Min soldater skole er endelig færdig.

Indrømmet, jeg holder meget af soldater, især marinesoldater. Min far var ved Søværnet og hele min barndom var præget af det, på mange måder. Og på min morfars side var mange generationer tilknyttet Holmen og de er døbt, konfirmeret, gift og begravet fra Holmens Kirke. En tiptipoldefar var sågar tambourmajor og blikkenslager på Christiansø, så det ligger måske i generne.

© for tekst: Lene Byfoged

© for billeder, hvor intet andet er anført: Torben Byfoged

Det færdige resultat.

For omkring 20 år siden købte jeg min første lille soldat i bisque, på et antikmarked i Hamborg. Og det er først for et par år siden jeg erhvervede mig den sidste, marinesoldaten, som ser så glad og fræk ud. Længe havde tanken om en skole været der og nu begyndte jeg så, at finde på møbler osv til den. Skolestuen fik jeg også købt, den er meget brugt og det ses tydeligt, men jeg syntes den er charmerende sådan og jeg ville gerne have det patinerede look. Kun en enkelt soldat er købt i Danmark, af en anden samler. Resten er købt i Tyskland.

Her er de så, soldaterne. Søde og charmerende på hver deres måde.

For et par år siden begyndte jeg halvhjertet at sy på en uniform til læreren, men det blev ikke til mere. Min mands kræftsygdom og coronaen satte en stopper for lysten til at fortsætte.

Men så en dag fik jeg en mail, fra Mosede Fort Museet, de havde læst min artikel , http://dukkedroemme.dk/boern-og-legetoej-under-1-verdenskrig/Børn og legetøj under 1. Verdenskrig, her på bloggen. De skal i uge 8 have udstillingen “Skal vi lege krig?” og ville gerne i den anledning, have lov til at låne min samling af dukker og børneservice.

Jeg så straks muligheden for at få skolen færdig og gik i gang med at sy uniformer og lave skoletasker m.m. og da alt er syet og lavet i hånden, tog det en del timer.

Bælterne er lavet af blødt skind og med dukke skospænder, som bæltespænder, ligeledes til taskerne.

Taskerne fandt jeg mønstret til på Pinterest, et nemt et, hvor man blot limede dem.

Her ses en af skoletaskerne. Uh, man ser alle fejlene på sådan et billede her. Her kan man også se feltflasken og trompeten, som jeg skriver om længere nede.

Jeg havde som tidligere skrevet købt ting til skolen hen ad vejen, men manglede alligevel en del ting. Så sendte Sigi Ulbrich www.tortula.de, mig et billede af en af hendes fine stuer og på væggen var de sødeste billeder, af mennesker i folkedragter. Jeg spurgte til dem og fik at vide at det var badges, som under 1. Verdenskrig og blev givet til de mennesker, der hjalp de fattige. Og dem var der masser af og det offentlige kunne ikke hjælpe alle. De bliver kaldt WHW, hvilket er en forkortelse af “Winterhilfswerk”.

Efter jeg gik på Ebay.de for at lede efter disse, er jeg blevet klar over, at det som så meget andet, er et stort samlerområde. Jeg var heldig at finde skønne billeder også, af soldater fra forskellige årstal. De er i metalrammer og er maskinsyede. Da jeg var i gang fandt jeg en komplet serie fra 2. Verdenskrig og et par skibe, også derfra.

De er da fine og ret velholdte, når man tænker på, at de er over 100 år. WHW. Foto: Ebay.de
Denne serie syntes jeg var fin, men blev glædelig overrasket , da jeg fandt ud af at de passer perfekt i størrelsen til soldaterne. Den er fra 1941. WHW. Foto: Ebay.de
WHW fra 2. Verdenskrig. Foto: Ebay.de

Verdenskortet, kortet over Sønderjylland efter 1. Verdenskrig, samt de andre anskuelsestavler er printet ud på rispapir og så limet på tyndt pap.

Den uartige soldat kunne ikke finde ud af, at man ikke må lave papirsflyvere i timen, så nu står han og kommer på bedre tanker. Man kan også se hans tornyster fra WHW.
Læreren er lettere alkoholiseret, det er hårdt at få skik på de ustyrlige små soldater.
Denne tavle med små anskuelsesark er helt ny, den er købt på www.jacominis.com. Den falder så fint ind, syntes jeg.. Hele skolen er en blanding af nyt og gammelt og tidsperioderne passer heller ikke. Men det er Ok!
Denne kanon er fra Kinderæg og fra midt 1970,erne.
De fine metalsoldater i vinduerne er købt i Kramboden i Odense og den sidste på hest, et arvestykke fra en kær dukkesamler.
Ja, han står her endnu!

Jeg håber I kan lide min skolestue, som tidligere skrevet, er den en blanding af lidt af hvert, men det har været rigtigt hyggeligt at lave den og på en måde, lidt trist den er færdig nu. Men så har jeg fået gnisten tilbage og nu står min Fanøstue og mit englehus, med engleskole og venter på, at jeg går i gang med dem.

Lene

Skal vi lege krig i vinterferien?

