Dette nostalgiske og søde sæt består af:
kjole, livsstykke, blebukser, støvler, kyse og trøje
Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©
Til dette sæt skal du bruge: Rester af hvidt og rosa uldgarn, tynde strikkepinde, samt en hæklenål til tungekanter (picots) i hals og ærmegab på livsstykket og rundt i kanten af buksebenene på blebukserne. Desuden 2 små knapper.
Forkortelser: m = maske, p = pind, r = ret, v = vrang, sl = slå om p, sm = sammen, indt = indtagning, udt = udtagning, beg = begyndelsen, slutn = slutningen, rib = ribstrik (1 r, 1 v) . glat = glatstrik (1 p r, 1 p v), perles = perlestrik (1 r, 1 v, på næste p startes omvendt, således at r strikkes over r, og v strikkes over v, lm = luftmaske, fm = fastmaske, km = kædemaske,
Strikkefasthed: 7 1/2 m er ca. 2,5 cm – dukken måler 31 cm fra isse til fod, og 23 cm på det tykkeste sted rundt om kroppen . (Du kan altid strikke til en mindre eller større dukke med tyndere/tykkere garn og pinde, blot du husker med passende mellemrum at måle strikketøjet på dukken).
KJOLEN:
Bagstykket: Slå 53 m op med rosa uldgarn, strik 5 p i perles, skift til hvidt uldgarn og strik 1 p v. Derefter mønsterp: 1 m r *sl 1 m, 2 r sm, gentag fra* p ud. Strik yderligere 39 p med mønster. Skift til rosa uldgarn: indt p: 2 r sm, i alt 26 gange, 1 r (nu 27 m på p. Derefter 4 p perles. Skift til hvidt og strik 1 p v.
Bærestykke og ærmegab: Fortsæt i rib og tag 1 m ind i hver ende af næste p, samt i hver anden af de 2 følgende p (nu 21 m tilbage). Strik 7 p rib. Næste p: 5 m rib, vend arbejdet, idet du lader de resterende 16 m stå. Strik 6 p mere rib med de 5 m, som derefter lukkes af. Gå tilbage til de resterende 16 m og luk 11 m af til halsudskæring. Strik de resterende 5 m rib, strik yderligere 6 p rib med disse 5 m og luk af.
Forstykket: Strikkes på samme måde som bagstykket.
Ærmerne: Slå 21 m op med rosa uldgarn og strik 3 p perles. Skift til hvidt og strik 1 p v. Gentag derefter mønsterpinden (se bagstykket) 10 gange.
Og nu til ærmetoppen: 1. p: strik 2 r sm, strik 1 r *sl 1, strik 2 r sm, gentag fra * til der er 2 m tilbage, strik 2 r sm.— 2 p: strik 2 m r* sl 1, 2 m r sm, gentag fra * til der er 1 m tilbage, 1 m r. – 3. p: 2 r sm, *sl 1, 2 r sm, gentag fra *, til der er 3 m tilbage, strik 3 m r sam. – 4. p: strik 1 r * sl 1, strik 2 r sm, gentag fra * p ud. – gentag 1. p (15 m tilbage). Luk af.
Strik det andet ærme magen til.
Montering: Pres alle dele (undtagen rib) med et varmt jern over et dampklæde og brug et kraftigt strygeunderlag. Heft ærmerne i ærmegabet, således at der bliver ca. 6 mm sømmerum. Sy ærme– og sidesømme sm i én arbejdsgang og pres. Lav en knaphulsløkke på hver skulder på forstykket, og sy en knap i hver skulder på bagstykket.
LIVSSTYKKET:
Bagstykket: Slå 31 m op med hvidt uld og strik 6 p rib. Herefter strikkes følgende mønster: 1. p: (højre side) – *3 m r, 1 v, gentag fra * til der er 3 m tilbage, 3 m r. – 2. p: v. – Gentag disse p yderligere 9 gange.
Ærmegab: fortsæt i mønsterstrik, idet du tager 1 m ind i hver side af næste p og på hver anden af de følgende 4 p (21 m på p). Strik 1 p v. – Næste p: Strik 4 m i mønster, vend arbejdet, idet du lader de resterende 17 m stå. Strik med disse 4 m yderligere 7 p i mønster og luk dem af. Start derefter i halssidekanten med de 17 m: luk 13 m af og strik de sidste 4 i mønster. Strik 7 p mere med disse 4 m og luk af.
Forstykket: Strikkes som bagstykket.
Tungekanten (picot): sy skuldersømmene sm og hækl en smal kant rundt i hals og ærmegab: 1 fm ind i en strikm, 3 lm, km ind i 3. lm fra hæklenålen, spring 1 m over gentag hele vejen rundt. Pres arbejdet og sy sidesømmene sm.
BLEBUKSER:
Bagstykket: Slå 9 m op med hvidt uld og strik 1 p v, forsæt derefter således: 1 p: (højre side): * 1 v, 3 r, gentag fra *, til der er 1 m tilbage, 1 v. – 2. p: strikkes v. Gentag disse p yderligere 2 gange. Fortsæt i det her angivne mønster, idet du slår12 m op i beg af hver af de næste 2 p (nu 33 m). Gentag de 2 mønsterp yderligere 2 gange. Strik 4 p rib. Hulrække: *1 r, slå om p, 2 r sm, 1 v, slå om p, 2 v sm, gentag fra *, til der er 3 m tilbage, 1 r, slå om p, 2 r sm. Derefter strikkes 3 p, og der lukkes af.
