Ingen dukker uden matrostøj! eller ?

Her er Pernille og Peter på spil igen i matrostøj

(opskrifter fra 1950erne med tilladelse fra Alt for damerne – modeller Søs Hansen)

 Pernille og Peter er 40 cm høje Køgedukker mærket med Køgetrekanten— men du kan selvfølgelig strikke modellerne til enhver stor babydukke, blot du husker med passende mellemrum at måle strikketøjet på dukken!

(Opskrifterne er fra hefte nr. 2, denne gang kostede samleheftet 30 øre dvs. en portostigning på hele 5 øre i løbet af et år, men der er stadig langt til 19 kr.)!

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Pernilles matrossæt:

Forkortelser gældende for opskrifterne til begge dukker:   m = maske, r = ret, v = vrang, gl = glatstrikning, p = pind, rund-p = rundpind, strømpe-p = strømpepind, omg = omgang, beg = i begyndelsen, slutn = i slutningen,         sm = sammen, indt = indtagning, udt = udtagning.Billede1

Du skal bruge: ca. 100 g marineblåt, 3-trådet uldgarn og ca, 40 g rødt i samme kvalitet, desuden en hvid rest garn til ankeret, der broderes med korssting. Pinde nr. 2 og 2 1/2, et sæt strømpepinde nr. 2 1/2, en 60 cm lang rundpind nr. 2 1/2, 6 små knapper, 4 små tryklåse, elastik, hvidt og marineblåt silkebånd, og desuden en hvid lidse (til matroskraven). Strikkefasthed: 17 m i gl = 5 cm

 

Billede2
Typemønster til ankeret på bluserne, x = hvidt garn!

NEDERDELEN: begynd forneden og slå 391 m op med marineblåt garn på rund-p. Strik 5 omg r og derefter 1 omg vr (ombukningskant til søm). Strik nu lige op i r, tilarbejdet måler ca. 11 cm. Derefter strikkes læggene således: *sæt de første 7 m over på en strømpe-p, sæt de næste 7 m over på en anden strømpe-p, og sæt de følgende 7 m over på en tredje strømpe-p. 2. og 3. p lægges nu sammen med retsiden mod hinanden bag ved 1. p (1. og 2, p ligger med vrangen mod hinanden). Nu strikkes m fra de 3 strømpe-p sm, således at der bliver 7 m ud af de 21 m fra de 3 strømpe-p. Strik derefter de næste 2 m fra rund-p sm*. Gentag fra * til * omg rundt., Dette bliver 17 læg. På næste omg tages jævnt ind til 108 m, derefter strikkes 4 omg lige op.— På næste omg strikkes knaphuller således: *luk for 2 m strik 16 m (masken, der sidder på p fra aflukningen af de 2 m, medregnet)*, strik fra * til * 5 gange til. På følgende omg slås 2 m op over de aflukkede m, derefter strikkes 2 omg r, 1 omg v (ombukningskant), 2 omg r, og herefter knaphuller som før og 4 omg r, luk af.

Montering: buk søm forneden, ri alle læggene og pres derefter arbejdet på vrangen. Buk søm i ombukningskanten foroven, således at knaphullerne kommer over hinanden. Træk derefter elastik gennem den fremkomne løbegang, og sy til sidst knaphulssting om knaphullerne.

BLUSEN:

Ryggen: Slå 58 m op med rødt garn på p nr. 2 1/2 og strik 4 p r. Derefter fortsættes i gl. Når arbejdet måler ca. 8 cm, lukkes til ærmegab for 3 m i beg af 2 p, .og for 2 m i beg af 2 p. Strik lige op, til arbejdet måler ca. 14 cm. Nu lukkes skuldrene med 14 m i beg af de næste 2 p. De resterende m lukkes på én gang til halsen.

Højre forstykke: Slå 36 m op med rødt garn på p nr. 2 1/2 og strik 4 p r, derefter fortsættes i gl med undtagelse af de 4 m mod forkanten, som strikkes r på alle p. Når arbejdet måler ca. 8 cm, lukkes i siden til ærmegab for 3 m, 2 m og 1 m, men samtidig lukkes i den modsatte side til halsen for 3 m, 1 m, og 1 m. Fortsæt lukningerne i halsen med 1 m på hver 2,. P, til der er 14 m tilbage. Luk af, når arbejdet måler ca. 14 cm.

Venstre forstykke: strikkes som højre forstykke, men modsat.

Ærmerne: Slå36 m op og strik 4 p r, derefter fortsættes i gl, idet der tages 1 m ud i beg og slutn af hver 6. p, til der er 46 m. Strik nu lige op, til arbejdet måler ca. 8 1/2 cm. Nu lukkes til ærmerundingen for 3 m i beg af hver p, til der er 4 m tilbage. Luk af. Strik et ærme magen til.

Montering: buk søm forneden, ri alle læggene og pres derefter arbejdet på vrangen. Buk søm i ombukningskanten foroven, således at knaphullerne kommer over hinanden. Træk derefter elastik gennem den fremkomne løbegang, og sy til sidst knaphulssting om knaphullerne.

MATROSKRAVEN: (Strikkes ens til både Pernilles og Peters matrostøj)

Slå 42 m op med marineblåt garn på p nr. 2 og strik 4 p r. Derefter fortsættes i gl med undtagelse af de første og sidste 3 m, der strikkes r på alle p. Når kraven måler 4 cm, lukkes de midterste 22 m til halsen, og hver side strikkes færdig for sig, idet der tages 1 m ind i halssiden på 10. p, derefter 1 gang med 8 p imellem. 1 gang med 6 p imellem, 1 gang med 4 p imellem, og 1 gang med 2 p imellem. De resterende 5 m lukkes på én gang.

Montering: pres arbejdet på vrangen og brodér et anker med hvide korssting på højre ærme (se typemønstret). Derefter sys blusen sammen. Sy en hvid lidse langs kanten på kraven, og kast kraven til i halskanten. ”Matrosslipset” sys af det blå silkebånd, der lægges i en løkke og ombindes med det hvide silkebånd. Sy den ene side af ”slipset” til i den ene side af kraven og luk det til den anden side af kraven med en lille tryklås. Blusen lukkes foran— fra højre mod venstre— med 3 små tryklåse. Til sidst sys 6 knapper forneden på blusen tilsvarende knaphullerne på nederdelen.

BUKSERNE:

Begynd foroven på forstykket og slå 58 m op med marineblåt garn på p nr. 2 1/2. Strik 9 p rib (1 drejet r, 1 v) og indstrik en hulrække på 4. p således: *strik 2 m rib, slå om p, strik 2 m sm*, gentag fra * til * p ud. Efter ribborten fortsættes i gl. Strik lige op til arbejdet måler ca. 10 cm . Så strikkes buksebenene ved at tage 1 m ind i beg af hver p, til der er 30 m tilbage. Nu er forstykket færdigt, og der fortsættes med bagstykket, idet der nu tages 1 m ud i beg af hver p, til der er 58 m på p. Strik derefter lige op, til bagstykket måler det samme som forstykket indtil ribborten. Strik rib (1 drejet r, 1 v) og indstrik hulrække som før på 5. p. Luk løst af, når der er strikket i alt 9 p rib.

Montering: pres arbejdet på vrangen med undtagelse af ribborterne. Saml derefter ca. 48 m op fra retsiden af hvert bukseben på p nr. 2 1/2 og strik 6 p rib (1 drejet r, 1 v). Luk af og sy bukserne sammen i siderne. Til sidst trækkes elastik gennem hulrækken foroven.

HUEN: – strikkes ens til Pernille og Peter

Slå10 m op med marineblåt garn på p nr. 2 1/2 og strik gl, idet der tages ud på hver r-p, første gang således: strik 2 gange i hver m (20 m på p) -Næste r-p: *1 r, strik 2 gange i næste m*, gentag fra * til * p ud.— Næste r-p: *2 r, strik 2 gange i næste m*, gentag fra * til * p ud.— Næste r-p : *3 r, strik 2 gange i næste m*, gentag fra * til * p ud. Næste r-p: *4 r, strik 2 gange i næste m*, gentag fra* til * p ud. Fortsæt således m udtagninger på hver r-p, idet der strikkes 1 m mere mellem udt for hver gang, indtil der er 150 m på p. Nu strikkes 4 p lige op, derefter tages ind på hver r-p, første gang således: *12 r, 2 r sm*, gentag fra * til *p ud.— Næste p: * 11 r, 2 r sm*, gentag fra * til * p ud.— Næste p: * 10 r, 2 r sm*, gentag fra * til *p ud. – Fortsæt således med indt på hver r-p, idet de rnu strikkes 1 m mindre imellem indt for hver gang, til der er 100 m tilbage. Nu strikkes 6 p rib (1 drejet r, 1 v). Luk løst af.

Montering: Pres glatstrikningen på vrangen og sy huen sammen. Derefter presses huen ”FLAD”, og en pompon af det røde garn sys i toppen af huen.

Peters Matrossæt                                                                                     (samme forkortelser, som til Pernilles sæt)                 

Du skal bruge: marineblåt uldgarn: ca. 40 g 4-trådet (til bukserne) og ca. 25 g 3-trådet (til huen og matroskraven)

Billede3
Den kække matros, Peter, og illustration visende de lille hefte, man kunne købe til opklæbning af opskrifterne!

Rødt uldgarn: Ca. 40 g 3-trådet, desuden en rest hvidt garn til korsstingbroderi af ankeret (se typemønstret under opskriften til Pernilles tøj). Pinde nr. 2 og 2 1/2, 6 små knapper, 4 små tryklåse, marineblåt og hvidt silkebånd, desuden en hvid lidse til matroskraven – Strikkefasthed: 17 m i gl med 3-trådet uldgarn = 5 cm, 16 m i gl med 4-trådet uldgarn = 5 cm.

 BLUSEN:

Denne strikkes på samme måde som Pernilles bluse, men ved monteringen broderes ankeret på venstre ærme, og tryklåsene sys i, så blusen lukkes fra venstre mod højre.BUKSERNE:

Forstykket: Begynd foroven og slå 62 m på p nr. 2 1/2 med marineblåt garn.. Strik gl og indstrik knaphuller på 3. p således: Strik 6 m, luk for 2 m, strik 14 m (masken, der sidder på p fra aflukningen af de 2 m medregnet. Luk for 2 m, strik 14 m, luk for 2 m, strik 14 m, luk for 2 m, strik p ud og slå på den følgende p 2 m op over de aflukkede m. Strik 2 p og strik derefter 1 p v på retten (ombukningskant), strik 2 p. Strik derefter knaphuller som før. Fortsæt nu lige op i gl, til arbejdet måler ca. 7 cm. Derefter begynder udt til kilen (på retsiden): 31 r, saml en lænke op og strik den drejet r (denne udt betegnes herefter som en lænke), 31 r— Strik 3 p.— Næste p: 31 r, en lænke, 1 r, en lænke, 31 r.— Strik 3 p – Næste p: 31 r, en lænke, 3 r, en lænke, 31 r. Fortsæt således med udt efter de første 31 m og før de sidste 31 m på hver 4. p, til der er 73 m på p. Når arbejdet måler ca. 12 cm, lukkes de midterste 11 m, og hvert bukseben strikkes færdig for sig, idet der strikkes 4 p glat, 1 p v på retten (ombukningskant) og 4 p gl. Luk af.

Bagstykket: Begynd foroven og slå 68 m op med marineblåt garn. Strik gl med undtagelse af de første og sidste 3 m, der strikkes r på alle p. På 3 p strikkes knaphuller således: Strik 25 m, luk for 2 m, strik til de sidste 27 m, luk for 2 m, strik p ud, og slå på følgende p 2 m op over de aflukkede m. Strik 2 p gl, derefter 1 p vr på retten (ombukningskant), nu 2 p gl, og derefter knaphuller som før. Fortsæt i gl, men når der er strikket 2 p, gøres bagstykket højere ved vendinger således: strik til de sidste 6 m, vend og strik til de sidste 6 m i den anden side, vend— strik til de sidste 12 m, vend og strik til de sidste 12 m i den anden side, vend— strik til de sidste 18 m, vend og strik til de sidste 18 m i den anden side, vend og strik p ud. Strik nu over alle m, til arbejdet måler ca. 5 cm, derefter lukkes for 3 m i beg af 2 p, nu strikkes resten som forstykket.

Montering: pres arbejdet på vrangen og sy det sammen i siderne, indtil de 3 r-m, der er beregnet til underfald for knaplukningen. Buk søm i buksebenene og i kanten foroven (sømmene bukkes i ombukningskanten). Sy 2 knapper foran på blusen og to knapper bag på blusen, svarende til knaphullerne for og bag på bukserne, derefter sys en knap i hver side af bagstykket foroven, svarende til knaphullet i hver side af forstykket

HUEN: strikkes som Pernilles hue.

G o d     S t r i k k e l y s t !

Else Poulsen har givet tilladelse til at vi bringer billedet af hendes dejlige drengedukke, i tøjet hun har strikket efter ovenstående opskrift. Tak Else!

Else Poulsens søde dukke i sit fine matrostøj!

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.