Mere om Ønskedukkernes tilbehør i form af en kravlegård

og

Strikket forårssæt til Ønskedukkebabyerne

eller andre tilsvarende 16 cm høje babydukker

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Som et PS vedrørende Ønskedukkernes tilbehør, findes denne kravlegård, der blot er mærket med ”Made in Hong Kong”, men passer til dukkerne, og den skal I selvfølgelig se. . Stilen er meget forskellige fra, hvad vi ellers kender til vedrørende dukkemøbler og – tilbehør. Tak til Anna-Lise Wolfram for brug af fotos. (Anna-Lises ønskedukke er, som I vil se, iført et af de mange fine strikkede sæt, som Anna-Lise er specialist i!

Billede2

Desuden hermed opskrifter på et yndigt sæt til Ønskedukken:

 Disse opskrifter bringes med tak for tilladelse fra Flittige Hænder (nu Hendes Verden), hvor de blev bragt i 1965. (Modellerne er designet af Anja Westphal).

 Forkortelser: r = ret, v = vrang, m = maske, p = pind, omg = omgang, sm = sammen, indt = indtagning, udt = udtagning, beg = i begyndelsen, slutn = i slutningen, glat= glatstrikning (1 p r, 1 p v), arb = arbejdet, hjp = hjælpepind

 FORÅRSSÆT til en af dine Ønskebabyer – sættet består af korte bukser med smæk, trøje, hue og sokker

Materialer: ca. 15 g 3-trådet uldgarn (i opskriften er angivet Beehive fingering eller tilsvarende kval.), strømpep nr. 2, samt 2 små hægter og 3 små romerperler (knapper).

Billede3

Korte bukser med smæk: Der strikkes på 2 p. Slå 16 m op og strik 4 p r. Fortsæt med 1 cm i glat. De første og de sidste 2 m strikkes nu r på alle p (kant på bukseben), og samtidig tages 1 m ind i hver side inden for de 2 kantm på hver 4. p, i alt 4 gange. Strik derefter 4 p uden indt. Nu tages 1 m ud i hver side inden for de 2 kantm på næste og derefter på hver 4. p, i alt 3 gange, derefter på hver 2. p 3 gange mere. Strik 1 cm glat over alle m. Så strikkes igen de yderste 2 m i hver side r på alle p til kant, og samtidig tages 1 m ind i hver side inden for kantm på hver 2. p, til der er 10 m tilbage. Strik 4 p r over alle m, luk de midterste 6 m af på sidste p. Strik seler på de 2 m i hver side: 16 p r på hver. Luk af.

Montering: Pres let. Buk bagstykket op, så den 1 cm glat på dette ligger ud for den 1 cm glat på forstykket. Sy sidesømmene fra bagstykkets overkant og 2 p ned over kanten på buksebenenes. Sy krogen til en hægte midt på bagstykket og hægt selerne ned på den.

Trøje: Strikkes på 2 p.

Højre forstykke: slå 12 m op og strik 4 p r, 8 p glat, idet de sidste 2 m på hver v p strikkes r til forkant. Lad arbejdet hvile

Ærme: Slå 16 m op og strik 4 p r, 12 p glat. Sæt ærmet på p med forstykket modsat forkanten.

Ryggen: Slå 20 m op og strik 4 p r, 8 p glat og sæt arb på efter ærmet. Strik det andet ærme som det første og sæt det på efter ryggen.

Strik det venstre forstykke som det højre, men med forkanten modsat, altså med 2 r i beg af hver v p. Sæt forstykket på p efter det andet ærme

Bærestykke: Alle dele sidder nu på samme p i den rigtige rækkefølge. Strik 2 p glat over alle m, idet dog de yderste 2 m i hver side strikkes r på alle p hele vejen op til forkanter. *På næste r p strikkes: r til der mangler 1 m af første forstykke, 3 r sm (ønsker man en særlig fin raglanskråning, gøres dette således: 1 m løst af på en hjp, sæt den første løse m over på venstre p igen og strik 2 m sm, træk den løse m på hjp over de sammenstrikkede m), strik til der mangler 2 m af første ærme, 3 r sm som før, strik til der mangler 1 m af ryggen, 3 r sm som før, strik til der mangler 2 m af andet ærme, 3 m sm som før, r p ud. Strik v tilbage. Gentag fra * 5 gange (pas på, at det hele tiden er samme m, der sættes på hjp og trækkes over de sammenstrikkede m). Strik 2 p glat og tag ind igen på næste r p som før. Strik v tilbage, 1 p r og luk på næste p r af, forholdsvis fast.

