Propbold, en syet bold

(C) for tekst og billede Lene Byfoged.

Kender du H.C. Andersens eventyr Kærestefolkene? Her er det en forgyldt top og en bold, syet af safian og med en prop i livet, der ligger i en skuffe og er kærester. Bolden syntes den er for fin til toppen, da den er lavet af så fine materialer.

Under vores ophold i sommerhuset i Påsken, ryddede jeg op i de ufærdige håndarbejdsprojekter, jeg har liggende og fandt en Propbold, jeg for flere år siden lærte at sy, på en workshop på Holbæk Museum.                                                        Den kan ikke hoppe så meget som en almindelig bold, men er sjov at lave og ret dekorativ. Har man børn, der skal beskæftiges er det også en hyggelig ting at lave.

Min påbegyndte Propbold!
Min påbegyndte Propbold!

Man skal bruge:

En korkprop, garnrester eller strimler af bomulslærred, (jeg brugte et gammelt lagen i strimler på ca. 2 cm) til det indvendige og garn i forskellige farver (det kan være uld, bomuld m.m.) til at brodere med udvendig.

Man tager en korkprop og skærer ca. 1/3 fra og begynder at vikle enten garn eller stofstrimler stramt om proppen. Bliv ved med at vikle stramt rundt fra forskellige sider, indtil du har en rund bold i den størrelse du ønsker. Sy det til, så det ikke løber op igen.

Så inddeles bolden i 4, 6 eller 8 felter efter ønske, det gøres ved at markere med tråde. Nu skal de forskellige felter udfyldes med tungesting og selvfølgelig helst i forskellige farver. Der må ikke sys i underlaget, kun i tråden og der syes fra begge sider i hvert felt, så man fylder hvert ud felt helt ud og slutter med af lukke stingene i midten. Man starter med at sy den første række tungesting i garnet, der inddeler felterne.

Markering til inddeling af felterne!
Markering til inddeling af felterne!
Som det forhåbentligt kan ses, bruger man markeringstråden, hver gang man starter på et nyt felt!
Som det forhåbentligt kan ses, bruger man markeringstråden, hver gang man starter på et nyt felt!

God fornøjelse!

På bl.a. Dansk Legetøjsmuseum i Christiansfeld op på købmandsmuseet på Sejerø, findes disse bolde.

Eksempler på bolde fra Dansk Legetøjsmuseum i Christiansfeld!
Eksempler på bolde fra Dansk Legetøjsmuseum i Christiansfeld!

Maggi Baaring

© Birgitte Glob

Maggi Johanna Enid Baaring født Olsen 1913-2004

Som 15årig i 1928 kom Maggi Baaring på Monterossis Tegnestue, samtidig begyndte hun at tage undervisning på Folmer Bonnéns malerskole. Året efter blev hun skiltemaler i Illum og hun var kun 24, da hun etablerede sig som freelancetegner.

Hendes streg var særpræget, sprudlende, altid pikant og forførende, den bragte hende mange opgaver spændende fra reklame, modetegning, illustrationer til malerier og indfølte portrætter. Scenografi og keramik har hun også lavet. Og frimærker og portrætter. For Irma dekorerede hun dåser og bæreposer.

Billede1Billede2

 

 

 

 

 

 

Billede3Billede4

 

 

 

 

 

 

Hun forsynede især ugebladene Nordisk Mønstertidende, Hjemmet og Alt for Damerne med elegante ofte frivole tegninger. Hendes mange forsider er bemærkelsesværdige. Der er børn og der er damer skildret med Baarings lyse, lette streg. Hendes kvindeskikkelser er varme og sensuelle, de er tegnet med en fin sans for det bløde og milde.

Hun illustrerede bøger for såvel børn som voksne, pigebogsserien af Gretha Stevns om Pernille havde hendes forsider. Hun havde større lødige illustrationsopgaver til ældre og nyere erotisk litteratur som ”1001 nats eventyr”, ”Udvalgte værker” af Guy de Maupassant, ”Ovids kærlighedsdigte” og Francoise Sagans romaner.

Mange vil huske hende for det årelange tætte samarbejde med Stig Lommer, hvor hun lavede scenografi og plakater til ACB-Teatret og Hornbækrevyerne med dejlige afklædte lyserøde damer. Lommer havde næse for talenter og var god til at hente kunstnere fra andre fagområder til sit revyarbejde. Christel, Bjørn Wiinblad og musikerne Svend Asmussen, Ulrik Neumann havde i mange år et tæt samarbejde med Lommer.

Maggi Baaring havde flere udsmykningopgaver for københavnske barer og restauranter, i 40erne og 50erne blev de kendte Brønnum og Wivex udsmykket. Og hun holdt separatudstillinger så forskellige steder som i Magasin på Kongens Nytorv, Illums Bolighus, Galleri Asbæk, Thorasminde i Bagsværd og på et museum i Brooklyn, New York. Hun havde også en mindre udstilling på Jagtvejens Bibliotek, hvor jeg var ansat, desværre var jeg på pågældende tidspunkt frikøbt af Kulturministeriet til et projekt anden steds..

Hun blev 91 år, men valgte som 88årig at sælge ud af sine originalillustrationer fra 1941 og frem i forbindelse med en stor retrospektiv udstilling i Farum Kulturhus.

