Og når du alligevel er i Göttingen, så tag en afstikker til Ebergötzen – www.ebergoetzen.de – byen er ligger lige i nærheden, og det var her tegneren og digteren Wilhelm Busch voksede op og blev inspireret til at tegne og fortælle om den to skarnsunger Max & Moritz og deres gale streger (Max & Moritz inspirerede senere den amerikanske tegner Rudolph Dicks til at skabe vore velkendte Knold og Tot (tegnet fra 1912-49 af Harold Knerr) – men det ved I sikkert allerede).

Askepots Guldsko !

Bliver eventyrrejsen for omfattende, kan både Göttingen og Ebergötzen besøges under en Harzentur    

I Steinau an der Strasse boede Brødrene Grimm fra 1791 til 1796, og huset er et besøg værd, her er på visse dage eventyr-rundture. Steinau an der Strasse (Steinau ved vejen) lyder lidt spøjst, men byen hedder sådan, da den lå tæt på Kongevejen Via Regia, (steinau.de/puppenspieltage) der er for øvrigt mange interessante slotte og ruiner i omegnen.

I denne by er der et rigtig fornøjeligt, og det er også her, du finder Frøkongen i sin brønd.

Rødhætte og Ulven!
(Fra min gamle eventyrbog efter
Carl Ewalds danske oversættelse!)etc

Den lille by Schwalmstadt (www.schwalmstadt.de) gør lige som Alsfeld meget ud af Rødhætte, og hvert år er der Rødhætteuge med mange arrangementer, oplevelser med fortællinger og opdagelser. I år er ugen planlagt til den 29. juli—5. august, programmet omfattende Willinghausen-Merzhausen) finder du på hjemmesiderne

www.rotkaeppchenland.nordhessen.de/de/maerchen-und-sagen-1

Ved borgruinen i Polle (Weserbjerglandet) har Askepot hjemme, hendes værelse står der endnu!!! Her er du også nær Den legendariske Münchhausen i Bodenwerder — baronen med de helt usandsynlige eventyr og oplevelser— www.muenchhausenland.de

Byen Hameln kender I sikkert alle, www.hameln.de – Her drejer det hele sig naturligvis om eventyret:

Rottefængeren fra Hameln… I byen findes et stort friluftsteater — og desuden findes der et ”Hochzeitshaus” med klokkespil over rottefængersang og Wesersange, og der spilles hver dag ca. hver anden time. De dukkespil, man opfører, er enormt flotte, og sagnet om rottefængeren dateres så langt tilbage som til 1284. Desuden kan du som sidegevinst besøge Hamels imponerende glaspusteri, hvor de dygtige glaspustere demonstrerer deres kunnen.

Et sidespring: Rottefængeren fra Hameln har altid fascineret mig, og i en af de Verdenshistorietimer, hvor jeg hørte efter og var opmærksom, diskuterede vi indgående denne begivenhed, hvor man (vor udmærkede historielærer) mente, at fortællingen symboliserer det børnekorstog, som dengang fandt sted; her forsvandt alle de børn, som dengang opildnede deltog i et korstog! Sandheden er nu aldrig bevist!

Hans og Grete finder du i Höxter – www.hoexter.de, samt Dr. Eisenbart (Dr. Jernskæg) i Hann her er ingen speciel hjemmeside, i hvert fald fandt jeg den ikke – Eventyret eller sagnet/fortællingen? Kender jeg umiddelbart ikke, søger stadig efter den danske titel.

De Bremer Stadtmusikanten !

Der er således eventyr overalt på denne rute, og lad os slutte oplevelserne med et besøg i den gamle Hansestadt Bremen, hvor de uimodståelige og kendte Bremer Stadtmusikanten – æslet, hunden, katten og hanen (udført i bronze) kan ses på Rådhustorvet (Rathausplatz). Bremen er sidste stop på eventyrrejsen, dersom man følger turistanvisningerne, men for os nordboere kunne Bremen være rejsens første mål. Bremen er en dejlig by med usædvanlig arkitektur, en smuk domkirke, for ikke at tale om Rolandsfiguren på den historiske Marktplatz (Torvet) – www.bremen.de.

Tager du på eventyrrejsen eller oplever du dele af ruten, finder du helt sikkert steder, som ikke er nævnt her, men husk, at du er meget velkommen til at dele dine oplevelser med bloggens læsere.

G o d     T u r   !