Fernisering til ære for Miniature-kunstmalerne…..

(Med hilsen fra Lene Byfoged og Lise Brastrup Clasen ©)

Tusind tal til Jutta Bogut, for din kreativitet og fantasi, og det er en stor for os fornøjelse at kunne bringe denne unikke artikel bygget over din fantastiske idé…..

(Tekst og fotos: Jutta Bogut ©)

Hermed Juttas beretning om en anderledes og unik fernisering:

I efteråret 2010 så jeg i REMA 1000, at de solgte pakker med ministaffeli, lærred, pensel og fem små bøtter med maling, som du vil se på billedet.

           Da fik jeg en idé. Jeg købte en pakke, der var, så vidt jeg husker, 6 sæt i hver pakke.

Jeg kendte en del familie, venner, bekendt og naboer, der havde maling som hobby. Alle var amatører i alderen fra 9 til 70 år. De måtte selv bestemme, hvad der skulle være på billedet.

           De blev spurgt, om de ville male et lille billede til mine dukkehuse, og når jeg havde fået dem alle tilbage, ville jeg holde fernisering.

Det var jeg klar til i foråret 2011.

Alle kunstnere blev inviteret med ledsager kl. 14.00, hvor vi beundrede deres kunstværker. Derefter var der fælles kaffebord, og så var der åbent for publikum til at se de udstillede værker.

           En dame og jeg havde mødtes en gang om igen i lang tid og sad og lavede ting til vore dukkehuse. Vi havde så lavet en udstilling i et tilstødende lokale, idet jeg havde fået lov til at låne vort menighedshus til arrangementet.

Her kan I så se de mange forskellige malerier. Desværre har jeg åbenbart ikke noget foto af billedet i kikkassen sammen med de øvrige fra udstillingen, men her kan I se det hængende på væggen med kikkassen.

Og selvfølgelig er her også et billede af kaffebordet.

Hermed alle de sjove, smukke og finurlige kunstværker og en idé til jer alle, når I mangler pynt på væggene i dukkestuer og dukkehuse! (Lise).

i siger tak til Jutta og til de mange kunstnere for jeres dejlige oplevelse, og til sidst viser vi kaffebordet, inden det blev ”raseret!

Hjertelige hilsner fra Lene og Lise  !

To nyerhvervede Kongelige påklædningsdukker

(Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©)

Hvor er man som samler somme tider heldig!  En datter til en samler, der er afgået ved døden, har solgt ud af sin Mors påklædningsdukker, og her var virkelig mange gode ting at finde, idet man kunne supplere op med meget af det, man i årevis har sukket efter!

           Da der ikke er ret mange samlere, der interesserer sig for antikke påklædningsdukker, har jeg således været heldig at få fat i noget af det ellers ”uopnåelige”!

Denne illustration i s/h med beskrivelse af sættet er fra  Cynthia Erfurt Mussers bog:
”Precious Paper Dolls”!
 

Et af de smukkeste sæt, der er udgivet, er ”Kejserinden og Den lille Prinsesse” –  sættet er udgivet i Tyskland (Kaiserin und Prinzesschen” ) og består af kejserinde Augusta Victoria, gift med kejser Wilhelm II af Prøjsen, og deres datter Viktoria Luise. Kejserinden er 16,5 cm og prinsessen 7.5 cm høje. Sættet udkom i en æske med en masse smukt tøj i dejlige farver og med reliefvirkning . Sættet omfatter både deres kroningsdragter, dragter til repræsentation og hvad de ellers bar ved hoffet. Desuden omfatter sættet et bord med kejserindens smykkeskrin, således at man kan se de kejserlige juveler.  –  På den tid blev ganske mange kongelige og kejserlige udødeliggjort gennem gengivelser som påklædningsdukker.


Kejserinden og Den lille Prinsesse
Samt skrinet med kejserindens smykker !
 

Her er en af Den lille Prinsesses smukke dragter med hat. Ja, dengang gik børn klædt som små voksne….  Hvor ”det ekstra smykkeskrin” hører til, ved jeg ikke!
 

Desuden skal I se  de pragtfulde og overdådige kroningsdragter, det ”ekstra” eksemplar af Den lille Prinsesse er i tykt pap og må nok stamme fra bagsiden af æsken. 

Foruden det viste, består mit sæt— med undtagelse af et par småting  –  af alt det, der er vist i den sorthvide illustration – det er således et ret komplet sæt, dom jeg er enormt glad for at kunne supplere min samling med.