Montering: Pres let. Sy side– og ærmesømme. Luk halsen med krogen til en fin hægte, sy de 3 små perler på som knapper.

Hue: Strikkes på 4 p: Slå 44 m op og strik 4 p r frem og tilbage. Fordel m på 3 p: 14—14—16 m og strik r rundt. Når der er strikket 2 cm glat, tages 2 m ind på sidste p. Strik 4 omg mere. På næste omg strikkes: *4 r, 2 r sm, gentag fra *omg ud. Der tages nu ind på hver anden omg, næste gang med 3 m i mellem, derefter med 2 m, så med med 1 m,og endelig uden nogen m imellem. Når der er 7 m tilbage, brydes garnet, garnenden trækkes gennem m, træk fast til og heft ende.

Montering: sy retkanten forneden sammen i nakken og forsyn huen med en pompon fremstillet over en blyant.

Sokker: Strikkes på 2 p. Slå 16 m op, strik 4 p r og 10 p glat. Strik 8 m r på næste p. Bryd garnet og sy de 8 m på hver p sm med maskesting. Sy derefter hælsømmen sm. Træk en elastiktråd lige under retkanten foroven, så sokken bliver siddende på foden. Strik en sok magen til.

God   Strikkelyst !

4. Ønskedukkernes tilbehør

(legeredskaber, køretøjer, babyudstyr, møbler med mere)

Denne gang om L.P. Legetøjet, samt til slut Flagmærket tilbehør og

En seng af tyndt karton… 

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Historien om L.P. Legetøj har nogle af jer måske læst i Nordisk Dukketidende fra august/september 2000, hvor jeg via Hanne D. Hansen modtog beretningen ”Fra Ulykke til Legetøj” med tilladelser fra Esther og Finn Jensen, og Ingvard og Dagny Nielsen. Jeg siger tak til jer alle, desværre har det ikke været muligt at ”genfinde” familierne Jensen og Nielsen, men det er mig en glæde atter at kunne præsentere dette stykke kulturhistorie for alle vore mange læsere. (Da Nordisk Dukketidende dengang blev trykt i sort/hvid, beklager jeg meget billedkvaliteten)! Denne hjertelige og gode artikel er skrevet er skrevet af Ingvard Nielsen, søn af Lars Peter Nielsen

 Idémanden til dette dejlige trælegetøj hedder Lars Peter Nielsen, 1901-1974, der som fagmand og med fantasi har bidraget til dette legetøjs mangfoldighed.

Billede1

Lars Peter Nielsen startede som tømmerlærling, men måtte på grund af et dårligt ben afbryde læretiden. På sin 18 års fødselsdag fik ham amputeret sit venstre ben, men klarede sig trods alt godt med et kunstigt ben, som hverken forhindrede ham i at cykle eller køre bil.

I 1929 giftede han sig med Anna, og sammen fik de 4 børn. Lars Peter have forskellige jobs mest inden for træindustrien. Han forsøgte sig dog de første par år, de var gift, som købmand i Næsby, hvor de to ældste børn er født. Han interesserede sig mest for snedkerarbejde. Han lavede madrasser og ligkister hos en fætter, og lavede desuden møbler og parketstave. Han følte sig som snedker. I en arbejdsløshedsperiode sidst i 30erne var Anna og Lars Peter portnerpar på et af Odenses 2 K.F.U.M.er, og her blev de to yngste børn født.

