© Lise Brastrup Clasen
Bag disse navne gemmer der sig 3 påklædningsdukker til jer fra Lise.
Lise sidder ofte og hygger sig med at tegne bl.a. påklædningsdukker, som hendes 4 mindste børnebørn er helt vilde med!
Emma er “bare” en lille pige! Miss Skagen er sendt som en hilsen og hyldest til Bamsemuseet i Skagen og Abelone på Prærien og Det Lille Hus og Abelone, der er Lene Byfogeds soul mate!
Mange tak til Lise!
– de er Rejseminder/souvenirs af blandet kvalitet.
Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©
Når en dukke-entusiast som jeg er på rejse til fjerne og ofte eksotiske lande, 
kan jeg slet ikke lade være med at købe en sjov dukke, en bamse, eller bare en eller anden ting med hjem. Dog har jeg efterhånden lært at begrænse mig til små ting, for hvor skal man til sidst gøre af alle de mange skatte!
Ikke alle rejseminder er lige vellykkede, da der er stor forskel på udførelse og kvalitet, men ét sikkert, de her omtalte dukker er anderledes og gør mig i godt humør, når jeg viser dem frem. Her er nogle af de særprægede skikkelser, der bor i mit ”raritetsskab”.
Negerpigen her er 27 cm høj og en rigtig kludedukke. Hun er købt i New Orleans, hvor jazztonerne lyder døgnet rundt fra cafeer, dansebuler, supermarkeder, souvenirbutikker, ja selv fra kunstgallerier og posthuse. Egentlig var jeg på jagt efter T-shirts prydet med blæseinstrumenter og andet sjov til glæde for familien derhjemme —men mens jeg undersøgte herlighederne, faldt jeg over denne ”Klude-Topsy”. Hun er syet af lærred og har broderet ansigt. Tørklædet om hovedet minder om det, husslaverne bar i klassikeren Onkel Toms Hytte. Den småmønstrede korte kjole og forklædet er pænt syet. Hendes slaskeben er bordeauxfarvede, hvorfor ved jeg ikke., men hun måtte absolut med mig hjem, og efter at have handlet T-shirts, nåede jeg en jazzkoncert og en masse kunstgallerier. Jo da, det var en herlig og udbytterig dag!
Ikke alle souvenirdukker er af lige god kvalitet: Pigen her er fra Colombia og nok en typisk turistdukke. Hun er ca. 26 cm høj og syet af silketrikot eller lignende. Ansigtet er malet, og håret af sort garn. På hovedet bærer hun en ring af pap med malede styroporfrugter, som illuderer det fad med frugter, de indfødte med deres ranke holdning bærer på. Hendes sandaler og trusser er af papir. Kjolen er en bluse og nederdel med krave og et mikroskopisk forklæde, hvor på der er skrevet Cartagena/Columbia. Hun er limet på en lille træfod, således at hun kan stå. Men trods udførelsen er hun unik for mig, idet det var den eneste slags ”dukker i folkedragter”, man kunne købe.
Her er hun i lidt forskellige versioner, således at I kan se hendes malede ansigt mere tydeligt.
Også i Sydamerika har man anderledes dukker: I Chile ser man alle vegne en slags Madonna med barn—alle i groft, løst strik … og alle strikket efter samme metode. De findes i alle størrelser, nogle er legemsstore, andre meget små. Sådan en måtte jeg absolut eje. Alle madonnaer og også barnet, de holder, er udstyret med en slags bøllehat.
Min Madonna er 30 cm høj med strikket krop af groft, gråmeleret garn. Kjolen er en nederdel med smæk og krydsede seler bagpå, strikket i grønt og rødt med groft hulmønster forneden, og bøllehatten rød og sort, både Mor og barn har broderede øjne og mund. – Barnets krop er strikket som en slags kørepose og med en lilla bøllehat— den lille måler i alt ca. 10 cm.
Hun er ret ”slasket eller løs i det”, så hun sidder ned på billedet.
Men der findes også fint forarbejdede dukker i Chile. Min flotte og 
velklædte dukkemand er enormt detaljeret.
