Mere om BRØNDs Dukkevogne

(eller mere om gaver)….

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Når man får gaver…. Ja, sådan lød min beskrivelse af den BRØND-dukkevogn, jeg fik som gave, og som I kunne læse om… men historien er slet ikke slut, for nu har jeg —der er enormt videbegærlig – via Vejen Bys Lokalhistoriske Forening fået historien om Barnevognsfabrikken Simon Brønd & Co., som selvfølgelig også fremstillede Dukkevogne og meget andet godt. Nu skal I bare høre,

Gammel illustration af fabriksanlægget 1934

 

HISTORIEN OM EN FABRIK

             En over 110 år gammel historie, som starter med 21-årige Simon Brønds ankomst til Vejen i 1907hvor han blev ansat som isenkræmmerkommis hos P. Lauridsen. Her forelskede han sig i pigen i huset, Anna Lassen, og de blev i 1910 gift og bosatte sig i Tommerup på Fyn, hvor de startede Tommerup Købmandsforretning.

Den driftige Simon Brønd, fik i 1912 tilbud om at blive bestyrer af P. Lauridsens forretning i Vejen, og parret solgte købmandsbutikken i Tommerup og flyttede til Vejen, nærmere betegnet ind i Villa ”Pax”, på Øster Allé 8.

I villaens udhus startede han sideløbende en fabrikation af træskoklamper og ansatte en enkelt medarbejder. Og hvad er så træskoklamper?, jo da, det er jern– eller læderbeslag til træsko, som blev slået på sålerne, således at træskoen fik længere holdbarhed. Min mand kan huske, at der i hans klasse var nogle drenge, som hvert år via ”Børnenes Kontor” fik tildelt træsko samt klamper, og at disse drenge senest en uge efter på skolen skulle fremvise træskoene nu forsynet med påslåede klamper, dengang af jern…

I 1915 stiftedes A/S Simon Brønd & Co. med Simon Brønd som direktør og en beskeden aktiekapital. Samme år opførtes et lille værksted på Plantagevej, og man flyttede produktionen af træskoklamper hertil. Virksomheden voksede, og i 1917 stoppede Simon Brønd hos P. Lauridsen for helt at hellige sig sin egen virksomhed. Samtidig udvidedes aktiekapitalen til 125.000 kr. Succesen fortsatte, og i 1917-18 og 19 opkøbte man de tilliggende grunde på Plantagevej, opførte nye fabrikslokaler og udvidede produktionen med legevogne, trappestiger, flueskabe, trillebøre, havemøbler og andre trævarer. Man beskæftigede selvfølgelig nu mange både faglærte og ufaglærte medarbejdere.

Fra indregistrering (1917) – med tegning af klamper (beskyttelsesbeslag) under støvlesålerne, kaldet REKORD!

Men hvornår kommer så dukkevognene ind i billedet ? Ifølge uddrag af De officielle Handelregistre står Simon Brønd & Co. fra 1921 opført som Trævarefabrik, Havemøbler, Barnevogne, Dukkevogne og Legevogne, i 1922 og i 1923 producerer man ikke længere havemøbler, mens man i 1924 udvider med barnemøbler og automobilkarrosserier.

Firmaets motto: Danske børn i danske Barnevogne

Men ikke, som man kunne tænke sig:

Danske dukker i danske Dukkevogne

Da dette ville være utopi eller ønsketænkning, idet man i Danmark kunne købe dukker fra hele Verden, så lad os nøjes med mottoet om barnevognene (Lise!)……

Desværre har jeg ikke alderen på den gamle dukkevogn, jeg modtog som gave, men mit tip er, at den er fra omkring 1930!

I 1940 dør Simon Brønd kun 53 år gammel, og fuldmægtig Vilhelm Iversen ansættes som direktør, samtidig kaldes Harry Brønd hjem for at blive ansat i firmaet.

Logo for Brønds Barnevogne !

Barnevognene og dukkevognene blev fremover hovedproduktionen. Under 2. Verdenskrig kunne man faktisk sælge alt, selv om det ofte kunne være svært at skaffe materialer, og i 1945 ombyggedes hele fabrikken. I 1960 hærgedes fabrikken af en voldsom brand. Op gennem 1950 og i d i tresserne var der som alle andre steder højkonkunktur, bl.a. præsenterede man hvert år nyhederne på Købestævnet i Fredericia – den flotte barnevogn tv. er fra 1960, men… derefter gik det ned ad bakke og var ved at være forbi. Man forsøgte sig med katalogsalg og import af legesager, men i 1971 var eventyret definitivt slut, og direktør Harry Brønd måtte fortælle medarbejderne, at alle muligheder var udtømt, og at man måtte ”kaste håndklædet i ringen”!

