(C) for billeder Barbara F. Clemmensen og for tekst Lene Byfoged.
Mit ikke særlig skarpe billede af dukkehovedet.
Under en ferie på Bornholm i sidste uge, besøgte vi Bornholms Kulturhistoriske Museum (artikel fra selve besøget kommer senere). Her så jeg i legetøjsafdelingen et spændende dukkehoved, som jeg syntes mindede en del om dukkerne fra Den Kongelige Porcelænsfabrik.
Da vi kom hjem kontaktede jeg museet og har fået den mest fantastiske hjælp. Registrator Barbara F. Clemmensen, har taget dukkehovedet ud af skabet og taget de dejlige billeder, så vi kan se det uden genskin fra glasset og jeg har fået tilsendt det materiale de har vedrørende hovedet. En dejlig oplevelse.
Jeg blev nysgerrig og googlede terracottedrejer Jørgen Andreas Rasch, som ifølge beskrivelsen ved hovedet, havde lavet dukkehovedet. Jørgen Andreas Rasch blev født i 1837 i Rønne og døde i 1877 i Rønne. Mellem 1868 og 1871 boede han på to forskellige adresser på Frederiksberg. Ifølge museet er det dog ikke helt sikkert, at det er ham der har lavet det.
Og hvorfor er det interessant? Jo for i de år kan han jo sagtens have arbejdet på Den Kongelige Porcelænsfabrik, der lå på Frederiksberg og her fået inspiration til, at lave sin egen udgave af deres dukker. Måske har han haft tilgang til en form og så selv sat sit eget præg eller han har modelleret den selv. Det er ikke til at finde ud af på nuværende tidspunkt.
Dukkehovedet er lavet af gul bornholmsk fajance og virker derfor lidt groft, men det er et meget smukt hoved. Det måler 9 cm. i højden. Jørgen Andreas søn, skriver til til Bornholms Museum i 1983, at han formoder det er lavet i Rønne. Som det ses har det tre “syhuller” på hver side af skjoldet, lige som dem fra den Kongelige Porcelænsfabrik.
Om der har været en dukkeproduktion på Bornholm, kan museet ikke svare på, men de har nogle potteskår fra et dukkehoved, også af gul bornholmsk fajance.
Det smukke hoved, det er tydeligt at det er et grovere materiale end den bisque, de Kongelige dukker er lavet af.Den smukt modellerede knude i nakken.Her kan man se hvor smukt det modellerede hår, er malet så det fortsætter ned ad nakken.Det smukke hår.Mærkningen i hovedet er museets registreringsnummer og har intet med hovedets oprindelse ar gøre.
Et kæmpestort tak til Barbara F. Clemmensen og Bornholms Kulturhistoriske Museum, det har været en fornøjelse.
Skulle der være nogen, der har oplysninger der kan hjælpe os yderligere, modtager både museet og vi meget gerne yderligere oplysninger.
Disse søde plasticdukker kender de fleste sikkert, dukkerne blev fremstillet i Danmark fra 1953 til 1958 af Gravenhorst Plastic på Sjælland.
Alle perledukkerne har et ovalt mærke i nakken, hvor der står:
P E R L E foroven og D U K K E N forneden.
33 cm høj negerdukke, hvorf du på hendes ryg kan se Perledukkemærket!
Dukkerne fremstilledes i flere størrelser: 20 cm, 21 cm, 29 cm, samt 33 cm. Alle Perledukkerne blev produceret med fastsiddende øjne og to hvide fortænder i overmunden, og de havde alle drejeligt hoved, og drejelige arme og ben. De ”store” pigedukker på 33 cm har desuden drejelige håndled.. Håret er modelleret, hos nogle af dem er håret malet lysebrunt eller sort, hos andre umalet.
Dukken på 20 cm er en babydukke, dvs. med bøjede ben, mens den på 21 cm har lige ben. Den 21. m høje dukke fremstilledes desuden som negerdukke med modelleret afrohår.
Også den 29 cm høje dukke var en babydukke, der fremstilledes både som hvid og som neger.
Alle dukkerne på 20, 21 og 29 cm var som de fleste dukker på den tid beregnet til at være både pige– og drengedukker.