Denne dukke måler 21 cm fra huespids til fodsål— Han er syet af hvidt trikotstof og har et fint broderet ansigt med øjne, bryn, næsebor og mund. Huen er en håndstrikket vinterhue, som man bruger i Chile (jeg har selv en, og de er dejligt varme og behagelige at have på). På hænderne er der med sort garn angivet fingre. Han er iført beige bukser af groft lærred og brun sweater. Sandalerne med remme er af en art sort gummi— Hans poncho er vævet i brunt kraftigt stof med blå bort. Han bærer desuden en typisk skuldertaske af vævet stof med lang rem.
Denne dukke købte jeg på et af de mange markeder, der findes på torvet i enhver chilensk by- i alle byer er der således et centralt beliggende torv, ”det er her, det sner”, som jeg plejer at sige.
Ferieminder er dejlige at have, og foruden at skrive og illustrere en dagbog for næsten hver tur, er det for mig fantastisk at kunne dvæle ved mine souvenirs. Mon ikke I har det på samme måde? Det kunne være spændende at få en beretning med billeder af nogle af jeres kære minder. Det er jo ikke altid dukker, der er sagen. I har sikkert mange sjove og interessante ting. For eksempel har jeg fra vor tid på Grønland en del unikke effekter, som jeg gerne vil fortælle om en anden gang.
G o d L æ s e l y s t !
Ender du måske i Schweiz
Og
Kommer du til den idylliske by Stein am Rhein, hvor du kam besøge
det kulturhistoriske Museum Lindwurm i hjertet af byen…
Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©
Da min tyske veninde forleden sendte mig en hilsen i form af et postkort med en dukke udstillet på dette museum, blev jeg vanen tro meget nysgerrig — søg og du skal finde — og fandt en masse oplysninger om museet, som helt sikkert er af interesse for jer og jeres familier.
Museet viser en masse om vor kultur gennem tiderne, bl.a. er der i øjeblikket og frem til den 31. oktober en spændende særudstilling Badekulturen omkring 1930—her oplever du f.eks. livet på stranden, der vises film fra den periode, og der er specielle rundvisninger på hovedsprogene. For børnene er der særlige begivenheder, i det hele taget er det et meget børnevenligt museum, hvor der er bl.a. er et værelse, hvor man har lov til at tage effekterne ned fra hylderne og undersøge dem.
Der er desuden et helt specielt værelse, hvor du kan falde i svime over datidens legetøj for piger og drenge.
Og så er det et museum, der i perioden 1. marts til 31. oktober har åbent hver dag fra 10 til 17, (på dage med specielle arrangementer er der endog åbent til kl,. 20) ! Nu ved jeg det selvfølgelig ikke, men jeg er næsten overbevist om, at I somme tider lige som jeg er ankommet på en mandag til et museum, I gerne ville besøge, og så bare står der foran en lukket dør? Træls, ikke sandt!
Museets adresse er: Museum Lindwurm (Lindormen er museets vartegn)
Understadt 18, CH 8260 Stein am Rhein, tlf: +41 52 741 2512
info@museum-lindwurm.dh – www.museum-lindwurm.ch (hvor I kan finde priser etc.)
Lise Clasen Research ©
G o d F o r n øj e l s e !
Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©
Når vi taler om tyske Celluloiddukker, går snakken altid om Skildpaddedukker, Minerva, Cellba og andre kendte dukkemærker, men der findes også meget sjældne tyske dukkemærker med hensyn til celluloid, og LOGOet med det store SORTE W omgivet af en cirkel ses meget sjældent.
Dette mærke blev brugt af Bayrische Celluloidwarenfabrik, som i starten bestod under navnet Albert Wacker AG. Firmaet grundlages i 1895 i Landgrabenstraße i Nürnberg/Fürth og fabrikerede toiletartikler, så som spejle, dåser og børster. Men ca. i 1910 startede man produktionen af celluloiddukker.
Denne fabrikation varede til 1930, hvor firmaet blev opløst. Nogle af dukkerne havde navne som Cleo, Eva og Kleiner Spatz (Lille Spurv) – Desværre ved man ikke rigtigt, hvor mange forskellige dukker, der fremstilledes. Desuden fabrikerede man celluloidfigurer, spillekort, glasting og reklameartikler. Selskabet var børsnoteret i München, Frankfurt og Berlin, og samlere af gamle værdipapirer etc., kan ofte på auktioner købe aktier påtrykt firmaets navn..
