Tag: Erzegebirge

Wendt & Kühn figurernes magiske verden.

Weihnachtshaus i Husum, Nordtyskland, er så absolut et af mine ynglings museer. Jeg har nydt de skiftende særudstillinger og de faste udstillinger, som er så spændende, for os legetøjssamlere. Især husker jeg udstillingen om legetøj under 1. verdenskrig. Den gjorde stort indtryk hos mig og resulterede i min soldaterskole, som jeg tidligere har skrevet om, her på bloggen.

Dette års særudstilling er spændende og jeg kan kun anbefale et besøg, hvis man er i området.

Wendt & Kühn figurernes magiske verden.

Særudstilling 2023

Weihnachtsmuseet er åbent på 15. år og åbner derfor en ny særudstilling til foråret. Da Grünhainichener Engelen i år fejrer deres 100 års jubilæum, var det oplagt at beskæftige sig med historien og figurerne fra firmaet Wendt & Kühn.

Den 1. oktober 1915, midt under Første Verdenskrig, grundlagde Margarete Wendt (1887-1979) og hendes studiekammerat Margarete Kühn (1888-1977) både Grünhainichen, det åbne handelsselskab M. Wendt & M. Kühn. Det, de to vovede unge kvinder startede dengang, er en succesfuld familievirksomhed, der stadig er kendt verden over og er en af ​​de vigtigste producenter i Ertsbjergene. Gennembruddet kom i 1923 med en gruppe på tre små engle med violin, fløjte og fakkel. Allerede før Anden Verdenskrig blev englene en international salgssucces. I de sidste 100 år voksede Musikantenengel først til et orkester, derefter i stadig nye varianter: nogle gange i en bue, nogle gange på en slæde eller med en flyttevogn læsset med en hel husstand på farten … Derudover udstyret med alle slags af små gaver, i forskellige størrelser eller som specialudgave til bestemte virksomheder. Guldudgaven, som har været udbudt i begrænset form hvert år siden 2009, får den til at fremstå særligt festlig på en forgyldt bund og udstyret med et forgyldt redskab. Til 100-års fødselsdagen frigives trioen af ​​de allerførste engle som et strengt begrænset sæt figurer, der hver står på en guldbelagt stjerne.

I virksomhedens mere end 100 års historie er der udover englene skabt mange figurer og figursæt, der passer til alle årstider: påskeharer, blomster- eller høstbørn samt enkelte ting som loftslamper, bordpyramider eller spilledåser. Ud over udviklingen af ​​produktionen var det de politiske forandringer, der gentagne gange skabte problemer, især i DDR-tiden frem til og med ekspropriation i 1972. Udstillingen viser et udvalg fra Alix Paulsen/Julehusets samling. Der vises figurer fra de forskellige kreative perioder samt sammenligninger af gamle og nyere figurer, hvilket giver samlere mulighed for kronologisk at klassificere deres egne skatte.

Weihnachtshaus
Museum og historisk butik
Alix Paulsens samling

West End 46
25813 Husum
Tlf. 0 48 41-83 52 0 og 04841-668 59 08
wishzettel@weihnachtshaus.info
www.weihnachtshaus.info

Åbningstider: dagligt 11.00 til 17.00

Entre:
Børn op til 6 år gratis
Børn op til 14 år € 1,-
voksne € 3,-
familier € 7,-
Grupper på 10 eller flere personer 2,50 € p.p.

Disse skønne danske gardere, blev produceret indtil 1970,erne og er virkelig et samlerobjekt. De sælges for meget høje priser bl.a. på Ebay.de.

Seiffner Minearbejdere – og alle, uden engle

Text: Sigi Ulbrich – www.tortula.de
Fotos: GMUwebSign

Jeg tror, mange kender de skønne træfiguere fra Erzegebirge. I hvert fald, er bl.a. nøddeknækkerne, jo meget populære herhjemme til jul. Sigi og Gerhard, har igen været flittige og det er der kommet, en interessant artikel ud af. Jeg syntes det er spændende læsning og man lærer jo hele tiden nyt.

