Copyright for tekst og billeder: Angelika Salzwedel.
Marts 2023.
I Tyskland, er der mange påsketraditioner og gennem de mange år, jeg er kommet i Tyskland, kan jeg se, at vi her i Danmark, har taget flere af disse traditioner til os. F.eks. påskeharen. Min søster flyttede til Hamborg i 1972 og boede der til sin død. Så det er over 50 år, jeg er kommet i Tyskland og der er mange ting, vi ikke så i Danmark den gang, som vi har taget til os nu.
Angelika Salzwedel har skrevet dette dejlige indlæg til bloggen og også dette område, er hun specialist i. Stor tak til Angelika.
Lene
Påskeharer af papirmaché har eksisteret i godt 100 år. Traditionen med, at forarbejde materialet papmaché, stammer fra det Thüringer-frankiske område i Tyskland og går tilbage til begyndelsen af det 19. århundrede.
De specielle opskrifter, der er udviklet til dette, holdes stadig, som en nøje bevogtet hemmelighed. De grundlæggende komponenter, er stadig visse proportioner af ler, kaolin, vegetabilsk lim og papirfibre. Figurer, der er større end 12 cm, er skabt som hule kroppe, lavet af masse, hældt i gipsforme. Gipsen trækker vandet ud af massen og et tyndt lag lægger sig på formens indervægge. Den overskydende masse hældes ud igen. Efter cirka 6 timer kan formen åbnes og emnet fjernes. Herefter males figurerne i hånden. Hovedet og kroppen på kaninerne er lavet separat, så man senere, kan fylde dem med små godbidder.
Jeg kan meget godt lide disse kaniner. De fås i forskellige udformninger, som siddende, løbende eller bærende en taske. Jeg har i øjeblikket 4 af disse vidunderlige eksemplarer, hvoraf 3 er gamle.
Jeg takker Lene for oversættelsen og layoutet, og jeg håber, du nyder disse smukke syn.
Angelika Salzwedel er ekspert i gamle kort og har sendt dette dejlige indlæg om de smukke påskekort. Dejligt vi kan lære mere hele tiden. Stor tak til Angelika!
Copyright: Angelika Salzwedel, Itzehoe Marts 2023.
Gammelt påskekort fra 1908.
De første påskehilsener blev sendt ud, allerede i 1869, først i Østrig, i 1870 i Tyskland og et år senere i Danmark. Så det er en meget lang tradition.
Først var der frygt for, at den åbenlyst læsbare tekst på kortet ,ville blive læst af andre. Men så opvejede den gode mulighed for, at sende en hyggelig hilsen til sine venner og kære slægtninge til påsken, når I ikke kunne besøge hinanden. Jeg synes stadig, det er meget rart at sende eller modtage en personligt påskehilsen.
Gammelt påskekort fra 1910.
Udviklingen af nye trykprocesser gjorde det muligt at fremstille en lang række forskellige motiver. Monokrome litografier eksisterede indtil 1894, fra 1895 flerfarvede kromolitografier og sort/hvide fotos fra 1914 til omkring 1965. Billedpostkortenes storhedstid var omkring 1900 til slutningen af 1920’erne, og de oplevede en renæssance i 1950’erne. Selvom påsken er en kirkelig højtid, er eksplicitte religiøse motiver yderst sjældne. Det er de verdslige motiver, der kan findes på lykønskningskortene og i meget smukke præsentationer.
Påskekort fra Italien 1910.
De mest populære motiver til påskelykønskningskort var og er: Pyntede smukke påskeæg, påskeharer i forskellige afbildninger, unger, buketter med påskeæg eller forårsblomster, glade børn og kvidrende fugle.
Påskekort fra Storbritannien
Her kan du se et udpluk af mine meget gamle påskehilsener og nogle gamle påskehilsener fra andre europæiske lande. Jeg håber du nyder at se på kortene og takker Lene meget for oversættelsen og for layoutet.
Påskekort fra 1905.Påskekort fra Tyskland 1908Gammelt påskekort fra Belgien.
Teksten på kortet var ofte “lykkelig påske” i modsætning til dagens “god påske”.
Påskekort fra 1910.Påskekort fra 1910.Påskekort fra 1950,erne.Påskekort fra 1950,erne.
Igen har Angelika Salzwedel en udstilling på Itzehoes bibliotek. Denne gang er det påsken og den figurer, hun udstiller fra sin store samling. Byen ligger ikke langt fra Lübeck, så er man i Nordtyskland, er det et fint mål.
En Stor tak til Angelika, for at dele med os her på bloggen.