En æra var slut. Bygningerne blev nu udlejet til forskellige formål. De er nu revet ned, og der er opført privatboliger på stedet.

Fabrikken var meget populær og kendt på egnen, og mange unge mennesker var ansat som ungarbejdere, inden de fik lærepladser. Når man læser firmaets historie, støder man også på en fristil om fabrikken skrevet af 13-årige Claus Juel Pedersen en dreng fra 7.b på Bakkely Skole – en god og detaljeret beretning, skrevet ”helt efter bogen”, idet den minder mig om min egen skoletid, hvor man skulle skrive disposition til fristilene: indledning, handling og slutning…

Der skulle stå en BRØND-dukkevogn på Sønderskov Museum, men den vender jeg tilbage til samtidig med en artikel om dette museum!

Kilder: Tak til Vejen lokalhistoriske Arkiver

             (Lise Clasen Research)

 G o d   L æ s e l y s t   !

Min BRØND-dukkevogn som vist i artiklen
”Når man får gaver 2.del”!

En lille pige med det, jeg drømte om

© for tekst og billeder Maria Holm.

Det er dejligt når vi får artikler fra vores læsere og endnu engang har vi været så heldige, at få lov til at bringe en af Maria Holms dejlige artikler.

I min jagt på billeder af gamle barnevogne og dukkevogne har jeg fået kontakt med flere spændende mennesker. En af dem er en Flemming L. fra Sundby Lokal Historiske arkiv. Jeg havde undret mig meget over Itkin fabrikken, som jeg vidste lå på Amager Strand de sidste 15 år af deres aktive tid og hvad var så årsagen til at de også hed Skandinavisk Barnevognsfabrik?

Ingen har svaret, men jeg har selv fundet brochurer, som fortæller at manden, der skabte fabrikken hed Itkin og var indvandret fra Tyskland i ca 1909 og startede fabrikken i 1911. Han kaldte fabrikken med det samme begge navne. På trods af at jeg selv fandt ud af dette ved at kigge i småtryksamlingen på den Kgl. Bibliotek har jeg haft en livlig mailkorresponcence med Flemming. Jeg havde tilbudt at de på Sundby arkiv skulle få et eksemplar af min fars bog om sit liv og det ville de utrolig gerne. Min mand Henry med at scanne alt både tekst og billeder og de kan så bruge bogen meget bedre på den måde. Som tak jeg jeg i flere omgange fået de skønneste billeder af dukke- og barnevogne, som har tilhørt familier i området. Hvert billede er forsynet med familiens navn.

Den lille pige har de glasdukker, som jeg så brændende ønskede mig en af plus en lækker hvid og splinter ny dukkevogn. Jeg er glad for at ingen af mine kammerater havde en sådan overflod. Det havde været svært at bære. Min legekammerat havde én babydukke som glasdukke og den var utrolig livagtig og blød i kroppen og det var jo noget, der mindede om en rigtig baby, når man nu ikke havde en sådan i familien. På billedet ses pigens lille legehjørne i stuen. Det har sikkert været en toværelses lejlighed. Billederne her må været taget af en rigtig fotograf med en stærk lampe. Dengang kunne man ikke bare lige tage gode indendørsbilleder. Måske har faderen selv været fotograf?

1951. Johannes Mogenshøj Jensen. Odder dukkevogn. Foto: Sundby lokalhistoriske Forening.
1951. Johannes Mogenshøj Jensen. Odder dukkevogn.
Foto: Sundby lokalhistoriske Forening.

1951. Johannes Mogenshøj Jensen. Odder dukkevogn. Foto: Sundby Lokalhistoriske Forening.

1951. Johannes Mogenshøj Jensen. Odder dukkevogn. Foto: Sundby lokalhistoriske forening.
1951. Johannes Mogenshøj Jensen. Odder dukkevogn. Foto: Sundby lokalhistoriske forening.

Jeg har fundet et katalog fra 1952 i mærket Scandia, med en rigtig barnevogn næsten magen til.

Scandias første katalog 1952.
Scandias første katalog 1952.

