M a t r o s t ø j

HUSKER   DU – JA, DET GØR VI SIKKERT ALLE SAMMEN, ELLER ?

 Tekst med hilsen fra Angelika Salzwedel, 2018 ©

– fotos Angelika Salzwedel og Lise Clasen ©

Oversættelse, for– og efterord : Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Når man som samler dvæler ved sine skatte: dukker, påklædningsdukker, glansbilleder, bøger, postkort og andet godt, kan man slet ikke undgå at støde på børn i matrostøj, og minderne vælder frem om det fine tøj, børnene blev iført, de romantiske billeder i bøgerne, de smukke glansbilleder, påklædningsdukkernes matrosæt og matroskjoler …. og og og…. Men hvorfor Matrostøj??? Du og dine brødre har sikker togså haft matrostøj, ofte til pænt brug, når man skulle være rigtig fin. Husker I Matador, hvor der krævedes matroskraver til afdansningsballet? Og hvorAgnes fortæller, at hun har skaffet matroskraver til drengene?

Et par gamle glansbilleder.

Denne mode opstod allerede i 1860, og min gode veninde, Angelika Salzwedel, fortæller i det følgende om udviklingen af denne klædedragt, og inspireret af sine påklædningsdukker og glansbilleder arrangerede hun i samarbejde med Stadtbibliotek Itzehoe en udstilling over temaet, og Angelika fortæller følgende:

M a t r o s tø j

Allerede fra omkring 1860 gik små drenge klædt i matrosbluser med den karakteristiske, firkantede krave, knæbukser og stråhat.

Denne mode blev gengivet på påklædningsdukkeark så tidligt som omkring 1880, et populært ark var med den kejserlige familie. Dengang kaldte man sættet for ”En Kieler Habit” eller blusen for en Kieler-Bluse, og snart blev dette tøj eftertragtet og yndet i alle befolkningslag.

Oprindeligt var matrosdragten arbejdstøj for Marseilles havnearbejdere, da det var bekvemt og slidstærkt (nævnt som Costume á la Matelot/Matrostøj —i 1787 i Pariserjournalen for luksus og mode…..). Denne beklædning var til at bevæge sig i og opfyldte børnenes krav og ønsker om bevægelse, og man kan sige, at moden med matrostøj reformerede moden bl.a. i Tyskland.

”Glansbillede” med matrosdreng— fra udstllingsplakaten— udformet af Angelika
Salzwedel !

Tøjet var var enten syet af enkelt, slidstærkt bomuld, drejl, eller måske af uld, senere også fremstillet af jersey, og bukserne blev senere til de velkendte lange bukser.

Nu kunne man få snitmønstre i mange forskellige variationer. Fra 1890 udskiftedes stråhatten med en matroshue, og farverne vekslede i mange nuancer fra lyseblå til mørkeblå eller hvide. Men det typiske snit med den påsatte krave og hat eller hue forblev uændret. Der findes enormt mange henrivende tegninger og gengivelser og piger og drenge i matrostøj, og heldigvis er mange af dem genoptrykt på postkort.

Sømanden fra Allers bog med striket legetøj af Ayoë Stokkebro Hansen (1949) !

Omkring 1890-1900 kom matrosbluser frem til småpigerne, og selvfølgelig så man matrostøj hos påklædningsdukkerne og på glansbillederne. Dukkerne havde ikke bare matrosbluser, men dertil passende mørkeblå læggede nederdele, og selvfølgelig også en matroshue til pigerne.

Farvemæssigt blev man også mere modig, idet man nu både hos påklædningsdukkerne og som glansbilleder kunne finde matroskjoler i rødt og hvidt, og selvfølgelig kunne man købe rød/hvide matroskjoler i butikkerne.

Og her er vor ”alle-sammens” Pernille og Peter— de to 40 cm høje Køgedukker, til hvem der blev udsendt to strikkebøger fra ALT for damerne, og som I ved, var deres matrostøj strikket i rødt og blåt !

Meget ofte ser man hos påklædmningsdukekr og glansbilleder ved siden af matrostøjet en sejlbåd elelr en skovl som tegn på forbindelsen til hav og strand.

Ja, sådan gik udviklingen, og går du til de tidligere påklædningsdukker, havde pigerne førhen gymnastikdragter, bade– og tennistøj, først senere fik de en mere komplet garderobe bl.a. med matrosbluse, matroshue, lægget nederdel, eller matroskkjole.

Iben Clantes Louise (3072 IF) med matroskjole, og matrosbluse til at trække over kjolen, samt en fin matroshat!
(fra Lise Brastrup Clasens samling)

Fantastisk at denne mode i dag stadig er aktuel. De aktuelle strikke– og symønstre til småbørn og dukker bærer stadig præg af matrosmoden. Tænk at en mode har kunnet manifestere sig i snart 300 år— og så her i vor tid, hvor alt løber og hele tiden forandres, ”næsten ikke til at forestille sig”, men ikke desto midnre sandt. Herligt, at der stadig findes sådanne ting. (Angelika Salzwedel juni 2018)!

Hermed Benjamin Rævepels fraStorskovens Dyr af Birgit Heldt-Hansen— beg. af 1950erne!
(Lise Brastrup Clasens samling)

Prøv at se i dine samlinger, så finder du fantastisk mange gengivelser af matrostøj, bl.a. kiggede jeg i en tilfældig påklædningsdukkemappe og fandt hurtigt 27 dukker med matrostøj. Ligeså har jeg en hel del strikmønstre til matrostøj, postkort, billedbøger, glansbiller, gamle fotos etc.

Den spændende og inspirerende udstilling med fokus på fotos, glansbilleder og påklædningsdukker slutter den 31. august, idet man på grund af den store interesse har forlænget den med én måned, så du kan sagtens nå det endnu!!! Stadtbibliotek Itzehoe, Htm. Klosterhof 31, D 25524 itzehoe, der er åbent på mandage, tirsdage og fredage fra 10 til 18, torsdage fra 10 til 19 og på lørdage fra 10 til 13 (onsdage og søndage lukket).

(På udstilllingen kan du medtage et par selv-at-male-påklædningsdukker med matrostøj (tegnet af mig)!

Amanda og Anton – lige til at farve og klippe ud
(Fik du dem ikke? – Da sender jeg dem gerne til dig pr.mail) !

Skulle jeg vise ALLE mine skatte med relation til matrostøj, kunne jeg helt sikkert fortsætte i dagevis, men jeg stopper her. God Læselyst!

2 tanker om “M a t r o s t ø j”

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.