Forfatter: Lene

© Birgitte Glob

Maggi Johanna Enid Baaring født Olsen 1913-2004

Som 15årig i 1928 kom Maggi Baaring på Monterossis Tegnestue, samtidig begyndte hun at tage undervisning på Folmer Bonnéns malerskole. Året efter blev hun skiltemaler i Illum og hun var kun 24, da hun etablerede sig som freelancetegner.

Hendes streg var særpræget, sprudlende, altid pikant og forførende, den bragte hende mange opgaver spændende fra reklame, modetegning, illustrationer til malerier og indfølte portrætter. Scenografi og keramik har hun også lavet. Og frimærker og portrætter. For Irma dekorerede hun dåser og bæreposer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hun forsynede især ugebladene Nordisk Mønstertidende, Hjemmet og Alt for Damerne med elegante ofte frivole tegninger. Hendes mange forsider er bemærkelsesværdige. Der er børn og der er damer skildret med Baarings lyse, lette streg. Hendes kvindeskikkelser er varme og sensuelle, de er tegnet med en fin sans for det bløde og milde.

Hun illustrerede bøger for såvel børn som voksne, pigebogsserien af Gretha Stevns om Pernille havde hendes forsider. Hun havde større lødige illustrationsopgaver til ældre og nyere erotisk litteratur som ”1001 nats eventyr”, ”Udvalgte værker” af Guy de Maupassant, ”Ovids kærlighedsdigte” og Francoise Sagans romaner.

Mange vil huske hende for det årelange tætte samarbejde med Stig Lommer, hvor hun lavede scenografi og plakater til ACB-Teatret og Hornbækrevyerne med dejlige afklædte lyserøde damer. Lommer havde næse for talenter og var god til at hente kunstnere fra andre fagområder til sit revyarbejde. Christel, Bjørn Wiinblad og musikerne Svend Asmussen, Ulrik Neumann havde i mange år et tæt samarbejde med Lommer.

Maggi Baaring havde flere udsmykningopgaver for københavnske barer og restauranter, i 40erne og 50erne blev de kendte Brønnum og Wivex udsmykket. Og hun holdt separatudstillinger så forskellige steder som i Magasin på Kongens Nytorv, Illums Bolighus, Galleri Asbæk, Thorasminde i Bagsværd og på et museum i Brooklyn, New York. Hun havde også en mindre udstilling på Jagtvejens Bibliotek, hvor jeg var ansat, desværre var jeg på pågældende tidspunkt frikøbt af Kulturministeriet til et projekt anden steds..

Hun blev 91 år, men valgte som 88årig at sælge ud af sine originalillustrationer fra 1941 og frem i forbindelse med en stor retrospektiv udstilling i Farum Kulturhus.

Hendes billedverden udstråler en næsten hæmningsløs glæde og et lyst livssyn, der tilsyneladende er upåvirket af to verdenskrige og talrige alvorlige konflikter i verden. Hun har formået at bevare sin streg næsten uændret gennem de mange år, hendes billede af verden gennem de mange årtier er let, yndefuld, romantisk og betagende. Hendes piger i alle aldre er smidige og runde, de er glade og sexede. Og så er hendes farvebehandling udsøgt, den kan være fast og skarp, hvad der giver de søde piger og damer lidt kant. Og den kan være douce og bevidst sløret, så man fornemmer flere lag i skildringen.

 

–

 

 

 

 

 

Maggi Baaring var født på Nørrebro, hendes forældre var livlige og deltog gerne i det københavnske forlystelsesliv også med lille Maggi med lyserød sløjfe i håret og slangekrøller. Det er det livlige København med en steppende Marguerite Viby og syngende Liva Weel, den farvestrålende og lidt letfærdige stemning, som fangede den lille pige og som hun formidlede senere. Hendes far var overkontrollør i Tivoli og for hende stod det som et eventyrrige med glade mennesker, høj musik og strålende lamper. For mig er det en god forklaring på den drejning, hun giver virkeligheden i sine billeder.

Hun blev som 24årig gift med en 42årig reklamechef og fik børnene Roselil og Steen før skilsmissen. Tilværelsen som enlig mor og en usikker indtægt var ikke altid lige let. Et svingende sind med depressive perioder gjorde heller ikke livet lettere, men hun lærte at bruge dem som baggrund for sit arbejde og var dygtig til at holde de dystre perioder for sig selv. Arbejdet var også hendes redningsplanke, da datteren tekstilkunstneren Roselil Schade døde i en alder af 40 år efter en depression. Roselil var gift med kunstkritikeren Virtus Schade og havde to børn.

Den mørke side af Maggi Baaring er svær at finde i hendes kunst. Den var heller ikke fremherskende, når man så hende i gadebilledet. Maggi boede det meste af sit liv i Urbansgade 3 på Østerbro mellem Trianglen og Svanemøllen i en eventyrlig lejlighed. Den var indrettet med en charmerende sans for det dekorative, fyldt med malerier, legetøj og nips i en herlig personlig blanding. Hun var meget synlig i bybilledet, hun vandrede næsten dagligt i fornuftigt fodtøj fra Østerbro til Strøget, elegant og velkonserveret med stiletterne i en matchende bærepose. For at kigge på livet, pigerne og damerne fra Rådhuspladsen til Kongens Nytorv. Hun var et sødt menneske, åben og udadvendt. Man fik altid et nik og et smil i forbifarten, hun var overmåde let at snakke med. Engang gav hun impulsivt min datter en dukke, da vi handlede i den samme Irma. Til det sidste var det en velklædt og ikke mindst yderst velplejet Maggi, der færdedes på Østerbro.

I et interview i Alt for Damerne fra 1948 siger hun, at hun som barn tegnede påklædningsdukker og kjoler, desværre har hun ikke tegnet påklædningsdukker siden. Så I må nøjes med at glæde jer over en serie af hendes dejlige forsider.

Birgitte Glob

En kæmpestor tak til Birgitte Glob, for tilladelsen til, at bringe denne dejlige artikel. Herunder ses flere af Maggi Baarings dejlige tegninger.