De STORE dukker på 33 cm er typiske pigedukker med lige ben, den hvide pige med blå, den sorte pige med brune øjne. Og som nævnt foroven har disse dukker drejelige håndled.
Disse to smukke og velklædte piger på 33 cm tilhører Christina Wybrandt, Havnsø Mølle! Som du vil se, er dukkerne særdeles velbevarede!Herover foto en 33 cm høj Perle-pigedukke —solgt via et hollandsk firma. Læg mærke til halskæden af hvide plasticperler
Dukkeflokken her er fra Tove Laursens store samling. Tove samler fortrinsvis på negerdukker, men har også de mere almindelige hvide dukker i sin samling.De 2 hvide dukker er nærbillede af Tove Laursens dukker på fotoet af dukkeflokken. Her ses tydeligt de indsatte blå øjne på den 29 cm høje baby og pigedukken på 33 cm. Som nævnt tilhører disse dukker alle Tove Laursen!
Anna-Maria Nielsen, der har samlet alle Perledukkerne, oplyser i sin oversigt, at der i ugebladet ”Flittige Hænder” (nu Hendes Verden) oktober 1964 blev bragt strikkeopskrifter til dukketøj bestående af nederdel, bluse, trusser, frakke og sko; dette tøj passer perfekt til de 33 cm høje dukker. Jeg regner med at få fat i opskriften og tilladelse til at bringe den, hvad vi alle glæder os til!
Det glæder os altid meget, når læserne viser os deres fund, og det var ret overraskende at se disse fire småpiger, Jul.A.Mariedukker, som Inge Marri Pedersen har fundet.
Denne lille pige er iført Original Jul.A.Marie-kjole!
Ser I godt efter og sammenligner med de reklamegengivelser, vi har vist i tidigere artikler om disse dukker, ser det ud til, at dukken med kjolen på billedet er iført Jul A. dukkernes originale blåternede kjole, den har jeg aldrig set før, idet dukkerne som oftest findes iført Ønskedukke-kjoler, som passer dem perfekt. På reklamebillederne har dukkerne desuden en kyse, måske en eller anden en dag finder en dukke, der er iført både original kyse og kjole, hvem ved?
Inge Marri fortæller, at ikke alle fire fund er perfekte, desværre mangler pigen med de røde sko det ene ben, og lad os håbe, det vil lykkes at finde det manglende, selv om det kan være svært… en af dem er lidt skrammet og har bule på næsen. Ja, desværre er disse dukker fremstillet i en meget tynd celluloidkvalitet, hvorfor mange af dem kan være bulede og skrammede….
De lige hjemkomne fire dukker! (her kan I desuden se, at der hører bukser til den ternede kjole!)
På fotoet med alle fire dukker vil du se, at der på maven af den lyshårede pige er indridset navn…
Er det ikke bare dejligt at lov til at kigge med!
Vi siger tusind tak til Inge Marri Pedersen!
Og, kære læsere, vi er som altid glade og taknemmelige for at få del i jeres dukker og andre fund!
Fra vor trofaste læser og samler Lilian Skov, som I sikkert alle bedst kender som Dukke-Lise-samler og – entusiast, modtog jeg i dag dette om de kære Jul-A. Marie-småpiger:
Lilian roser vor BLOG og fortæller, at hun hver dag går ind på den for at se, om der er nyheder. Samtidig blev hun rigtig glad for artiklen om Jul-A. Marie dukkerne, idet hun selv er ejer af to af slagsen.
Lilian er så heldig, at hun er ejer af både en med brunt og en med lyst pagehår. Dukken med det lyse pagehår ser man ikke ret ofte. Pigerne ses her i yndige hjemmestrikkede lyserøde kjoler (strikket af Anna-Lise, en af Lilians veninder). Begge dukkerne er lige som de to i den tidligere artikel mærket med ”Køgetrekanten”. Som tidligere nævnt var der røde malede sløjfer på skoene uanset grundfarve.
Samtidig sendte Lilian nogle annoncer/reklamer fra Jul-A. Mariekiks. De annoncer kan jeg ikke huske at have set før, så dem skal vi da alle se her !
Her poserer så pigerne foran kiksfabrikkens annoncer !
Tusind tak til Lilian og god læselyst til jer alle…..
