Dukkemageren Inge Harck

Hermed Inge Harcks beretning om at skabe dukker:

(Tekst og fotos Inge Harck © – oversættelse Lise Brastrup Clasen © og layout Lene Byfoged ©)

Min hjemstavn befinder sig i Det høje Nord i Slesvig-Holsten ved
Flensborg Fjord ikke langt fra den danske grænse

Her bor jeg og realiserer med stor glæde mine ideer inden for dukkeverdenens enorme område.

Jeg skaber ikke blot kunstnerdukker af de mange forskellige materialer, der findes, men har i årenes løb skabt miniaturer, kollager, figurer og halvrelieffer.

Det hele begyndte for over 30 år siden med at skabe stofdukker. Her blev jeg inspireret af et mønster til stofdukker, som jeg helt tilfældigvis faldt over. Da jeg var gået i gang, fandt jeg ud af, at man kunne overvinde mange hurdler med fantasi og evnen til at improvisere. Da der dengang næppe fandtes dukkestoffer på markedet, tilskar jeg mønstre af sengelinned, som jeg selv havde indfarvet, og så gik jeg i gang med at sy den første dukke. Og det blev til mange forskellige, som jeg næsten alle forærede væk.

Dog varede det ikke længe, før jeg søgte efter nye udfordringer: en pakke med Fimo modellermasse og en bog med vejledninger blev mit første skridt til at skabe håndmodellerede dukker. Kort tid efter deltog jeg i et kursus med fremstilling af porcelænsdukker, dvs. et kursus, hvor man lærte at fremstille kopier af antikke porcelænsdukker, og her lærte jeg frem for alt at arbejde med porcelænsler. Herfra var der ikke lang vej til at anvende Plastilin, et ikke-hærdende modellermateriale. Nu modellerede jeg hoveder, arme og ben. Jeg byggede nu også gipsforme, og når formene efter 14 dage var tørret, hældte jeg den flydende modellermasse i. Også en brændeovn havde i mellemtiden fundet vej til mit lille værksted i husets kælder.

I mellemtiden var begge mine børn blevet flyvefærdige, og således var der nu blevet masser af plads til min yndlingsbeskæftigelse.

I denne lille oase i vort hjem kreerer jeg nu mine håndlavede store og små skabninger. Når man vil skabe en porcelænsdukke, starter man med at modellere hoved, skulderplade, arme og ben i Plastilin, og som nævnt bygger man derefter en gipsform, hvilket kræver kræfter og anstrengelse, og den del af processen hører således ikke til min yndlingsbeskæftigelse.
Formen skal tørre i 14 dage, hvorefter den kan ihældes det flydende porcelæn, og allerede efter ca. 10 minutter, hældes den flydende masse tilbage igen, således opstår der en væg i formen og det støbte objekt bliver hult….. Nu har man således det halvforarbejdede emne, som skal bearbejdes i læderhård tilstand.
Det halvforarbejdede emne brændes da ved 760° og kan således i våd tilstand forarbejdes: Øjnene skæres ud, og alt skal derefter slibes meget jævnt og glat, denne proces tager mindst en uge.
Herefter følger den hårde brænding ved 1.230°, ved bemaling er det desuden nødvendigt med nogle brændinger ved 700°.

Jeg arbejder desuden gerne med Cernit og Modelene, da disse materialer

gør det muligt at give objekterne specielle udtryk og en særlig karakter, f.eks. hvis figurern skal se ældre ud. Ved denne fremstillingsproces bliver resultatet altid et unikat.

Rigtig mange af mine objekter er opstået på denne måde, f.eks,. har jeg skabt dukker af alle mine fem børnebørn, de tre af porcelæn, og de to af modellermasse, samt fremstillet mange andre dukker, så som børn, babyer, unge menensker, voksne, eventyr- og fantasidukker.

Flere arbejder:
Kroppe til porcelænsdukker—Modelenedukker – skaber jeg ved individuelt håndarbejde, og meget ofte med et trådskelet inden i, således at dukken kan bevæge sig.

Jeg anvender overvejende, dersom det ikke påmales:
Mundblæste øjne fra Lauscha
Malet hår, ægte hår eller hår af mohair

Som afslutning klæder jeg dukken på i tøj, jeg selv har designet, strikket, hæklet og syet.

I løbet af den tid, hvor jeg har skabt dukker, har jeg haft mange enkeltudstillinger både her i Flensborg og i nabolandet Danmark, hvad aldrig har givet mig forhindringer, da jeg er vokset op som tosproget i grænselandet. Min seneste udstilling fandt sted i over fem måneder i 2018 på Museum Oldemorstoft. Jeg har gennem årene haft mindst 8-10 udstillinger på Museum Oldemorstoft i Padborg. For at sætte de hundrede dukker fra mit værksted sammen med antikt legetøj byggede jeg scener op i vitrinerne: Eventyr, winter, sommer, feriedage osv.

Også iå Haderslev Museum har jeg haft en lille udstilling med min selvportrætdukke Inge – På ferie hos plejeforældrene i Danmark.

Et specielt højdepunkt for mig var år 2000, hvor jeg skabte julefrimærker med billeder af nogle af mine værker.

Og så vil jeg da lige nævne de mange dukkekurser for børn og voksne, som jeg har afholdt i Danmark og i Flensborg.

Jeg har også deltaget i utallige dukkekonkurrencer, og i 1998 var jeg for første gang nomineret til deltagelse i konkurrencen om den højeste pris inden for dukkescenen:
Den internationale Max-Oscar-Arnold-Kunstpris inden for moderne dukkekunst, som finder sted i rammerne af en dukkefestival, som i mere end 20 år er blevet besøgt af over 20.000 interesserede, og som afholdes i Byen Neustadt Sonneberg, hovedbyen inden for legetøj og dukker.
Her kan man deltage i 12 kategorier, f.eks. babydukker, børnedukker, legedukker, temaarbejde, voksendukker etc.
Jeg er blevet nomineret helt fra begyndelsen og har således deltaget i 23 år, og det har altid været et stort højdepunkt for mig.
Desværre har denne konkurrence på grund af coronaen ikke kunnet afholdes de sidste to år, nu håber man selvfølgelig, at den til næste år igen kan finde sted.

I årene 2003 og 2016 modtog jeg den eftertragtede Max-Oscar-Arnold Kunstpris for moderne dukkekunst. I denne konkurrence er der deltagende kunstnere fra mindst 12 lande.

For fem år siden lejede jeg et Atelier i Kunstnerhuset: Holm35 Flensborg – vi er 12 kunstere i huset: kunstmalere, smykkedesignere osv.

Dukkekunsten er Livets Salt for mig.

Herunder flere af Inges håndmodellerede og fantasifuldt fremstillede værker..

Vi siger tak til Inge for din herlige og levende beretning og ønsker jer alle

G o d L æ s e l y s t !
(Lene og Lise)