(tekst og fotos: Sigi Ulbrich www.tortula.de © – oversættelse: Lise Brastrup Clasen © og layout Lene Byfoged ©)
Her kommer så Sigis fortsatte beretning om Helga og Rosi, nærmere betegnet
Seiffner Spielzeug – Bauernmöbel für Puppenkinder: 2.del
Legetøj fra Seiffner – bondemøbler til dukkebørn
Mon ikke I lige som vi har længtes efter fortsættelsen om Helga og Rosi? Vi takker Sigi mange gange for endnu en interessant beretning.
Det går ikke altid som forventet !!!!
Jeg var rigtig lykkelig over at have indrettet den lille æske til Helga og Rosi, men ofte gør en ting sig selvstændig, og denne lille stue var netop sådan en ting.
Ja, i begyndelsen var der bare postkortet og de to skabe. Så kom vuggen til, og via mailkorrespondancen med Lise opstod ønsket om et ur og selvfølgelig en sofagruppe.
En dag spurgte min mand mig, hvor Helga mon skulle sove. Hovsa, det havde jeg slet ikke tænkt over. Da jeg så en lille seng, som i størrelse og ”udførelse” passede godt til de andre møbler, købte jeg den. Helga fik sengetøj med blå roser— de ”ægte” roser i den farve, bryder jeg mig slet ikke om —men her passede den rigtig fint. Sengen udløste dog den konsekvens, at papæsken nu blev for lille. Til alt held havde jeg stadig to nye tomme kabinetter, som jeg forudseende engang havde købt. Ja, det var virkelig godt, Helga og Rosi kunne nu flytte ind i det ene.
Mens jeg gik og frydede mig ved tanken, kom der en lille pakke fra Danmark. Lise Clasen forærede mig dette blå dagligstuemøblement. Størrelse er virkelig ideel —og sættet er i ganske simpel forarbejdning, øjensynligt, som Lise mente, fængselsarbejde fra Danmark. Så hurtigt kan det altså gå, og den lille bolig på et værelse blev nu til en ”Todækker” – til alt held kunne jeg stille de to kabinetter oven på hinanden —de har samme bredde, men ikke helt samme dybde. Øverste etage måtte rykkes lidt tilbage —nå ja, det kunne Helga godt leve med — og også jeg!
Boligen skulle tapetseres, og selvfølgelig med rosenmønster. Jeg havde allerede før kreeret et rosentapet til Hitty-Rose.
Mønstret var selvfølgelig alt for stort, men det var meget nemt at formindske det, og også i miniformat så det virkelig smukt ud. Det gav dagligstuen en meget hyggelig og hjemlig karakter. Til soveværelset valgte jeg et enkelt tapet i samme nuance. Pyntekanten bibeholdt jeg.
Passende til flytningen ankom uret fra vennerne i Missouri— bygget efter foto og mål fra Lise Clasen. Steve har bygget det, og Sherri har malet det. Og skulle I spørge jer selv, hvordan Sherri har kunnet male de små, hvide prikker så regelmæssigt —ja, så har hun lavet et stempel af en lille rundholt og dyppet det i malingen. Jeg vidste ikke, at man gjorde sådan, og mine prikker har aldrig været regelmæssige, men for fremtiden kan jeg nu gøre det rigtigt.
I november 2018 var vi i Seiffen, og her købte jeg de små originale Seiffner-loftslamper. En af dem kom op i Helgas dagligstue, hvor den giver den helt rigtige belysning —i hvert fald efter at Gerhard havde tilsluttet den. Den hænger lidt skævt – nå, ja, Helga er ikke så sart, og mig generer det ikke. Da træsæderne i sofaen og i lænestolen er lidt hårde til Helgas lille numse, har jeg syet puder. Stoffet er lidt lyst og sart til siddepuder, men jeg havde ikke andet, som ville passe rent farvemæssigt – altså må Helga passe godt på, således at de forbliver rene i lang tid.
Når man ser nøje på det, er bordet selvfølgelig ulideligt ”vindskævt”. Jeg vovede ikke at skille det ad for at rette det op etc. Postombæringen i USA lider meget under pandemien fra Tyskland, og er meget, meget langsom. Det varer månedsvis, før en pakke fra mig lander hos vennerne i Missouri, derfor giver jeg afkald på at bede Steve om restaurering
Jeg lagde ganske enkelt en lille kile – skåret ud af kork – under foden, selvfølgelig lidt sjusket, men det kan jeg altid ændre senere.