Solskinshilsner herfra

Lise

Margarinefigurer – Reklamegaver

Med tak til Sigi Ulbrich— tortula.de og gmuwebSign for tekst og fotos ©

(oversættelse: Lise Brastrup Clasen © –  opsætning: Lene Byfoged ©)

Efter at vi for nogen tid siden viste jer margarine-englene og margarineblomsterne, er det på tide, at I får generelle oplysninger om disse  –  i Tyskland   –  meget elskede samlerfigurer.

Margarinefigurernes historie går tilbage til 20erne i forrige århundrede. Konkurrencen på margarinemarkedet var så stor, at fabrikanterne måtte finde på noget særligt.

           Gratis tillægsgaver, dvs. figurer af træ, pap, støbemasse og metal, og desuden papirbilleder var dengang skik og brug.

           Denne konkurrenceform aftog i slutningen af tyverne, men oplevede dog en renæssance i begyndelsen af halvtredserne.

Gennem det personlige bekendtskab mellem Fritz Homann, som kendt margarinefabrikant i Tyskland, og Richard Sieper, indehaver af firmaet SIKU, så at sige Tysklands største bilfabrikant,  udvikledes et stort og intensivt samarbejde. SIKU fremstillede de støbte margarinefigurer. SIKU var ganske vist ikke den eneste fabrikant, men langt den største.

Bemærkning fra forfatteren:

Hvis du er hankøn ,eller har en søn eller bror, så kender du helt sikkert de små biler af kunststof. De er enormt naturtro og findes også i dag i enhver legetøjskasse.

I begyndelsen fik man kun gaver ved køb af margarine, herfra stammer betegnelsen margarinefigurer hhv. Sanella figurer. Men snart kom flere brancher til, så som kaffe-, te-, mel-, havregryn, tobaks-, bonevoks med flere. Med figurserier fra alle tænkelige områder i livet bejlede man til børnenes gunst, der på den måde fik indflydelse på de voksnes indkøbsvaner. For øvrigt mens vi således fiskede vore figurer ud af en pose kaffe, havde man ved køb af margarine og mel lov til at tage en figur fra et stort glas. I havregrynspakninger var der vedlagt billedserier.

Disse reklamegaver blev så alsidige, at der udvikledes forskellige selvstændige samlerområder. Søger man via det store auktionshus Ebay på begrebet Margarinefigur, forbavses man over udvalget side op og side ned, men endnu mere overraskes man over de små miniaturers skønhed. Så detaljeret og minutiøst er de forarbejdet.  Dinosaurier fandtes allerede dengang, og åbenbart greb menneskene allerede da efter stjernerne, der findes i hvert fald en rumfartsserie. Zoo, bondegård, skov– og markserier, fugle, fisk, reptiler, eventyr, jul, påske, husdyr, børn, sportsudøvere,  hestekøretøjer, skibe, flyvemaskiner, jernbaner, biler, motorcykler, fremmede folk, cowboys og indianere, erhverv,  musikere og musikinstrumenter, nej jeg kan ikke remse alle serier op, men tro mig, de fandtes vedrørende alle livets forhold.

Margarine-blomsterne var en vidunderlig berigelse til mine dukkestuer, og da jeg siden hen opdagede ”have-planterne”, var jeg fuldkommen solgt, nu kunne jeg også ”beplante” forhaven.

Den der engang har beskæftiget sig med disse små  –  overvejende elfenbensfarvede  –  skatte, finder hurtigt flere figurer, som står og pynter i vore stuer. Hund og kat hører for mig til i ethvert dukkehus. Og Margarine-husdyrene er en særlig smuk variant. Og allerkærest  –  men venligst kun i dukkestuerne  –  er den lille mus, der sidder på støvlen, mens katten ser på den.

Fra kaffefirmaet Corona (det var kaffeerstatning ristet på lignende måde og bearbejdet som kaffe af bønner)  kunne man få et rødt kaffestel. Det er fremstillet til brug for et bord til dukker på 30-40 cm. Dengang ville jeg give hvad som helst for eje sådan et stel. Mit stel fik jeg først i begyndelsen af år 2000 forærende af en veninde. Det pynter nu på kaffebordet til Edi-dukker på 28 og 34 cm.

Mens de store Edi-dukker således drikker Korona-kaffe, leger deres små søstre i dukkestuer og –huse med de små møbler fra Linde. Personligt er jeg først og fremmest besnæret af den lille ”radiogrammofon”, sådan en ville jeg gerne have ejet i det virkelige liv. Disse møbelserier fandtes i forskellige farver og til alle værelser: dagligstue, køkken, soveværelse, børneværelse og badeværelse. Det er et særligt samleområde og i dag meget sjældent. Fabrikanten er i mellemtiden gået bort fra brugen af kunststof, passer man ikke på, og støder møblerne mod et eller andet,  går de straks i tusinde stykker.

