Med tusind tak til Sigi Ulbrich— www.tortula.de
(design: Lene Byfoged © – oversættelse: Lise Brastrup Clasen ©)
Hermed har vi fornøjelsen at bringe Sigi Ulbrichs spændende og interessante artikel om de mørke, eksotiske eller simpelt hen om negerdukker fremstillet af Schildkröt-firmaet/og som vi alle altid har kaldt skildpaddedukker… Ny og spændende viden, som du hermed kan glæde dig til at læse.
Indledning/Introduktion:
I begyndelsen af forrige århundrede under koloniherredømmets højdepunkt var ønsket stort om at få lidt af det eksotiske inden for egne fire vægge, og nysgerrigheden hos dem, der var blevet hjemme, om at få mere at vide om de fjerne lande og deres beboere var ligeledes enormt stor. Ikke blot de gamle købmandsfamilier i Hamburg udsmykkede deres huse med trofæer fra Afrika, Asien og Sydamerika, men også beretningerne fra hjemvendte og søfolk trængte sig frem helt til Thüringen, Nürnberg og selvfølgelig også til Mannheim, og alt dette fik naturligvis indflydelse på dukke– og legetøjsfabrikationen.
De første ”negre” og ”mulatter” finder man i Skildpaddekataloget fra 1908. Her drejede det sig mere om figurer end om legedukker. Legedukkerne blev sat i produktion i 30erne. Først som Bebi 1925 og senere som dukker med de indfødte afrikaneres typiske ansigtsudtryk og krusede hårpragt— som model 1930. Ud fra denne dukketype udvikledes i 50erne den stolte kriger Wumbi og hans søster Mambi.
Jeg vil her præsentere jer for fire af disse eksotiske dukker fra min samling. De dukker, jeg præsenterer jer for, er helt fantastisk vellignende eksotiske Skildpaddedukker. Schildkröt/Skildpaddedukkefirmaet er den ældste tyske dukkefabrik, som stadig fremstiller dukker. Virksomheden er en af de sidste garanter for begrebet ”Qualität aus Deutschland— Made in Germany”/Tysk Kvalitet, fremstillet i Tyskland.
I mere end 50 år har man i Skildpaddedukkefirmaet fremstillet disse etniske dukker. Når de i dag ikke mere kommer fra Mannheim, er det fordi de nu efter en mellemlanding (på ca. 10 år) i Kaufbeuren siden 1993 har hjemsted i Rauenstein i Thüringen.
I 2012 efter fabrikant Hubertus Biermanns død, solgte hans enke Hannelore Biermann, der herefter var kontraktligt forpligtet efterfølger, i 2014 firmaet til den østrigske gruppe af virksomheder Stadtbauer. Ledelsen af firmaet ligger fremover hos Stephan Biermann sammen med Frank W. Hein.
Produktionen af Mambi– og Wumbidukkerne er stadig i dag på programmet. Mambi og Wumbi findes nu i afrikanske efterlignede dragter af bomuld, i festdragt, og Wumbi som for 50 år siden som Seppi i Lederhose/Skindbukser og Mambi i Dirndli/den typisk sydtyske folkedragt, for blot at nævne et par eksempler
I firmamuseet kan du stadig beundre modellerne fra 30erne, 50erne og fra 80erne til i dag. Du kan således følge de forandringer, der i årenes løb er sket med dukkerne.
Ligeledes kan du i din lokale legetøjsforretning stadig erhverve den klassiske udgave af disse dukker og derved fuldstændiggøre din personlige samling.
Efter de nye ejerforhold, flyttede Schildkröt-Puppenmuseum (Skildpaddedukkemuseet) til det nye Schloss Rauenstein, Schlossstrasse 2, D 96528 Frankenblick OT Rauenstein. Selv har jeg endnu ikke besøgt det nye museum. Fotoet er stillet til disposition af Katharina Kleinfeldt — jeg siger mange tak for denne gestus.
1) Dukkepigen ”Model 1930” 27½ cm høj
Denne dukkepige fra 30erne fik jeg kendskab til sammen med hendes anden dukkemor. Dukken var dengang i 40erne iklædt en ulden kjole strikket af et barn og trods sin alder meget lidt slidt.
