© Mønstertidende (Femina)
Nedenstående strikkeopskrift er fra Mønstertidende 1939 (nu Femina) og gengives med tilladelse af ugebladet Femina.
Soldaterdukke. Selve Dukken sys først som forklaret til strikket Sømand , eller en gammel Dukke kan fikses op med et nyt Overtræk.
Trøjen begynder man med Ryggen langs nederste Kant, hvor der slaas saa mange M. (Masker) op, som svarer til Bredden. Strik glat ret, d.v.s. ret frem og vrang tilbage op til Armene, hvor der til Ærmerne opslaas saa mange M., som passer til Ærmelængden ned til de hvide Opslag. Strik saa over hele Bredden op til Halsudskæringen, idet der paa det sted, hvor Ærmerne begyndte, kan tages 1 M. ud paa hver Pind, saa der bliver lidt mere Vidde over skuldrene. Til Halsudskæringen lukkes af for de midterste M., maal på Dukken, derefter fortsættes i to Dele til Halsudskæringen foran. Naar Midten af Skulderen er naaet, tages der nu tilsvarende ind, som der før blev taget ud i hver Side. Fra Halsudskæringen foran, hvor der opslaas lige saa mange M., som der bagtil blev lukket af, strikkes der igen i eet Stykke, idet der ned langs Midten strikkes 2 eller 3 M. med hvidt. Pas paa at krydse traadene ved Overgangen fra den ene Farbe til den anden. Naar Ærmerne er færdige, lukkes af i hver Side for lige saa mange M., som der blev slaaet op, og der fortsættes til nederste Kant af Trøjen, hvor der sluttes af med en Vrangpind på Rette.
Benklæderne strikkes nu i fortsættelse af Trøjen, men med mørkeblaat; fra Bene strikkes i to Dele til nederste Kant, luk af.
Kantm. forneden af Ryggen tages op, og bagerste Benklædedel strikkes som forreste, begynd med en Vrangpind på retten.
Kantmaskerne forneden af Ærmerne tages op, og med hvidt strikkes Opslagene med glat ret, eventuelt på et Nr. finere Pinde.
Til Kraven tages Kantmaskerne i Halsudskæringen op på de fine Pinde, og der strikkes glat ret, de forreste 2 eller 3 M. i hver Side strikkes ret med hvidt, ellers strikkes med mørkeblaat.
Bæltet strikkes med hvidt og ret frem og tilbage paa en opslagning, der svarer til Taillevidden. Strik 5 Pinde, luk af.
Epauletterne strikke ligeledes med det mørkeblaa Garn og med ret alene. Huen kan hækles i Løkkehækling eller strikkes på følgende Maade:
Med sort Uldgaarn opslaas saa mange M., som svarer til Hovedvidden. 1. Pind: Ret – 2. Pind: 1 ret, * stik højre Pind gennem næste M., som om man vilde strikke en Retmaske, Traaden vikles 3 Gange om venstre Haands Pegefinger, Traaden slaas om venstre Pind og trækkes gennem M., der bliver paa venstre Pind, og der er nu 4 løkker om Pegefingeren. Stik derefter højre Pind fra venstre mod højre gennem de 4 løkker, træk Traaden igennem, Løkkerne bliver stadig paa Fingeren, med venstre Pind løftes nu 2. M. paa højre Pind over 1. M., og der lukkes for Løkkerne, strik saa i bagerste del af den oprindelige M. paa venstre Pind, og Løkkerne skubbes af Pegefingeren, gentag fra * Pinden ud, og der er 2 M. for hvert Bundt Løkker. – 3. Pind: 1 ret, saa 2 ret sammen Pinden ud. – 4. og 5. Pind: Ret, og de sidste 4 Pinde gentages, til Huen har den nødvendige Højde, luk af.
En gul Luftmaskesnor danner Hageremmen. De færdige Dele presses, trækkes over Dukken og sys sammen.
God fornøjelse
Lene