Titanias Palads

© for research Lene Byfoged

 Allerførste gang jeg så Titanias Palads i Legoland og hørte den fortryllende historie om den lille 3 årige pige Guendolen, der havde set alfer lege ved trærødderne i haven, har jeg været fascineret af den søde historie og det pragtfulde dukkehus med dets unikke inventar.

Guendolen Wilkinson malet af den svenske maler Ivan Lindhé i 1905. Det er købt via Ebay i et galleri i New York. Det er i privat eje i Danmark!

I følge historien skulle Guendolens fortælling om alferne have inspireret hendes far Sir Nevile Wilkinson til bygge det smukke og imponerende Titanias Palads.

Guendolens far mente der måtte være tale om alfedronningen Titania og prinsegemalen Oberon samt deres 7 børn og Guendolen fik overtalt sin far til at bygge et hjem til dem. Det skulle tage 15 år for nogle irske håndværkere, at bygge det fantastiske palads, der er fyldt med uvurderlige kunstskatte. Det er lavet i skala 1:12.

Der er omkring 3000 kunstgenstande i paladset, f.eks .en smuk gæstebog med kendte menneskers autografer i. Her er bl.a. barneskuespillerinden Shirley Temples og Dronning Marys, selv vores eget kronprinsepar har skrevet i den. Kronpris Frederik har skrevet i d. 29/7.1980 og kronprinsesse Mary d. 3/9.2004. Mange af den tids kendte kunstnere har lavet de fineste arbejder af elfenben, diamanter, krystal, guld, silke og meget meget mere.

billeder_6_m_g_p_palladset_045
Spisestuen!
slotsfoto28
Titania´s Palads på Egeskov Slot!
titania_large2
Den flotte hall!

I 1922 var paladset færdigt og blandt de mange berømte gæster, var også den engelske Dronning Mary. Det er umuligt, at fortælle om alle de smukke genstande og fantastiske flotte håndsarbejder af enhver slags, der findes her og heldigvis er der skrevet et par bøger om paladset. Da jeg første gang så det i Legoland købte jeg den lille bog, de havde der. Den hedder Titania’s Palace og er skrevet af Hanne Ganzhorn & O. Thygesen Damm. Der er senere udgivet en anden bog, der også hedder Titania´s Palace og er skrevet af Laura Beatrice Rieks. Den kan bl.a. købes på Egeskov Slot og kan fås på både dansk og engelsk.

8747530402be87bed4c97603d329f1e5
Bogen fra Legoland!
ttpp
Laura Beatrice Ricks bog!

Egeskovs slotsgæster bidrager hvert år med donationer til nødlidende børn rundt om i verden.

“Titanias Palads” ejes af familien Kirk Kristiansen og LEGO Fonden, og er velvilligt udlånt til Egeskov Slot. Attraktionen findes i Jomfru Rigborg Stuen.

Billederne af Titaniás Palads er fra Egeskov Slots hjemmeside og billedet af Guendolen er bragt med tilladelse fra Shane Brox.

4 tanker om “Titanias Palads”

  1. Hvor er det en fin artikel. Jeg har netop set det på Egeskov slot og synes det passer så meget bedre der, end i LEGOLAND, hvor der var lavloftet og ikke mange havde overskud til at se på det.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.