I uge 8 i vinterferien, er der en udstilling på Mosede Fort Museum om børn og krig. Hvor meget legetøj der vil være, ved jeg ikke, men min egen lille samling af dukker relateret til 1. Verdenskrig, vil være udstillet der.

Lene Byfoged

Krigslegetøj kommer i mange afskygninger, og krigslege har til alle tider været populært blandt børn. I vinterferien leger vi krig på Mosede Fort.

Tinsoldater, en skarpladt gren eller laser guns i farvestrålende plastic; krigslegetøj kommer i mange afskygninger, og krigslege har til alle tider været populært blandt børn.

I vinterferien på Mosede Fort udfolder vi emnet og giver et historisk blik på krig og legetøj. Vi skal kigge nærmere på det historiske krigslegetøj og sammen undersøge krigslegenes fascinationskraft i børnerundvisningen i kasematterne,

Efter rundvisningen går vi ud i fortgården og på de græsklædte volde, hvor I kan dyste mod hinanden i forskellige krigslege. Prøv fx håndgranatkast og skyd til måls med melbomber.

Når benene trænger til en pause, kan I slå jer ned i Infirmeriet og tage et slag krigsbrætspil.

Program
Kl. 11.30 – 12.00: Børnerundvisning om krig og historisk krigslegetøj.
Kl. 12.00 – 15.00: Forskellige krigslege i fortgården og på de græsklædte volde og krigsbrætspil i Infirmeriet.

Arrangementet er en del af Greve Gaming – et samarbejde mellem Greve Bibliotek, Klub Godset, Greve Kultur-Base og Greve Museum

Uge 8 fra d. 22.2. – 25.2.2022
Åbent: 11:00 – 15:00
90 kr. for voksne. Gratis for børn op til 18 år.
Mosede Strandvej 87a, 2670 G
reve

Pauli Ebner, en stor kunstner

Hvor er vi heldige, at Sigi Ulbrich stadigvæk har lyst til, at dele sin store viden om mange spændende ting med os.

Jeg faldt for det søde postkort og, at der skulle komme dette fine indlæg ud af det, havde jeg ikke drømt om.

Tusinde tak Sigi!

© for tekst: Sigi Ulbrich

D. 12.1.2022 Pauli Ebner – en stor kunstner

Da jeg læste Lenes juleønsker til læserne af dukkedroemme.dk, smilede jeg. Pauli Ebner-illustrationen ramte mig i hjertet og sjælen. jeg tænkte straks på min gudmor, som testamenterede sin store samling af postkort til mig. Med mange – rigtig mange – kort fra denne store kunstner.

I 1873 regerede Kejser Franz Joseph I i Østrig
I 1873 regerede Kejser Wilhelm I i Tyskland
I 1873 regerede Kong Christian IX i Danmark


1873, året for verdensudstillingen i Wien
1873, året hvor Levi Strauss modtog det amerikanske patent på Levis-jeans
1873, året hvor Pauline Ebner blev født den 26. august i Wien.

Pauline Ebner blev født i Wien, som datter af en handskemager. Der fik hun lov til at,
tage uddannelse på den private malerskole Strehblow i Wien. Ikke noget man tog for givet dengang – der var langt fra lige rettigheder for kvinder. På det tidspunkt, tidspunkt døtrene faderen og “ejendomsretten” gik til manden med ægteskabet. Kvinder fik ikke lov til at studere og måtte kun udøve nogle få erhverv og kun med ægtemandens godkendelse.

For eksempel var der kun valgret for kvinder i
Danmark 1915,
Østrig 1918,
Tyskland 191,9
Men det betød, at kvinder stadig, var langt fra at have lige rettigheder.
Så min storesøster skulle stadigvæk, have tilladelse, fra sin mand i 1960’erne, da hun ville søge om pas.

Da jeg begyndte at arbejde, som journalist i slutningen af ​​1980’erne – på et absolut mandligt domæne, nemlig jernbanespecialistområdet – skiftede jeg mit feminine
fornavn til det unisex korte navn “Sigi”. Selv for 35 år siden var det for nogle mænd
utænkeligt, at en kvinde kunne vide noget om disse “mandsting”. Jeg har selv flere gange oplevet, at jeg stillede spørgsmålene, og min mand, der fulgte med mig som fotograf, fik svarene.


Er det derfor, Pauline malede under sit kaldenavn Pauli? Det har været umuligt for mig, at finde ud af , men jeg tror, ​​det er absolut sandsynligt.

I 1912 blev Pauli optaget i den østrigske sammenslutning af kunstnere. Hun udmærkede sig med sine illustrerede børnebøger og malede mange billedpostkort og lykønskningskort til diverse postkortudgivere. Disse blev trykt med diverse ønsker på mange sprog. Hun har også tegnet mindst 4 serier Panini-billeder for det tyske firma Palmin samt en serie for det Schweizisk chokoladefirma Suchard.

Hendes yndlingsmotiv, var små børn, især piger. De små heltinder ser altid på Edi-dukkerne, og nu og da har jeg set et postkort kun med dukker på.

Hun signerede for det meste sine tegninger som “Pauli Ebner” eller “P. EBNER”. Det er dog sandsynligt, at andre bøger er udgivet anonymt.