Jeg syntes artiklen passer fint, på denne 1. søndag i advent. Tusinde tak til jer, Sigi & Gerhard, for at I tænker på Dukkedroemmes mange læsere.

d. 27. November 2022. Seiffner Bergmann – og alle uden engle

For et par år siden var min mand og jeg i Seiffen. Vi havde haft lyst, til det i lang tid. Vi ville gerne se, hvor alle de smukke småting i træ kommer fra, som vi så smukt indretter, ikke bare vores lejligheder med, men også vores dukkehuse. De dage, vi tilbragte der, var uforglemmelige.

Vi er så ubekymrede og glade, når vi rejser, og så tager vi gerne en souvenir med hjem. I Seiffen var valget, meget svært. Min mand opdagede her, sin kærlighed til minearbejderne.

Går du op ad hovedgaden på den ene side og ned på den anden side, står du foran butiksvinduer med det smukkeste legetøj og miniaturer i regionen. Der er den ene butik ved siden af ​​den anden, den ene workshop følger den næste og de har alle, de sorte, hvide og grønne minearbejdere til salg.

Så mens Gerhard flirtede med en minearbejder, opdagede jeg Metten-lanternerne for mig selv. De er et stykke historie i Seiffen, og denne historie bliver fortalt til besøgende på museet.

De oplyser gader, huse, vinduer og selvfølgelig museet – ikke kun ved juletid – på en festlig måde. Den smukkeste? Du kan tage dem med hjem, i små størrelser.

… og så tog jeg “mit” stykke Seiffen med hjem, til Nordtyskland – og satte det på vores lysbue.

Men tilbage til vores minearbejder. Vi har ikke haft en klassisk minearbejder, i vores julepynt – alene. Selvfølgelig engle og minearbejdere som lysbærere i vores lejlighed og også i mine dukkehuse ved juletid.

Vi vidste endnu ikke, hvor og hvordan vi ville integrere minearbejderen i vores lejlighed. Derfor købte vi for en sikkerheds skyld en (typisk) turist Hunte (Trolley). Fuldt lastet med (næsten) rigtige “ædelsten” og også en lille let bærer – sød, 5,5 cm høj.

På museet er der, en hel afdeling med og om minearbejderne. Der vises alle mulige showminer, lige fra tændstikæsker til mandshøje udstillinger. Sådan noget ville selvfølgelig være fantastisk – men desværre ikke muligt for os – og selvfølgelig ses sorte, hvide og grønne minearbejdere ikke , det er deres paradeuniform. Under vores Seiffen-ferie, så vi faktisk pragtfuldt klædte minearbejdere. Desværre var vi så spændte, at vi glemte at tage et billede – ærgerligt, det ville jeg gerne have vist jer her.

Samlere af smukke genstande, har som regel også det ene eller det andet, liggende i kassen. Sådan er det også hos os. Den lille minearbejder i valnødden, en souvenir fra Striezelmarkt i Dresden. Engel og Minearbejder, fra Seiffener Stenhuggeri (havde ventet på at blive brugt, i et dukkehus i årevis), og tændstikæsken fra 1920’erne, hørte til min tændstikæskesamling. Min mand modtog den gule æske, “Seiffen-miniaturer i en tændstikæske” af Giesbert Neuber, fra vores venner Geli og Uwe – som et minde om de timer, vi tilbragte sammen i Seiffen.
Jeg så Minearbejderen i “Mundhullet”, et par uger senere, og jeg købte den selvfølgelig med det samme. Og så var planen stort set lagt.

Vi havde en lille vinkasse – til 2 slanke flasker. Det virkede ideelt, og det blev vores minearbejders hjem. I det nederste område skal Hunten være i et “mundhul” og på det minearbejderen. Gerhard lavede målingerne og forvandlede “skydedækslet” til et støvdæksel af akrylglas.

Jeg foldede en model til mundhullet, ud af et stykke papir. Jeg arbejder ikke korrekt nok, til bare, at gøre dette, ved at tage målinger. Jeg skal altid prøve det på objektet. Derfor laver jeg altid en model til sådanne projekter.