Dukkerne er som nævnt meget sjældne og derfor dyre. Det kunne være morsomt at høre, om nogle af jer ejer en dukke mærket med W osv.
Lise Clasen Research @
G o d L æ s e l y s t !
Kært barn har mange navne
Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen
Disse henrivende og specielle damer ”uden Ben” – der har siddet på parfumeflasker, hårbørster, pudderdåser, nålepuder, fine æsker, lamper og meget mere, har altid fascineret mig. Mange af jer har sikkert et par af slagsen, og jeg ville da meget præsentere dem her på bloggen ledsaget af jeres beskrivelse.
De fleste er umærkede. De kan være fremstillet af glaseret porcelæn (China) eller af bisque, som vi kalder det fint malede porcelæn. De (overkroppe med hoved og arme) findes i mange størrelser— lige fra ca. 7,5 til ca. store størrelser på ca. 65 cm. Der er flere typer: Hos nogle er arme og hænder ikke modelleret sammen med kroppen, hos andre er armene frie, mens hænderne rør figuren. Atter andre har bevægelige arme, idet disse er fastgjort til skuldrene. Der findes også børn og mænd både med faste og med bevægelige arme. Man kan også finde Halvdukker i ler.
Som nævnt er de allerfleste halvdukker umærkede, men man finder dog eksemplarer både i China og i Bisque mærket Gobel og fremstillet af Dressel, Kister & Co., en porcelænsfabrik i Scheibe, Schwarzburg ved Rudolstadt. Ganske kort om fabrikken: firmaet blev i 1837 stiftet af Friedrich Kister, og man deltog i industriudstillingen i 1854 i München med figurer og dukkehoveder. Man lukkede i 1876 og skiftede navn til A.W.Fr. Kister ejet af August Wilhelm Friedolin Kister.
I de følgende år reklamerede man med fremstilling af badedukker, dukker med paryk, stofdukker med glasøjne og forskellige fine parykker, stofdukker med porcelænshoveder, flere typer af badedukker, dukker med bevægelige lemmer, og selvfølgelig også te-dukker.
Man ved, at firmaet helt op til 1949 var leveringsdygtige i badedukker, dukkehovedet og tedukker. Og… både i Frankrig og i det altid aktuelle Japan fremstilledes sådanne dukker….
Hermed nogle af de smukke eksemplarer:
Håber, I hermed har fået et indtryk af ”Half Dolls” – men jeg vil meget gerne vide mere om dem, og måske nogle af jer har større kendskab til disse dukker. Og lad os endelig jeres eksemplarer.
De hjerteligste hilsner
Lise
Tusinde tak til Lise for dette indlæg.
Der er sikkert mange, der et par stykker eller en hel samling. Nedenstående billede viser min lille samling!
Lene
Celluloiddukker mærket med en drage og SIC i ”lodret” rude
Senere: SNF Société Nobel Française mærket med SNF i ”vandret” rude
Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©
Desværre har jeg kun sparsomme oplysninger om dette firma og dets unikke celluloiddukker – men I skal alligevel have mine informationer samt billeder af nogle af dukkerne:
Selskabet blev stiftet af Neumann og Marx i 1887 og producerede fra 1902 dukker, som var vandtætte (Svømmere/Baigneurs) og kunne tages med i bad. Da celluloid var brandfarligt, skiftede man det ud med cellulose-acetat.
Dukkerne blev mærket med logoet: Dragen og senere også med initialerne SIC i ”lodret” rude. Nogle mærket med både drage og rude, andre kun med en af delene.
I 1928 blev firmaet til SNF Société Nobel Française, som benyttede logoet SNF i ”vandret” rude.
Firmaet fremstillede også slanke dukker iklædt eksotiske dragter.
I 1963 blev selskabet overtaget af Petitcollin.
Mange af firmaets dukker er sjældne og uhyre svære at få fat i.