I 1955, da han i 4-5 år havde arbejdet på Thorvald Petersens finérfabrik på Kanalvej, kom han til skade med højre hånd på en rundsav. Han savede parketstave ud, og på en eller anden måde kom saven ud på et tidspunkt, hvor den ikke skulle, og han fik omtrent hele højre hånd på nær et par millimeter savet af. Dog lykkedes det at redde hånden, men fingrene blev næsten stive.

Hermed de noget anderledes priser fra dengang: enkeltgynge kr. 5,25, dobbeltgynge kr. 7,50, puslebord kr. 4,- og kravlegård kr. 5,75 - alt smukt udført i lakeret bøgetræ!
Hermed de noget anderledes priser fra dengang: enkeltgynge kr. 5,25, dobbeltgynge kr. 7,50, puslebord kr. 4,- og kravlegård kr. 5,75
– alt smukt udført i lakeret bøgetræ!

I 1956 fik han udbetalt en ulykkesforsikring, som blev brugt til en købmandsforretning i Sct. Clemens, men desværre gik det ikke, og et par år efter måtte han og Anna skille sig af med den igen. De opmagasinerede deres møbler og flyttede ind på et lille værelse i Hunderupvænget i Odense, til de efter ca. 14 dage fik en lejlighed i Vindegade. Lejligheden var ikke ret stor, men senere i 1959 lykkedes det dem at få en meget stor lejlighed i Ny Vestergade.

Revalideringen tilbød Lars Peter forskellige former for hjemmearbejde, så som at samle mokkasiner, fremstille uroer og deslige. Men så begyndte børnebørnene at komme til, og han fik lyst til at prøve sig frem med at lave trælegetøj. Fremstillingen begyndte således ved stuebordet i Ny Vestergade 10.

Lars Peters fætter, der havde en ligkisteforretning, og som han, som før nævnt, havde hjulpet med at lave ligkister, havde både forretning og værksted i Søndergade, ikke langt fra Ny Vestergade. Af denne fætter fik han lov til at låne værkstedet og savede og skar så de materialer til, som han skulle bruge.

Stuebordet blev efterhånden for lille, men det var nu sådan, at der i Ny Vestergade 10 i gården var en ubenyttet garage, som han kunne leje. Desværre var garagen for kold om vinteren, og Lars Peter søgte derfor om hjælp ved revalideringen til at leje et værksted. Her var man meget positiv, og den 31. juli 1965 kunne han indvie værkstedet på Vesterbro 9.

Efterhånden var det et stort program, han havde: senge til ønskedukken, flere andre størrelser af dukkesenge, kravlegårde, borde, gynger, skabe, små og store legeborde. Til sengene hørte dyner og beklædning, så hustruen Anna og en svigerdatter måtte have symaskine og synål i gang. En svigersøn, der var snild på fingrene, hjalp af og til på værkstedet, og en søn, der modtog invaliderente, hjalp også til.

En repræsentant fik legetøjet med sideordnet, og salget gik strygende –  Lars Peter kaldte sin produktion for

L.P. Legetøj

 og fik lavet nogle små, grønne etiketter til at sætte på det forskellige legetøj, han fremstillede. Han arbejdede fra morgen til aften og kunne næsten ikke lave tilstrækkeligt til at tilfredsstille den store efterspørgsel. De sidste år kneb det med at få vejret, men han var altid først på værkstedet og kunne næsten ikke finde fyraften.

Hans kone, Anna, og en søn kørte af og til ud og besøgte legetøjsforretninger, og somme tider kørte en søn og svigerdatter ud. Legetøjet blev præsenteret så langt væk som i Aarhus og Aalborg. Hustruen Anna pakkede og sendte legetøj af sted i store kartoner. Men der indløb også mange telefonordrer. Legetøjet var jo gennemført snedkerarbejde af meget høj kvalitet, hvad mange legetøjsforhandlere godt kunne se, så der var stor efterspørgsel på legetøjet.

Det var flot klaret af en mand med næsten stive fingre på højre hånd. Havde han ikke været ude for den ulykke, var han sikkert blevet på finérfabrikken, hvor han følte sig godt tilpas. Men først med legetøjsfremstillingen var han kommet på sin rette hylde, desværre lidt sent. I 1971 måtte han holde op på grund af sygdom.