Først efter at modellen passede præcist, lavede jeg mundhullet ud af det medfølgende bølgepap.

Voilà, – den passede perfekt, og vores minearbejder havde plads nok.

Nu skulle jeg trylle et rigtigt ““mundhul”, frem af et stykke foldet pap. Jeg lavede dette, ud af en skoæske, med sort silkepapir. Jeg krøllede papiret sammen og limede det uregelmæssigt, et par steder i “mundhullet”.

Jeg malede overgangene, med sort maling, og da det selvfølgelig, er en sølvmine, malede jeg et par sølvdrys.

Slut – prut – finale.

Vi er virkelig stolte af vores minearbejder og hans nye hjem. Den hvide “sten” bag den lille minearbejder, er en bjergkrystal, som vi bragte tilbage fra Munster-dalen for mange år siden. Stenen foran er feldspat, også fra Schwarzwald.

Da der ikke var plads nok, til tændstikæskerne i vinæsken, brugte vi en lille meget gammel trææske. Den har også slidser til et støvdæksel. De to hylder, er naturligvis fra dukkekassen. På denne måde ser tændstikæsken ikke så “limet ud på”. Den store sten til venstre er en rosenkvarts – min yndlingssten. Gerhard købte den engang i Hinterzarten og gav den til mig. Nu har den fået et rigtig fint sted. De to andre er sten fra Swan Creek. Sherri og Steve fandt dem og forærede, dem til Gerhard.

Selvom minearbejderne fra Seiffen, altid minder os lidt om julen, er vores udstilling en helårsudstilling. Det er i vores stue og – ligesom dukkehusene – nyder vi det hver dag.

Ikke desto mindre er julen ikke langt væk. Butikker i Tyskland er fulde af honningkager og chokolade julemænd. Det kan ikke være anderledes i Danmark.
Derfor ønsker jeg dig en fredelig og sund førjulstid.

Jeg takker Lene for den gode oversættelse og sender

Dukke hilsner

Sigi Ulbrich

En påskehilsen fra Angelika

Igen har Angelika Salzwedel en udstilling på Itzehoes bibliotek. Denne gang er det påsken og den figurer, hun udstiller fra sin store samling. Byen ligger ikke langt fra Lübeck, så er man i Nordtyskland, er det et fint mål.

En Stor tak til Angelika, for at dele med os her på bloggen.

© for tekst og billeder: Angelika Salzwedel
Oversættelse. Lene Byfoged

Udgivet d. 6. april 2022.

Det er allerede påske i byens bibliotek i Itzehoe. Der er en udstilling, der hedder “God påske”, som der ofte stod, på de gamle påskekort. I den nuværende verdenssituation, er det et fint lille højdepunkt, at opdage noget positivt og smukt.

I denne udstilling sætter Angelika Salzwedel fokus på glansbilleder, påskekort eller dværgpapegøjer, som de også blev kaldt. De første kort dukkede op omkring midten af ​​1850’erne. Omkring 1880 blev de smukkeste påskekort lavet, i vidunderlige farver og med flotte prægninger, herunder påskeharer, naturalistiske eller meget ofte i tøj som bukser, skjorte og jakke eller kaniner i romantiske kjoler eller med forklæde, mens de malede æg. Mange sådanne ark glansbilleder (genoptryk) med gamle motiver er udstillet her. “Det er også mine absolutte favoritter,” siger samleren.

Et særligt fint et, er en gave fra hendes samlerveninde i Sachsen. I 1950’erne blev der lavet papircollager med forskellige glansbilleder. En gammel original er udstillet og Angelika Salzwedel har selv lavet flere, med gamle glansbilleder eller gamle klistermærker, som før blev kaldt “selvklæbende billeder”, som der står på en af ​​hendes gamle pakker.