Lise Clasen Research ©
der har være heldig at finde hele FIRE af de eftertragtede
Jul. A. Marie Dukker
Fotos: Inge Marri Pedersen © Tekst: Lise Brastrup Clasen ©
Det glæder os altid meget, når læserne viser os deres fund, og det var ret overraskende at se disse fire småpiger, Jul.A.Mariedukker, som Inge Marri Pedersen har fundet.
Ser I godt efter og sammenligner med de reklamegengivelser, vi har vist i tidigere artikler om disse dukker, ser det ud til, at dukken med kjolen på billedet er iført Jul A. dukkernes originale blåternede kjole, den har jeg aldrig set før, idet dukkerne som oftest findes iført Ønskedukke-kjoler, som passer dem perfekt. På reklamebillederne har dukkerne desuden en kyse, måske en eller anden en dag finder en dukke, der er iført både original kyse og kjole, hvem ved?
Inge Marri fortæller, at ikke alle fire fund er perfekte, desværre mangler pigen med de røde sko det ene ben, og lad os håbe, det vil lykkes at finde det manglende, selv om det kan være svært… en af dem er lidt skrammet og har bule på næsen. Ja, desværre er disse dukker fremstillet i en meget tynd celluloidkvalitet, hvorfor mange af dem kan være bulede og skrammede….
På fotoet med alle fire dukker vil du se, at der på maven af den lyshårede pige er indridset navn…
Er det ikke bare dejligt at lov til at kigge med!
Vi siger tusind tak til Inge Marri Pedersen!
Og, kære læsere, vi er som altid glade og taknemmelige for at få del i jeres dukker og andre fund!
GOD LÆSELYST!
Petitcollin — populært kaldet ”Ørnedukkerne”
Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©
Dette franske dukkefirma med de smukke celluloiddukker er det sidste franske foretagende, som stadig fremstiller dukker, babydukker og vandtætte dukker, selv plasticdukken fra Petit Collin, som man startede med at fremstille mellem 1924 og 1926, produceres den dag i dag, og i 2007 modtog firmaet mærket: ”Company by the Living Heritage”.
Firmaet blev grundlagt i 1860 af Nicolas Petitcollin, der var overordentlig interesseret i produkter fremstillet af horn. I 1901 anmeldte han logoet ”Ørnehovedet”. Dette ørnehoved blev symbolet for firma Petitcollin og har være benyttet lige siden. I 1906 blev firmaet børnnoteret. Firmaet fremstillede i begyndelsen ting som bolde og rangler, og først i 1912 startede man produktionen af dukker. Fabrikken lå i Étain, Lorraine, og under 1. Verdenskrig blev den sønderbombet og fuldstøndig ødelagt. Man genopbyggede fabrikken, og i mellemkrigsårene var firmaet godt på vej til at blive Frankrigs førende legetøjsproducent.
Omkring 1924-26 sendte firmaet den vandtætte ”Svømmer” på markedet, en dukke, man kunne tage med i bad. Firmaet besluttede nu, at fabrikken i Étain skulle fremstille produkter af harpiks. Med opdagelsen af Polyesterharpiks optog Petitcollin i 1961 som første franske firma produktionen af beskyttelseshjelme.
I de tidlige 1980er fremstillede Nicolas Petitcollin stadig redekamme af horn, dvs. i afdelingen i Étain ved Meuse.Først i 1984 flyttede firmaet sin residens til Paris. Petitcollin blev i 1905 købt af Firma Vilac og optræder siden da under navnet SARL ”Toys Petitcollin” (Det franske Petitcollin-Legetøj). Ledelsen blev overtaget af Hervé Halgand og Yvan Lacroix.
Siden 1998 har firmaet arrangeret rundvisninger for børn og voksne, hvorved man har udbredt kendskabet til foretagendet og dets produktion. I 2009 åbnede et museum over firmaet produktion.
Den 19. oktober I 2009 udgav Det franske Postvæsen et frimærke med ”Svømmedukken” se illustrationen.
Firmaet er naturligvis hvert år repræsenteret å Legetøjsmessen i Nürnberg, hvor man præsenterer de mange nyheder, og det er altid en fornøjelse at besøge standen.