Det er allerede påske i byens bibliotek i Itzehoe. Der er en udstilling, der hedder “God påske”, som der ofte stod, på de gamle påskekort. I den nuværende verdenssituation, er det et fint lille højdepunkt, at opdage noget positivt og smukt.
I denne udstilling sætter Angelika Salzwedel fokus på glansbilleder, påskekort eller dværgpapegøjer, som de også blev kaldt. De første kort dukkede op omkring midten af 1850’erne. Omkring 1880 blev de smukkeste påskekort lavet, i vidunderlige farver og med flotte prægninger, herunder påskeharer, naturalistiske eller meget ofte i tøj som bukser, skjorte og jakke eller kaniner i romantiske kjoler eller med forklæde, mens de malede æg. Mange sådanne ark glansbilleder (genoptryk) med gamle motiver er udstillet her. “Det er også mine absolutte favoritter,” siger samleren.
Et særligt fint et, er en gave fra hendes samlerveninde i Sachsen. I 1950’erne blev der lavet papircollager med forskellige glansbilleder. En gammel original er udstillet og Angelika Salzwedel har selv lavet flere, med gamle glansbilleder eller gamle klistermærker, som før blev kaldt “selvklæbende billeder”, som der står på en af hendes gamle pakker.
Udover påskekortene, er der også søde kaniner lavet af træ, plys, porcelæn og papmaché. Disse papmaché-kaniner kommer fra Thüringen og laves der stadig i dag. De har siden begyndelsen af det 20. århundrede kunnet fås som “slikbeholdere”, som er kaniner, man kan fylde ved at dreje hovedet og lægge slik i kaninens krop. Mange ventende kaniner har en kurv på ryggen, den såkaldte Kiepe, som selvfølgelig også kan fyldes.
En lille figurativ kaninskole og den tilhørende bog venter på besøgende, ligesom de gamle, smukt dekorerede pappåskeæg, hvori der blev lagt slik, og som nu er tilgængelige igen. Udstillingen varer indtil 30. april 2022.
Åbningstider: Man, Tir, Tor og Fre fra 10.00 til 18.00 og lørdag fra 10.00 til 13.00 Ons og Søn lukket.
I mange år i Påsken har Angelika Salzwedel med fornøjelse på flere museer udstillet sine gamle og nyere Påskeharer, glansbilleder med påskemotiver, påskeæg af karton og kort med påskehilsner. Det hele startede i 2007 i Hohenlockstedt på museet ved vandtårnet (Museum am Wasserturm). Alle udstillingerne var godt besøgt, og de besøgende var meget begejstrede.
Fra 2015 udstillede Angelika en del af sin samling i Museum Oldemorstofts Café, men på grund af den aktuelle situation har dette hverken sidste år eller i år været muligt.
Men …. Noget måtte der ske, og ideen med at fotografere en del af samlingen opstod, således at læserne på bloggen her i denne svære tid kunne få lidt opmuntring.
Min store Påskehare med sin første maske og Med hele kollektionen !
”Da jeg sidste år omkring denne tid syede de første masker, syede jeg af resten af stoffet desuden en maske til min store påskehare, der sidder ved indgangen til vort hus, men på det tidspunkt anede jeg ikke, at jeg helt frivilligt senere skulle sy over 100 masker, og at haren ved juletid nu ejede 9 forskellige masker. Den har nu en passende maske til enhver årstid, og for tiden er de grønne masker atter aktuelle!”
Traditionen med Påskeharen er meget gammel. I det 17. årh. er den omtalt til glæde for gammel og ung, og allerede i de tidligste tider var den symbolet på frugtbarhed. Det er dog ikke over alt sådan, at det er den der kommer med æggene og gemmer dem, men her i Norden er det Påskeharen, der kommer med æg til børnene.
Påskeharen er gengivet på mange forskellige måder, nogle af dem har en trækvogn af træ med sig fyldt med de bemalede æg, andre kommer hoppende som kaniner eller bærende på en kurv med påskeæggene. Fælles for dem er, at de for det meste har sløjfe om halsen og ofte med en lille klokke som pynt. Også materialer og farver er meget forskellige.
Mine påskeharer er af mohair eller af uld eller plys, deriblandt også små miniatureudgaver af uld. Andre er af træ, kunststof, keramik eller af karton/pap. Mine harer er i alle størrelser, lige fra miniaturer til ca. 25-30 cm. Jeg har også selv fremstillet nogle af karton/pap. Mine reklamepåskeharer stammer fra en kendt chokoladefabrikant, der også har ladet sine ”Guldharer” udføre i plys, disse harer fik jeg for 6 år siden til stor glæde for mig og mine gæster.