I mit store Kuhn-Hus bor en dukkesamler. Hendes dukkemøbler— bord, stole, seng  –  stammer ligeledes fra den tid og var engang ekstragaver i kaffe, havregryn og co,.

           PEKO-forlaget udgav engang forskellige priskataloger  –  de gule indeholder ”kun” disse særlige figurer  –  som det fremgår af titlen: Plasticreklamefigurer til dukkemødre.

Da jeg blandt margarinefigurerne blev opmærksom på blomstervaserne, overraskede deres forskellighed og skønhed mig.  Foruden dukke– og dukkestuefigurerne har eventyrfigurerne betaget mig.

Men ikke bare de gamle tyske eventyr og sagn var gengivet i margarinefigurerne, også Den lille Havfrue og Nils Holgerssons forunderlige Rejse findes som margarinefigurer.

Når I betragter Hans og Grete, vil I se, at der fandtes flere serier om samme emne. Forrest i midten et lille heksehus, ved siden af til højre heksen og ved siden af står Hans og Grete fra én serie. Det store heksehus, bageovnen med heksen, samt stalden med Hans og heksen stammer øjensynligt fra en anden serie og dog…  alle var de tillægsgaver fra firmaet Münster Land.

De, der har kendt mig i lang tid, ved, at jeg i over 20 år som jernbanejournalist har besøgt alle  jernbanedriftsledelser og  lokomotivremiser i Tyskland, og vil ikke undre sig over, at også margarinejernbanen  –  min er fra Fri-Homa  – ”kører” i min samling.

Et særligt og virkelig smukt samlerområde er krybbefigurerne. Jeg ved med min bedste vilje ikke, hvor mange forskellige serier, der findes, men….  Der findes i hvert fald krybbefigurer i to størrelser.

Dette vil I kunne genkende, når I betragter mine to Kuhn-stuer fra tyverne i forrige århundrede. Der er forskel på deres størrelse  –  til venstre er dukkerne 12 og 14 cm høje, og til højre er de 7 og 8 cm høje— og i begge stuer står en margarine-engel. Disse stuer har jeg udførligt præsenteret jer for i www.tortula.de udgaverne april og maj 2018. (se desuden artiklerne i www.dukkedroemme.dk).

Teutoburger Margarinefabrik Walter Rau var en af ”udgiverne” af krybbefigurer. Min mor købte dengang altid to slags margarine: Coco til bagning og madlavning og Delireform til at smøre på brødet.  Begge slags fandtes dengang som terninger  –  jeg mener,  de var på ca. 10 x 10 x 10 cm. Firmaet Rau havde sågar en brochure i farver. Om der også fandtes figurer i farver, kan jeg ikke sige. Vore figurer var altid bare hvide. Det hvide træ har jeg til sammenligning kopieret ind i brochuren.

På den ene side er de enkelte figurer afbilledet, og på den anden ses  en ”brugsanvisning” til opbygning af krybben. Dette prospekt er så forslidt, at man næsten ikke kan læse det. Dog er målgruppen entydig  –  og stadig læselig: Kære piger og drenge.

Når man lige har vænnet sig til, at alt stråler elfenbensfarvet, støder man på farvede figurer. Også her er der mange variationer. Nogle af dem, som de to træer, ulven i bedstemors seng og jægeren er af blødere materiale. Den grønne ”Pamir”/firmastet fuldrigger og den sorte ko er af gennemfarvet hårdt plastik. Den grå kat, dens røde bold, de to papegøjer og aben er af lyst, hårdt plastik og er derefter håndmalede. Dette gælder ligeledes den smukke blomst med bien. Jeg forsøgte engang at male en hvid figur over, det lykkedes ikke for mig, da materialet ikke kunne opsuge mine farver.

Hvis du vil vide mere om disse tyske ”tillægsgaver”, findes der en del litteratur  –  selv har jeg slet ikke alle de bøger, som har været og måske er at finde på markedet. Jeg mener, at man i det hele taget ikke mere kan købe disse bøger.  Dog bliver de hele tiden udbudt på tysk Ebay. Da det for det meste drejer sig om ”billedbøger”, vil der sikkert ikke være nogen sprogbarriere.

Til slut viser jeg jer endnu et drømmehus fra Margarineselskabet  –  Margarine Clever Stolz. Disse 3D-figurer var selvfølgelig meget eftertragtede.