Men har du et stykke L.P.Legetøj, så pas godt på det: det er legetøjets ”Stradivarius”.

Af Ingvard Nielsen (søn af Lars Peter Nielsen).

Billede3

De omtalte fabrikker i denne og forrige artikel (3 om Ønskedukkernes tilbehør) er ikke de eneste, der har fremstillet tilbehør til ønskedukkerne, se blot de to Rosebud-dukker ved hver sin flagmærkede skrivepult. Tak til Lilian Skov, der fortæller, at skrivepulten også findes i størrelse passende til Lise fra Magasin, sådan en har Lilians dukke Lise selvfølgelig, men det er en helt anden historie, som følger senere.

Billede4 Billede5

Desuden har Lilian sendte mig fotos af en af sine Skildpadde-Ønskedukker liggende i denne seng af tyndt karton med skildpaddemærke. Sengen er klippet ud og klistret sammen fra et ark.

Skulle I kende til flere andre slags møbler og tilbehør til Ønskedukkerne, kunne det været sjovt at se dem på bloggen!

Lise Clasen Research ©

God Læselyst !

2. Om Ønskedukkerne og deres tilbehør

(legeredskaber, køretøjer, babyudstyr, møbler med mere)

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 I fortsættelse af beretningerne om Ønskedukkebabyerne gælder det nu

”Skildpadde”-Ønskerdukkerne fra 1963 til1972.

Billede1

Ønskedukkefeberen bredte sig hurtigt blandt samlerne, og i forbindelse med Vandelmessen iden 30.april 2000 udstillede vi vore Ønskedukker med tilbehør, dvs. både Rosebud– og Skildpaddedukker i drenge– og pigeversion, og selvfølgelig skal I se dette billede (da Nordisk Duikketidende dengang blev trykt i sorthvidt, er billedkvaliteten ikke i top.

Dukkerne betegnedes også som Lykke Baby Ønskedukker og blev fremstillet af Rhenische Gummi– und Celluloidwarenfabrik, Mannheim, Tyskland. Dukkerne var mærket i ryggen med det kendte Skildpaddemærke i rude samt tallet 16 eller 16/18 og var 16 cm m høje. (På grund af Skildpaddelogoet kaldte man forståeligt nok alle firmaets dukker for skildpaddedukker, hvorfor firmaet seneere har taget navneforandring til ”Schildkröt/Skildpadde”). Dukkerne blev lanceret under navnet ”Pummelchen” (buttet baby).Billede6

Nogle af dukkerne har desuden et tal bag det ene øre, og ofte blev jeg spurgt om forskellen, og om en dukke med talmærke bag øret var mere værd. Da jeg nogle år efter var på en dukkerejse bl.a. med besøg på fanrikken, spurge jeg forretningsføreren, hvad forskellen var på dukker med og uden talmærke bag øret. Det vidste hun ikke, men ville undersøge det nærmere. Og senere fik jeg svaret: ”Nogle af firmaets værkførere havde kørt serier med nummer bag øret nærmest for at gøre sig bemærket, men værdien af dukkerne var akkurat den samme!” Dette svar har jeg senere offentliggjort i Nordisk Dukketidende, men det er da lige som et kuriosom at eje Ønskedukker både med og uden nummer bag øret.

Baby Lykke-skildpaddedukken blev som nævnt produceret af Rheinische (Schildkröt) fra 1963 til ca. 1972. I 1963 lukkede A/S J. Kofods Fabrik (Køgedukkefabrikikken). Selskabet blev købt af Poul Andreasen, Søborg (Poul Andreasen A/S), som lancerede Ønskedukkerne i Danmark fra 1964 til ca. 1972 under firmanavnet A/S J. Kofods fabrik i Valby.