Velkendte illustrerede bøger:
Barnets daglige løbetur
Ungdomsspejl
Kom her allesammen
Min dukke
Familie Schnuppernässchen: Et dyreeventyr / I påskeharelandet Waldmännlein fortæller Smukke tyske børnesange og rim for mor og barn, Nürnberg 1910
Pauli Ebners postkort er et populært samlerområde, og lad os være ærlige – de passer også fint, som dekoration mange steder i vores samlingsområde.
Den store kunstner døde i 1949

Jeg fik min “viden” fra Wikipedia.de. De viste postkort er alle i min besiddelse – fra min gudmors postkortsamling. Imidlertid har jeg dog tilføjet mange kopier af dem
– jeg kan bare ikke gå forbi disse kort. Jeg vil vædde på at der er du er ikke anderledes.

Sidst, men ikke mindst, vil jeg vise dig mit yndlingspostkort her. Jeg kan ikke forestille mig, at jeg er ikke alene om dette.


Jeg vil gerne takke Lene for den gode oversættelse og layout.


Kilde: Wikipedia.de
Billeder fra Sigi Ulbrichs postkortsamling

Og her nedenunder, det søde postkort, jeg ønskede læserne en glædelig Jul med.

Lene

Glædelig Jul

Alle læsere ønskes en rigtig glædelig Jul og et godt Nytår.

Som alle andre, håber jeg på vi går et år i møde hvor coronaen, ikke præger vores liv så meget. Alle er jo påvirket på den ene eller anden måde.

Det er fantastisk så mange læsere bloggen har, både her i Danmark og i udlandet. Det glæder mig meget og forhåbentligt kører den videre i mange år endnu.

Savnet af Lise store viden og kreativitet, er stor, og derfor…….

Husk: jeg modtager gerne stof af interesse for læserne.

Mange julehilsener

Lene

Englestøv

På legetøjsforeningen Snurretoppens julemøde, her i december, holdt Tina Baunsgaard, et meget spændende foredrag om engle. Og engle hører jo også om noget, Julen til.

Jeg har fået tilladelse til, at bringe foredraget her på bloggen, for det fortjener da bestemt, at flere oplever det.

© for tekst Tina Baunsgaard.
Billederne er fundet på internettet.

ENGLE
Gamle glansbilledalbums indeholder mange engle, og da jeg begyndte at sammenligne dem, så jeg, at nogle alvorlige engle havde store vinger, mens andre var udstyret med ganske små – og så måtte jeg jo lige hitte ud af hvad engle var. Albummerne er fra 1890, med mange engle, den ene smukkere end den anden. Hvorfor var de så populære?


Tænk på hvor mange udtryk vi har:” Du er en engel”, siger vi taknemmeligt til en der giver os en hjælpende hånd. – ”Der gik en engel gennem stuen”. – Og først og fremmest kan vi ikke undvære englene i julemåneden, hvor de står med lys på bordene, eller de hvide papir-engle som vi hænger på juletræet og ofte prydede en engel tilmed juletræets top.
Hvad ville et kirkerum være uden at der stod engle omkring jesusbarnet og vogtede over det? Eller engle som svæver oppe under kuplen, malet på en blå himmel og hvide skyer.?


Sendebud
Ordet engle stammer fra Grækenland og hedder Angelos, der betyder sendebud og sørger for at der er kommunikation mellem mennesker og Gud.
Som budbringere mente man at englene bevægede sig mellem de guddommelige kræfter i himlen og almindelige mennesker på jorden. De steg ned fra himlen med forkyndelser eller varsler om kommende begivenheder, hvorefter de forsvinder igen.
En sådan bebudelse kender vi fra ærkeenglen Gabriel, der her i Julen åbenbarer sig for Jomfru Maria i Nazaret og forbereder hende på, at hun skal føde Guds søn. – Derefter viste englene sig for hyrderne på marken med det glade budskab om Jesu fødsel. Engle kom derfor til at være symboler på glæde og julefred.
Ærkeengle er et helt kapitel for sig. De havde betydningsfulde budskaber fra Gud og havde alvorlige ansigter – og de havde vinger med stort vingefang. Her skal blot nævnes de 3 vigtigste ud af 7 ærkeengle. Gabriel kom med bebudelsen, Rafael er den helbredende ærkeengel og skytsengel og Mikael er den der med styrke beskytter mod drager og det onde og er skytsengel for søfolk og soldater.

Ærkeenglen Rafael og Jomfru Maria

Englekor
Engle ses ofte afbilledet med lange slanke trompeter, kaldet en basun og ses i følgeskab med korsangere. De afbildes ofte flyvende ned fra himlen som en lysende engleskare, som lyser himlen op og man kan høre deres trompeter gjalde og englesang. ”Velkommen igen guds engle små, fra høje himmelsale med dejlige solskinsklæder på”.
Musik er forbundet med engle. Ikke mindst synger vi de dejligste julesalmer hvor der næsten optræder engle i hver eneste, ”lover os englevinger”. – Dan Turell fortæller at han besvimede, da han første gang hørte Ingemanns ”Lysets engel går med glans”. Han skriver: Dette billede var så stærkt og rent at det kunne ramme selv mig som en 10årig gadedreng i hjertet under en morgensang. – ”Se! Vorherres sendebud går på gyldne skyer i det høje.”