           Under min research fandt jeg stor støtte hos Peter Konrad, der har udgivet flere bøger over dette tema. Desværre har han trukket sig helt tilbage fra dette samleområde, men jeg fik fra ham en henvisning til www.margarinefiguren.de og derigennem til Helmut Bitsch, og gennem ham kom jeg videre til Herwig Oberlerchner og hans www.lindefiguren.at (bemærkning fra redaktionen: Linde var dengang et kendt kaffemærke i Tyskland). Af disse tre herrer har jeg lært alt, hvad jeg hidtil har erfaret om denne lille drømmeverden, og jeg sender dem min hjerteligste tak. Helt uegennyttigt har de videregivet deres faglige viden. De har åbnet mine øjne for skønheden i — overvejende  – brækket hvidt.

Jeg siger tak til Lise Clasen for den gode oversættelse og til Lene Byfoged for den fine opsætning.

Tekst: Sigi Ulbrich  –  www.tortula.de

Fotos: gmuwebSign  

Og vi siger tusind tak til Sigi for den udførlige tekst og til Gerhard for de flotte fotos  –  hvor er vor samlerverden dog bred og vidtgående, idet vi hele tiden kan suge ny viden på ofte ukendte områder til os.

G o d     L æ s e l y s t   a l l e    s a m m e n   !

Inge Harck på spil igen !!

(med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©  –  Fotos Inge Harck ©)

Så nærmer tiden sig for den Internationale Dukkefestival i Neustadt/Coburg, og traditionen tro er Inge Harck atter nomineret til at deltage i konkurrencen om Dukke-Oscars: det store, fantastiske  arrangement finder sted fra 17. til 24. maj.  Se mere under www.puppenfestival.de  …..

Inge deltager i år med dukker i tre grupper: 

1.  Et lille mesterværk er hendes portrætdukke af seksårige Maja på sin første skoledag. Inge har denne gang som sin fotokalender 2020 gennem fotograferet fremstillingen og arbejdsgangen over Maja, alt er håndlavet. Maja er modelleret i cernit og er 54 cm høj.

2.  Her er Inges negerdukke (i Tyskland kalder man dem Eksotiske dukker, men for mig  –  og sikkert også for jer  – er det negerdukker. Denne udtryksfulde dukkedreng er 28 cm høj og ligeledes modelleret i cernit, og selvfølgelig er han håndlavet fra A til Z.  Han er absolut min favorit…..

3.  Denne røde dukke er med i gruppen legedukker og præsenteres som Babys første Dukke, den er 35 cm høj og fremstillet i vaskbart fløjl, således at den kan tåle at blive nuslet i små fedtede baby– eller barnehænder. Også denne dukke er fuldstændig håndlavet.

Vi  vil senere bringe mere om arrangementet og krydser i mellemtiden fingre for og hepper på Inge.

Hermed de tre konkurrence dukker:

Og så er der kun tillbage at ønske Inge Harck

PØJ PØJ  for et godt resultat………

Steiff igen, igen, igen

(Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©)

I går ankom min lille Steiff-klubbamse eller årsbamse sammen med kataloget med nyheder og et tykt Steiff-blad ”Knopf im Ohr”. Og her var virkelig noget at læse om her i februar med det skiftende vejr:

Allerførst skal I se min nye lille og søde årsbamse af mohair, han måler 10 cm. Disse bamser kommer hvert år til medlemmerne i æske af klart stift folie og med certifikat, og i år  havde bamsebassen en fin sløjfe om halsen.  Her er han sammen med sin storebror på 22 cm, sidstnævnte kan købes hos Steiffeforhandlerne eller gennem klubben.

Bladet bugner vanen tro af Steiffhistorier fra før og nu, og den mest iøjnefaldende og spændende er den, som I sikkert allerede kender,  om Margarete Steiffs første udstilling af prøver på bamser og elefanter, på Messen i Leipzig i 1903, hvor ingen fattede interesse for hendes produkter, før sidste udstillingsdag, hvor et USA-firma, som var agenter for legetøjsimport, bestilte 3.000 bamser— de gik under betegnelsen PB 55 (Plysbamse 55/eller rettere sagt  PLüschbär 55) –  til USA. Steiff-firmaet fik travlt, og de 3.000 bamser blev afskibet, således at de kunne ankomme til den aftalte dato….   Men bamserne nåede aldrig frem til USA, hvad der stadigværk er en stor gåde, og skulle man engang finde sådan en bamse, er den helt sikkert en gigantisk formue værd.

Hvad der mon skete, tja, nu udskriver Steiff en konkurrence, hvor man kan skrive, hvad man tror, der blev af bamserne, og her vil jeg selvfølgelig deltage med en fantasihistorie i håb om at vinde en af de tre præmier (Steiff beklager, at man ikke kan udlodde et eksemplar af Bamse PB55 som førstepræmie, da man  som sagt ikke har en eneste af disse bamser….