Derhjemme til påske pynter jeg selvfølgelig som det første mit Frisertræ med forskellige træminiaturer og –æg. Dette træ er altid med, og mine naboer glæder sig altid til at se det stå i vinduet.
Træharerne stiller op !
Det uundværlige og Smukt pyntede frisertræ !
Desværre er det vanskeligt at finde de mange, gamle påsketing, da de for det meste går videre i arv inden for familien. Men således har vi ved opløsningen af vor gamle tantes bo fundet et kæmpestort påskeæg af karton/pap. Det er fra 60erne. Æggene af karton eller pap er altid dekoreret med brogede motiver, og påskeægget fylder man så med chokjoladepåskeæg og andet slik. Lige som med haren, gælder ægget fra den tid også som et frugtbarhedssymbol.
Alle disse søde ”uldtotter” er Reklameharer !
Disse GULDHARER er fremstillet efter en kendt fabrikants chokoladeharer!
Også harerne af papmaché fra Thüringen er kendte, idet de kom frem i begyndelsen af den 20. årh. som ”Candy Containers” (Dåser til slik). Disse harer kan man fylde op, idet man ”skruer” hovedet af og lægger æggene ned i den. Mange af ”de opvartende” harer bærer desuden en kurv på ryggen, den såkaldte rygkurv eller Kiepe. .
Til nogle af mine gamle glansbilleder med påskeharer har jeg fundet passende rammer, som jeg så hurtigt kan pynte.
Søde og sjove påskeglansbilleder i glas og ramme !
Vi håber, at I kan glæde jer over de mange fotos, og at I senere i de kommende år atter kan se nogle af harerne i original i Cafeen på Museum Oldemorstoft i Padborg
Denne gamle træhare har både sløjfe og klokke ved halsen !
Angelikas Hæklede harer !
Og en ekstra hilsen fra Miniharefamilien !
På mine gamle postkort har jeg som hilsen ofte set ”Glædelig Påske/Fröhliche Ostern”, en hilsen jeg rigtig godt kan lide.
En samling smukke, farvestråledne og Klassiske påskeæg af pap
Et påskeæg er ikke altid fyldt med slik, se blot denne yndige dukkepige !
Hermed ønsker jeg jer en glad og glædelig påske samt et godt helbred. Angelika Salzwedel
Jeg siger tak til Lise Clasen for din oversættelse og til Lene Byfoged for dit layout.
Kære Angelika, også vi siger tusind tak for den søde artikel og de herlige fotos fra din samling.
Med tusind tak til Angelika Salzwedel har vi fornøjelsen her at bringe denne aktuelle beretning om hendes samling af Påskeharer…
I over 10 år har Angelika Salzwedel med stor glæde udstillet sine gamle påskeharer og glansbilleder med påskemotiver på forskellige museer. Det hele begyndte i 2007 i Hohenlockstedt im Museum am Wasserturm (Museet ved Vandtårnet) som et lille tillæg til Bamseudstillingen.
Og siden 2015 har hun udstillet en del af sin samling af påskeharer i Museums Oldemorstofts Café i Padborg, men på grund af situationen i år er dette desværre ikke muligt…. Det har altid været små udstillinger, men så meget desto mere til stor begejstring for de besøgende.
Angelika fortæller videre: Og hermed fik jeg den idé at fotografere mine Påskeharer til glæde for jer alle i denne svære tid.
Det er ikke altid så nemt at få fat i gamle Påskeharer, da de fleste familier ejer en eller to harer, som hele tiden går i arv, akkurat lige som med de gamle påskeæg af pap eller de smukt malede påskeæg, men alligevel voksede min samling, således at jeg nemt kunne forsyne udstillingerne med påskeharer.
Mange påskeharer er af uld eller mohair, men findes også i papmaché eller træ.
Denne søde og livlige flok er Steiff-harer (hvor de andre gengivne harer er fra, ved Angelika desværre ikke)!
De gamle Påskekort og glansbilleder er altid et ekstra plus i hver udstilling. Og hermed nogle stykker er nogle af mine særlige skatte.
Disse to fantastiske glansbilleder med Påskeharen er fra 1930erne!
Glansbilledharen i skarpt trav findes i to størrelser, og th ses han sammen med sin dame, fra 1950erne!
Dette smukke Påskekort er stemplet i 1906 !
Glansbilledet herover med den indbydende kurv er af nyere dato, Angelika skønner, at det er fra 1970erne!
Forhåbentlig kommer I alle i Påskestemning, når I ser denne dejlige hareflok i forskellige udgaver!
Angelika ønsker hermed jer alle en Glædelig Påske !
Det er jo ved at være en tradition, at Lise op til højtiderne tegner en påklædningsdukke til os og her til påske er det ingen undtagelse, her er den skønneste Påskehare.