Beaglen – jeg regner i hvert fald med, at den lille hund er af den race – har vi ligeledes medbragt fra Seiffen. Kaffe– hhv. espressokanden og ”sølvkopperne” er materialer til smykkefremstilling – her kan man finde uendeligt mange småting, som passer fantastisk til vore dukkestuer. Blåbærtærten, franskbrødet og kringlerne er af FIMO. Den tykke bog er fra Minimundus-serien og derfor ikke nogen virkelig ”bog til at læse i”. Det flotte, smukt syede patchworktæppe har min veninde Steffie foræret mig.
Det lille vejrhus er en knap, men jeg har da også set vejrhuse fra Erzgebirge. De er naturligvis meget smukkere, men dette her er også godt. Uret fandt også en plads, og da den unge familie nu virkeligt skal ønskes alt mulig lykke her i Verden, er der en lykkebringende mariehøne (en såkaldt lykkebille) på væggen.— ”så er man på den sikre side”!
Den lille boghylde kommer fra Albert Holzners værksted – I kender sikkert websiden fra Miniwelt Holzner – her kan samlere finde masser af småting til dukkestuer og –butikker, alt sammen udført med kærlig hånd af ægteparret Holzner. Søhesten er fra materialer til smykkefremstilling, den lå stadig i min ”restekasse”. Dens bror har jeg tilvirket til mit strandhus. Lampen stod tidligere i min sættekasse. Den virker ikke. Rosenbuketten er fra Asien, blomsterne blev sat ned i vasen —de er vidunderligt smukke. Noget specielt er de to platter med kattene, jeg har for år tilbage fået dem påtrykt i England. Bøgerne er fra Minimundus-kollektionen. Bogstøtterne havde jeg i min kasse, det er figurer fra Erzgebirge. Nu har jeg udnævnt dem til bogstøtter – her passer de rigtig godt ind.
Dagligstuen synes jeg vældig godt om, den er indbydende og står som rammen af et virkelig hyggeligt hjem til den unge mor, og her er meget plads til miniaturer og nips.
I soveværelset blev der foruden de allerede kendte møbler— klædeskab, vugge, seng— plads til en lille taburet og et toiletbord med stol. Rosi elsker at sidde på det broderede tæppe og lege med sine byggeklodser – de kommer fra Asien, og hendes små heste kommer fra Erzgebirge. Musefælden fungerer ikke. Helga er dyreven. Fælden skal blot minde musene om ikke at være for frække.
På taburetten står en ”puslekurv”, endda med rangle og bamse. Glas-sutteflasken er fra Lauscha, den er fra 40erne. Jeg antager, at Helga har drukket af den, dengang hun var på Rosis alder.
Toiletgarnituret med spejl, kam, børste og føntørrer er fra materialer til smykkefremstilling og skaber et naturligt miljø i soveværelset. De smukke lysestager er af porcelæn. Den lille sprællemand er lavet af træperler.
På en lille hjørnehylde over sengen står en madonna pyntet med blomster. Ved siden af hænger et lille kort og fotos af Helgas forældre – begge i rammer af støbt bronze. Også den store ramme er af bronze og viser et billede af bedsteforældrenes bondegård.
På den venstre væg hænger en helt speciel miniature. En sættekase fra Erzgebirge. Den stammer fra en meget sjælden tændstikæske (selvfølgelig fra Seiffen) og er så at sige meget værdifuld for mig. Jeg elsker miniaturerne fra Erzgebirge, jeg elsker tændstikæskerne, og jeg er glad for at se denne særlige pyntegenstand i denne dukkestue.
I hvert af værelserne hænger i loftet et lille LED-lys. Det giver minimalt lys, dog hænger også Seiffner-lampen i dagligstuen, som giver en særlig atmosfære. Lykkelige Helga, at hun har fået sådan et smukt hjem.
Jeg siger tak til Lise for den gode oversættelse og til Lene for den fine layout af tekst og billeder.
Med hilsner fra Sigi Ulbrich fra webTeam www.tortula.de – Tortula und ihre kleine Puppenkommode (Tortula og hendes lille dukkekommode)
K æ r e L æ s e r e
Som altid har det været en fornøjelse at læse endnu en af Sigis
levende og inspirerende beskrivelser fra hendes samling, og
Vi ønsker jer alle GOD LÆSELYST— Lene og Lise