Hvordan den var præsenteret og hvad den engang oprindeligt var iført, kunne dens ejer ikke fortælle mig. Hun havde ligeledes erhvervet den som second-hand. Jeg antager dog, at det var en ”han” og i festdragt – den korrekte betegnelse for den datidige fabriksmæssige udførelse med bastskørt og funklende smykker. Efter min viden blev dukken kun fremstillet i denne størrelse.
Det drejer sig ved denne dukke om én model 1930— 27½ cm høj, mærket 27½ og derover den gamle skildpadde i rude. Dukke er ikke særlig mørk – sådan mere som kaffe med mælk. Den gennemfarvede celluloid er meget tynd, og dukken derfor tilsvarende let. Selv om øjnene er malede, er de meget udtryksfulde.
Dukken har bevægelige arme og ben og huller i ørerne – hvilket vil sige, at den i ørerne har haft ringe (også kaldet kreoler) eller små runde ”dalere” (Schildkröt komponerede fantasitalere til dukkerne efter den klassiske, gamle tyske Taler eller Daler), begge udgaver kunne fås. Trods 80 år hos forskellige dukkemødre er dukken fantastisk velbevaret, hvilket tyder på, at der kun har været leget omsorgsfuldt og nænsomt med den.
2) Dukkenpigen ”Model 1930” 22½ cm høj
Med den ikke gennemfarvede celluloid er denne 22½ cm høje dukke type ”Model 1930” næsten sort. Hun kom til mig uden tøj på. Da hun ikke har huller i ørerne, kunne der ses bort fra festdragt som originalbeklædning. Jeg havde først antaget, at denne lille dukke principielt ikke havde huller i ørerne, men ved at studere Ciesliks ”Das grösse Schildkrötbuch/Den store Skildpaddebog” måtte jeg tage ved lære. I bogen er der på side 127 billede af en vidunderlig smuk helt ubrugt dukke i festdragt, nøjagtigt i denne størrelse: og med ørestikkere!
Da hun således ikke havde nogen festdragt, skulle hun have en fornøjelig og skinnende broget kjole. Jeg har strikket den med tilhørende bukser af gammelt perlegarn. Af røde træperler fik hun den ”obligatoriske” halskæde. De små sommerfugle er af kacheret malet pap. Hun er fremstillet i 50erne.
Hun er mærket med 22½ og derover den gamle skildpadde i rude. Hendes opvakte øjne er malede, på de brune pupiller er fine lysprikker, som giver hende et meget barnligt udseende.
Hendes krøller er meget klart aftegnet og fuldstændiggør det eksotiske indtryk.
Man må omgås en så mørk dukke meget omhyggeligt, da celluloiden ikke er gennemfarvet, men blot sprøjtet på. Hun har således under sit omkring 90-årige liv tillagt sig to små afskalninger, hvor den lyse celluloid skinner igennem. Hun er meget let. På den venstre fod er der to aftryk fra små tænder – om de er fra et barn eller en hund – tja, hvem kan mon i dag sige det så nøjagtigt.
Hvis man betragter hende i profil med den lille tykke mave, ser man meget tydeligt, at hun stadig har den gamle og netop mere runde krop.
3) Den stolte kriger Ma-Wu-mbi, 34 cm høj
Spørgsmålet er dog ikke hvor – men hvorledes” kender man forskel på Wumbi— og Mambidukkerne.
Skønt jeg har købt denne klart ubrugte dukke som Mambi, gik jeg ud fra, at det her drejer sig om en Wumbi. Den pågældende litteratur siger, at Mambi blev fremstillet med sort fletparyk og Wumbi i festdragt. Nu medbragte min mand for nylig en gammel avisannonce fra sin tante i Düsseldorf – ret godt slidt – men dog letgenkendelig og til at læse: Mambi fandtes også i festdragt.
Altså kalder jeg hende nu Ma-Wu-mbi. Vi har købt hende i Bamberg på det store årlige Altstadt-loppemarked. Hun har altid været noget ganske ærligt for mig, da jeg netop forbinder hende med en dejlig Bambergferie. Ma-Vu-mbi er 34 cm høj. Hovedet er mærket med 32/34 og derover den nye skildpadde, og kroppen 34 og derover den nye skildpadde. Hun er af gennemfarvet, mørkebrunt, næsten sort celluloid.