Og mon ikke du lige som alle de andre med jævne mellemrum besøger hjemmesiderne og i kommodeskufferne finder de mange nyheder og gode historier, bl.a. er der altid en udførlig liste over udstillinger og andet godt!
Vi siger på alles vegne tak for den søde hilsen (Lene og Lise)
Jeg er ingen mester i papirklip, men her er et forsøg! Jeg håber ikke vores niece læser med her!
Vi har vel alle skrevet og modtaget gækkebreve, på et eller andet tidspunkt. Det er en rigtig dejlig tradition, som jeg stadigvæk holder i hævd.
Under researchen på disse, fandt jeg ud af, at det kun er i Danmark vi skriver gækkebreve. Sjovt nok!
Vintergæk og sommernar. En bog skrevet af Margit Brandt!
Traditionen med gækkebreve startede oprindeligt fra en tysk tradition med, at skrive såkaldte bindebreve. De blev brugt i Danmark i 1600-tallet og frem til 1800-tallet. Traditionen var, at modtageren skulle løse en knude eller en gåde, som lå i brevet.
Omkring 1800 blev det moderne med gækkebreve, de blev skrevet på forskelligt farvet papir, med fine blonder og på den tid, blev der hvert år udgivet en bog med rim og remser dertil. Oprindeligt var vintergækken, som dengang blev kaldt sommergækken, knyttet til brevet.
Lise har også været kreativ og klippet et gækkebrev!
Senere blev det populært, at klippe sine egne gækkebreve og som alle sikkert ved, klippede H. C. Andersen de mest fantastiske gækkebreve. Desværre var der copyright på dem jeg fandt, så I må selv Google, hvis I er interesserede. I den forbindelse er jeg stødt på en sjov fortælling, om H C Andersen og vintergækken, som jo gerne sendes med gækkebrevet:
I dag er vi ikke tvivl om, at den lille hvide forårsbebuder hedder en vintergæk. Men sådan har det ikke altid været.
Gækkenavnet optræder først i 1800-tallet, og da kaldes blomsten for sommergæk. Efterhånden begyndte navnet vintergæk at vinde frem. Til stor fortrydelse for visse. Bl.a. konferensråd Adolf Drewsen, der absolut mente, at navnet “sommergæk” måtte være det rigtige. Et falsk og upoetisk flag I februar 1862 sendte han et brev og en potte med vintergækker til H.C. Andersen. Drewsen havde engang fortalt H.C. Andersen om sin kamp mod det “falske og upoetiske Flag”, (navnet vintergæk) som blomsten måtte trækkes med. Andersen havde så lovet, at han ville skrive et eventyr med titlen “sommergæk”, for derigennem at slå det “rigtige” navn fast én gang for alle. Eventyret blev også skrevet, men den sidste del af det – hvor vintergækken selv udtrykker ønske om at kaldes sommergæk – blev strøget da eventyret blev genoptrykt i 1866.
Og folk blev ved med at kalde den for vintergæk, til trods for hvad H.C. Andersen mente…
Kilde: historie-online.dk
Eksempler på gækkebreve:
Nu skriver jeg et lille brev og du skal gætte hvem der skrev. I brevet er en vintergæk, den må du ikke kaste væk, men jeg skal ha’ et påskeæg hvis ikke du kan gætte hvem der har skrevet dette
Oh, jeg har købt en høne,
som lægger store æg.
Men æggene den lægger,
dem vil jeg lægge væk
og bytte til et større af chokolade som
du får hvis du kan gætte,
fra hvem mon gækken kom.
En lille Engel jeg dig sender,
med Kjortel hvid og Kappe grøn,
min Vintergjæk og Sommernar
til Påske skal du blive.
Skrevet i Polen og digtet i Solen,
gjæk, gjæk, gjæk.
Eksempler på svar vers:
Hvorfor dog spilde Papir og Blæk, For at sende mig denne Vintergæk, Naar det hele ikke bedre ender, End at jeg præcis Deres Haandskrift kender, De duer nu ikke at være Filur, Hermed sender jeg Gækken retur
Brevet det var nydeligt, Deres Bud var Frydeligt. Skade, at for tydeligt Det blev kendt og tydeligt Maa om Kys i Mulkt jeg bede, Ah – jeg glædes allerede.
Din skrift jeg kender, en kylling jeg sender, for at fortælle dig, du skylder æg til mig.
Dette gækkebrev modtog jeg i går og vi er vist flere, der har fået det samme. Men sødt er det da!
Så det er bare om at komme i gang og få klippet nogle fine gækkebreve.