Min veninde Dorthe Lohmann, som har bidraget med mange fine billeder af dukker, dukke-barnevogne, dukkestuer og køkkener, har skrevet til mig om sine oplevelser af dukkevogne i sin barndom i Bagsværd, kun fire km. fra mit barndomshjem i Herlev.  Tænk om vi havde kunnet lege sammen dengang!

Der var forskel på mine veninders dukkevogn, min var i mellemklassen, og jeg var ikke helt tilfreds med den. Den var mørkeblå, og den lignede på mange måder den jeg har i dag, men den var mindre, var ikke polstret og havde ikke læderstropper, Jeg havde en legekammerat, som havde en lignende, den var dog mindre, faktisk alt for lille til de almindelige glasdukker. Så var der de to søstre, jeg vist tidligere har fortalt om, de havde to store vogne med hele udstyret, de gyngede blødt i deres læderrems, var blødt polstrede og havde vendestyr, jeg var så betaget af dem. Den mest forkælede af pigerne på vejen havde en af de helt moderne vogne, hvor kassen kunne tages op, og stellet klappes sammen, det var sidste skrig, men jeg var ikke så draget af den, jeg så kun de to søstres vuggende vogne, fine og cremefarvede, fuldstændig som de rigtige barnevogne. Nej, jeg blev aldrig hundrede procent glad for min vogn, selvom den var flot, og min lidt yngre legekammerat med den lille dukkevogn var heller ikke helt glad for sin, hun overtog min vogn, da jeg voksede fra dukkeleg.

Herunder ses en rigtig barnevogn af samme type i snevejret.

En vinterdag ved Rådhuspladsen først i 1950érne. Fotograf ukendt.
En vinterdag ved Rådhuspladsen først i 1950érne. Fotograf ukendt.

Tusinde tak Maria!

Kataloger med vintagedukkevogne

© for tekst og billeder Maria Holm.

Endnu engang har Maria Holm researcher og skrevet et nyt indlæg på hendes blog: Barn & Mor www.thetoujourstheme.com og vi er så heldige, at vi også må bringe denne.

Tusinde tak Maria!                                                                          

untitled

Jeg ved ikke om alle de mange danske barnevognsfabrikker fremstillede kopier af de rigtige barnevogne som dukkevogne. Men visse af dem gjorde det indtil det ikke mere kunne svare sig. Det har været i 1960-erne. Alle billeder stammer fra Odder Lokalarkiv, som arvede arkivet fra Odder barnevognsfabrik, som er den eneste aktive barnevognsfabrik fra 1900-tallet.

Globus, Brønd og Itkin

 

Globus
Globus katalog!
FDB-Itkin Dukkevogne 1949-50
FDB-Itkin Dukkevogne 1949-50

 

FDB-Itkin dukkevogn All in one 1949-50
FDB-Itkin dukkevogn All in one 1949-50

 

 

 

 

 

 

untitled
F.D.B. og ITKIN!
untitled1
Dukkevognskatalog fra Brønd!

 

 

 

 

 

 

Itkin Prinsese med skjoldmærket 1956

De ældste Odder kataloger fra 1930-erne og 1940.

Odder Dukkevogne 1940
Odder Dukkevogne 1940
Globus Dukkevogne
Globus Dukkevogne

Globus DukkevogneLidt nyere fra 1950-erne +prisliste anno 1956 fra Odder fabrikken.

Dreng

Odder prisliste
Odder prisliste

 

 

 

 

 

Odder dukkevogn i særklasse 1956

Jeg håber at kunne supplere denne artikel med flere kataloger efterhånden, som de dukker frem. Er der læsere, der har viden om emnet, så giv mig endelig besked.

Jeg har fået diverse skønne billeder fra Sundby Lokalhistoriske arkiv og hermed en heldig pige, der i sit legehjørne har flere skønne glasdukker og én i vognen, som jeg anser for at være en Odder vogn, da jeg har set én magen til i rigtig barnevogn. Der er også et billede af en på en vinterdag ved Rådhuspladsen.

untitlepige 2

Pige 1

 

 

 

 

 

 

pige 3Endnu engang tusinde tak til Maria Holm.

Barnevogne fra en svunden tid

© for tekst og billeder Maria Holm.

Så har vi igen været heldige, at må bringe Maria Holms dejlige artikel og gamle barnevogne. Tusinde tak Maria!