Lysets engel


Skytsengle
I gammel tid var engle et meget religiøst fænomen, men omkring 1883 blev der holdt Skytsengel -fester for engle som på den måde kom ned på jorden og blev menneskets følgesvend. Englene trådte så at sige ud af det kirkelige og blev mere værdslige over hele Europa. Samtidig fik de også mindre vinger.
Med de nye trykkemaskiner fra ca. 1875 begyndte man at trykke glansbilleder og kort af engle. De fik søde menneskelige ansigter. – De beholdt dog stadig symbolerne på godhed, og glæde. Især de kvindelige engle i smukke lange kjoler var afholdte juleengle. De bar ofte et lille juletræ i armene eller bragte kager ud til nær og fjern.


Vinger
De smukke vinger har altid gjort indtryk på os. Tænk bare på svanevinger. Der er noget beskyttende over vinger, (ligesom en hønemor der vogter sine kyllinger). Derfor er det også nærliggende at der eksisterer en skytsengel. Man ser hende som en voksen dameengel, der passer på børnene, så de ikke kommer i fare. Tænk bare på aftenbønnen: ”Din engle mig bevare, som ledet har min fod i dag”.


For de fleste af os er engle et begreb, der næsten kun forbindes med Jul. Men det siges også, at de at de altid befinder sig usynligt blandt os.
Eksisterer engle eller gør de ikke? Er der mon nogen der har set en engel? Ude i Europa tror en ud af ti på engle. Det kan ikke bevises med almindelige videnskabelige metoder, og man kan ikke fatte det med fornuften. – Men der er 100der af beretninger fra mennesker som har oplevet en engel. Også i nyere tid. Det er især sket når et menneske var ramt af alvorlig sygdom, hvor de ligesom så en lysende skikkelse, og der er beretninger om mennesker, der med nød og næppe har undgået en ulykke eller farlig situation ved hjælp af en advarsel fra en engel. – Man skal ikke udelukke at der er mere mellem himmel og jord, som vi bare ikke kan fremskaffe beviser for. Bl.a. havde den hellige svenske Brigitta af Vadstena og Jeanne D’arch. haft nogle åndesyner.
Nogle mennesker eller børn er så gode og artige at man kunne tro der voksede englevinger ud på ryggen af dem! – Hella Joof siger i alt fald, at hunde er engle, bare uden vinger.


Den Sixtinske Madonna
De allermest kendte og populære glansbilleder af engle er nok de to små englebørn fra maleriet ”Den Sixtinske Madonna” fra 1513, malet af den italienske maler og arkitekt Rafaello Santi (1483-1520). De små eftertænksomme engle sidder nederst i billedet og kigger op mod jomfru Maria, som står med jesusbarnet på armen. Man kan se det store flotte maleri i Dresden.

Den Sixtinske Madonna

Englen
Det andet meget smukke og populære glansbillede er inspireret af (1805-1875) H.C. Andersens Eventyr ENGLEN fra 1833.
Men oprindelig var det Thorvaldsen, som havde inspireret HC. Andersen til at skrive sit eventyr – Thorvaldsens havde skabt de to relief-medaljoner med fremstillinger af de bevingede figurer DAGEN og NATTEN fra 1815. DAGEN fremstilles som antikkens Aurora med et lille englebarn, der holder livets fakkel. NATTEN bærer søvnen og døden, mens nattens fugl, UGLEN, svæver frem over himlen
Engle betød virkelig meget i gamle dage. H.C Andersen nævner dem tit og ofte både i eventyr men også i sine romaner.
Eventyret handler om en engel, som kommer ned på jorden og henter et barn, tager det i sine arme og flyver op til Gud. Undervejs plukker de blomster og tager dem med op til vorherre. I himmeriget trykker Gud blomsten til sit hjerte og drengen får englevinger og bliver optaget i et kor sammen med de andre engle.
Det var Andersens ven Wilhelm von Kaulbach (1805-74) en anerkendt maler fra Sydtyskland, som malede den smukke engel specielt efter Andersens eventyr.
Billedet betød meget for Andersen, han fulgte billedet fra englens tilblivelse fra skitse i 1855 til færdig reproduktion i 1866 og bar altid et billede af den engel med sig som sin skytsengel på sine rejser gennem Europa. Den smukke engel blev udbredt over hele Europa. Han skrev i et brev til Collin i København, at ”det billede er blevet mig som den røde tråd for min digterberømthed”.

Wilhelm von Kaulbacs Englen

En anden sød engel som ofte ses er AMOR, som er meget kendt som den drilske lille engel bevæbnet med kogger, bue og pil som, hvis han kan se sit snit til det, skyder menneskene i hjertet, så de bliver forelskede. Han er Søn af Afrodite og Ares.

Romerne lavede ham om til de små Puttier, de lidt runde let påklædte småbørn med bittesmå vinger, som blev meget populære. De var et billede på uskyld. De er ofte tegnet med blomster som de strør om sig og bærer ofte bændler med indskrifter eller som lystige små svende med et vinglas i hånden.

