Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©
For nogle uger siden bragte jeg en gammel annonce om den lille Gummmidukke fra dukkefabrikken NYCO i København . Det viste sig, at Ulla Louby ejer en anden dukke fra firmaet, og hun sendte fluks et billede af den. Også Beritt Mathiesen sendte omgående et foto af sit eksemplar af dukken og henviste samtidig til ”Den stora Dukkeboka” /NORSKE DUKKER 1770-1970”, hvor der er gengivet en dukke magen til. Det drejer sig i alle tilfælde om en meget yndefuld pigedukke.
Nu blev jeg selvfølgelig nysgerrig og bestilte bogen hjem, da jeg ikke kunne finde nogen dansk forhandler af den, og ganske rigtig er der et billede af sådan en dukke fremstillet af et kendt norsk dukkefirma.
Dukken er 27 cm høj, og Ullas og Beritts dukker har NYCOmærke i nakken— vist til venstre – og er således fra NYCO i Krystalgade i København, mens dukkepigen gengivet i den norske dukkebog er fremstillet af Arne Hasle—Latex A/S, som brugte mærket til højre: et mærke i rødt og guld på æskerne til sine dukker. (Arne Hasles firma er bekendt for mange af os på grund af de dejlige Hasle-nisser).
Dukkerne virker identiske, som I vil se af billederne. Firmaet Arne Hasle / Latex as eksisterede i årene 1948-1962, hvor firmaet desværre brændte. – I beretningen om Arne Hasles firma står, at nogle produkter blev indkøbt og lettere forandret… men den nævnte 27 cm høje dukke omtales som Hasles første dukke: en 27 cm lang pigedukke med modelleret hår, og den omtales som meget sjælden.
Her er alle tre dukker, desværre er min billedkvalitet ikke så fin, som den burde være, men for mig ser dukkerne identiske ud. Ullas tv, Beritts i midten og Haslepigen th…
Måske nogle af jer ved mere om disse dukker. Som den uforbederlige optimist, jeg er, har jeg nu kontaktet forfatterne af bogen for yderligere oplysninger om dukken.
Tak til Ulla og Beritt for jeres fotos.
God læselyst, og forhåbentlig et snarligt gensyn med flere detaljer om dukkerne!
Lyder godt Lise, vi har også en i gemmerne. Der kan jo være fejl i bøger, siger ikke at der er det, men har kendskab til nogle andre fejl i andre bøger.De kan være kopieret, lavet lidt om. Men sandheden findes et sted, så tak fordi du optrævler det😊
Kære Alice
Ja, der kan være fejl alle steder, og jeg er enormt spændt på resultatet, som jeg vil indvie alle læserne i omgående, så snart jeg ved noget mere.
Kunne du ikke finde din dukke frem, så vi også kunne se den her?
God weekend og hjertelige hilsner herfra
Lise
Kære Lise har lige fundet min den ene frem og ovenover NYCO mærket står der “mønsterbeskyttet”. Jeg ved fra en anden bog om Norske dukker, at danskerne var så flinke at sende modeller op under krigen, for at de kunne få en produktion i gang. Husk på Danmark-Norge har altid haft tætte forbindelser. Jeg har altid troet det var Codan gummifabrikken som lavede dem, er de de samme? Jeg har f.eks. et par miniature gummistøvler fra dem i æske.
Min har pænt brunt hår, men øjne og mund bemalingen er forsvundet Hilsen Anne Friis
Kære Anne,
Ja, man ved jo aldrig, og det er rigtigt, at der i den anden bog om norske dukker (du mener vel Ruth Enevoldsens På Jakt etter efter norske dukker”?
står, at man sendte forme etc. op under krigen, og det har man sikkert også gjort i årene derefter, det Hasles firma første blev startet i 1948 – og det er rigtigt, at der står Mønserbeskyttet i dukkerne, hvad jeg burde have nævnt. Du må meget gerne sende mig et foto af dit eksemplar. (Jeg vil da lave et lille PS). Jeg glæder mig til at spørge og forklare forfatterne desangående, jeg ville meget gerne se den omtalte “norske/danske” dukke
bagfra… Jeg håber at høre fra dem snarest, således at jeg kan få en
dialog i gang, det er altid enormt spændende og interessant at researche og forhåbentlig få opklaret den slags “mysterier”.
Knus og aftenhilsner herfra
Lise