1. billede

Jeg har så længe jeg kan mindes set på min mors og mostres barnevogn fra billeder fra deres barndom i tyverne i Holbæk. Den har helt sikkert været ældre og arvet, da der ikke i den voksende familie var råd til flot nyt legetøj. Det blev endda sådan at jeg arvede den, da min mormor flyttede til Bagsværd som enke i 1958. Jeg havde meget blandede følelser for den. Jeg havde “altid” ønsket mig en tidsvarende dukkevogn, men min far lavede ting selv og der blev ikke købt ret meget færdigt legetøj til os heller. Min yngre kusine havde en 1930-er model, som også var meget gammeldags og vi byttede, fordi den var en anelse mere “moderne” end min. Jeg fortrød inderligt og forstår ikke i dag, hvorfor vores familier ikke hjalp os at bytte om igen.

untitled
Min mors familie med børnenes dukkevogn foran sig ved deres hus i Holbæk sidst I tyverne

Trangen til babyer, barnevogne, dukkevogne var grundlagt og jeg kan fint blive ved at beskæftige mig med emnet. I min forrige artikel om dukke- og barnevogne dækker jeg tiden fra 1940-erne til 1960-erne. I denne går jeg et skridt tilbage uden dog at kunne gå i detaljer. Jeg genkender det tidstypiske fra slut 1890-erne til 1930-erne. Vognene er blevet lavet af karet- og kurvemagere og andre enkeltstående håndværkere.  Der har  været få fabrikker dengang også.

Billederne er dels fra mine egne arvede album og fra facebook venner, der har udlånt mig deres gamle billeder.

Katalog billederne har jeg scannet på Odder arkiv og de er fra det ældste danske barnevognsfirma P.M.Knudsen, som også leverede til hoffet.

12

 

 

 

 

 

 

3

nu5

 

 

 

 

6De første barnevogne tog model efter hestedrochen, barnevognene havde hjul, der var høje og stive. Vognene har været smukke, men sikkert farlige og lette at falde ud af eller at vælte med. I tyverne kom der fokus på, at børn havde godt af, at være ude i al slags vejr.

 

7
På Maria Holms blog (se adressen forneden af indlægget) er der her et slideshow, med flere dejlige billeder!

Min morbror William mistede noget af en lillefinger, da han i 1926 sad i sin klapvogn. Min mormor var taget til København, hvor hendes far lå for døden og så oplevede hun sådan en sorg oveni.

Min slægtning Ejner i kurvevogn!
Min slægtning Ejner i kurvevogn!
Reklameskilt!
Reklameskilt!
Lille Ruth i kurvevogn!
Lille Ruth i kurvevogn!

 

 

 

 

 

Min mor Ruth i kurvevogn i tyverne!
Min mor Ruth i kurvevogn i tyverne!

I tyverne og tredverne blev vognene lave og matchede mødrenes lavtaljede kjoler og klokkehatte.

Kataloget fra samme år!
Kataloget fra samme år!

12

 

 

 

 

 

 

Forfatterinden Gurli Schade gik i 1936 fra København til Skagen med sin 14 mdr. gamle søn Virtus i en PMK barnevogn i al slags vejr uden at den tog det mindste skade.

13

Også her er der slideshow, med flere billeder på Marias blog!
Også her er der slideshow, med flere billeder på Marias blog!

Under og efter anden verdenskrig blev barnevognene højere igen og begyndte at tage model efter biler. Under krigen måtte man ty til trækalecher, da der var stor materialemangel.

Odder barnevogne med trækalecher fra krigens tid!
Odder barnevogne med trækalecher fra krigens tid!

For at skaffe materialer også efter krigen slog de fem største barnevognsfabrikker sig sammen : Odder, Brønd, Itkin-Skandinavisk barnevognsfabrik, Globus og P.M. Knudsens eftf. Jeg er i tvivl om Scandia og Skandinavisk barnevognsfabrik har med hinanden at gøre.

Der findes meget lidt tekst om de danske barnevognsfabrikkers historie. Noget af ovenstående er inspireret fra en tekst til en udstilling om børn i 150 år i Middelfart i 1998. “Sådan går dagen for lille Lise … og Oskar”. (Forfatterene er Ning de Coninck-Smith, Hans Christian Jensen, Signe Mellemgaard, Gertrud Øllgaard).

Endnu engang tusinde tak til Maria Holm for hendes dejlige og interessante artikel.

Se mere på Maias blog: www.thetoujourstheme.com