Gammelt Legetøj – Nye Frimærker

  Det er ikke så tit, at der udsendes frimærker med legetøjsmotiver, men den 24. april i år udkom fra Færøerne to frimærker med legetøj fra dengang….. Billede1

 De to frimærker belyser gamle færøske barnelege og fortæller om kludedukken Troldtoppen og hjulet Hornkringlen.

Troldtoppen er udgivet på et frimærke af værdi 17 kr., og Maria Skylv fortæller bl.a. i sin bog ”Gamlar gøtur II ”(Gamle stier II) fra 1967 lidt om Troldtoppen:

 For omkring 80 år siden var det sjældent at se en lille pige lege med dukker. Flere piger ejede dog en dukke, hjemtaget fra udlandet af en Far, bror eller onkel. Sådan en dukke var ikke beregnet som legetøj. Dukken blev ofte stillet på en hylde i dagligstuen eller gemt væk i en kiste. Her stod eller lå den så, og når pigens Mor havde et ærinde på hylden eller i kisten, kom dukken ned og frem et øjeblik, således at pigen kunne holde om den.

(Sådan har det også været i nogle danske hjem: undertegnede har en veninde, der fortæller, at hun som barn havde en fin, gammel porcelænsdukke, et arvestykke, som hun kun måtte lege med om søndagen)!

Ikke alle havde dog sådan en fin dukke på hylden eller i kisten, idet enhver Mor kunne lave en kludedukke eller en Troldtop til sine børn. Sådan en Troldtop var som sagt lavet af klude, kroppen kunne f.eks. være af en gammel sammenrullet undertrøje, hovedet formede man og strammede en snor rundt om halsen. Et tøjstykke til arme blev rullet sammen og bundet fast om livet. En hvid klud dækkede hovedet, inden man strammede snoren om halsen, og somme tider blev der malet øjne og øjenbryn og måske næse på ansigtet med en sodet håndten. Rødt papir var udmærket til mund og kinder. Dukken kunne få et gammelt forklæde på som skørt, og vupti, Troldtoppen var færdig. Ben havde dukken ikke. Både små drenge og pigerne legede med Troldtoppen.

Også her vækker den slags dukker minder, idet min søster og jeg af en tante Billede2lærte at lave næsten samme slags dukker, men af papirservietter. Vi pyntede dem med bl.a. forklæde og tørklæde om hovedet og malede ansigtet med vore ”vikingefarver”, og selvfølgelig var de dukker, vi selv havde skabt, meget sjovere at lege med end købedukkerne. Som jeg plejer at sige: ”Din fantasi kender ingen grænser!”

 

Det andet frimærke har værdien 22 kr. med billedet af Hornkringlen, dvs. en hornring lavet af vædderlamshorn:

Marius Johannesen fortæller om Hornkringlen i sin bog ”Føroysk barnespøl”, Bókaforlagid Grønalid, 1979) bl.a.:Billede3

Når talen falder på vædderhorn eller vædderlamshorn, så var det meget almindeligt, at vi børn legede med hornkringler (en hornring lavet af vædderlamshorn). Stejlen blev slået ud af hornene, og så blev flere horn sat sammen, så de dannede en ring af fire, fem eller seks horn, og så fandt vi os en bakke, hvor vi kunne rulle hornkringlen. Det, det drejede sig om, var at have en hornkringle, som trillede mest lige og længst uden at falde til siden.

Nogle gange blev Hornkringlen mandsopdækket, mens den med stor fart trillede ned ad bakken. Bemandet med kæppe, drejede det sig om at slå så kraftigt til Hornkringlen, at den faldt til siden. Det var dog sin sag, for du måtte være på vagt, for at den ikke stødte ind i dig, for så kunne du komme til skade. Dette var mere en leg for de store drenge, idet de små holdt sig af vejen for disse farlige hornkringler og trillede vædderhorn i stedet for. Var det et smukt buet vædderhorn, kunne det trille lige så langt som nogen hornkringle, inden det faldt til siden.

Lise Clasen © med inspiration fra og henvisning til Posta Stamps/Færøerne/Nr. 23/februar 2015. —www.stamps.fo

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.