Barndommens smukke og farverige billeder
Med tusind tak til Angelika Salzwedel for din spændende tekst med fotos ©
(oversættelse: Lise Brastrup Clasen © og layout: Lene Byfoged ©)
De mest almindelige samleobjekter af papir fra det 19. årh. var helt sikkert oblater, glansbilleder, billeder til samlealbums, små billeder fra gamle mindebøger, eller det, som man på engelsk kaldte scraps = udklip.
Ganske kort om glansbilledernes oprindelse
Hvorfra det hele stammer, har man egentlig ikke helt kunne forklare. Nogle folklorister har det synspunkt, at de stammer fra de fint dekorerede såkaldte mindebøger, dvs. de senere poesibøger. Andre er af den opfattelse, at de stammer fra de nederlandske bogforlags prøvebøger i det 17. årh. –disse forlæggere satte billeder af deres udvalg i album, således at det blev nemmere for køberne at vælge.
En anden kategori kunne være udklipsbilleder, hvis oprindelse påviseligt er fra det 18. årh. Her drejede det sig om sort-hvide litografier, som børnene farvelagde og klippede ud, og derefter igen satte dem ind i samlealbum.
I England kalder dem stadig i dag for scraps, dvs. afklip, eller papirbilleder som klippes ud og atter sættes ind i album (også her i Danmark taler man om scrapbøger eller udklipsbøger: oversætteren)….
Min version er, fortæller Angelika, at man til poesibøgerne, scrapbøgerne osv. forsøgte at eftergøre motiverne fra de gamle prøveklude, og således er de første gamle glansbilledmotiver da også de motover, som vi kender fra de gamle, smukke prøveklude. Derfor blev jeg meget interesseret i symbolikken både fra prøvekludene og fra glansbillederne.
I 1797-98 opfandt Alois Senefelder stentrykket/litografien. Denne overvejende manuelle trykproces blev først brugt til reproduktion af ensfarvede billeder eller forlæg. Kromatografien , dvs. flerfarvet stentryk, blev i 1816 opfundet af litograferne Engelmann og Lasteyrie til reproduktion af oliemalerier. Ved denne proces skulle hver farve påsmøres sin egen sten. Siden 1835 har man kendt til industrialiseringen af kromotografi.
De første oblater/glansbilleder kom frem i midten af 1850erne. Wolf Hagelberg fik som den første i 1854 i Berlin den ide at trykke små billeder, som var forbundet med små strimler, således at billederne blev stabiliseret og var nemme at trykke ud.
I 1860 fremstillede man billederne i lille format, og disse brugtes hovedsageligt til udsmykning af mindealbum, og poesibøger. Næste alle motiver havde karakter af symbolik! De blev samlet af voksne og opbevaret i indbundne bøger.
Den tids motiver var frem for alt:
Blomsterarrangementer som kurve med roser, violbuketter, forglemmigejer og stedmoderblomster. De mange blomsterkurve var tegn på eller symboliserede inderligt venskab og kærlighed.
Så var der rosen- hhv. blomsterkransene – de symboliserede frem for alt den lukkede kreds i al evighed, som f.eks. vielsesringen.
Men også gennem århundrede blev de elskede motiver anvendt som symbolik for kristelige dyder, akkurat som i de kendte prøveklude, f.eks. korset, hjertet og ankeret.
De mange afbildede eksempler stammer fra en holstensk poesibog fra 1911.
Motiv og symbolik:
Blomsterkurve betyder venskab og kærlighed!
Violer betyder beskedenhed og troskab!
Et anker betyder håb!
Et kors betyder tro!
Et hjerte betyder kærlighed!
Hvid due med blomster kan betyde tegn på jomfruelighed og evigt venskab, og er desuden symbol for kærlighed og ægteskab !
En engel er det himmelske bud!
Sommerfugle og fugle er symboler på befrielse!
Legende katte betyder huslighed og hygge, stammer fra Biedermeiertiden!
To børn betyder tegn på venskab!
En hestesko som lykkebringer: egentlig skal hesteskoens åbning være foroven, således at man kan modtage heldet (bemærkning fra samleren)!
Alle Glansbilleder stammer som nævnt fra et glansbilledalbum fra 1911, og ejes af samleren.
Angelika takker os mange gange for oversættelse og layout, hvad der har været os en fornøjelse af udføre. Og vi siger tak til Angelika for din interessante og anderledes beretning om glansbilleder!
G o d l æ s e l y s t alle sammen !