Her ses de tre præmier, hvoraf tredjepræmien er den store udgave af årsbamsen.

Det lille nyhedskatalog bugner af sjove og søde Steiffkrammedyr, bl.a. min engelske yndlingsbamse Rupert fra Nøddeskoven, i anledning af hans 100 års fødselsdag. Et  herligt vildsvin i Asterixserien, som i forvejen tæller Asterix, Obelix, Idefix og Miraculix, jeg er Asterixfan og selvfølgelig stærkt fristet til at samle denne serie, men…  på et eller andet tidspunkt får man pladsproblemer, ikke sandt!

Der er selvfølgelig og Peter Plys-dyr, Lucky Lukes Hest Jolly Jumper, Beatrix Potters bedårende kaniner, Paddington og mange, mange flere, men den kæreste nyhed er nok denne forårshare kaldet Pepper Springtime Bunny med sin smukke tulipan af filt  –   nr. 14 i denne serie, ja, Steiff forstår sandelig at lokke samlere til….. Modstå fristelserne, hvem der kan.  Men her er således Rupert, Forårsharen og Asterixfigurerne med vildsvinet i forstørret udgave.

Og ellers kan man hygge sig med de mange beretninger om Steiff-dyr, gamle som nye, og hele tien lærer man noget nyt.

           Som klubmedlem får man hvert år en todagesbillet til Teddy Bear Total i Messehalle Süd i Münster, i år der det 25.-26. april,  Alle tideres messe med bamser, dukker, etc. (www.teddybaer-total.de  –  se billetten i slutningen af denne beretning)!

           Steiffs eget årsarrangement: Steiff-Sommer, finder sted den 26.-28. maj hos Steif i Giengen an der Brenz, hvor der i år fejres 140 års Steiffjubilæum med særlige overraskelser  – se alle Steifftermine under

www.steiff.com.

Desuden er Steiff også repræsenteret på Den internationale Dukkefestival i Neustadt/Coburg fredag og lørdag 22.-23. maj fra 10 til 17 med samlermesse, marked og mange andre herlige oplevelser.

www.puppenfestival-neustadt.de.

           I bladet er der også andre lokale arrangementer, samt meddelelse om, at der er åbnet en krammedyrsbutik i Strassbourg: ”Terre d’Ours (på dansk kunne den hedde; ”Alverdens Bamser”).

Er du klubmedlem, kan du desuden erhverve en præmie,  eller to, dersom du skaffer nye medlemmer, men det kan da så mange steder.

God  læselyst og god fornøjelse til jer, der skal med til et arrangement !

Rasmus Klump og vennerne, igen, igen, igen!!!

Kære samlervenner,

Som I ved, har jeg før skrevet om mine yndlings-tegneseriefigurer:

Rasmus Klump og hans Venner

Og jeg samler selvfølgelig på alt muligt om denne vidunderlige, umiddelbare og naive tegneserie:

           Hermed lidt af det, jeg i den senere tid har fået fat på:

Tre dejlige kravlenisser: En af  Klump og to af Pelle, forhåbentlig får jeg i løbet af året fat i flere, f.eks. Skæg og Pingo.

I et af Hjemmets decembernumre var der som tillæg et lille hefte om gavtyvene: KLUMP og JULETRÆET, skrevet og illustreret af Per Sanderhage og Jeppe Højholt efter Carla og Vilhelm Hansen, det hefte måtte jeg absolut have til samlingen. Samtidig var der konkurrence om ”En tur i tivoli” eller en Rasmus-Klump-bog, jeg vandt dog ikke, men var en tur i Tivoli Lillejuleaften sammen med venner og selvfølgelig forbi Rasmus-Klump-Huset med Pandekagerne.

Og endelig fik jeg fat i et manglende Modelark: ”Byg Hus med Rasmus Klump”  –  men jeg nænner ikke at klippe ud, folde og lime, før jeg får fat i et ark mere. Hermed forsiden, arket kan foldes ud fire gange,  og så er det bare med at gå i gang.

Og jagten på Rasmus-Klump-effekter fortsætter helt sikkert, her er han som påklædningsdukke: I  1991 udkom en lille serie med fire af figurerne, Rasmus, Pingo, Skæg og Elefanten  –   her slutter jeg af med at vise jer Rasmus

Januarhilsner herfra

Lise

Legetøjsmuseet i Trier (Spielzeugmuseum Trier)

(Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©)

Er absolut et af mine yndlingsmuseer, da de har et fantastisk alsidigt sortiment, og det er absolut nostalgien, der trækker og fascinerer os, ikke sandt!  For nylig var jeg igen i Trier og måtte og skulle da indenfor på museet…..  Som heldigvis holder åbent året rundt…..