Hvor er der mange samlere af celluloiddukker, og de dejlige danske Køge-Dukker er særligt eftertragtede, men kan heldigvis stadig erhverves til overkommelige priser.
Den sødeste af dem har for mig altid været den lille dukkepige, som i 1952 blev lanceret af kiksfabrikken Jul.-A. Jørgensen.
Mine to Jul-A. Marie-dukker !
Da kiksfabrikken Jensen & Møller i sin tid (allerede i 1940) introducerede Store og Lille Marie og senere Sorte Marie, blev disse påklædningsdukker en stor succes og et samleobjekt for alle piger. For at give Jensen & Møller konkurrence fik Kiksfabrikken Jul-A. Jørgensen den idé at få fremstillet en lille celluloiddukke, en Mariehønering i sølv, samt at stifte en klub, som averteredes som ”alle dukkeglade pigers forening”.
Annonce med klubkupon!
For at blive medlem af klubben skulle man udfylde kuponen i firmaets annonce, hvorefter man blev optaget og deltog i lodtrækningen om Jul-A. Marie-dukkerne. Ville man have den smukke sølvring, kunne man vedlægge kr. 1,50 i frimærker (Dette sidste var ganske frivilligt), og man fik således tilsendt ringen. Desværre har jeg ikke min ring mere. Medlemsbladet var indlagt i kikspakkerne, hvor der var konkurrencer, idet der bl.a. blev udloddet 200 af de søde Jul-A. Marie-dukker.
Den lille dukke blev som nævnt fremstillet hos J. Kofods Fabrikker i Køge, populært kaldet Køgedukkefabrikken, og dukken er mærket øverst på ryggen med den kendte ”Køgetrekant”.
Sød og buttet, som en lille pige skal være!En populær annonce!
Dukken er en kær og velskabt lille pige, der måler 15,2 cm. Hun er af celluloid, men desværre fremstillet i en ret tynd kvalitet, således at ikke ret mange dukker har overlevet i hel stand. Hun er buttet, har bevægelige arme og ben, modelleret, mørkt pagehår, malede blå øjne, næseprikker og den sødeste lille røde mund.
Sko og strømper er ligeledes påmalet, og der fandtes forskellige udgaver af sko og strømper, begge altid i samme farve: hvide, blå, røde, gule og sorte, og alle med påmalede røde sløjfer.
Selv lykkedes det mig at erhverve to af dukkerne— den ene ser mere solbrændt end den anden. De var ikke iført originalt tøj (kjole og kyse som vist i annoncerne), men ”ønskedukketøj”. Den ene har hvide, den anden blå sko.
Mærket er den kendte ”Køgetrekant”!
Dukkerne nævnes i øvrigt i Pauline Luckeys bog ”Dolls in Denmark – Then and Now” som dukkehusdukker, sikkert på grund af størrelsen. Også på Lonas Møllers hjemmesider www.lonas-nostalgi.dk under danske dukker er der fotos af et par af dem. De bæres på armen af en større celluloiddukke og er med som dukketilbehør. (Jeg skrev om denne dukke i Nordisk Dukketidende allerede i nr. 5/februar 1998 og senere i nr. 61/marts 2012—hvorfor nogle af jer sikkert har læst det meste af dette tidligere)!
Som du ser af mine fotos er pigen i den sorte kjole forrest mere solbrændt end hende på bænken.
For nogen tid siden skrev jeg om Køge-dukkerne, men fik ikke billedet af min egen lille, typiske 50er-dukke med, som jeg da synes, I lige skal se.
Pigen er ca. 22 cm høj og mærket med den typiske Køge-trekant— Hun har fast hoved med brunt malet hår og malede blå øjne — bevægelige arme og ben —sådan en dukke har de fleste Køgedukke-samlere helt sikkert. Min er et levn fra den tid, hvor jeg som ung var med i en pigeklub, hvor vi hvert år strikkede og syede dukketøj til disse dukker, som blev udloddet på den årlige basar— desværre har jeg ikke hendes originale og af mig strikkede tøj, men her ses hun iført en nyere dukkekjole, som jeg havde liggende.