Et smukt antikt glansbillede med Amor.

Vi skal lige huske på at Engle ikke bare er et kristent fænomen. Man har beretninger om englelignende væsener fra mange religioner. I budismen findes de åndelige Devaer og hinduismen har ligeledes åndelige væsener. I islam har Allah engle som budbringere og for jøderne er engle også Guds hjælpere.


Statuer af engle
Af statuer af engle i Danmark har vi i vor Frue Kirke Thorvaldsens Dåbsengel af marmor fra 1933, der holder en muslingeskal som dåbsfad. Han har selv hamret den ud i marmor. – Englefiguren står på gulvet midt foran alteret under Jesus som står med udbredte arme. – kirketjeneren fortalte: At da Frederik og Mary skulle vies, havde det været nødvendigt at tage dåbsenglen af soklen og flytte den ud til siden for at der var plads nok til bryllupsceremonien.
I Middelfart står en anden meget yndig børneengel knælende med en muslingeskal som dåbsfad af Bissen og på Assistens kirkegården står en virkelig sød engledreng af Thorvaldsen. I Frelser Kirken er ærkeenglene udskåret i træ ved alteret.

Børneengel af Bissen i Middelfart


Dette var blot lidt englestøv.

Tusinde tak Tina så dejligt, at bloggens læsere, også må nyde dit dejlige foredrag.

Er man interesseret i legetøjsforeningen Snurretoppen, så se mere på www.snurretoppen.dk

Rauschgoldengel

Angelika Salzwedel er også en af de veninder Lise havde, som jeg har “overtaget” og det glæder mig, at hun stadigvæk ind imellem bidrager med indlæg til bloggen. I Danmark stammer en stor del af vores juletraditioner, jo fra Tyskland, så det er jo interessant læsning for os, når Angelika bidrager, med dette.

© for tekst og billede: Angelika Salzwedwl
© for oversættlse: Lene Byfoged

En stor tak til Angelika.

Angelikas Rauschgoldengel.

Der er forskellige versioner af historien om Rauschgoldengelens oprindelse. Personligt synes jeg, at følgende historie er den smukkeste.
En far var i sorg over sin afdøde lille datter. Så i en drøm, viste hans datter sig for ham, i form af en engel med vinger og krøllet hår. For at overvinde sin sorg genskabte han, sin datter med englevinger og gyldne krøller. Med det blev Rauschgoldengelen født.
I dag findes der forskellige versioner af Rauschgoldenengle, med porcelæns-, træ-, voks- eller celluloidhoveder.
Jeg synes de alle er meget smukke og har selv lavet nogle.
Nürnberg Rauschgoldengel, som bærer et forklæde, der ligner Nürnberg-kostumet, er berømt.
At kreere en Rauschgoldengel er en aktivitet, der “grunder” dig. Jeg tænker tit på skabelsen af ​​denne specielle engel, især ved juletid.

God fornøjelse med billedet.


Jeg vil gerne takke Lene for at, oversætte min tekst og for det smukke layout.

Angelika

Rauschgoldengel, der byder de besøgende velkommen på Nurnberg Christkindlesmarkt.

Julen 1951 Julen 2021

Fra Sigi Ulbrich, har jeg fået denne skønne julehilsen. Hvor er det dejligt hun stadigvæk har lyst, til at dele ud, fra sit skønne dukkehusunivers, til glæde for mange af bloggens læsere.

Tusinde tak for det Sigi.

©: for tekst og billeder: Sigi Ulbrich.

©: Lene Byfoged

Udgivet d. 15.12.2021

Julen 1951 Julen 2021

Åh ja … julen 1951 – det er 70 år siden og alligevel – det var bestemt en af ​​de
vigtigste julefester i mit liv. Jeg har selvfølgelig ingen minder mere om det – jeg var kun 2½ år gammel.


I 1951 brugte vores bedstefar meget tid i sit værksted og … og der fik jeg ikke lov til at gå ind til ham. Juleaften i Tyskland – der får man altid gaverne den 24 – og her kom den store overraskelse.


Min elskede bedstefar havde bygget et dukkehus. Et stort køkken til min søster og et torums til mig med stue og soveværelse. De to huse, kunne sættes oven på hinanden, så man havde et toetages hus. Nu havde vi begge to rigtige lejligheder og kunne lege med dem sammen.

Lejligheden var fuldt møbleret. Bedstefar havde også bygget møblerne. Om han havde brugt en skabelon eller bygget den på egen hånd … jeg ved det ikke, jeg har ikke længere nogen, jeg kan spørge om det.

Min storesøster voksede hurtigt fra dukkehuset, og jeg havde det for mig selv. I julen 1953 fik jeg stuemøbler – også fra min bedstefars værksted. Der have været en skabelon til disse møbler,
Mine møbler er meget ens – bare lidt forskellige i pynten – i ny og næ ses de udbudt i de store online auktionshuse.
I advents- og juletiden – lavede vi altid en masse kreative ting – så savnede jeg slet ikke mit dukkehus. Jeg kunne slet ikke kende det, da jeg så det igen . Køkken og soveværelset var i to-værelses huset ændret til køkken og soveværelse og et-rums-boligen var blevet til en stor stue med en lille karnap. Der stod bondemøblerne . Nede ved trappen (der var lavet af min storebrors gamle træklodser), stod vuggen og til højre på den anden side, den blå gulvvase med de hvide prikker. Jeg kan stadigvæk helt nøjagtigt, se alt bogstaveligt talt foran mig.