Og heller ikke denne gang blev jeg skuffet,  at se og gense effekterne på museet er som at rejse i sin egen, sine forældre, bedste– og oldeforældres fortid.

Her finder du bl.a. Bamser, dukker og krammedyr, tinfigurer, modeljernbaner, rumfartslegetøj, fly, skibe, dampmaskiner, biler, bliklegetøj og meget mere…  Gå ikke glip af hele paletten af legetøj gennem tiderne…   Hermed nogle af museets enormt mange skatte.

Adresse og åbningstider:

Dietrichstrasse 51, D-54290 Trier, tlf: +49 651 7 58 50  –  info@:spielzeugmuseum-trier.de  –

www.speilzeugmuseum-trier.de  – 

(er du i kørestol, med rollator, har barnevogn med etc.: er der en handicapindgang i Jakobstrasse 4).

Åbent: ti-sø 11-17 (lukket mandag)

Vil du spise lidt lækkert, er der i samme gade den herligste gamle og historiske Restaurant og Café: ”Die gute Stuabe/Zur Steipe, indgang:  ROTES HAUS/Røde Hus: , Dietrichstrasse 54, tlf: 0049 651 1 45 54 56, – 

info@zur-steipe.de, www.zur-steipe.de, og her er åbent fra 8 til 22  Huset hører lige som die barokke kirker og de romerske byggerier til byens seværdigheder, idet det oprindeligt er fra ca. 1430, og efter ødelæggelserne under 2. Verdenskrig restaureret.

Vi ønsker dig og din familie en dejlig museumsoplevelse  !

BLOMSTER som tillægsgaver fra SIKU

Fortalt af Flora Pfau © –Redigeret af Sigi Ulbrich ©

Oversættelse: Lise Brastrup Clasen © –  Design Lene Byfoged ©

Kære Samlervenner,  og kære alle andre nysgerrige (videbegærlige),

           Hermed siger vi tak for at kunne bringe denne fortælling om blomster som tillægsgave, og hvad man med fantasi og snilde kunne få ud af dem….

Jeg var lige fyldt fem år,  da jeg blev bevidst om min store kærlighed til disse små ting. Jeg fik lov til at fylde kaffen over i dåsen (jeg regner med, at det ikke var ægte kaffe, men ”Muckefuck” (se i næste afsnit forklaringen angående kaffe-erstatning), og ud faldt en ”krystalvase” med en blå blomsterbuket. Min bror og jeg skiftedes hele tiden til at ryste posen eller dåsen, og hver gang måtte den, hvis tur det var, beholde sin lille margarinefigur. Hvorfor disse figurer, som overvejende var støbt i kunststof i farven ”brækket” hvid” (dvs. ikke helt hvid)  kaldtes margarinefigurer, har jeg aldrig fattet, hos os var de i posen med kaffe. Endnu i dag opbevarer jeg figurerne fra den tid i mors gamle kaffedåse.

Sigi giver os hermed forklaringen på Muckefuck/kaffeerstatningen:

Muckefuck var kaffeerstatning i de dårlige tider. Da der var mangel på fremmed valuta blev der nærmest ikke importeret kaffe i Tyskland, og skete det, var den så dyr, at man i en almindelig husholdning ikke havde råd til den. Kaffeerstatningen blev hovedsagelig fremstillet af korn eller malt, men også af frugtkerner, kastanjer og bog (olden). Ofte var det en sammenblanding af det hele. 

Som oversætter af artiklen kan jeg da blot mindes efterkrigstiden med den danske Richs og Danmarks, som vi blandede i kaffen, og med de dejlige små billeder, som alle samlede på og byttede mellem sig i skolen, samt mine forældres store glæde, når der kom pakke fra min Moster og onkel i USA bl.a. indeholdende ÆGTE kaffe.  (Selv er og var jeg ikke den store kaffedrikker) – Lise.

Kære læsere, I kender mig endnu ikke. Jeg har aldrig før skrevet for en så stor læserskare. Det er nærmest ophidsende for mig. Jeg hedder Flora og min allerede ovenfor nævnte bror hedder Valdemar. Vort familienavn er Pfau  (Påfugl)  –  ja, hvad skal jeg sige om det:  vor mor var lidenskabelig læser af Hedwig Courths-Mahler. (atter en bemærkning fra Lise: forfatterinden Hedwig Courths-Mahler (1876-1950) skrev vidunderlige romaner, og enkelte er filmatiseret. I kan på nettet læse om hendes liv, og om, hvordan hun gennem det tyske, litterære og illustrerede ugeblad ”Die Gartenlaube”/(Lysthuset) fik kendskab til litteraturens verden)….