Forstykket: Strikkes på samme måde som bagstykket.
Kantning af bukseben:
Sy sidesømmene sm. Hækl en tunge(picot)kant rundt i hvert bukseben på samme måde som på livsstykket. Pres blebukserne, sy dem sm forneden og træk bånd gennem hullerne i taljen.
STØVLER:
Start foroven med rosa uldgarn og slå 21 m op. Strik 2 p i perles, derefter 2 p glat. Hulrække: 1 m r, sl, 2 r sm, i alt 7 gange. Næste p: v.
Nu deles m af hensyn til indsatsen: 13 r, vend, 5 v, vend, idet du lader 8 m stå ustrikket i hver side. Strik 10 p glat med de midterste 5 m. Næste p: Strik de 5 indsatsm r, saml op og strik 5 m r fra p, som slutter på venstre side af indsatsen, derefter de 8 m r, som du lod stå ustrikket på denne side. Næste p: 18 m v, saml op og strik 5 m v fra p, som ender på modsatte side af indsatsen, derefter de 8 m v, som du efterlod ustrikket på denne side (nu 31 m). Strik derefter 6 p perles og luk af.
Strik den anden støvle på samme måde.
Pres arbejdet, sy støvlerne sm (benet og under foden). Træk silkebånd gennem hulrækken ved anklen.
KYSE: (en kyse med spids bagtil kadtes en pipaluk, dengang jeg var baby)!
Begynd med kanten ved ”ansigtet” og slå 45 m op med rosa uldgarn. Strik 3 p i perles, derefter 7 p glat, idet du starter med 1 retp. Slut med perles i de 3 sidste m i hver ende af hver p som kant, således at der kan laves et ombuk til kysen.
Strik derefter 36 p glat begyndende med en retp, idet du stadig holder en kant med 3 m perles i hver side. Derefter lukkes af.
Pres kysen. Lav et ombuk og sy det fast forneden i hver side. Sy silkebånd i forneden i hver side af ”ansigtskanten”.
TRØJE:
Bagstykket: Slå 43 m op med rosa uldgarn og strik 4 p perles, derefter 18 p glat.
Ærmegab: Tag 1 m ind i begge sider af næste p og på hver anden af de 4 næste p (33m tilbage). Strik 7 p mere i glat og luk af.
Venstre forstykke: Slå 27 m op med rosa uldgarn og strik 4 p perles. Gå derefter over til glat med kant i perles således: 1. p: (retsiden af arbejdet): r, indtil der er 3 m tilbage, disse strikkes i perles. – 2. p: 3 m perles, v p ud. Gentag disse 2 p 8 gange mere.
Ærmegab: Idet du fortsætter med at strikke kanten med 3 m i perles og resten af p i glat, tager du 1 m ud i beg af næste og på hver anden af de 4 næste p (22 m tilbage). Strik 2 p mere lige op. *På næste p lukkes 17 m af til halsen, strik p ud. Strik 4 p mere med de sidste 5 m. Luk af.*
Højre forstykke: Slå 27 m op med rosa uldgarn og strik 4 p perles. Gå derefter over til glat med kant i perles således: 1 p: (retsiden af arbejdet): 3 m i perles, resten af p i r. – 2. p: v, indtil de sidste 3 m, som strikkes i perles. Gentag disse 2 p 8 gange mere.
Ærmegab: Idet du fortsætter med at strikke 3 m i perles og resten af p i glat, tager du nu 1 m ind i slutn af næste p og på hver anden af de næste 4 p (22 m tilbage). Strik 3 p mere lige op. Derefter gentages fra * til * som på resten af venstre forstykke.
Ærmerne: Slå 23 m op med rosa uldgarn og strik 4 p i perles. Derefter strikkes 2 p glat. Fortsæt i glat og tag 1 m ud i hver side af næste p og i hver følgende 6. p — indtil den 4. udtagningsp er færdig (dvs. nu har du 31 m på p. Strik 1 p v.Nu dannes ærmegabene således: Tag 1 m ind i hver side af næste og i hver anden af de følgende 3 p. Luk de resterende 23 m af. Strik det andet ærme på samme måde.
Halskanten: Sy skuldersømmene sm. Saml (rosa uldgarn) 16 m fra halskanten på højre forstykke, 18 m fra ryggen og 16 m fra venstre forstykke (i alt 50 m) op. Strik 1 p r.
Hulrække: 2 m r *slå om p, strik 2 m r sm, strik 1 m r*, gentag dette p ud. Strik 1 p r og luk af.
Pres arbejdet. Sy ærmerne fast til ærmegabene. Sy sidesømmene sm og pres trøjen. Træk silkebånd gennem hullerne i halskanten.
Et tip: pynt trøjen foran og kysekanten med små rosenknopper og blade i mørkrosa og grøn broderisilke.
G o d F o r n ø j e l s e !