En dejlig gave

Copyright for tekst og billeder: Lene Byfoged.

I april sidste år, fik jeg en sms, fra en legeveninde. “Vil du have dette hus?, Det skal hentes hurtigst muligt”. Jeg blev straks forelsket i det og sagde ja tak. Fik overtalt min mand, til at køre ud og hente det med samme. Men ak, det er stort og jeg tænkte, at det havde jeg ikke plads til. Men jeg tog det alligevel, med hjem.

Det er da et skønt hus. Her inden renoveringen.

Huset var i dårlig stand og renoveringen begyndte. Jeg ville ikke gøre det for pænt, ville gerne bevare det nogenlunde, som det var.

Huset før renoveringen.

Mens jeg renoverede huset, begyndte jeg at tænke over hvem, der skulle bo i huset. Det er en stor del af det for mig, på denne måde indretter jeg rummene, efter hvem der skal bo i dem. Jeg besluttede, at det skulle være det, man i dag kalder et senior bofællesskab.
Jeg fik fjernet de ødelagte vægge og sat nye i. Malede rummene i nogenlunde samme slags farver som det oprindelige, for at være lidt tro mod det. Så kom det sjove, at indrette rummene. Jeg har ikke taget hensyn til størrelsesforhold, nyt og gammelt. Undtagen barnebarnet, som er en gammel dukke, har jeg malet, monteret dukkerne og syet tøjet til dem.

De syntes selv de har fået det hyggeligt og nyder, når barnebarnet er på besøg.
Vinduet i karnappen, er konen glad for og hun nyder udsigten over byens tage, selv om hun stadigvæk savner udsigten over gårdens marker. I stedet for gardiner, har hun ladet en blomst klatre rundt om vinduet.
Et billede af slægtsgården, skulle der også være plads til ( er I klar over, hvor besværligt, det er, at få et billede i dag, af en gård, uden en trailer, bil eller andet, så man kan bruge det?).
Det kan godt blive for meget, når barnebarnet er på besøg, så er det godt, man kan lægge sig ind i soveværelset, og slappe af med en øl, en bog og dyrene.

Nederst tv. bor Obersten.

Grammofonpladerne købte jeg i Irland, via Etsy og coveret er nedkopieret fra gamle plader, set på nettet.
I dette hus er jeg ikke gået så meget op i størrelsesforholdet.


Oberstens bogskab havde en grim revne, den ordnede jeg ved, at jeg skar balsatræ så de passede på lågerne. Jeg fandt en serviet med med den franske lilje og limede den på og nu ligner det intarsia. Jeg syntes selv det blev godt.


Nederst th. bor der en lidt sippet gammeljomfru. Hun elsker at høre stille klassisk musik, imens hun broderer eller lægger tarotkort. Det giver tit og ofte gnidninger imellem, de to naboer.

Gammeljomfruens stue.
Som det ses, elsker hun at brodere.
Billedet på bordet, er min farfars gamle manchetknap. Jeg fik altid lov til, at rydde op i min farmors syæske, da jeg var barn, når jeg var på ferie hos hende og her fandt jeg den. Lykkelig var jeg, da jeg fik den med hjem og dejligt at den er i brug.
Her er hele huset. Desværre er jeg ikke så god til at tage billeder, men jeg tænker I kan se det alligevel.

Jeg håber I syntes det har været hyggeligt, at kigge ind i mit hus. Et nyt projekt er allerede på vej og det eneste jeg vil fortælle om det på forhånd er, at det er noget med engle.

Stor tak til den glade giver.

Lene

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.