Lises undertøj og lille Lasses trøje, blebukser og kravlesæt

Lise måler 36 cm og lille Lasse 23 cm

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Ingen dukker uden undertøj, vel! De følgende opskrifter fra udklipsheftet: Vi strikker dukketøj til Lise og lille Lasse – bringes med tak til Alt for damerne!

 Forkortelser: m = maske, p = pind, r = ret, r dr = drejet ret, v = vrang, gl = glatstrikning (1 p r, 1 p v), rib = ribstrikning (1 r, 1 v), omg = omgang, beg = begyndelsen, slutn = slutningen, sm = sammen, sl o = slå om p, gent = gentages, indt = indtagning, f-m = fastmaske, l-m =luftmaske.

 LISEs yndige UNDERTØJ i hulmønster:

Billede1

Hertil skal du bruge: 1 nøgle (ca. 15 g) 3-trådet hvidt uldgarn. Pinde nr. 2 1/2. Hæklenål. En rest lyseblåt garn til snor eller lyseblåt, smalt silkebånd. Elastik til bukserne.

 Undertrøjen:

Forstykket: Slå 44 m op og strik 5 p rib, derefter 2 p gl. Nu begynder hulmønstret: *2 r, sl o, 2 r sm*, gent fra * til *p ud, slut med 2 r. Efter 3 p gl gentages mønster-p, og således fortsættes, til arbejdet måler 6 1/2 cm. Så strikkes 4 p rib til taljen. Der fortsættes endnu 2 1/2 cm i mønster. Nu deles arbejdet på midten, og hver side strikkes færdig for sig, idet der tages 2 m sm i beg og slutn af hver p, til der er 3 m tilbage. Luk af.

Ryggen strikkes som forstykket.

 Montering: Sy arbejdet sm i siderne. Derefter hækles om hals– og ærmekanter således: *1 f-m i kanten, 3 l-m*, gentag fra *til *hele vejen rundt. Skulderspidserne sys sm, en snor, hæklet af lidt lyseblåt garn eller et smalt, lyseblåt silkebånd trækkes gennem hullerne i den hæklede kant.

Bukserne: Begynd foroven af forstykket og slå 44 m op. Strik rib, men når der er strikket 3 p, strikkes en hulrk således: *1 r, 1 v, sl o, 2 r sm*, gent fra * til * p ud, slut med 1 r, 1 v. Efter hulrækken strikkes 3 p rib, og derefter fortsættes i mønster som på undertrøjen. Når arbejdet måler 6 cm, strikkes 2 m sm i beg og slutn af hver p. til der er 4 m tilbage. Strik 6 p lige op, så fortsættes med bagstykket, idet der tages 1 m ud i beg og slutn af hver p, til der er 44 m på p. Strik lige op, til mønsterstrikningen på bagstykket måler det samme som på forstykket. Gent ribborten med hulrækken. Luk af.

Montering: sy arbejdet sm i siderne og træk en elastik igennem hulrækken til ribborten.

LASSEs trøje og blebukser:

 Hertil skal du bruge: 1 nøgle (ca. 20 g), hvidt bomuldsgarn, pinde nr. 2 og en hæklenål,

 Trøjen: Begynd forneden på forstykket, slå 38 m op og strik 3 cm r. slå 6 nye m op i hver side til ærmerne og strik igen 3 cm r. Luk de midterste 18 m af til halskant. Med de resterende m strikkes de 2 stykker, der danner ryggen, således: strik 2 p r, slå derefter 9 nye m op i halssiden. Strik 3 cm r lige op og luk nu 6 m af i ærmesiden. Strik igen 3 cm lige op og luk af.

Montering: sy trøjen sm i siderne. Hækl i halskanten en række ”musetakker” således: * 1 f-m i kanten, 3 l-m, 1 f-m i den første l-m*. Gent fra * til * p ud. Sno en snor og træk den gennem den hæklede kant.

Det fine dukkeundertøj ! (Lises tv og lille Lasses th)!
Det fine dukkeundertøj !
(Lises tv og lille Lasses th)!

Blebukser: Slå 34 m op og strik 7 p rib (ribstrik i Lasses blebukser er 1 r dr, 1 v) , dog strikkes en hulrække på 4. således: 2 m, *sl o, 2 m sm, 4 m*, gent fra * til * p ud. Strik 12 p r, hvorefter der tages 2 m sm i beg af hver p, til der er 6 m på p. Strik 2 p uden indt. Nu tages 1 m ud i slutn af hver p, til der er 34 m, strik 12 p r og gent ribborten. Luk af.

Montering: Sy siderne sm,. Sno en snor og træk den gennem hullerne i ribborten.

KRAVLESÆT til Lasse- – Sættet består af trøje og sparkebukser:

 Du skal bruge: 2 nøgler (ca. 30 g 3-trådet, blåt uldgarn, en rest hvidt i samme kvalitet, pinde nr. 2 og 2 1/2 , samt en hæklenål..

 Trøjen: Slå 64 m op med p nr. 2 med blåt garn og strik 10 p r. Skift til hvidt og strik 4 p gl. Derefter strikkes igen med blåt 18 p r. Nu tages ind til ærmegab: 14 r, luk 4 m, 28 r, luk 4 m, 14 r. Forstykket og ryggen strikkes op hver for sig således: Efter 8 p r strikkes 4 p gl med hvidt, derefter igen 10 p med blåt. Luk nu for 6 m i halssiden (på ryggen de 12 midt-m), og fortsæt med endnu 6 p til skuldrene. Luk af.

Ærmerne: Slå 28 m op og strik 10 p rib (også her strikkes rib 1 r dr, 1 v). Tag nu 4 m jævnt ud, og når ærmet måler 8 cm, lukkes af for alle m på én gang. Strik et ærme magen til.

Billede3

Montering: sy trøjen sm og hækl en række ”musetakker” i hele kanten således: 1 fast-m i kanten * 3 luft-m, 1 fast-m i den første luft-m, 1 fast-m i kanten*, gent fra * til * om hele kanten. Hækl lidt løsere i halsen, således at en snor snoet af garnet, kan trækkes igennem.

Sparkebukserne: Begynd forneden på det ene ben og slå 32 m op p p nr. 2 1/2. Strik 7 cm r. lad arbejdet ligge og strik det andet ben magen til. Saml de to stykker ved at slå 6 m op imellem dem og 3 m i hver side (76 m i alt). Strik 5 cm lige op. Nu strikkes 5 p rib (1 dr r, 1 v), dog strikkes en hulrække i 3. p således: 2 m, sl o, 2 m sm, gent p ud. Efter ribborten strikkes 8 p r, og der tages derefter ind til ærmegab således: 16 r, luk 8 m, 28 r, luk 8 m, 16 r. Forstykket strikkes først: efter 14 p r lukkes de 8 midterste m, hvorefter skuldrene strikkes op hver for sig. Luk på 1. p for 1 m i halssiden og fortsæt, til der er i alt 14 p til skulderen. Luk af. Strik ryggen tilsvarende.

Montering: Sy buksebenene og fødderne sm med stikkesting fra vrangen. I kanterne foroven hækles med hvidt en række ”musetakker” som på trøjen. Sy skuldrene sm. Sno en snor af blåt garn til hulrækken i ribborten, og anbring tilsvarende snore ved anklerne.

God strikkelyst – nemt og bekvemt !

2 tanker om “Lises undertøj og lille Lasses trøje, blebukser og kravlesæt”

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.