Hyldest til Elizabeth Taylor

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 I har sikkert lige som jeg engang for længe siden samlet på Hollywood-stjerner – klippet alle de billeder ud, I kunne finde, og klæbet dem ind i kladdehefter eller lignende – Alle piger samlede på deres helte og heltinder, glamour og romantik. Nu er barndommens idoler desværre alle gået bort, og de gamle kladdehefter eksisterer måske heller ikke mere.

En af dem, jeg samlede på, var den smukke Elizabeth Taylor, (20.2.1932-23.3.2011), der startede som barnestjerne og blev kendt som pigen i Lassie vender Hjem, den rørende historie om den dejlige Collie-hund, der løber hjem gennem England. Hun var barnestjerne i denne og flere andre film, og som ganske stjerne var hun en af søstrene i ”Little women” (Pigebørn), og så gik det slag i slag.

Kat på Varmt Bliktag og En plads i Solen er nogle af de for mig uforglemmelige filmoplevelser – Eller I husker helt sikkert også ”Giganten”… med James Dean og Rock Hudson, blot for at nævne nogle perler — og altid havde hun en flot mand som partner. Hun spillede fantastisk god i alle de film, jeg så, husker I f-eks. Pludselig sidste Sommer?? Dekadence over al måde!

Nu er hun borte efter mange ægteskaber, skandalen hvor hun snuppede med Eddie Fisher, der var gift med Debbie Reynolds – op– og nedture, en gigantisk smykkesamling, velgørenhed og meget mere, og alle kender hende som Cleopatra, hvor hun spiller sammen med Richard Burton.….

Hjemmets udgave af Elizabeth Taylor, her med et par af roberne. Hun blev —som I sikkert ved — bragt sammen med Esther Williams!

Elizabeth Taylor blev selvfølgelig også gengivet som påklædningsdukke i dejlige bøger af flere kendte USA-firmaer, men da også i Danmark, hvor hun kom i Ugebladene Tempo og Hjemmet i 50erne. Alle disse påklædningsdukker er eftertragtede blandt samlerne.

Som samler abonnerer jeg på Påklædningsdukkeblade – for resten udgav jeg i sin tid det første i Danmark under navnet ”Påklædningsdukken” – og for ca. et halvt år siden ønskede Paper Doll Studio fra læserne tegninger af de kjoler, Elizabeth havde haft på i sine film. I husker måske, at jeg bad om hjælp til at finde et farvefoto af kjolen fra Agatha Christie-krimien: Mord i spejlet = The Mirror Crack’d fra 1980 med Rock Hudson?

Den kjole måtte jeg som krimi-fan absolut tegne, men havde svært ved at finde et foto, hvor man kunne se kjolen i sin helhed. Heldigvis fik jeg hjælp fra flere af jer, og jeg siger endnu engang tak. Her i begyndelsen af februar ankom endelig Blad nr. 119/2018 spækket med Elizabeth Taylor billeder, påklædningsdukker og hendes historie, samt med gengivelse af alle de tegnede kjoler. Der var mange gengangere, men kun jeg havde tegnet kjolen fra The Mirror Crack’d. Den påklædningsdukke af Elizabeth Taylor, man kunne klæde på, er et vellignende eksemplar designet af David Wolfe, men havde man lyst, kunne man sagtens selv designe en Elizabeth Taylor påklædningsdukke, det gjorde jeg nu ikke… Men I skal selvfølgelig se den kjole, jeg designede efter fotoet. Der er i alt tegnet 61 costumer fra Liz Taylors film.

Paper l Studio (tidligere OPDAG) er en sand hyldest til stjernen, med hendes livshistorie skrevet af David Wolfe og illustreret med pragtfulde fotos, I kan læse desuden læse om hendes liv på nettet, hvor der også er mange dejlige fotos af stjernen og fra hendes film. I bladet er der naturligvis gengivelser af mange gamle og nye Elizabeth Taylor-påklædningsdukker – i alt 32 forskellige…. bl.a. fik jeg i sin tid som gave fra Sandra Wanderpool en sorthvid udgave af Liz Taylor og alle hendes brudekjoler, under titlen: ”Liz Does it Again and Again”, denne udgave findes nu i farver, og Sandra Wanderpool har en sjælden evne til at tegne vellignende påklædningsdukker. Sådan tegnede TomTierney også, en skam, han ikke er her mere, en anden fantastisk tegner er Marilyn Henry, hendes Elizabeth er ikke gengivet her. Og der kan sagtens nævnet mange andre påklædningsdukkekunstnere.

Elizabeth Taylor engagerede sig intenst i AIDS-fonden og modtog en Oscar for sit store humanitære arbejde.

Gad vide, om flere af jer også har samlet Elizabeth Taylor billeder etc. Dette er blot en appetitvækker. Det kunne være morsomt at høre om flere Elizabeth Taylor fans: Den sidste store Hollywood Stjerne, der gik bort. Jeg slutter med dette smukke portræt, som er indledningen til David Wolfes fine beretning! Davbid wolfe har desuden et et månedligt nyhedsbrev om sine værker, sin research og meget andet:

www.paperdollywood.com

God   læselyst!

3 tanker om “Hyldest til Elizabeth Taylor”

  1. kære lise og alle andre
    Jeg har mit store album i størrelse A3 med alle mine E.T.fotos i, der er flere hundrede, hun var mit store idol, selvom jeg idag foretrækker Audrey Hepburn – hun er i den svenske udgave af E.T. i Aallers blade. jeg stod foran d’Angelterre i 1952 og så hende sammen med Michael Wilding. Hun var ret lille, tror det var 152cm så jeg følte mig pludselig høj. Jeg tror jeg har 6-8 stk forskellige PD’er med hende, så hende har jeg altså et svagt punkt for. jeg har selvfølgelig set alle hendes film untdagen Lassie-filmene og Pigebørn,
    totalt blæsende hilsner fra Anne Friis, kors hvor er mit hus utæt.

    1. Kæreste Anne,

      Hvor spændende, at du har mødt Elizabeth Taylor, hun er bare fantastisk i alle sine film, husker ikke, om jeg nævnte, at hun også var med i Jane Eyre, på dansk ”Et Vajsenhusbarn” … jeg har nk også set alle filmene med hende, og en dag må vi vise hinanden alle Elizabeth Taylor påklædningsdukkerne, om jeg har dem alle, ved jeg ikke, men der er virkelig mange, og jeg har også en svensk fra et eller andet blad. – Da jeg boede i Lyngby i nærhedne af ASA-film, så jeg mange danske stjerners komme og gåen, bl.a. optagelser af den allerførste Far-til-Fire film med Birgitte Bruun (senere Price) og Jørgen Reenberg. Jeg må se at finde min autografbog, der er mange gamle i den, bl.a. Karl Stegger…. Åh, disse minder.
      Stakkels dig med utætheder i huset.

      Her har det msåsneet hele dagen, og de thar været bidende koldt, gad vide, hvor længe det skal stå på.
      Knus herfra
      Lise
      ________________________________________

  2. Kære Anne
    Tak for din kommentar. Hvor heldig, du har fået lov at se Elisabeth Taylor i levende live. Jeg er lige de år yngre og husker hende mest fra Lassie-filmene, som min lillesøster og jeg elskede.
    Stakkels dig med dit utætte hus.
    Knus
    Lene

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.