Museets adresse etc. er: Musée da la Poupée Petetcollin, zone Industrielle, F 55400 Étain, Frankrig, tlf: +33 3 29 87 22 71, jouetspetitcollin@wanadoo.fr – www.petitcollin.com
Lise Clasen Research ©
Har I ”Ørnedukker”, kunne det være dejligt at se dem her på bloggen.
Petitcollin har altid været meget alsidigt, bl.a. fremstillede man figurer og dyr, modedukker, tegneseriefigurer alt i celluloid. Mange af deres gamle produkter er sjældne og svære at finde!
© Mønstertidende (Femina)
Nedenstående strikkeopskrift er fra Mønstertidende 1939 (nu Femina) og gengives med tilladelse af ugebladet Femina.
Denne skønne strikkede dukke faldt jeg over, en dag jeg kiggede nogle gamle Mønstertidender, jeg har liggende igennem. Denne dukke er bare så skøn, så den skal da med her på bloggen. Jeg var heldig, at få tilladelse til at bringe opskriften sammen med et par lige så dejlige dukker, en sømand og en garder. Dem får I senere opskrifterne på!
God strikkelyst
Lene Byfoged
Tænk selv at kunne lave Deres egen lille Drengs eller Piges Ynglingsdukke, den der foretrækkes i Sengen om Aftenen, fordi den er så blød og god og har saadan et forstaaende Udtryk i Øjnene. De kan lave den selv af Uldgarnrester, hør blot hvordan:
Strikket Dukkedreng. Der anvendes til den ca. 35 cm høje Dukke bedst 4-traadet Uldgarn og tilsvarende pinde, saa 12 M. (Masker) i Bredden maaler 5 cm. Der vil medgaa ca. 30. g sort eller mørkeblaat til Hovedet, 30 g rødt til Trøjen og 30 g lyseblaat til Benklæderne.
Ryggen: Begynd forneden af Trøjens Skød med 30 M. paa Pinde Nr. 3½. Der strikkes kun ret frem og tilbage. 1. Pind: Ret. – 2. Pind: 2 ret, 2 sm. (sammen), , strik til de sidste 4 M., saa 2 sm, 2 ret. – Gentag disse 2 Pinde endnu 4 Gange, og der er 20 M. tilbage, der foreløbig sættes paa en ekstra Pind. Til hvert Ben opslaas forneden 10 M. med sort eller mørkeblaat. Strik 12 Pinde ret, skift til det lyseblaa Garn og strik 48 pinde ret. Begge Ben strikkes saaledes, og alle 20 M. samles paa samme Pind, og der strikkes 17 Pinde ret. – Tag derefter de 20 M. fra Skødet og hold dem foran de blaa M., fortsæt med rødt og strik paa første Pind stadig 1 rød og 1 blaa M. sammen. ** Strik endnu 28 Pinde med rødt, og til Armene opslaas 20 nye M. i hver side. Paa de 60 M. strikkes 10 Pinde, og paa begyndelsen af de næste 4 Pinde lukkes der af for 10 M., derefter lukkes de midterste 20 M. af.
Forsiden af Dukken: Til den ene Side af Skødet opslaas 10 M. med rødt. 1. Pind: Ret. – 2. Pind: 2 ret, 2 sm, strik til de sidste 2 M., tag ud i næste M., 1 ret. – Disse 2 Pinde gentages endnu 4 Gange, og de 10 M. sættes på en ekstra Pind. Den anden side af Skødet strikkes tilsvarende, men modsat. Derefter strikkes som til Ryggen og til Taillen, hvor Skødets 2 Dele holdes foran Benklæderne, og paa næste Pind strikkes igen 1 rød og 1 blaa M. sm. Strik derefter som fra ** i Ryggen.