Disse dukker husker vi sikkert alle, mon ikke de fleste har ejet en JEMA-baby eller pigedukke! Min JEMA-dukke var ca. 50 cm lang med hoved, arme og ben af kompomasse og en slidt stofkrop, det sarteste ved sådan en dukke. Håret var modelleret med en brun krølle i panden, han havde malede blå øjne og lukket mund.
JEMA stod for J.E. Møller-Andersen, som fabrikerede dukkerne, først i sin fabrik på Kildebrøndevej i Brønshøj og senere i Glostrup .
Fabrikanten havde sans for reklame, da han i 1951 udsendte sin pressemeddelelse med nogenlunde denne ordlyd: (den oprindelige annonce er skrevet i gammel retskrivning med dobbelt-a for å og alle substantiver med stort begyndelsesbogstav)
”Mønster-Dukkefabrik i Glostrup: Fabrikken JEMA i nye omgivelser.
For nogle måneder siden erhvervede fabrikken JEMA v/E. Møller-Andersen et større fabrikskompleks i Glostrup, idet udviklingen på Kildebrøndevej i Brønshøj for længst havde sprængt alle rammer.
Installation og montering af de nye lokaler er nu tilendebragt, og ved en præsentation forleden dag viste det sig, at man her står over for en Mønster-Dukkefabrik, hvor alle tekniske og forskriftsmæssige krav er opfyldt på den mest fuldkomne måde. Såvel centralvarme– som afkølingsanlæg er installeret gruppevis, så behandlingen af dukker på forskellige stadier ikke er afhængig af hinanden.
Sprøjteanlægget er indrettet efter fabrikstilsynets krav, og det fremhæves, at der ikke findes en eneste lyskontakt eller andet i lokalet, hvorfor antændelse af de meget brandfarlige cellulosedampe ikke kan forekomme ved eventuelle gnister eller kortslutninger i de elektriske installationer. Sprøjtestativerne er indstillet i forskellige højder, arbejdsborde og beholdere er på hjul, således at transporten foregår uhindret hen over stueetagens ca. 230 m2 gulvflade.
Fabrikken har gode personalefaciliteter, idet der indendørs er lyst og indbydende, og udenfor terrasse og have, således at de mange ansatte på sommerdage kan nyde frokostpausen udendørs.
Nye modeller og systemer er under udarbejdelse, og snart vil dukkerne være forsynet med indpresset Jema-mærke i både hoved, arme og ben. Det er kun ca. 1 år siden, at E. Møller-Andersen startede egen engrosafdeling, så man må sige, at det opnåede resultat er beundringsværdigt og et nyt og talende bevis på dansk dukkefabrikations nu fine position. (st.)”
Ja, det kan man da kalde et godt arbejdsmiljø, — desværre har jeg ingen oplysninger om, hvor længe Jema-fabrikken eksisterede, og mine Jema-dukker har jeg ikke mere. Dukkehovederne her har jeg tegnet for at give jer et indtryk af dukkerne. . Det ville være rigtig godt, dersom I kunne sende os fotos af jeres Jema-dukker. Den sorthvide illustration modtog Nordisk Dukketidende fra Birte Rasmussen, der var kommet i besiddelse af de originale, gamle JEMA-forme. På Birtes foto ses en af formene, færdigstøbte hoveder og hendes dejlige Jema-dukker. En stor tak til Birte. (kilde: Lise Clasen Research).
I det sidste nyhedsbrev fra Antique Dolls Collector var der en beretning om den amerikanske dukkesamler Kathy Turners dukker og der var her et dejligt billede af et dukkehoved , som jeg i første omgang troede var tekstet forkert, da der stod det var et hoved fra Bing & Grøndahl. Jeg syntes umiddelbart det lignede en af dukkerne fra Den Kongelige Porcelænsfabrik.
Jeg undersøgte sagen nærmere og da jeg googlede på det, fandt jeg endnu et dukkehoved, også fra Bing og Grøndahl. Jeg undersøgte videre og fandt ud af, at i 2010 overdrog Royal Copenhagen (der jo som bekendt er slået sammen med Bing & Grøndahl) hele deres museumssamling til Keramikmuseet i Middelfart. Jeg kontaktede museet, der fortalte at de havde disse tidlige dukker fra Bing & Grøndahl, men de var endnu ikke pakket ud og katalogiseret. Hvornår de vil blive det, vides ikke på nuværende tidspunkt.