Den 24. december 1953, blev min store kærlighed til stuehuset vækket!
I dag har jeg mere end 30 bondehuse i mange forskellige størrelser. Det ombyggede værelse havde et vindue i soveværelset og et i stuen, lige hvor bondemøblerne stod.. Min bedstemor syede gardinerne. Til stue var de syet af rødt og hvidternet bomuldsstof og til soveværelset af tyndt hvidt batik. Vinduerne var materede. Det var de ikke i min vens dukkehus. Men det var ikke noget specielt for mig. Jeg var jo glarmesterdatter.

I min barndom blev julen aldrig fejret i dukkestuen. Måske var det på grund, af det faktum, at det “forsvandt” hvert år på en mærkelig måde, i adventstiden. Men
juleaften, stod det altid under juletræet i en ny flot udgave. I min glæde over huset
holder jeg julefest, for dukkehusbeboerne hvert år.

Jeg legede tit med mit dukkehus i mange år. På et tidspunkt blev det
pakket ned- bortset fra stuehusmøblerne. Jeg placerede dem dekorativt på den ene
side af min kommode. Jeg opbevarede træfadene og glasfadene, i en cigarkasse
sammen med frugttallerkenen, askebægeret, urtepotten, den lille vase med porcelænsroserne, den blå gulvvase og dukkerne. Alt andet er i løbet af årerne forsvundet..

I begyndelsen af ​​1991 – efter et besøg på Falkenstein Dukkemuseet i Hamborg – byggede min mand en kigkasse til stuehusets møbler. Til den følgende adventstid,
ville jeg pynte op til en hyggelig jul i stuehuset – på samme måde som jeg havde set det i værelset på dukkemuseet. Jeg kendte ikke noget til de specielle miniatureforretninger, dukkemesser og markeder, så jeg var nødt til at improvisere.


Det eneste juletræ jeg syntes kunne passe mig, var et Playmobil træ –
dog lignede det for meget “plastik”. Med spraylim og grønt strøelse for modeljernbaner, blev det et rigtigt fint juletræ. Med et par små smykkedele og stearinlys lavet af polymer ler, blev det et rigtig juletræ. og så pyntede jeg en gren til væggen – også fra modeljernbaneforretningen og andre grene til gulvvasen.

På et julemarked opdagede jeg denne lille popop bog fra Erzegebirge.
tændstikæsken og et par lysholdere – de er kun 8 mm høje.
Siden har jeg gået julemarkederne igennem med helt andre øjne. Ja, og hvert år
finder jeg nye magiske miniaturer fra Erzegebirge – som bare venter på, at jeg skal finde dem, købe dem og indrette mine værelser med det.

Enhver, der elsker Erzegebirge og deres skatte, kan kun holde af et engleorkester.
Så det var kun et spørgsmål om tid, før trækunstneren fik ordsproget: højere, større, smukkere
Et engleorkester kan også laves -: finere, mindre, Mine.

Med denne stemning


Glædelig jul
til alle dukke- og miniaturevenner
Hjertelige hilsner
Sigi Ulbrich

Sigi og hendes mand Gerhard.

Jeg vil gerne takke Lene for den flotte oversættelse.
Tekst: Sigi Ulbrich – www.tortula.de
Billeder :: GMUwebSign

En rigtig glædelig Jul ønskes I, Sigi og Gerhard også her fra Danmark.

Adventskransen

Sigi Ulbrich, der var Lises gode nære veninde i mange år, er efter Lises død blevet min gode veninde og det er også til glæde for bloggens mange læsere. Sigi har en stor viden om mange ting og deler den gerne med os. Jeg har modtaget dette indlæg om adventskransen til 3. søndag i Advent.

© for tekst: Sigi Ulbrich

Udgivet d. 12.12.2021

Advent, advent, der brænder lidt lys
først et,

så to,
derefter tre,
og til sidst fire,
nu kommer Kristusbarnet.

Dette er et velkendt børnerim i Tyskland. Tyskerne glæder sig hvert år til advent. Det er nærmest en konkurrence – hvem har den smukkeste adventskrans.

I den evige strid tænder vi faktisk først et, så en uge senere to … og så videre, til alle fire lys er tændt.

Det er meget klassisk hos os. Først en, så to, så tre, så fire..
Der findes efterhånden mange forskellige typer adventskranse. Den klassiske adventskrans i Tyskland, har 4 tykke røde lys og røde bånd i grangrøn.

Skikken med adventskransen går tilbage til Johann Hinrich Wichern, grundlæggeren af ​​”Rauhen Haus” i Hamborg. I december 1838 tændte han et lys for sine elever hver dag i advent og placerede dem på en trækrans. I forhold til vore dages krans, var der en forskel: Wicherns krans havde fire store lys – et for hver søndag i advent, men også et antal mindre røde lys.