Hovedet: 10 M. slaas op med sort eller mørkeblaat, strik 3 Pinde ret, derefter tages 1 M. ud i begge Sider af næste og derefter af hver 4. Pind, til der er taget 4 Gange ud, og der er 18 M. – Strik 10 Pinde lige op, derefter strikkes 2 sm. i begge sider af næste og derefter af hver 4. Pind, til der igen er 10 M. tilbage. Strik 3 Pinde, luk af. – Strik et stykke til på samme Maade. Forneden af Ærmerne tages 12 M. op og der strikkes med sort eller mørkeblaat til Hænderne. Strik 9 Pinde ret, luk af for 2 M. paa begyndelsen af de næste 2 Pinde, strik 2 Pinde, luk af. Kraven strikkes med hvidt paa en Opslagning af 24 M. Strik 1 Pind, tag derefter 1 M. ud i begge Sider af hver af de næste 6 Pinde, strik 1 Pind, luk af. Dukken sys derefter sammen og stoppes ud med Vat, knapper sys paa Trøjen foran, hvide Lærredsknapper danner Øjnene; Næse og Mund sys med røde Kontursting. Haaret dannes af ca. 7½ ca lange Traadender, der lægges dobbelt og indtrækkes langs Kanten af Hovedet paa samme Maade som man indknytter Frynser. Naar Kraven er syet til, kan der paasys en lyseblaa Silkesløjfe, og om Taillen spændes et smalt Læderbælte.
Som sædvanligt vil det være rigtigt dejligt, hvis nogen der strikker dukken, vil vise alle os andre resultatet.
Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©
Påklædningsdukker var mit yndlingslegetøj som barn, og mit kæreste eje var Trille Langøre og hendes venner— de charmerende dyr i Storskoven, som man kunne læse om hver søndag i et af dagbladene —Social Demokraten, som mange år senere skiftede navn til Aktuelt! Mine forældre abonnerede ikke på Social Demokraten, men de havde nogle venner, hvor manden drev et reklamebureau og således fik tilsendt alle dagbladene, og det kom kom mig til gode, bl.a. fik jeg derigennem Gitte Berings Historiske Påklædningsdukker fra Berlingske Tidende, Lille Ulla og Dorte fra Nationaltidende (senere Dagens Nyheder), og Den travle Tillie (Tillie the Toiler) fra Aftenbladet Søndag. Men frem for alt de charmerende påklædningsdyr fra social Demokraten og senere fra ABB (Alle Børns Blad), dette blad købte min Mor til mig!
Det er mig en glæde i det følgende at dele disse minder med jer
Dyrene kom i begyndelsen af 1950erne og startede med haren Trille Langøre, og snart fulgte de andre personer i Storskoven som påklædningsdukker: Freddy Skovmus, Snøfte Karoline (et pindsvin), Snakke-Gertrude (et egern), Trilles små tvillingesøskende Morten og Spjætte, katten Misse-Piv, postbudet Frømand, lærer Ugle, og bjørneungen Ursula, efter den ”berømte” og meget omtalte bjørneunge i Københavns Zoo.
Senere kom Benjamin Rævepels i et Julehefte, og I alle Børns Blad optræder Isbjørnefamilien: Konrad og Signe med datteren Nanok, Pingvinen Pynte, Kyllingen Alexandra, Undulaten, Busser samt grisebasserne Grynte Hans og Maren Øf! En herlig flok. (Så vidt jeg husker, var Isbjørnene også med i Social-Demokraten)!
Hver uge var der en fortsat historie om Dyrene i Storskoven ledsaget af en charmerende tegning og tøj til nogle af dyrene— alle børn kunne tegne tøj og indsende det til avisen, så Storskovens dyr var enormt velklædte. Dyrene i Alle Børns Blad boede ikke i Storskoven og oplevede således helt andre, men ikke mindre spændende eventyr. Alle fortællingerne var altid ledsaget af charmerende tegninger/vignetter.
Alle dyrene er tegnet af Birgit Larnou, senere Heldt-Hansen, der morede sig enormt ved at tegne og fortælle. Disse dyr var så populære, at der blev trykt postkort med Trille Langøre og Freddy Skovmus, kortene kunne købes alle vegne og blev trykt i 2 x 10.000 eksemplarer, pris 15 øre stykket, jo, det var tider. Og I skal selvfølgelig se nogle af dyrene og eksempler på deres tøj. Alle dyrene havde en ”ståfod”, som blot skulle bøjes. Nogle af dyrene blev genoptrykt i løbet af den periode, Dyrene i Storskoven var i avisen.
I har helt sikkert minder om jeres yndlingslegetøj, og måske I vil dele dem med andre læsere af bloggen. Send os gerne jeres beretning. Vi glæder os til at høre mere fra jer!
G o d l æ s e l y s t !