Og selv om ugebladet Die Gartenlaube på den tid ikke mere var, hvad det engang havde været i sin glansperiode, var det alligevel et vigtigt stykke kulturhistorie  –  vi kan ikke desto mindre takke bladet og dets historiefortællere for vort navn.

Hermed Sigis forklaring vedrørende tidsskriftet ”Gartenlaube”: Dette illustrerede familieblad var en forløber for de moderne Illustrerede Tidender/uge– og månedsblade, og det første, store succesrige tyske blad i masseproduktion. Bladet udkom fra 1853 i Leipzig ved Verlag Ernst Keil med et startoplag på 5.000 eksemplarer. Fra 1853 til 1945 var tidsskriftet udbredt i det samlede tyske sprogområde. Et meget højttravende eller svulstigt magasin. Den lige så svulstige eller højttravende ovennævnte forfatterinde af kærlighedshistorier  –  overvejende inden for adelen  –  dvs. at en lille forældreløs pige forelsker sig i prinsen  –  men ellers også inden for genren: lægeromaner  – har skrevet enormt meget til ”Gartenlaube”!

Hos os havde vi blot figurerne fra kaffepakningerne, dog havde Valdemar kammerater, med hvem han ikke blot kunne bytte sine egne, men også mine figurer. Derfor kom der lidt efter lidt figurer fra andre firmaer ind i vort hjem. Til min fødselsdag byttede han engang sin bedste fodboldspillerfigur,  –  jeg aner ikke, hvem han forestillede  –  til en blomsterkrukke til mig.  Til stor glæde for os begge, og jeg har stadig i dag den blå blomsterbuket, og blomsterkrukken fra min bror. Disse to ting fik jeg, før jeg havde den dukkestue —som jeg selvfølgelig i al hemmelighed drømte om at eje. Dukkestuen fik jeg så senere til juleaften. Jeg var meget ked af det, da skikken med tillægsgaver i 1954 ophørte. Med dags varsel kunne man ikke finde mere i poserne —hvilken skam. Vi var dengang ved at samle figurerne til en julekrybbe, og den blev således aldrig komplet.

Ikke desto mindre dukkede der i løbet af denne korte tid nogle af de omtalte blomster op her hos mig,  og senere har jeg købt flere på loppemarkeder. De små vaser rørte noget i mig. Der findes 10 forskellige ”krystalvaser” med en blomsterbuket. Der var således nelliker, tulipaner, georginer, roser, iris, margueritter, gladiolus, asters, narcisser og til jul en buket med kristtorn. Særlig fantastisk er det, at ikke alene blomsterne i disse tillægsgaver er forskellige, men at også de små vaser varierer. Derfor kan man i et værelse i dukkehuset sagtens stille flere vaser op. Mange af blomsterne købt på loppemarkedet havde flere legespor, idet blade og blomster delvis kunne være brækket af. Da har jeg med en ”skrædderhjælp”  –  nå, ja, jeg har en værktøjskasse  –  klippet stilkene af, og vaserne står på hylden i en stue, akkurat som man gør med krystalvaser.

I årenes løb har jeg til Schipka-vaserne desuden købt de ”blomstrende” tillægsgaver fra andre firmaer  –    således at gummitræet fra min bror ikke er så alene. Dog mangler jeg stadig to krukker i hvidt fra DUKA. At jeg alligevel kan vise jer dem her, er det fordi Helmut Bitsch fra www.margarinefiguren.de har stillet dem til disposition, og jeg siger mange tak for hans venlighed.

Firmaerne DUKA, Günzburger og Kraft havde disse tillægsgaver i deres varer:

2 urtepotter med planter:                         Med det omtalte gummitræ og en fuchsia (kan også hedde Kristi blodsdråbe)

2 blomsterkasser:                                     Med asters og georginer

2 blomsterskåle:                                       Med kaktus og alpevioler

2 blomstervaser:                                      Med solsikker og roser

Disse 8 små figurer kan man roligt kunne finde to gange. De findes nemlig i den kendte farve ”brækket” hvid fra margarinefigurerne og  med påmalet farve. For øvrigt var disse også fra SIKU.

Alle disse små tillægsgaver med filigran lå gemt hos mig i ovennævnte kaffedåse, tja, jeg fandt aldrig den smarte løsning på, hvordan jeg skulle stille dem op.. Indtil … da, Sigi Ulbrich for nogen tid siden fra www.tortula.de sendte mig et foto fra en udstilling af EDI-dukker. De stod i en vinkasse. Og nu kom ideen. Jeg havde netop —som det somme tider sker  –  en lille kasse med tre smalle flasker, som jeg havde fået som gave. Vinen har jeg allerede drukket, en rigtig god en  – og gemt kassen. Man smider da ikke sådan en smuk træ-æske i skraldespanden, vel!

