Historisk Dukkemuseum i Humlemagasinet

Copyright for tekst og billeder: Humlemagsinet

For flere år siden, besøgte vi Humlemagasinet og så blandt de mange fine og interessante udstillinger, også dukkemageren Kirsten Günther Eriksens, smukke og imponerede dukker. Så flotte og detaljeret til den mindste detalje. Jeg har fået tilladelse til at dele samlingen og fortællingen om Kirsten Günther Eriksen med jer.

Historisk dukkemuseum​

​I 2006 lykkedes det Humlemagasinet at komme i kontakt med kunsthåndværkeren Kirsten Günther Eriksen fra Kerteminde, der havde haft et museum med historiske dukker i 12 år i den gamle møllestub ved siden af Johannes Larsen Museet. Grundet sygdom ønskede Kirsten at sælge.

Desværre døde Kirsten, så det blev hendes mand Erik Eriksen, der solgte samlingen til Humlemagasinet, efter at det var lykkedes at skaffe de nødvendige midler fra fonde og private.

Humlemagasinet kunne herefter i 2007 åbne Historisk Dukkemuseum i de lokaler, der i 1977 var blevet ombygget til manufakturforretningen ”Butik Peder”. Lokalerne havde oprindeligt været anvendt til heste- og kostald.

H.C. Andersen og Jenny Lind

Den unikke samling på i alt 137 porcelænsdukker af royale og historiske personer var blevet skabt gennem mange år. Med historisk interesse var kunsthåndværker​Kirsten Gynther gået i gang med at studere berømtheder i Danmark, og gennem 24 år skabte hun samlingen af berømtheder, der omfatter hele det Oldenborgske kongedynasti gennem 415 år fra Chr. 1 til Frederik d. VII samt deres dronninger og forskellige friller, og til den Glückborgske slægt fra Chr. IX til og med Kronprinsesse Mary.

Huset Glückborg
Dronning Margrethe besøgte Humlemagasinet i 2012.

Desuden indeholder samlingen Gorm den Gamle, Thyra Danebod, Valdemar Sejr med Jyske Lov i hånden. Endvidere 74 danske royale personer samt 15 udenlandske royale personer fra England bl.a. Henrik den VIII med hans 6 hustruer og 2 af hans tre børn samt H.C. Andersen og 10 af hans mest berømte eventyr.

Kirsten Gynther Eriksen lavede ikke blot porcelænsdukkerne men også de meget detaljerede dragter, smykker samt ordener og emblemer.​

Victor Borge
Tommelise
Tycho Brahe
Henrik d 8. af England med sine dronninger.

Foruden udstillingen Historiske Dukker, er der Sigfred Petersen Museet, Historisk Udstilling med porcelæn i lange baner, Humlemuseet, butik, haver og den sødeste cafe, hvor der serveres kaffe med hjemmebagt lagkage og boller.

Humlemagasinet, Rugårdsvej 51, 5463 Harndrup.

Tlf: 64 88 11 90 Hjemmeside: www.humlemagasinet.dk

Åbningstider (både sommersæson og juleudstilling)​:​
Tirsdag – søndag samt helligdage: 11.00 – 17.00

Mandage: Lukket

​Priser:
Sommer: Kr. 110,-.

Julesæson: Kr. 70,-.

Børn til og med 12 år har gratis adgang.​

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.