Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©
Dukken er ca. 47 cm høj.
Der er til sættet brugt ca. 150 g uldgarn, og sættet bliver flot i lysegråt med grønne borter. Desuden to små gammeldags knapper, f.eks. I horn. Strikkepinde nr. 2—2 !/2
Strikkefasthed: Strik en prøve med pinde nr. 2 eller 2 1/2 : slå 26 m op og strik 37 p til et kvadrat på 10 x 10 cm. Med disse forholdsvis fine pinde bliver strikningen temmelig fast, og arbejdet vil fremstå glat..
Forkortelser: r = ret, v = vrang, m = maske, p = pind, omg. = omgang, sm = sammen, indt = indtagning, udt = udtagning, glatstr = glatstrikning.
Bukserne: Slå 88 m op på 4 p. Bukserne strikkes fra taljen og ned, dvs. du starter med linningen: Strik de 5 første omg r, derefter 1 omg v. Dette stykke skal senere bøjes om mod vrangen af arbejdet og sys fast.
Strik herefter 37 omg r. Del herefter arbejdet i to dele, og hvert bukseben på 44 m sættes over på 4 p. Strik på hvert ben 39 omg r og til opslag 7 omg v. Dette opslag bøjes senere om til retsiden og sys fast, men inden ombøjningen hækler du en grøn kant om buksebenene.
Selerne: er blot 6 m brede, til hver sele strikkes 60 p r. Ligesom på læderbukser (Lederhosen) er der syet en sprosse (tværsele) fast foran mellem selerne. Denne sprosse strikkes således: Slå 4 m op, strik 5 p glatstr (1 p r, 1 p v). På 6. p slås 1 m i grønt garn grøn op i midten, og på følgende p slås ligeledes 1 grøn m op, til du har 5 grønne m i midten og 2 grå i hver side. Fra midten af arbejdet tages ind på samme måde: 1 grøn m mindre i hver side, til der er 4 grå m tilbage på p. Til slut strikkes igen 5 p glatstr. Denne sprosses sys fast mellem selerne hen over brystet. Selerne krydses på ryggen. (se ill.)
Jakken: Strikkes med undtagelse af ærmerne i ét stykke. Den grønne kant kan strikkes på med det samme, men hvis du ikke bryder dig om at skifte farve hele tiden, kan du i stedet for strikke den grå jakke og bagefter hækle den grønne kant rundt om jakken. Jakken her er strikket uden den grønne kant, som således er hæklet på bagefter.
Start forneden på jakken og slå 100 m op. Heraf er beregnet 12 m i hver side til mønster på forstykkerne: 2 r, 3 v, 4 r (til snoningerne), 3 v, 76 r. Gentag mønstret, dvs. 3 v, 4 r (snoning), 3 v, 2 r, strik tilbage på samme måde. På hver 8. p sættes til snoningen 2 m over på en 3. p— først afstrikkes de 2 næste m, og derefter m på den 3. p— ved den ”drejning” kommer snoningen frem. Fra den 37. p strikkes forstykker og ryg færdige hver for sig. Hvert forstykke består af 27 m, ryggen af 46 m. snoningerne ender i højde med ærmegabene. Her strikkes på retsiden af begge forstykker 12 m v over fletmønstret (snoningerne). Disse vrangmasker ses som retmasker på vrangsiden, idet dette stykke senere skal bøjes om til revers. Efter 20 p lukkes de 12 m af ved fletmønstret (snoningen) i forstykkerne af. De resterende 15 m danner skulderen, og med dem strikkes endnu 5 p. Vedrørende ryggen strikkes efter delingen 20 p glat ret— luk derefter 18 m af på midten af ryggen til halsudskæring. Med de resterende 14 m i hver side, som udgør skuldrene, strikkes endnu 5 p. Luk skuldersømmene af.
Ærmerne: Strikkes fra armhulerne og ned. Start med at slå 20 m op. I begyndelsen og slutningen af hver p tages 1 m ud, til du har 38 m på p. Derefter strikkes ærmet som rundstrikning, idet m fordeles på 4 p. Strik derefter 37 omg r, og derefter 8 omg v til opslaget, som bukkes om udvendigt nøjagtigt som på buksebenene.
Nu sys ærmerne på jakken, men før du syr opslagene fast, hækler du den grønne kant, samt pyntekanten hele vejen rundt på jakken. Til sidst bukkes reversen om på retsiden og pyntes med to gamle knapper.
Tyrolerhatten: Selvfølgelig skal din dukkedreng være en rigtig tyroler med hat, der passer til dragten. Slå 80 m op på 4 p og strik rundt. De første 2 omg strikkes med gråt garn: 1 r, 1 v, således at kanten ikke ”krøller rundt”. På 3. og 4. omg strikkes r med det grønne garn. Derefter strikkes igen med gråt. På 16., 20. og 23. omg strikkes i begyndelsen og slutningen af hver p 2 m sm. Fra 25. omg strikkes i begyndelsen og slutningen af hver p 2 m sm. De sidste 5 m trækkes til sidst sm med garnet og sys. Læg en grøn hækles uldsnor om hatten ca. ved 16. omg, bind den i en sløjfe og sy den omhyggeligt fast.
Hermed skitser med mål over ærme, jakkedel og bukser!
God strikkelyst !