Lige et par ting mere til strikkepindene !

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Hermed Litsie-Dam-opskrifterne på Sweater og gamachebukser til en 40 cm høj pigedukke.

Med tusind tak for tilladelse til at bringe disse. (Illustrationer af Lise)!

Sweater: Hertil skal du bruge ca. 25 g uldgarn som grundfarve, samt garnrester i forskellige farver til striberne. Pinde nr. 3, desuden et sæt strømpepinde i nr. 3. Forkortelser: r = ret, v = vrang, m = maske, p = pind, omg = omgang, rib = ribstrikning med 1 r, 1 v, grundf = grundfarve, glatstr = 1 p r, 1 p v, beg = begyndelsen, slutn = slutningen, sm = sammen., indt = indtagning.

Strikkefasthed: 14 m i bredden = 5 cm.

Da mønstret er i flere farver, er det nemmest at strikke en del af sweateren på strømpepinde, idet du ved at strikke rundt undgår at skifte mellem flere farver på vrangpindene.

Billede2Slå 80 m op med grundfarven og strik 9 p rib. Skift til reststrik med strømpepindene og strik rundt: 2 omg med grundf— 3. omg: 2 m r med grundf., 2 r med afvigende farve, strik derefter 2 omg med grundf. Fortsæt på denne måde, og det gør ikke noget, at de afvigende farver er vidt forskellige. Det ser festligt ud at strikke med en ny afvigende farve hver gang, eller f.eks. Med fire forskellige foruden grundf: skiftevis f.eks. 3. omg rød, 6 omg gul, 9 omg blå, 12 omg hvid . Strik til du i alt har 40 omg inkl. borten. Del arbejdet i to lige store dele og strik videre frem og tilbage på almindelig pinde, mens du fortsætter mønstrestrikn på hver 3. p, og glatstr, dvs.1 p r og 1 p v over hinanden. De 2 åbninger, der fremkommer ved arbejdets deling, er til ærmegabene. Strik i alt 30 p og luk af.

Ærmer: Hele ærmet strikkes i grundf. Slå 25 m op og strik 3 p rib. Skift til glatstr og tag 1 m ud i beg og slutn af hver anden p, til der er 37 m. Strik lige op, til ærmet måler 12 cm, og luk af. Strik et ærme magen til.

Montering: pres arbejdet på vrangen og sy sm med små kastesting også på vrangen. Når side og ærmesømmene er syet sammen, sys ærmerne i på samme måde. Sy skuldersømmene sm 1 cm ind fra sømmen, hvor ærmet er sat til blusen.

Kraven: I halskanten strikkes på strømpepindene med grundf og med retsiden af arbejdet udad ca. 70 cm op. Strik i alt 20 p rib. Luk af i rib. Denne skorstenskrave bukkes dobbelt sm, når dukken har fået sin sweater på.

Billede1Gamachebukser: hertil skal du bruge 30-50 g tretrådet uldgarn og pinde nr. 3 — da det er et sæt, ser det pænt ud med valg af samme grundf som til sweateren. Strikkefastheden er den samme som ved sweateren.

 Slå 50 m op og strik 1 p rib. Strik næste p som en hulrække (slå om p, 2 r sm) og fortsæt med 7 p rib. Skift til glatstr. Den ene side af arbejdet strikkes lige, og i den anden side tages på hver 4. p 1 m ud i pindens 1. m ud i p første m, til der er 60 m på p. Begynd derefter indt til benet. Der tages ind i begge sider ved at strikke 2 m sm i beg og slutn af hver 4. p, til der er 40 m tilbage. Strik med disse m, til benet har den ønskede længde. Fortsæt i rib til bort forneden på benet, i alt 20 p. Luk af i rib. Strik den anden side af bukserne.

Montering: Pres begge stykker på vrangen. Sy sm på vrangen med små kastesting. Sy først sømmen bag på gamacherne ned til begyndelsen af indt, sy derpå sømmene, som danner buksebenene, sammen. Træk en tynd rund elastik gennem hulrækken foroven på bukserne.

Så skulle dukkepigen være klar til de kølige dage —

God strikkelyst !

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.