B R U N O, Den belgiske Bamse

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Når der tales om bamser, hører vi oftest om bamser fra Tyskland, England, USA, Frankrig og ikke at forglemme de danske af slagsen, og heldigvis fremstilles der stadig bamser overalt.

I ca. 6 år—fra den 24. marts 1945 til den 6. marts 1951 fremstilledes der således også en dejlig bamse i Belgien. Bamsen BRUNO og andre krammedyr blev fremstillet af Germaine Henderickx— Primært har jeg fundet oplysninger om disse bamser fra Pauli Hermanns bog: Speelgoed Made in Belgium (Legetøj fremstillet i Belgien) udgivet af Glénat Benelux, Brussel, ISBN nr. 90 6969 192 2, og fra Max Wolters introduktion til Toos Keunings bog med mønster og vejledning til BRUNO De Belgische Beer (Bruno den belgiske Bamse) udgivet af Niesje Wolters van Bemmel, Epe, Holland, ISBN nr. 90 5690 147 8). (I Nordisk Bamsetidende nr. 14/marts 2003 skrev jeg en lignende artikel om Bruno)!

Billede1
Germaine Henderickx
Billede2
IKE-mærket på bamser og krammedyr!

 

 

 

 

 

 

 

BRUNO er et opdigtet navn til bamsen i Toos Keunings bog, men hermed lidt omfirmaet, hvor krammedyrene blev lanceret og solgt med logoet IKE i en elefant (se illustrationen).

Fabrikken grundlages af Germaine Henderickx, ”Den største Børneven”, hvis krammedyr ikke alene var kendt i Belgien, men blev skattet legetøj over hele verden. Lige fra barnsben elskede Germaine Henderickx krammedyr, og hun forærede tit små elefanter væk—som hun selv havde syet— til andre børn. Hun fik gjort en del venner interesserede i krammedyr, og specielt i at designe en bamse. De interesserede venner og bekendte lærte sig at tegne, designe, sælge og gøre reklame for deres produkter, og snart stiftede man et aktieselskab, og Germaines herlige krammedyr og bamser blev kendt og elsket både i in– og i udland.

Man lancerede og solgte krammedyrene under logoet IKE, og både børn og voksne var helt vilde med dyrene, idet den kunstneriske udførelse gjorde dem enormt livagtige. Kort sagt blev et krammedyr og/eller en bamse af mærket IKE barnets og den voksnes bedste ven!

Germaine Henderickx krammedyr var af høj kvalitet, fremstillet af udsøgte marerialer og stoppet med en type fyld, som sikke gjorde dem tunge og klodsede, en ekstra fordel rent vægtmæssigt, idet told og forsendelsesomkostninger blev lavere.

Krammedyr og bamser af mærket IKE var umiskendeligt forbundet med Germaine Henderickx, og inspireret af Steiff, mærkede man krammedyr og bamser i venstre øre med”skiltet IKE i en elefant”.

Fabrikken havde til huse under navnet Luxe Poppenfabriek IKE i Prins Leopoldplein 11, St. Niklaas W, tlf. 1035. som nævnt eksisterede fabrikken kun i knap 6 år, idet den i 1951 gik konkurs.

Men hvorfor navnet IKE? Faktisk en ganske enkel historie: Under 2, Verdenskrig var Belgien som de fleste europæiske lande besat af tyskerne. I september 1944 blev landet befriet af den engelske General Montgomery og den amerikanske general Dwight David Eisenhower. Og som bekendt havde general Eisenhower kælenavnet IKE.

(Den populære general blev i 1952 valgt til USA’s præsident, og genvalgt i 1956). Da fabrikken ønskede at ære Eisenhower, benyttede man navnet IKE.

Foruden krammedyr og bamser fremstillede fabrikken også dukker!

 GOD LÆSELYST !

Billede4
Begge bamser her er af frottéagtigt plys: Tv en original IKE-bamse, lånt af dukkedoktor Vera van der Spiel fra Grimbergen, poterne er af rødbrunt velour, øjnene er letvægtsøjne af gulbrunt glas – Th BRUNO— replika syet af Toos Keuning efter hendes bog. Begge er 47 cm høje.
Billede5
Her poserer dejlige IKE endnu engang for jer!

 

 

 

 

 

 

 

 

Billede6
Forside fra prisliste fra 1947—med nogle af de mange krammedyr og bamser!

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.