Udover påskekortene, er der også søde kaniner lavet af træ, plys, porcelæn og papmaché. Disse papmaché-kaniner kommer fra Thüringen og laves der stadig i dag. De har siden begyndelsen af ​​det 20. århundrede kunnet fås som “slikbeholdere”, som er kaniner, man kan fylde ved at dreje hovedet og lægge slik i kaninens krop. Mange ventende kaniner har en kurv på ryggen, den såkaldte Kiepe, som selvfølgelig også kan fyldes.


En lille figurativ kaninskole og den tilhørende bog venter på besøgende, ligesom de gamle, smukt dekorerede pappåskeæg, hvori der blev lagt slik, og som nu er tilgængelige igen. Udstillingen varer indtil 30. april 2022.

Åbningstider: Man, Tir, Tor og Fre fra 10.00 til 18.00 og lørdag fra 10.00 til 13.00
Ons og Søn lukket.

Tak til Lene for oversættelsen.

Angelika

Miniaturer fra Erzgebirge

Med tak til Angelika Salzwedel for tekst og fotos ©
(Oversættelse: Lise Brastrup Clasen © og Lay-out: Lene Byfoged ©)

Med tusind tak til Angelika Salzwedel kommer her en beretning om den unikke udstillimg på Julemuseet i Husum, og Angelika fortæller følgende:

”I Weihnachtshaus Husum/Julemuseet i Husum er der for tiden og indtil den 25. oktober 2020 en udstilling, som er absolut værd at besøge. Jeg har allerede været der to gange og vil besøge den en tredje gang for virkelig at danne mig endnu et godt indtryk af det hele.

Jeg tog derhen i forventning om at se de bittesmå miniaturestuer samt andre miniaturer, så som huse, landsbykirker, indhegninger, dyr, træer osv. Og denne udstilling er med sit brede spektrum virkelig overvældende god. Vi var fuldstændig solgt og imponerede over, hvor mange miniaturelandsbyer, fru Paulsen her har bygget op. Når man selv har organiseret flere udstillinger, ved man, hvilket arbejde der skal lægges i det at få en udstilling af de mange små enheder sat op på en tiltrækkende måde. Hermed nogle fotos, som jeg håber vil være sande appetitvækkere for jer alle !

Træskærer– og drejearbejder har i meget lang tid været tradition i
Erzgebirge. Befolkningen her levede af malmudvinding. Bjergboerne
havde ofte samtidig med deres anstrengende underjordiske
arbejde et bierhvev. Der fandtes træskærerværksteder, fremstilling
af tøndebånd, drejerværksteder osv., og størstedelen af dem var
familievirksomheder.

Da Erzgebirge med skovene kunne tilbyde tilstrækkeligt med træ, var drejerarbejde i forbindelse med det hjemlige træ især yndet. Frem for alt kender vi foruden legetøj også nøddeknækkerne, de små rygende mænd, englene med lys og bjergmændene, buehvælvingerne, pyramiderne, juleenglene og krybberne. Og alt dette blev i årenes løb også fremstillet som miniaturer.

Allerede dengang eksporterede beboerne i Erzgebirge deres træskærerarbejder til udlandet, men da der omkring år 1900 opstod eksportproblemer på grund af for høje toldsatser, idet tolden blev beregnet efter varens størrelse, gik man over til at fremstille miniaturer.

Personlig har jeg siden min tidlige barndom haft et meget nært forhold til alle disse ting, da jeg er opvokset i Hohenlockstedt, hvor et firma  fra Erzgebirge i 1949 slog sig ned. Sammen med dette firma ankom også flere medarbejdere og disses familier, og de bragte deres egne traditioner med. Således har jeg siden mine barndomsdage til jul været bekendt med buehvælvingen og pyramiden, samt med englen med lysene og bjergmanden. Jeg har ikke blot set disse ting i stor størrelse, men naturligvis også i miniaturer.

Allerede i det 16. århundrede har bjergmanden stået som symbol på lys og håb. Iført sin festdragt og med fremstrakte hænder  med lys stod han i tidligere tider sågar i gruben. Lyset ledsagede bjergfolkene ned i den dybe grube og lyste op for dem på hjemvejen.