Mit håndværkertalent er ikke stort, men det blæste jeg på. Hurtigt udmålte jeg højden på hylderne, og hvor heldigt, med lidt luft rundt om passede vaserne. Jeg ville stille en af hver slags op, og selvfølgelig også de små DUKA-planter. Det hele passede nøjagtigt i reolen. I hobbyforretningen købte jeg klæbeplader . Jeg tog æsken med til Byggemarkedet, hvor man foreslog mig en passende rude af kunstglas  –  og naturligvis skulle blomsterne sættes op, således at de ikke blev udsat for støv eller nysgerrige kattepoter.

Da jeg fortalte Sigi Ulbrich om mine planer og sendte hende et billede af min første prøveopstilling, tilbød hun mig spontant en påfugl af træ fra halvtredserne som dekoration hhv. logo til mit ”Blomstervindue”.  Og jeg modtog den med tak.

Påfuglen passede fint i mine planer, idet jeg netop havde besøgt min gudsøn, og af ham ønskede jeg mig et skilt og et vindue med ”Blyindfatning”  – i Jugend-Stil, og selvfølgelig med en påfugl. Ganske vist har jeg en computer, som jeg kan betjene, men billedbearbejdning har jeg ikke forstand på.

Han sendte mig en PDF-fil, som jeg optog på mit stik, hvorefter jeg tog den med til vor Copy-Shop. Her printede man det hele ud på klar klæbefolie. Allerede mens jeg betragtede dette tryk, forestillede jeg mig, hvordan den vidunderligt smukke påfugl ville stråle i mit vindue. Min bror har lovet mig, at han, når han besøger mig næste gang, vil lave belysning til mit vindue. Og jeg glæder mig allerede. Lampen  –  der skal være tre små pærer  –  skal lyse bag påfuglen og samtidig ind på hylden.

Da jeg sendte Valdemar et billede af mit næsten færdige vindue, modtog jeg et par dage efter et brev, og deri lå den margarinefigur, som han gennem hele sin barndom havde passet på og opbevaret:

Den lille og åh så smukke påfugl.

Fortælling:    Flora Pfau

Tekst:             Sigi Ulbrich

Fotos:           Bernd Lorenzen og gmuwebSign     

Det skal da ikke altid være Kuhn

eller

Luthardt — Bondemøbler fra Thüringen —Del 2  –  PS

Hermed et fint PS fra Sigi Ulbrich — som en god afslutning på beretningen

1000 tak til Sigi Ulbrich — www.tortula.de (tekst og fotos)

(Design: Lene Byfoged  ©  – Oversættelse: Lise Brastrup Clasen ©)

Med dette foto afsluttede jeg for nogle uger siden min fortælling om Luthardt-Stuen i original- emballage/eller –kabinet.

I mellemtiden har jeg fundet nogle miniaturer  –  som tidsmæssigt passer  – og har indrettet stuen.

Men se selv, hvad det drejer sig om:

For at få miniaturerne til at hænge fast på væggen, fik jeg den idé at bruge magneter. En enkel og meget effektiv løsning.

Herover ser du højre side af stuen.

           Et pragtstykke er naturligvis den flotte standerlampe med bord til at læse ved. Men også blomsterstativet  –  fra Erzgebirge — er en lille skønhed.

Herover ser du venstre side af stuen.

           Her er kniplebordet og den flotte spinderok  –  begge dele fra Erzgebirge  –  de mest iøjnefaldende ting.

Hermed et billede af hele stuen.

           Nu står stuen nu i min vitrine. Jeg er meget stolt over denne sjældenhed og har således overvejende udsmykket den med miniaturer fra den tid.

           Jeg håber, at I vil synes lige så godt om stuen, som jeg gør.

Jeg takker hermed Lise for den gode oversættelse og Lene for den flotte opsætning af min tekst og mine fotos.

Sigi Ulbrich fra webTeam www.tortula.de  –  Tortula og hendes lille dukkekommode.

Også Lene og jeg siger tak til Tortula for vort gode samarbejde, og som Lene for nylig skrev til mig: hvor er det herligt og godt, at tre mennesker, på trods af, at de bor langt fra hinanden, kan arbejde så fortræffeligt sammen. Og det kan jeg da absolut kun tilslutte mig.

God læselyst og vinterhilsner fra Lene og Lise.