Påskeharer af papmaché

Copyright for tekst og billeder: Angelika Salzwedel.

Marts 2023.

I Tyskland, er der mange påsketraditioner og gennem de mange år, jeg er kommet i Tyskland, kan jeg se, at vi her i Danmark, har taget flere af disse traditioner til os. F.eks. påskeharen. Min søster flyttede til Hamborg i 1972 og boede der til sin død. Så det er over 50 år, jeg er kommet i Tyskland og der er mange ting, vi ikke så i Danmark den gang, som vi har taget til os nu.

Angelika Salzwedel har skrevet dette dejlige indlæg til bloggen og også dette område, er hun specialist i. Stor tak til Angelika.

Lene

Påskeharer af papirmaché har eksisteret i godt 100 år. Traditionen med, at forarbejde materialet papmaché, stammer fra det Thüringer-frankiske område i Tyskland og går tilbage til begyndelsen af ​​det 19. århundrede.

De specielle opskrifter, der er udviklet til dette, holdes stadig, som en nøje bevogtet hemmelighed. De grundlæggende komponenter, er stadig visse proportioner af ler, kaolin, vegetabilsk lim og papirfibre.
Figurer, der er større end 12 cm, er skabt som hule kroppe, lavet af masse, hældt i gipsforme. Gipsen trækker vandet ud af massen og et tyndt lag lægger sig på formens indervægge. Den overskydende masse hældes ud igen. Efter cirka 6 timer kan formen åbnes og emnet fjernes. Herefter males figurerne i hånden.
Hovedet og kroppen på kaninerne er lavet separat, så man senere, kan fylde dem med små godbidder.

Jeg kan meget godt lide disse kaniner. De fås i forskellige udformninger, som siddende, løbende eller bærende en taske. Jeg har i øjeblikket 4 af disse vidunderlige eksemplarer, hvoraf 3 er gamle.

Jeg takker Lene for oversættelsen og layoutet, og jeg håber, du nyder disse smukke syn.

4 tanker om “Påskeharer af papmaché”

  1. Dejligt at høre om min påskehare. Jeg har den siddende med kurv på ryggen. Hvert år finder jeg den frem og kommer små æg i kurven. Det har jeg gjort i 70 år, og den holder stadigvæk.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.