Smukke nye nipsenåle

Copyright for tekst og billeder Lene Byfoged.

Et af oktober måned spændende arrangementer i Legetøjsforeningen Snurretoppen, var et meget interessant besøg af Susanne Rosenørn, der laver de smukkeste nipsenåle.

Susanne Rosenørn.

Inden vi tog afsted sagde jeg til min mand, at jeg skulle bestemt ikke købe nipsenåle denne aften, for jeg samler jo kun på de gamle nipsenåle. Jeg blev klogere, smukke julenipsenåle blev bestilt og jeg glæder mig meget, til at modtage dem. De er så smukke.

Susanne startede med at samle på de gamle og antikke nipsenåle, men på et tidspunkt fik hun lyst til selv, at lave nipsenåle. Susanne er selvlært, men har dog været på perlemagerkursus og her fået nogle grundlæggende redskaber, at arbejde videre med. Oprindeligt er hun uddannet biolog og i arbejdet med nipsenålene, er hun meget inspireret af naturen. Susanne har lavet nipsenåle i 10 år og har lavet omkring 700 forskellige nåle.

En smuk pude med de fineste blomster nipsenåle.

En pude med julefigurer, juletræer, peberkagefigurer og den dejligste juleand.

Puden med de skønne julenipsenåle. Det var svært at vælge.

En skøn juleand.

Puder med de smukkeste blomster, figurer, dyr og meget mere. Nedenunder nogle udpluk.

Udover Susanne findes der blot et par stykker mere i Danmark, der laver nipsenåle.

www.dugperlasnipsenaale.dk, kan man beundre de smukke nipsenåle og bestille dem.

Herunder ses et par mere af puderne med nipsenålene.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.