Bing og Grøndahls Dejlige dukker 1983-1989

Med hilsen fra Lise Clasen ©

Før porcelæns fabrikken Bing & Grøndahl og Den kongelige Porcelænsfabrik fusionerede, udsendte B&G ”Årets dukke” i perioden 1983-89.

Dukkerne var lavet som tro kopier af fabrikkens berømte figurer udført i smukt malet porcelæn og iført velsyet tøj. Undertegnede har været heldig at erhverve dem alle med tilhørende certifikat, med undtagelse af Sophie, som det endnu ikke er lykkedes mig at finde.

De viste fotos her er fra bogen ”Dolls in Denmark”, (senere får I mine egne fotos) hvis forfatter i sin tid gav mig tilladelse til at benytte — oprindeligt erhvervede jeg option på bogen, men da jeg opdagede flere unøjagtigheder, oversatte jeg den ikke. Jeg solgte til gengæld mange eksemplarer af den amerikanske udgave, for— som samlerne udtrykte det: ”På trods af sine unøjagtigheder, er det en god bog om danske dukker!” Og det kunne jeg da kun give dem ret i.

Dukkerne er smukt formet og malet, hoved, arme og ben i porcelæn af fabrikkens høje kvalitet. Kroppen er af stof, og tøjet som nævnt smukt og syet i fine detaljer. Alle dukkerne har certifikat og står i en smuk træholder.

Den første i rækken er Mary eller Marie, der kom i 1983. Hun er 35 cm høj og holder moderligt om sin dukke. Den oprindelige figur blev fremstillet af fabrikken fra omkring år 1900.

Nr. 2 i rækken er Else fra 1984 — hun er lidt mindre end de andre, ca. 30 1/2 cm, hun er iført en blå kjole med blonder og har en dejlig skuldertaske med lang rem. Else har jeg også i den oprindelige porcelænsfigur. Hun står i rækken og ser meget genert ud.

I 1985 kom Trine, hun ser både fræk og sød ud, akkurat som pigen i de kendte vers om Hans og Trine. (Skønne sol for alle sole osv.) Hendes kjole er dekolleteret, og hun har proptrækkerkrøller. En dejlig pige. Trine er 30 1/2 cm høj.

Så er vi fremme i 1986: Ingen Trine uden Hans, den eneste drengedukke i serien, han er ca. 35 cm høj, og står med en buket blomster til Trine. Hans er i blåt tøj af fløjl med fin jakke og lange bukser.

I 1987 kom Marianne med blomsterkurven og blomsterbuketten. Hun er 33 cm høj, og hendes kjole er kortere end de tidligere dukkers, hvid med blåt mønster og kanter af blåt silkebånd, samt et lille pynteforklæde.

Den næste er Sofie (Sophie) fra 1988, hende har jeg desværre ikke, men er køber til hende, såfremt I skulle have hende til slag. Hun er 33 cm høj og klædt som en husbestyrerinde med kokkehat, og i lyserød kjole med stivet forklæde. Hun står med en musselmalet terrin— en miniudgave af terrinen fra det nok mest kendte porcelænsstel fra Den kongelige Porcelænsfabrik. Et stel, tidligere generationer samlede på— jo, da, dengang samlede alle piger med respekt for sig selv på udstyr. Selv havde jeg mange umage glas samt cocktailpinde til hundreder af cocktails…. !

Den sidste i rækken er Josefine (Josephine) fra 1989—en meget henrivende konfirmand, kjolen er i ballerinalængde, som vi i sin tid kaldte det, i venstre hånd holder hun sin hvide konfirmations-salmebog, og hun bærer de fineste hvide chiffonhandsker.

Desværre kom der ikke flere dukker fra fabrikken. Hermed fotos af alle 7, er de da ikke bare smukke!   Kilder: Lise Clasen Research, og I kan altid læse om mine dukkeberetninger i Nordisk Dukketidende, i tidligere numre af Dukkemagasinet, samt i flere andre danske og udenlandske blade!

Som sædvanlig god læselyst og mange hilsner fra Lene og Lise.

 Og lige et PS: Tak for jeres store interesse for vores blog, det giver virkelig ”blod på tanden” at få så mange rosende ord….. Og da mange af jer har spurgt om artikler om især danske dukker – er jeg således i fuld gang med at udarbejde fortællinger om Køgedukker (herunder Muslingedukker), Hovborgdukker, Hjertedukker, Perledukker, Kirsten Gynther Eriksens historiske samling, samt mange, mange flere fra alle de nordiske lande, alt kommer op på bloggen, efterhånden som det er klar, heldigvis har jeg en del liggende, som blot skal pudses af og gøres færdig. Giv tid, giv tid!

På gensyn— på gensyn (Lene og Lise).