(Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen (tekst) og Lone Myllerup (fotos) ©)
For nogen tid siden skrev vi om GROMADA-dukkerne, de charmerende trædukker klædt som bondepiger, og for nogle dage siden fik jeg fra Lone Myllerup disse fotos af en charmerende Gromadadukke. Derfor dette tillæg til den tidligere artikel.
Lone Myllerups dukke, som hun har købt af en ældre dame på et loppemarked i Helsingør, er hele 23 cm høj og meget flot udført, idet hun har paryk og er smukt malet. Hendes velsyede kjole er, som I vil se, dansk design, og egentlig kunne jeg komme i tvivl om, hvorvidt hun er en Gromadadukke eller måske af helt anden oprindelse. Og skulle I vide noget om hende eller kende til lignende dukker, da lad os det endelig vide.
Vi siger tak til Lone Myllerup og glæder os til at høre fra jer, om I kender mere til sådan en dukke eller er i besiddelse af lignende dukker ?
Hjertelige sommerhilsner herfra !!!