B & G hovedet fra Danam Antik (c),
Disse dukker er lavet på ca. samme tidspunkt som dem fra Den Kongelige Porcelænsfabrik, som det jo hed dengang.
Kathy Turner har været så sød og hjælpsom og sendt mig disse billeder af et umalet hoved.
(c) Kathy Turner.(c) Kathy Turner.
(c) Kathy Turner.(c) Kathy Turner.
(c) Kathy Turner.(c) Kathy Turner.
Hovedet er ca. 9 cm højt og ca. 7.5 cm bredt.
Thank you very much Kathy, it´s very kind of you!
Skulle der være nogen der har yderligere oplysninger, er I meget velkomne til at delagtiggøre os i disse.
Jeg har efterfølgende med stor tak modtaget disse oplysninger om Bing & Grøndahls fabrik og de tidlige dukker fra Kirsten Johansen. Det er ikke helt klart, hvornår Den Kgl. begyndte og sluttede med at fremstille dukker, men fabrikken blev grundlagt langt tidligere end B&G, nemlig i 1775, hvor B&G først blev grundlagt 1853. Den blå mærkning med KUN B&G brugte fabrikken mellem 1853 og 1894. Er sikker på at Den Kgl. kom først med deres dukker, men B&G har sikkert fremstillet deres dukker kort efter grundlæggelsen af fabrikken. Når vi tidsmæssigt frem til 1860erne, så er i hvert fald damehovedet, med knolden I nakken HÅBLØST forældet modemæssigt, hvorimod pigehovedet, med slangekrølle-frisure var en gængs frisure for små piger i mange år, fra 1840erne helt frem til ca.1865. Der findes så vidt jeg ved ingen optegnelser om fremstilling af dukker hverken fra Den Kgl. eller fra B&G i dansk porcelænslitteratur. Tusinde tak Kirsten!
Og lad os ganske kort starte med lidt historie: Den kongelige porcelænsfabrik blev etableret allerede i 1775 i en tidligere post– og gæstgivergård i Købmagergade, København under protektion af enkedronning Juliane Marie og har siden kunnet genkendes på sit karakteristiske logo med tre bølger, som symboliserer Danmarks tre store indre farvande: Øresund, Storebælt og Lillebælt. Grundlæggeren var apoteker Frantz Heinrich Müller, som erhvervede monopol på at drive fabrikken i 50 år. I 1868 kom den på private hænder, og i 1882 blev den overtaget af den successfulde fajancefabrik Aluminia på Christianshavn ved Philip Schou. Kort tid efter Aluminias overtagelse, flyttede man fabrikken til en moderne bygning beliggende på Aluminias arealer på Frederiksberg, nærmere betegnet på hjørnet af Smallegade og Søndre Fasanvej. Bygningerne, som stadig findes, blev tegnet af Valdemar Ingemann.
Philip Schou ansatte i 1884 den dygtige arkitekt Arnold Krog som kunstnerisk leder, og med ham gik fabrikken ind i en kunstnerisk glansperiode, idet ”De kongelige Produkter” vakte stor opsigt på verdensudstillingerne, således vandt Krogs værker Grand Prix på Verdensudstillingen i Paris 1889.
Dog blev rollerne byttet om ca. 100 år senere, idet porcelænsfabrikien i 1969 lukkede Aluminia og satte fajanceproduktionen ned på et meget lavt blus. Den kongelige Porcelænsfabrik købte i 1972 Georg Jensen, fusionerede i 1985 med Holmegaard Glasværk og skiftede navn til Royal Copenhagen, som i 1987 som bekendt fusionerede med Danmarks anden store porcelænsfabrik Bing & Grøndahl.
Margot Siesbye Amalie!
Dukkehovedet Amalie og to andre hoveder blev i 1978 lavet som replika, idet du bl.a. i butikken på Strøget i København kunne købe disse hoveder (forfatteren købte sine så sent som i 1992). De nævnte replika var Amalie på 14 cm, en pige med brunt hår på 9,6 cm, samt et drengehoved med lysere hår i samme størrelse. Der kunne også købes mønstre til dukkekroppene.