Stearinlyset er et symbol på Kristus, verdens lys. I årene efter var salens vægge dekoreret med grønne grene, indtil trækransen i 1860, også blev omviklet med grangrene.
Dermed var adventskransen født. Denne skik, fandt først vej ind i de protestantiske familier, og i 1925 hang en adventskrans for første gang, i en katolsk kirke i Köln.
Skikken har nu spredt sig over hele verden.

En stor tak til Sigi for denne beretning.

I Danmark er adventskransen, også en af de gamle juletraditioner, der heldigvis stadigvæk bruges. Det var dronning Alexandrine, der i 1918 indførte traditionen med adventskrans i Danmark. Hun tog skikken med fra sit barndomshjem på slottet i Schwerin i Mecklenburg til julen på Marselisborg og hun brugte de danske rød/hvide farver til lys og bånd, som mange stadigvæk bruger i dag.

De smukkeste adventskranse er jo nok dem i gran, med røde bånd og hvide stearinlys, men i dag findes de i mange variationer. På nedenstående billede, ser I min adventskrans, den bringer englene med, som er en vigtig del af vores jul.

God 3. søndag i Advent

Lene

Juleudstillinger i Nordtyskland

Det er juletid på biblioteket i Itzehoe og i Brunsbüttels lokalhistoriske Museum.

Angelika Salzwedel har sendt mig oplysningerne om disse spændende juleudstillinger i Nordtyskland. Skal man på julemarked i f.eks. Lübeck eller Hamburg, er det oplagt at besøge dem undervejs.

En stor tak til Angelika for disse oplysninger!


De “himmelske budbringere” er ankommet til biblioteket i Itzehoe. -hvad enten det er som små eller større juleengle, som bamseengel, jagende guldengel eller som glansbillede/oblat, postkort eller udklædningsdukke. Og der er selvfølgelig mange glansbilleder.

I det lokalhistoriske museum i Brunsbüttel kan du beundre “Jul i papir” med masser af gamle papirkrybber, gamle julehilsener, danske nisser og selvfølgelig gamle glansbilleder.

Angelika Salzwedel har sammensat disse to juleudstillinger og glæder sig over at kunne bidrage til, at de besøgende, kan komme i julestemning på dette tidspunkt og hengive sig til minder fra svundne tider.

Det er værd at stoppe op et øjeblik og se på disse udstillinger.

Udstillingen på biblioteket i Itzehoe kan ses gratis indtil 30. december 2021, i åbningstiden. ,Man-fre 10.00 – 18.00, Lør 10.00 – 13.00, lukket onsdage og søndage

Udstillingen i lokalmuseet i Brunsbüttel, kan ses frem til den 19. december 202. Onsdage, torsdage, lørdage og søndage fra 14.30 til 17.30.

God fornøjelse!

Skulle der være nogen der har oplysninger om juleudstillinger i Danmark, hører jeg meget gerne om dem. På forhånd tak.

Hestehavegaards Hverdagsmuseum

På det skønne Fyn i Årslev ligger “Hverdagsmuseet”.

Hestehavegaards Hverdagsmuseum er et museum med hverdagens mange ting og sager fra slutningen af 1800 tallet til nu.

Museet bugner af effekter af enhver slags og det er en fryd, at gense ting fra ens egen, forældres eller bedsteforældres barndom. Og hverdagen er jo den der tæller og den vi nok har, flest minder om.

Jeg har fået lov til, at bringe en af de mange beretninger, der ligger på museets hjemmeside, “Det legede vi med, dengang i halvtresserne”.

© for tekst og billeder Else-Marie Albrekt og for layout Lene Byfoged.

En kæmpestor tak til Else-Marie Albrekt for, at jeg må bringe denne fine beretning.

Det legede vi med, dengang i halvtresserne.

Påklædningsdukker.

Blandt os småpiger, var papirsdukker et yndet legetøj, købte, hjemmefabrikerede eller en blanding af begge dele.

Ofte fulgte dukkerne med i forskellige sammenhænge, blandt andet var de indlagt i en del af de gængse ugeblade.

I mit barndomshjem her på Hestehavegaard, blev der indkøbt to ugeblade. Min farmor holdt Familie Journalen og min mor Flittige Hænder, sidstnævnte indeholdt mange håndarbejdsopskrifter, og, set med barneøjne, det absolut vigtigste, påklædningsdukker.

For et ene barn blandt fire voksne var alle disse dukker en absolut favorit ved det hjemlige køkkenbord, og det legetøj, der sidst blev pakket ned, og gemt på loftet over stuehuset, gemt men ikke glemt.

Else-Marie.

Ind imellem lagde forskellige skuespillerinder krop til de skrøbelige papirark, således også Anne Mette Svendsen, som næppe mange husker i dag; men i halvtressernes danske spillefilm dannede hun par med Louis Miehe Renard i film som: ” Den gamle mølle på Mols ” og Barken Margrethe af Marstal “, for lige at nævne de nok mest kendte.