Ønskedukkerne blev stadig produceret på fabrikken i Tyskland og solgtes via licens i Danmark fra omtalte firma: A/S J.Kofods Fabrik v/Poul Andreasen (Poul Andreasen var på et tidspunkt genbo til mine forældre, og vi fik selvfølgelig en god snak om dukker). De første Lykkepiger, der solgtes i Danmark, havde varenummer 1663-00.

Ønskedukker (skildpadde) på hver sin pottestol (Tak til Lilian Skov for lån af foto)!
Ønskedukker (skildpadde) på hver sin pottestol (Tak til Lilian Skov for lån      af foto)!

Måske I alle husker annonceringen af dukkerne på bagsiden af Anders And Bladet (Anders And & Co.), om den hvide pigedukke uden hårog iført strikket tøj til kr. 6,50. Hun fandtes også med lyst hår, i svøb og sengegaveæske til hele kr. 8,85, samt helt uden tøj og hår til kun kr. 4,50. Luksusudgaven var en hvid dukkepige med lyst hår, iført kjole og kyse og i sengegaveæske til kr. 9,85.

Og selvfølgelig fik dukkerne nyt forårstøj, hele 25 forskellige modeller, og det reklamerede A/S J. Kofods Fabrik naturligvis ved annonce i Anders And & Co,.

Med og uden paryk - 2 af Lilian Skovs søde Skildpadde-Øbskebabyer. (Tak for lån af foto)!
Med og uden paryk – 2 af Lilian Skovs søde Skildpadde-Ønskebabyer.
(Tak for lån af foto)!

Revolutionerende var det, da fabrikken i 1970 præsenterede ”Ønskedukken som rigtig dreng”. Hvid eller sort (neger) dukkedreng uden tøj til kr. 7,85.

Sådan kan ønskedukkerne beskrives (tak til Anna-Marie Nielsen): Siddende hvide pigebabyer med drejeligt blødt vinylhoved og mærket på ryggen med skildpadde i rude, 16 eller 16/18. malede blå øjne, brune øjenbryn, rød mund og lyst hår, eller lyst nylonhår. Lukkede (knyttede) hænder, fri tommel– og pegefinger. Dukken som dreng med sin lille tap fandtes ikke med nylonhår, men så ellers ud som pigen..

De små negerbabyer så ud som de hvide, blot var de mørkebrune med malede gulbrune øjne, mørke øjenbrun, rød mund og sort hår. Pigerne fandtes desuden med sort nylonhår.

Under min forskning vedrørende Ønskedukkerne fik jeg en dukkehistorie fra min gode veninde, samleren Birthe Nielsen i Rødding, der som et led i fortællingen om sine dukker sendte mig foto af en ønskedukke mærket CHK. Dukken ligner fuldstændig de andre i størrelse og udformning. Kroppen er i hård plastic, arme og ben i mindre hård plastickvalitet, og hovedet af blødt plastic med påsyet paryk. Dukken er underligt fladhovedet, skrev Birthe, men det skyldtes nok alderen. Dengang spurgte jeg, om der var læsere, som havde sådanne dukker, også som negerdukker, men fik ingen reaktioner, måske nogle af jer alligevel ejer en sådan dukke? (Der vil senere komme artikler om danske dukker, deriblandt CHK-dukkerne)!

Hjerteligt Tak til Anna-Marie Nielsen for dine oplysninger om Skildpadde-Ønskedukkerne, samt til Lilian Skov for fotos af dukkerne.

Lige et lille PS: Mange af jer kan sikkert se, at skildpadde-Ønskedukkerne minder ganske meget om Strampelchen – Skildpaddebayen, som få i større udgaver – den historie får du en anden gang.

Lise Clasen Research ©

 Serien om Ønskedukkerne fortsætter med historien om deres møbler, legeredskaber og andet tilbehør.

 God   Læselyst   !

To små sorte Skildpadde-Ønskebabyer i fint strikket tøj, også med tak til Lilian Skov for lån af foto!
To små sorte Skildpadde-Ønskebabyer i fint strikket tøj, også med tak til Lilian Skov for lån af foto!

 

Birthe Nielsens søde CHK-Ønskedukke!
Birthe Nielsens søde CHK-Ønskedukke!