4. Ønskedukkernes tilbehør

(legeredskaber, køretøjer, babyudstyr, møbler med mere)

Denne gang om L.P. Legetøjet, samt til slut Flagmærket tilbehør og

En seng af tyndt karton… 

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Historien om L.P. Legetøj har nogle af jer måske læst i Nordisk Dukketidende fra august/september 2000, hvor jeg via Hanne D. Hansen modtog beretningen ”Fra Ulykke til Legetøj” med tilladelser fra Esther og Finn Jensen, og Ingvard og Dagny Nielsen. Jeg siger tak til jer alle, desværre har det ikke været muligt at ”genfinde” familierne Jensen og Nielsen, men det er mig en glæde atter at kunne præsentere dette stykke kulturhistorie for alle vore mange læsere. (Da Nordisk Dukketidende dengang blev trykt i sort/hvid, beklager jeg meget billedkvaliteten)! Denne hjertelige og gode artikel er skrevet er skrevet af Ingvard Nielsen, søn af Lars Peter Nielsen

 Idémanden til dette dejlige trælegetøj hedder Lars Peter Nielsen, 1901-1974, der som fagmand og med fantasi har bidraget til dette legetøjs mangfoldighed.

Billede1

Lars Peter Nielsen startede som tømmerlærling, men måtte på grund af et dårligt ben afbryde læretiden. På sin 18 års fødselsdag fik ham amputeret sit venstre ben, men klarede sig trods alt godt med et kunstigt ben, som hverken forhindrede ham i at cykle eller køre bil.

I 1929 giftede han sig med Anna, og sammen fik de 4 børn. Lars Peter have forskellige jobs mest inden for træindustrien. Han forsøgte sig dog de første par år, de var gift, som købmand i Næsby, hvor de to ældste børn er født. Han interesserede sig mest for snedkerarbejde. Han lavede madrasser og ligkister hos en fætter, og lavede desuden møbler og parketstave. Han følte sig som snedker. I en arbejdsløshedsperiode sidst i 30erne var Anna og Lars Peter portnerpar på et af Odenses 2 K.F.U.M.er, og her blev de to yngste børn født.

I 1955, da han i 4-5 år havde arbejdet på Thorvald Petersens finérfabrik på Kanalvej, kom han til skade med højre hånd på en rundsav. Han savede parketstave ud, og på en eller anden måde kom saven ud på et tidspunkt, hvor den ikke skulle, og han fik omtrent hele højre hånd på nær et par millimeter savet af. Dog lykkedes det at redde hånden, men fingrene blev næsten stive.

Hermed de noget anderledes priser fra dengang: enkeltgynge kr. 5,25, dobbeltgynge kr. 7,50, puslebord kr. 4,- og kravlegård kr. 5,75 - alt smukt udført i lakeret bøgetræ!
Hermed de noget anderledes priser fra dengang: enkeltgynge kr. 5,25, dobbeltgynge kr. 7,50, puslebord kr. 4,- og kravlegård kr. 5,75
– alt smukt udført i lakeret bøgetræ!

I 1956 fik han udbetalt en ulykkesforsikring, som blev brugt til en købmandsforretning i Sct. Clemens, men desværre gik det ikke, og et par år efter måtte han og Anna skille sig af med den igen. De opmagasinerede deres møbler og flyttede ind på et lille værelse i Hunderupvænget i Odense, til de efter ca. 14 dage fik en lejlighed i Vindegade. Lejligheden var ikke ret stor, men senere i 1959 lykkedes det dem at få en meget stor lejlighed i Ny Vestergade.

Revalideringen tilbød Lars Peter forskellige former for hjemmearbejde, så som at samle mokkasiner, fremstille uroer og deslige. Men så begyndte børnebørnene at komme til, og han fik lyst til at prøve sig frem med at lave trælegetøj. Fremstillingen begyndte således ved stuebordet i Ny Vestergade 10.

Lars Peters fætter, der havde en ligkisteforretning, og som han, som før nævnt, havde hjulpet med at lave ligkister, havde både forretning og værksted i Søndergade, ikke langt fra Ny Vestergade. Af denne fætter fik han lov til at låne værkstedet og savede og skar så de materialer til, som han skulle bruge.

Stuebordet blev efterhånden for lille, men det var nu sådan, at der i Ny Vestergade 10 i gården var en ubenyttet garage, som han kunne leje. Desværre var garagen for kold om vinteren, og Lars Peter søgte derfor om hjælp ved revalideringen til at leje et værksted. Her var man meget positiv, og den 31. juli 1965 kunne han indvie værkstedet på Vesterbro 9.

Efterhånden var det et stort program, han havde: senge til ønskedukken, flere andre størrelser af dukkesenge, kravlegårde, borde, gynger, skabe, små og store legeborde. Til sengene hørte dyner og beklædning, så hustruen Anna og en svigerdatter måtte have symaskine og synål i gang. En svigersøn, der var snild på fingrene, hjalp af og til på værkstedet, og en søn, der modtog invaliderente, hjalp også til.

En repræsentant fik legetøjet med sideordnet, og salget gik strygende –  Lars Peter kaldte sin produktion for

L.P. Legetøj

 og fik lavet nogle små, grønne etiketter til at sætte på det forskellige legetøj, han fremstillede. Han arbejdede fra morgen til aften og kunne næsten ikke lave tilstrækkeligt til at tilfredsstille den store efterspørgsel. De sidste år kneb det med at få vejret, men han var altid først på værkstedet og kunne næsten ikke finde fyraften.

Hans kone, Anna, og en søn kørte af og til ud og besøgte legetøjsforretninger, og somme tider kørte en søn og svigerdatter ud. Legetøjet blev præsenteret så langt væk som i Aarhus og Aalborg. Hustruen Anna pakkede og sendte legetøj af sted i store kartoner. Men der indløb også mange telefonordrer. Legetøjet var jo gennemført snedkerarbejde af meget høj kvalitet, hvad mange legetøjsforhandlere godt kunne se, så der var stor efterspørgsel på legetøjet.

Det var flot klaret af en mand med næsten stive fingre på højre hånd. Havde han ikke været ude for den ulykke, var han sikkert blevet på finérfabrikken, hvor han følte sig godt tilpas. Men først med legetøjsfremstillingen var han kommet på sin rette hylde, desværre lidt sent. I 1971 måtte han holde op på grund af sygdom.

Men har du et stykke L.P.Legetøj, så pas godt på det: det er legetøjets ”Stradivarius”.

Af Ingvard Nielsen (søn af Lars Peter Nielsen).

Billede3

De omtalte fabrikker i denne og forrige artikel (3 om Ønskedukkernes tilbehør) er ikke de eneste, der har fremstillet tilbehør til ønskedukkerne, se blot de to Rosebud-dukker ved hver sin flagmærkede skrivepult. Tak til Lilian Skov, der fortæller, at skrivepulten også findes i størrelse passende til Lise fra Magasin, sådan en har Lilians dukke Lise selvfølgelig, men det er en helt anden historie, som følger senere.

Billede4 Billede5

Desuden har Lilian sendte mig fotos af en af sine Skildpadde-Ønskedukker liggende i denne seng af tyndt karton med skildpaddemærke. Sengen er klippet ud og klistret sammen fra et ark.

Skulle I kende til flere andre slags møbler og tilbehør til Ønskedukkerne, kunne det været sjovt at se dem på bloggen!

Lise Clasen Research ©

God Læselyst !

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.