© for tekst og billeder www.theriaults.com.
Oversat med tilladelse af Florence Theriaults.com
Denne fantastiske franske bisque dukke, # 5 er lavet i en meget begrænset udgave, med brudekjole og det sjældne suffragette kostume. Den er lavet af den kendte parisiske billedhugger Albert Marque, som en del af en bevægelse, for at puste liv i den franske dukkeindustri. Bevægelsen inkluderede billedhuggere, porcelænsfabrikker, modedesignere, ja næsten hele Paris kunstnersamfund, herunder modehuset Margaine-Lacroix, som skabte de oprindelige kostumer, til den meget begrænsede serie af disse dukker. Det menes der blev lavet mindre end 100 dukker.
Denne dukke er fra # 5 serien og er designet til at ære den engelske suffragette Mrs. Evelina Haverfield. Haversfiels var et kendt medlem af den britiske suffragette bevægelse de første år af 1900 – tallet. Historiske beretninger om hendes arbejde vises i mange online søgninger og i trykte bøger. Af særlig interesse for denne dukke, var hendes promovering af “Omme Tempus”, hendes overtøj der beskrives som “den ideelle til by, land eller kampagner”. Denne brune dragt bæres af denne dukke og er en bemærkelsesværdig afvigelse fra andre Margaine-Lacroix kostumer til Albert Marque dukker, men tydeligt inspireret af den stigende suffragettebevægelse i Frankrig og England.
Hertil kommer, at dukken ejer yderligere to sæt kostumer, det ene en elfenbensfarvet silkekjole, som bærer Margaine-Lacroix oprindelige silkeetiket, med blå silke kappe og en perlebesat pung og et lilla silke og blonde negligé. Dukken blev omtalt i en artikel “The Artful Dolls og Margaine-Lacroix”, skrevet af Samy Odin og den er også i 2013´s marts nummer af Antik Doll Collector. Det ønskede kunstneriske aspekt i den ekstraordinære smukke sjælden dukkes udtryk og kvalitet og de originale kostumer er et enestående eksempel på en dukke, der præsenterer en kvinde af sin tid. Hvis du vil vide endnu mere, kan man på Youtube se en video hvor Florence Theriaulth fortæller mere om Albert Marque dukker.
Dukken der er 56 cm høj, bliver solgt på auktion d. 7. og 8. januar hos Theriaults auktioner. Kig ind på www.theriaults.com. Her kan man byde eller følge auktionen. Man kan også købe de smukke kataloger.
Dukken er en af den fantastiske samling fra dukkemuseet Musée de la Poupée i Paris.
Jeg skal nok følge auktionen og fortælle hvad hammerprisen kommer til at lyde på.
Hammerslaget lød på 115.000$, det er ca. 807.000 danske kr.og til det skal selvfølgelig lægges hammeslagsgebyr m.m.
I 2014 blev en A. Marque dukke fra omkring 1916 solgt fra auktionshuset Theriault for 300.000$, det svarer til ca, 2.150.000 danske kroner. Det var verdensrekord for en dukke. Herunder dukken.