Først i 1830 kom lysengelen til som bjergmandens kone. Det er den eneste engel, der er fremstillet med forklæde og hvid kjole med dekorativ kant eller bordure. De brogede vinger er malet. Senere blev englen som bærer af lys med symbol for sollyset  og krone til hovedfigur.


Dette flottepar: Bjergmanden og Englen med lysene herover er fra Angelikas egen samling!
 

Denne friseropsætning pyntet med påsketing er fra Angelikas egen samling !
 

Du kan ikke blot beundre juledekorationerne, men også de bitte små miniaturestuer og de mange små landsbyer med deres kirker, træer, indhegninger og jernbaner, som får ethvert samlerhjerte til at slå hurtigere, og som fascinerer de besøgende. Der ses også en masse husdyr, og fremstillingen af dem er beskrevet.

Dejligt er det i udstillingen at se et ”Friesenbaum” (Frisertræ) i pyntet med juleminiaturer, også jeg har i årtier både til jul og til påske pyntet et ”Friesenbaumstativ/en opsætning” og stillet det i vinduet (se Angelikas fotos af denne dejlige dekoration). Til alle jer, der ikke kender et Frisertræ har jeg fra Angelika disse oplysninger: På De frisiske Øer Sild/Sylt, Föhr og Amrum havde man ingen grantræer, derfor pyntede man i stedet for et lignende træ, som man kaldte et Frisertræ.

Og…  hermed Angelikas lille beretning om begrebet ”Friesenbaum/Frisertræ”  –  sikkert for os alle noget helt nyt og en helt speciel skik ikke langt fra os, ja, andre lande eller landsdele, andre skikke….  :

FRIESENBAUM: Ved den nordfrisiske kyst og på øerne havde man tidligere det såkaldte ”Friesenbaum/Frisertræ, som på frisisk hedder ”Kenkensbuum eller Jöölboom” eller i Sydjylland kaldes ”Klausenbaum”. Disse ”træer” er og var  bueformede træstativer med tværgående skråstivere, som stod i vinduerne som erstatning for juletræer, da der tidligere ikke fandtes graner påøerne og ved kysten.

Man omviklede dem med efeu eller buksbom, og senere kom der på hver side 2 lys til..

Oprindeligt stod Adam og Eva med æbletræet nederst  –  som kagemennesker, de skulle symbolisere Paradiset, i begyndelsen var træet udsmykket med æbler og rækker af rosiner.. Senere fulgte alt efter hvilken region, man var i:  fisk, ko, svin, hane, en vindmølle og et skib, også af dej. En anden variation er ved siden af Adam og Eva og æbletræet at placere en hest, en hund og en hane.

I mellemtiden er disse stativer blevet ”misbrugt” af samlere. Selv har jeg foruden Jule-Frisertræet med miniaturer fra Erzgebirge, et til påskepynt med små harer, fugle osv, og desuden et til foråret med blomsterbørn fra Erzgebirge. Jeg har pyntet flere stativer med gamle julekugler.

Det var derfor en stor glæde for mig, da jeg opdagede, at der på udstillingen står et Frisertræ med miniaturer fra Erzgebirge.,

Udstillingen er virkelig fantastisk, anderledes og nostalgisk her i dette historiske museum med den velassorterede og unikke museumsbutik.

Udstillingen kan ses til den 25. oktober 2020, og der er åbnet dagligt fra kl. 11 til 17.

Museets adresse er: Westerende 46, D 25813 Husum, tlf: +49 4841 668 5908

(email: wunschzettel@weihnachtshaus.info)

Jeg siger tak til Lise Clasen for oversættelse af min artikel til denne blog og til Lene Byfoged for lay-out!”

Også vi takker mange gange for denne interessante og historiske artikel og håber, at vi når at se udstillingen og beundre alle de små håndlavede ting fra dagligdagen i miniaturer.

G o d     l æ s e l y s t    og     G o d     t u r     til     jer     alle !

Den fine plakat fra udstillingen