Amalie fra Legolandsamlingerne, samt nærbillede af hovedet!
Amalie har indridset ”A”// og de tre blå bølgelinjer, brun ”ggs/blue ”DENMARK//11”. Billedet af Amalie her er af Margot Siebyes dukke. Jeg fik i sin tid under et besøg hos hende tilladelse til at benytte dette foto. Margot Siesbys dejlige dukker blev desværre bortauktioneret i England efter hendes død.
Vi, der har besøgt museet, har heldigvis stadig minderne.
På LEGOLAND-Museet fandtes et andet smukt eksemplar af Amalie (hun blev sammen med hele Legolands dukkesamling bortauktioneret i USA i maj 2006). På nærbilledet kan du se dukkens smukkle, modellerede brune hår. Hun har porcelænsarme til albuen og porcelænsben med bare fødder til op over knæet. Hun er iført undertøj, blå kjole og forklæde samt broderet sjal. (Alle dukkefotos vedrørende auktionen bringes med tilladelse).
En anden elegant dukke med en smuk garderobe —ca. 1845—, fra Den kongelige Porcelænsfabrik kom ligeledes under hammeren i maj 2006. Denne dukke er 30 cm høj med modelleret hår i kortklippet drengefrisure, modellerede ører, malede blå øjne og ansigtstræk. Dukken er tidligere beskrevet i 1993 af Kirsten Stadelhofer (museumsleder i Legoland) i Ciesliks Puppenmagazin. Den righoldige garderobe består foruden af det her viste af mere undertøj, forklæder og andet tilbehør.
Den 30 cm høje elegante pige med sin smukke garderobe!
To smukke piger, den ”Lyseblå” er 28 cm høj og den ”Rosa” 36 cm!
Også de to dukker i lyseblåt og i rosa fra Den kongelige Porcelænsfabrik tilhørte Legolands Museum. Pigen i lyseblåt er 28 cm høj, har smilehuller, blå øjne, modelleret korthårsfrisure, arme og ben af porcelæn som Amalies, og både pigen i lyseblåt og pigen i den rosa kjole har Kirsten Stadelhofer beskrevet i tidligere numre af Ciesliks Puppenmagazin. Den smukke pige i rosa er 36 cm høj (fra ca. 1845), hendes hår er modelleret i ”løkker” eller krøller bagpå. I Estrid Faurholts samling hed hun Signe og var den finest påklædte dukke, Estrid Faurholt ejede.
En statelig dukke på hele 61 cm menes at være fra ca. 1840 og stammer også fra Legoland-samlingerne. Hendes ansigt er ovalt og smalt, og hendes hår er modelleret i frisure over ørerne, hun har blå øjne og lukket mund, arme og ben af træ til albue og knæ. Hendes påklædning kunne være en folkedragt med bluse, nederdel og forklæde.
Den store 61 cm høje dukke iført en slags folkedragt!
Et højdepunkt blandt dukkerne på auktionen over Legolandsamlingerne var Louise Moltke med sin helt fantastisk smukke garderobe. Louise Moltke tilskrives Den kongelige Porcelænsfabrik; hun er 46 cm høj og har modelleret hår, som sidder ”løst” ved ørerne og i en krøllet knold på hovedet, også hun har træarme og -ben til albue og knæ.
Synd og skam at de dejlige skulderhoveddukker fra Den komgelige Porcelænsfabrik ikke forblev i Danmark, især da nogle af dem var unikke eksemplarer. Anne Friis har skrevet en kronik om dukkerene fra Den kongelige Porcelænsfabrik, ligesom hun har gjort os opmærksom på de danske museer, der er i besiddelse af dukker fra Den kongelige Porcelænsfabrik (se vor museumsliste).
Så smukt sidder Louise Moltkes hår!
Louise Moltkes overdådige garderobe!
Kilder: Lise Clasen Research, Ciesliks Puppenmagazin, Margot Siesbye, samt kataloger
God læselyst, og skulle I have lyst til at komme med supplerende oplysninger om De kongelige dukker, glæder vi os til at høre fra jer!
Og selvfølgelig skal I også se Lenes dejlige Kongelige dukker i smukt, håndsyet tøj!
