Vintertøj til 35 cm høj pigedukke

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Forkæl din dukke i de kolde dage med strikket busseronne, nederdel, hue og strømper …..

 Her er brugt røde og hvide garnrester, (rødt til busseronne og nederdel og hvidt til hue og strømper) – 20 g af hver farve i tretrådet garn— strikket på pinde nr. 2 1/2 og strømpepinde 13, desuden skal du bruge 3 små knapper (Bodil-opskrift fra 1950erne bragt med tilladelse og tak til Søndags BT)!

Billede1Forkortelser: m = maske, p = p, omg = omgang, r = ret, v = vrang, sm = sammen, rib = 1 r, 1 v, glat = glatstrik, dvs. skiftevis 1 p r, 1 p v, beg. = begyndelsen, slutn = slutningen

 Busseronne:

Forstykket: Slå 36 m op og strik 6p rib, derefter begynder patentstrikningen: 1. p: 1 løs af, (slå om p, 1 løs af, 1 r) – gentag parentesen p ud. Næste p og alle følgende p: 2 sm, slå om p, 1 m løs af (det er den løse m og opslagsmaskerne, der altid tages sm). Fortsæt, til arbejdet måler 7 cm. Luk for 3 m i beg af næste de 2 p. Strik lige op (patentstrik) , til ærmegabet måler 4 cm. Luk af.

Ryggen: strikkes som forstykket.

Ærmerne: Slå 24 m op og strik 4 p rib. Strik i mønster (patentstrik), til ærmet måler 7 cm. Luk af. Strik et ærme magen til.

Nederdelen: strikkes på strømpepinde. Slå 18 m op på hver af de 4 p og strik 2 omg rib. Derefter en hulrække således: (strik 2 m, slå om p, 2 m sm), gentag parentesen omg ud. Derefter endnu 2 omg rib. Nu fortsættes i r, idet du tager 1 m ud i første og midterste m på alle p. 2. omg r. 3 omg udtagninger over udtagninger. Fortsæt således, til nederdelen måler 7 cm, vend derefter strikketøjet med vrangsiden mod dig selv og strik en enkelt omg den anden vej rundt. Derefter 1 cm uden udtagninger, og slut med 1 omg den modsatte vej. Luk af.

Billede2
Diagram Til huen !

Missekattehue: Slå 30 m op og strik 4 p r, derefter glat r, til arbejdet måler 14 cm. Nu strikkes på 1 vrangp: 5 v, 20 r, 5 v, r tilbage. Gentages 2 gange. Luk af for de midterste 16 m og fortsæt med de 2 stykker hver for sig, til de måler 8 cm. Slut med 4 p r . Luk af. (se diagram til huen).

Strømper med timeglashæl: strikkes på strømpepinde. Slå 6 m op på hver af de 4 p og strik 3 omg rib, derefter r, til arbejdet måler 6 cm. Hælen: Maskerne på de 2 p sættes over på én, og man strikker frem og tilbage. På retpindene tages 2 m sm i beg og slutn, strik v tilbage. Når der er 6 m på p, tages ud, til der igen er 12 m. disse sættes over på 2 p, og der strikkes 4 omg r. Tåen: (tag 2 m sm, strik 4 m) omgangen ud. Derefter 2 omg uden indtagninger, og derefter (2 m sm, 3 r) omgangen ud. Atter 2 omg uden indtagninger. Nu tages 2 m sm, til der er 4 m tilbage. Bryd tråden og træk den gennem alle m. Sy hælen sm.

Montering: Pres alle dele og sy dem sm. Træk elastik gennem hulrækken i nederdelen. Sy knapper og trenser i skulderen.

 G o d     S t r i k k e l y s t!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.