Copyright for tekst og billeder Anne Friis.
Med denne dejlige artikel, vil vi gerne ønske alle vores læsere en rigtig glædelig Jul og et godt Nytår.
De fleste har sikkert julepynt arvet fra tidligere generationer, som de holder meget af. Anne fortæller i dette indlæg om sit fantastiske antikke julepynt.
Tusinde tak Anne!
Før jeg begyndte at samle på dukker, var jeg vildt optaget af julen. Jeg lavede alle mine julegaver selv, så jeg gik i gang lige efter sommerferien, da nogle af produkterne tog lang tid. Desuden var jeg medhjælper på politikkens juleværksted, som blev holdt i en stor hal inde i Politikkens hus, fordi de syntes jeg var så kreativ og dygtig til at undervise de andre. Jeg lavede mange flettede julehjerter, som jeg stadig har nogle af i min samling. Men det, der fik mig til at få åndenød var, når jeg fandt et eller andet meget gammelt julepynt. Men jeg synes det var dengang utrolig svært at finde. De fleste ting, jeg har, er fundet som voksen, eller jeg har det fra mine forældres og bedsteforældres julekasse, samt min gamle nabo.
Julemænd på 13.5 cm i vat og crepe med glansbillede ca. 1880
I dag har jeg begrænset mig til at skrive om de utrolige dejlige vat og crepepapirting, samt Dresdner papting, som jeg har, eller har set. De er svære at datere, men jeg sætter dem til 1900- og fremover helt op i 1920’ne. Det gode ved dem er, at man kunne bruge løse bisque eller chinahoveder, som man nok har kunnet få billigt fra de store fabrikker. De behøvede jo ikke være perfekte, men for det meste er det glansbilleder, der er brugt til vatfolket.Desuden kunne disse små figurer også bruges i et dukkehus, hvor mit kælkepar har boet i mange mange år. Men jeg har dog set flere med ski under, så de er en form for større snebørn. Jeg tror de er lavet med Gebrüder Heubach bisque hoveder og de må være lavet over efter et forlæg, da de alle ser ret ens ud. Jeg har set en hel del af disse herhjemme.
Lille pige på 6 cm.
To snebørn med bisque ansigter, to børn på 6 cm og 9 cm, ældre typer 1890, samt tjenestepige mangler hår, 14 cm omkring 1900.Crepepapir dukker til tablauer og juletræspynt, sneparret er 14cm & de små børn er 6,5cm & 9cm for drengen tjenestepigen er 13cm, ca 1900 og senere.
De er sikkert lavet som hjemmeindustri. Crepepapir mister farven og bliver sprødt samt uhyre nusset. De, der prøver at efterligne dette i dag, pensler papiret med te, når de har lavet dukken, for at de skal se ældre ud. Der var i hvert fald adskillige ude til det sidste marked i Bella-centret, så man skal passe godt på, når man vil købe. De gamle ligger på omkring 800Kr. til godt 2-3000Kr. for de fineste. Især er julemændene svære at finde. Mit par har jeg haft i omkring 46 år og dengang var de også dyre. De ældste ting er som regel de enkleste og især de ting, der kaldes ”Dresdner Papting” er utrolig eftersøgt. De startede omkring 1880’erne og der var 9 forskellige fabrikker, som lavede disse 3 dimensionale ting. De var tit i sølv eller guld og præget, samt kunne have andre ting monteret på sig. Et specielt stykke inventar også fra denne tid er ”candy containers”, som bruger flere af disse ting i sig. I dag ville vi kalde dem ”Slik æsker”, men de er ligeledes et utroligt spændende emne.
crepepapir tennis par kun dame har ketcher med maskehoveder, de små tvillingepiger med bisquithoveder og crepepapirtøj på træstander
Jeg har kun et par enkelte ting med et rundt billede med et pålimet kattehoved eller en halvmåne samt min fine stork, som er hul men med en velformet krop. (3 dimensional). Tingene blev presset sikkert via damptryk, tror jeg, og der er en hel del dyr iblandt med runde former og altså ikke flade. De blev derefter tørret og smukt malet, og de holder forbløffende godt. De er dog tit knækket i et spinkelt led som tynde ben f.eks. på min stork. Men de er utrolig fascinerende. Jeg ved der er andre på Bloggen, som har meget fine ting i dette medium. F.eks. en sko med silkepose og andre smukke ting, men de er utroligt svære at finde, sikkert fordi de er blevet så kostbare.
Dreng på kælk fra Bodils foredrag i Snurretoppen med bisque ansigt.
Det må have taget timer at lave de forskellige små vat-børn, der eksisterer, så jeg tror timelønnen har været utrolig lav. Hvor populære de har været, da de kom frem, ved jeg egentlig ikke, men jeg har set adskillige i forskellige samlinger herhjemme. De siges at være begyndt i 1890’erne og de har tit et glansbillede som ansigt, eller et hoved i bisque. Hænder, arme og ben er overtrukket med tyndt pladevat og deres tøj som regel lavet af crepepapir i forskellige smukke farver. De mest eftertragtede er julemænd, danserinder og engle samt hvis de har særlig smukt tøj på. Vi var så heldige at have besøg af Pia Larsen og hendes helt fantastisk vidunderlige samling af julestads i 2011, og det tror jeg ikke ret mange af Snurretoppens medlemmer vil glemme. Jeg gør det ikke, så jeg har medtaget et par enkelte fotos fra den aften.
Stork i Dresdner pap 1890, måske mit fineste stykke, lå i en rodekasse til 5 kr.
Lille snemand af kugler og crepepapir, men noget senere 1930-40.
I vores tid er der flere nye kunstnere, som laver disse og blandt de bedste hører Lise Solow til en af de aller aller dygtigste. Jeg tror jeg har over 15 af hendes dejlige personer. Nogle har hun endda kreeret specielt til mig. Jeg har også nogle drenge, som hun kun har lavet få af. Hun lærte at lave sine crepebørn af sin søster, når hun besøgte hende i USA. Desværre er hun stoppet på grund af gigt. De vil med tiden blive store samlerstykker herhjemme.Dateringer har jeg fra min yndlingsbog Papier-Antiquiteten Luxuspapire von 1820 bis 1920 af Elke Gottschalk.
Vatfolk af alle slags alle med glansbilled hoveder og omkring 1890-1910, fra Pia Larsens samling 2011
De bedste julehilsner til alle på Bloggen fra Anne Friis