Perlerne i den røde kæde er af glas eller en slags kunstglas. Perlerne er trukket på en tynd elastik. Der er blot 14 perler. Om Ma-Wu-mbi har tabt nogle, kan jeg ikke sige med bestemthed. Alle de dukker, som jeg hidtil har set, har mange ”fejl” i deres halskæder.
Ma-Vu-mbi har bevægelige lemmer og hoved. Hovedet kan drejes. Hendes arme og ben har skiveled. Med sine brune glasøjne skuer hun drømmende ud i verden. Desværre har hendes venstre øje i løbet af de sidste 60 år på en eller anden måde løsnet sig. Det er desværre ikke sagkyndigt sat fast igen. Lidt limrester er stadig at se i venstre næsebor. Jeg lader det være, som det er. Ellers er hun fejlfri. For mig er hun ganske enkelt perfekt.
Da jeg købte hende, havde hun ”gyldne” ringe (Creoler) i ørerne. De var dog så meget ude af facon, at jeg var bange for, at hun skulle tabe dem. Jeg har givet hende nye ørestikkere fra Schildkröt, et godt alternativ. De ”gyldne” ringe har jeg lagt til side i en lille æske. Derfor bærer hun på billederne ørestikker som sine søstre i Schildkröt-Puppen Klassik Kollektion/skildpaddedukkernes klassiske kollektion.
Bastskørtet er meget fast, jeg regner ikke med, at en hel masse af de brogede strimler har løsnet sig. På grund af det faste bastskørt af meget stift bast kan hun ikke rigtigt sidde. Skørtet gør muligheden for at sidde umulig og holder den lille numse ca. 3 cm over siddefladen.
4) Mambi en pige fra Afrika, 34 cm høj
Sidst men ikke mindst en Mambi.
Når man ser på hende, som hun står der i sin søndagskjole, eller som hun for år siden i sin legekjole har siddet i Afrika-vitrinen i min udstilling, bliver man ganske enkelt varm om hjertet. Mambi er 34 cm høj. Den ideelle størrelse for et dukkebarn. Stor nok til at man holder noget rigtigt i hænderne og ikke større, end at hun kan sidde uden at sprænge rammerne i dagligstuevitrinen. Hun er ikke særlig tydeligt mærket, måske var ”Modell 1920-formen” i 50erne noget ”slidt”? Mambi er mærket således: hovedet med SIR, neu, derunder 32/34, kroppen med SIR, neu, derunder 34.
De små perler i den hvide kæde er af glas eller en slags kunstglas. Ligesom med Ma-Wu-mbis røde kæde har den nogle fejl. Perlerne er noget mindre end de røde. Der er trukket 18 perler på en ganske tynd elastik. Hendes sorte mohairparyk er komplet. Den er flettet i to tynde fletninger. Løfter man forsigtigt parykken, opdager man de formede krøller fra ”Model 1930”. Som så ofte hos Schildkröt blev der således ganske enkelt kreeret en dukke med hårpragten fra en anden dukke.
Hendes celluloid er meget tynd, hun er derfor tilsvarende meget let. Den brune farve er ikke speciel mørk. Hun er ikke gennemfarvet.
Hendes hoved, arme og ben er bevægelige. Hovedet kan drejes, arme og ben har skiveled. Hun har vidunderligt strålende brune glasøjne, og synes at være meget overrasket over, at så mange mennesker interesserer sig for hende. Der har kun været leget lidt og ganske nænsomt med hende. Hun er fejlfrit opbevaret. På profiloptagelserne kan man tydeligt se, at denne Mambi har en af de nyere – slankere – kroppe.
Hos mine opstillede dukker i ”Afrika-Vitrinen” står også en særlig skat. Da man gennem disse dukker egentligt straks kommer i kontakt med andre samlere, har jeg på grund af disse forbindelser og dukkesamtaler altid min lille ”sommerfugl” udstillet i displayet på mit bord..
Illustrationer fra kataloger er gengivet med tak til Firma Schildkröt-Puppen und Spielwaren GmbH.
Tekst: Sigi Ulbrich – www.tortula.de
Fotos:
