Ingrid Vang Nymann –

Tegneren af Pippi Langstrømpe og illustrator for mange af

Astrid Lindgrens bøger

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Den sarte og skrøbelige Ingrid Vang Nymann! (Pasfoto fra 1940)!

Alle kender Astrid Lindgren— alle kender Pippi Langstrømpe og alle de andre elskede Astrid-Lindgren-figurer, men kun få kender den geniale og talentfulde kunstner, der stod for de populære illustrationer.

Bag disse charmerende og dejlige illustrationer stod den danske børnebogs-illustrator Ingrid Vang Nymann, der betegnes som rødhåret, faderløs, oprørsk og skrøbelig, sådan beskrives hun i den bog, Vejen Kunstmuseum har udgivet om hende.

Sådan blev Pippi fortolket i 1945!

Vejen Kunstmuseum har Verdens største samling af Ingrid Vang Nymanns Kunst, som fremover er blevet en fast del af museets udstillinger. Da kunstneren den 21. august 2016 ville være fyldt 100 år, indviede man et mindemærke for hende ved Vejen Station, hvor der samme sted siden 1928 har stået et monument for hendes farfar: nationalbankdirektør Johannes Lauridsen – Museet har samtidig udgivet bogen: Pippe ved Vejen.

Kunstmuseets udstilling omfatter både kunstnerens malerier, tegninger, litografier og keramik, deriblandt et keramisk skakspil, hvor springeren i den grad ligner Pippi Langstrømpes hest.

Men hvem var Ingrid Vang Nymann? Kunstneren levede fra 1916 til 1959 og var født i Vejen på slægtsgården Grønvang. Hendes familie var med til at grundlægge byen, og hendes bedstefar, nationalbankdirektør Johannes Lauridsen, grundlagde Alfa Margarine, Phønix Tagpap, Cikoriefabrikken og byens store trælasthandel.

Kunstneren gik i en kort periode på Kunstakademiet i København, hvor hun mødte sin ægtefælle, den svenske forfatter og maler Arne Nymann. Selv om deres veje hurtigt skiltes, opholdt Ingrid Vang Nymann sig i 1944-45 i Stockholm.

Fra 1945 til 1953 formede hun billedsiden til mange børnebøger— især Astrid Lindgrens bøger om Pippe Langstrømpe. Hun tegnede desuden med begejstring børn fra Grønland, Sydamerika og Japan, og i en serie litografier ”barn i öst og väst” ser man tydeligt hendes store etnografiske viden. Af andre illustrationer husker vi sikkert alle sammen: ”Alle vi børn i Bulderby”!

Øverst tv Litografiet ”Hindu” forestillende indiske børn – her ses tydeligt de etnografiske detaljer: f.eks. spiser børnene med fingrene –  og smykkerne er udtryk for deres velstand. Nederst tv en litografi fra 1947-48 inspireret af kunstnerens kusines ferie hos Peter Freuchen og hans datter Pipaluk – også her er de etnografiske detaljer uhyre nøjagtige!

 

 Kilder: udklip og research!

 

Skriv et svar