Flittige Hænder bragte i 1956 et interview med den unge skuespillerinde, der på det tidspunkt endnu boede hjemme hos forældrene Karin Nellemose og Anton Svendsen, moderen blev i halvfjerdserne kendt over det ganske land for sin rolle som Misse Møhge i den succesrige fjernsynsserie, Matador.

Da jeg var syv år, kom tvillingerne Hans og Grethe. 18. februar 1958 står at læse følgende: “De to påklædningsdukker er trykt på et særligt ark, som kan rekvireres mod indsendelse af 35 øre til ekspeditionsomkostninger “, til sammenligning vil jeg lige nævne, at bladet kostede 65 øre.

Hver uge bragte et nyt sæt tøj, og der var det særlige ved tøjet, at der kunne bestilles snitmønstre gennem Flittige Hænder, hvad min mor da også ved forskellige lejligheder benyttede sig af.

Brenda Starr.

En af dukkerne havde en særlig status, alene navnet Brenda Starr!

Brenda var stjernereporter på et stort amerikansk dagblad, og hun kunne virkelig sætte fantasien i sving på os småpiger, og indgik, som oftest, i legen med påklædningsdukkerne.

Jeg var den eneste blandt mine skolekammerater der havde en Brenda, vi fik jo alle dukkerne fra de samme steder, blade og havregrynspakker især; men denne særlige udgave kom i den daglige avis i min mors barndom i 1941, hun rev siden ud af avisen, stivede det skrøbelige materiale af med blade fra en linieret blok, og endelig, med stor sirlighed, blev delene klippet ud, og navn blev skrevet på hvert eneste stykke.

Brenda var en tegneseriefigur, skabt af en kvindelig amerikansk tegner og journalist, Dale Messick, i 1940.

Serien blev en overvældende succes, der på sit højeste, i halvtresserne, blev trykt i 250 aviser verden over. Som forlæg for Brendas udseende brugte Dale Messick en af tidens store skuespillerinder, Rita Hayworth, der blandt andet er kendt for, at have danset med både Fred Astaire og Gene Kelly.

Den sidste stribe af serien kom i 2011 efter 70 år i alverdens aviser, Dale Messick tegnede den i 43 år inden hun trak sig tilbage, hun døde i 2005, 98 år gammel.

Annelise Jensbys påklædningsdukker

Fra Annelise Jensby, Odensevej i Nørre Søby har vi modtaget en flot samling påklædningsdukker..
Annelise gik på Kauslunde skole.

På skolebilledet her ses Annelise siddende i forreste række som nr. 3 fra venstre.
Kauslunde forskole lå foran kirken, hvor der i dag er grønt område, skolen blev bygget i 1889 og nedlagt i 1962, herefter flyttedes børnene til den nybyggede Hyllehøjskole.
Kilde: Kauslunde – Gamborg Lokalhistoriske Arkiv.

Indpakningen fortæller også historie.

Endog Buko Smelteost havde sine egne påklædningsdukker.

Det var praktisk at have påklædningsdukkerne anbragt i æsker når de skulle transporteres med rundt til vennerne, typisk skotøjsæsker, som her hos Annelise, med afrevne sider fra kladdebogen som skillerum mellem dukkerne.

I mit barndomshjem spiste vi Foska havregryn, og jeg var derfor umiddelbart afskåret fra de flotte Christel dukker på Solgrynspakkerne, der var Annelise heldigere, de handlede nok i Brugsen.

Der kunne ikke være så meget tøj på siden af en havregrynspakke, men da dukkerne passede tøj indbyrdes gik det endda.

Ullas påklædningsdukker og dukke Anne Marie.

Ulla Jensen, der trådte sine barnesko i Søllinge – Hellerup området, slog sig efter giftermålet med Henning ned på Bækgården i Freltofte.

Henning var i mange år forpagter af jorden her på Hestehavegaard, men døde desværre for et par år siden efter et forholdsvis kort sygeforløb, og Ulla besluttede, at flytte til Odense.

I forbindelse med flytningen overgav Ulla en del af barndommens høje skattede legetøj til museet her på Hestehavegaard, og det er vi jo vældig glade for.

Som de fleste andre piger, der voksede op i halvtresserne, havde Ulla et righoldigt udvalg af påklædningsdukker, her et par filmsdukker, Audrey Hepburn og Elisabeth Taylor. Meget passende, har Ulla fundet en Elizabeth strømpepose til opbevaring af netop den dukke.
Dukke Anne Marie har altid lidt svært ved at komme op om morgenen, hun skal først beslutte, hvilken kjole fra hendes omfattende garderobe, der bedst passer til dagen, der venter forude.
Ullas mor syede det meste af datterens tøj, og der blev, som regel, en kjole til yndlingsdukken af resterne så ” mor og barn ” kunne være ens klædt.

Jeg kan kun anbefale at gå ind på www.hverdagsmuseum.dk. Her er så mange spændende beretninger, om museets samlinger og masser af gode billeder. Man bliver helt nostalgisk.

Museet har kun åbent efter aftale. Se mere på Hjemmesiden.

Hverdagsmuseet – Søstedvej 19 – 5792 Årslev – 40221275 – else-marie@syssel.dk