Den 10.og 11. november 2017
Kunst & Kunsthåndværk —Holm 35, Flensborg – www.holm35.de
Pressemeddelelse med hilsen fra Inge Harck © – (oversættelse Lise Brastrup Clasen ©)
Hermed det endelige program for den 10. og 11. november, hvor Inge fortæller:
Kom med indenfor i Kunst og Kunsthåndværk: Opdag det smukke, det brogede, og de store og små ting!
I deres atelierer og værksteder arbejder 14 alsidige kunstnere i Atelier Holm35 i Flensborgs Gågadecentrum. Fredag den 10.11.2017 fra 15 til 19 og lørdag den 11.11.2017 fra 11 til 17 er alle kunstnerne på stedet, hvor de præsenterer sig selv og deres værker midt i den specielle atmosfære, som du kan opleve og leve med i.
Benyt chancen, vær med i skaberprocessen og få svar på de spørgsmål, du måske har, når kunstmalerne Jan Günter, Peter Nottrott, Dorothee Ellerbrock, Birgit Jendrossek-Rasmussen og Birthe Jansen måske er ved at blande farver, eller mens Barbara Klingenberg og Ulrike König er fordybet i deres illustrationer. Dyk ned i Skyggeteatrets Verden hos Birte Mahlau, eller lad dig fortrylle af Frauke Himmerkus’ ædle stoffer og smukke rober. Se de varme og lunende lammeskinds-kreationer hos Kaisa Duus, eller lad dig overraske af Angelika Bergers florlette silke-objekter. Inge Harck indvier dig i De håndlavede dukkers Verden, og endelig kan du være med, når Dominique Lenoir fremtryller de skønneste smykker af guld og sølv.
Lørdag den 11.11. åbner Veronika Pennekamp sit atelier, hvor hun af mange små bidder af forskellige materialer fremstiller sine helt unikke mosaikarbejder.
Fredag den 10.11. kl. 18 er der desuden oplæsning, hvor Flensborg-forfatteren Ulrich Borchers læser op af sine små fortællinger eller såkaldte ”Short Stories”!
De kreative kunstnere fra Holm35 glæder sig til at møde nye og gamle interesserede venner af Kunst og Kunsthåndværk!
Opdag vor alsidighed i Atelier Holm 35 i Hjertet af Flensborg!
Vi ønsker dig en udbytterig Kunsttur i alsidige Flensborg