Hendes billedverden udstråler en næsten hæmningsløs glæde og et lyst livssyn, der tilsyneladende er upåvirket af to verdenskrige og talrige alvorlige konflikter i verden. Hun har formået at bevare sin streg næsten uændret gennem de mange år, hendes billede af verden gennem de mange årtier er let, yndefuld, romantisk og betagende. Hendes piger i alle aldre er smidige og runde, de er glade og sexede. Og så er hendes farvebehandling udsøgt, den kan være fast og skarp, hvad der giver de søde piger og damer lidt kant. Og den kan være douce og bevidst sløret, så man fornemmer flere lag i skildringen.

Billede3

 

–Billede2

 

 

 

 

 

Maggi Baaring var født på Nørrebro, hendes forældre var livlige og deltog gerne i det københavnske forlystelsesliv også med lille Maggi med lyserød sløjfe i håret og slangekrøller. Det er det livlige København med en steppende Marguerite Viby og syngende Liva Weel, den farvestrålende og lidt letfærdige stemning, som fangede den lille pige og som hun formidlede senere. Hendes far var overkontrollør i Tivoli og for hende stod det som et eventyrrige med glade mennesker, høj musik og strålende lamper. For mig er det en god forklaring på den drejning, hun giver virkeligheden i sine billeder.

Hun blev som 24årig gift med en 42årig reklamechef og fik børnene Roselil og Steen før skilsmissen. Tilværelsen som enlig mor og en usikker indtægt var ikke altid lige let. Et svingende sind med depressive perioder gjorde heller ikke livet lettere, men hun lærte at bruge dem som baggrund for sit arbejde og var dygtig til at holde de dystre perioder for sig selv. Arbejdet var også hendes redningsplanke, da datteren tekstilkunstneren Roselil Schade døde i en alder af 40 år efter en depression. Roselil var gift med kunstkritikeren Virtus Schade og havde to børn.

Den mørke side af Maggi Baaring er svær at finde i hendes kunst. Den var heller ikke fremherskende, når man så hende i gadebilledet. Maggi boede det meste af sit liv i Urbansgade 3 på Østerbro mellem Trianglen og Svanemøllen i en eventyrlig lejlighed. Den var indrettet med en charmerende sans for det dekorative, fyldt med malerier, legetøj og nips i en herlig personlig blanding. Hun var meget synlig i bybilledet, hun vandrede næsten dagligt i fornuftigt fodtøj fra Østerbro til Strøget, elegant og velkonserveret med stiletterne i en matchende bærepose. For at kigge på livet, pigerne og damerne fra Rådhuspladsen til Kongens Nytorv. Hun var et sødt menneske, åben og udadvendt. Man fik altid et nik og et smil i forbifarten, hun var overmåde let at snakke med. Engang gav hun impulsivt min datter en dukke, da vi handlede i den samme Irma. Til det sidste var det en velklædt og ikke mindst yderst velplejet Maggi, der færdedes på Østerbro.

I et interview i Alt for Damerne fra 1948 siger hun, at hun som barn tegnede påklædningsdukker og kjoler, desværre har hun ikke tegnet påklædningsdukker siden. Så I må nøjes med at glæde jer over en serie af hendes dejlige forsider.

Birgitte Glob

En kæmpestor tak til Birgitte Glob, for tilladelsen til, at bringe denne dejlige artikel. Herunder ses flere af Maggi Baarings dejlige tegninger.

Billede4 Billede5

 

 

 

 

 

Billede7 Billede1

 

 

 

 

 

 

 

Billede2 Billede3

 

 

 

 

 

 

Billede4 Billede5

 

 

 

 

 

 

Billede6 Billede7

 

 

 

 

 

 

Billede8 Billede9

 

 

 

 

 

 

Billede10 Billede11

 

 

 

 

 

 

Billede12 Billede13

 

Hollywoodstjerner i dukkeform

Udstilling på Musée de la Poupée i Paris

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Billede1Fra den 3. april til den 3.september i år vises en helt speciel særudstilling i Paris. Her kan du møde de mange kendte hollywoodstjerner som dukker, og der er selvfølgelig pailletter, glitter, store kjoler og flotte, vellignende kostumer fra de kendte film.

En oplevelse af de helt store, og selvfølgelig kan du på samme billet se museets unikke, permanente udstillinger af dukker, bamser og meget andet godt.

De mange stjerner er udlånt af en privat samler, og blandt dine mange, letgenkendelige yndlingsstjerner.der er fint og detaljeret udført og smukt klædt på, skal jeg da lige nævne følgende: Marilyn Monroe, Elizabeth Taylor, Shirley Temple, Grace Kelly, Audrey Hepburn, Jameas Dean, John Wayne, Johnny Depp, James Bond (Roger Moore og Sean Connery), Charlie Chaplin, Gøg og Gokke, og mange, mange flere.

 Hermed nogle appetitvækkere, forhåbentlig længes du allerede efter at se resten….. Den smukke franske dukke er fra den permanente udstilling.

Vil du vide mere, taler man engelsk – kontaktperson                                               Claire Favot,  tlf: +33 1 42 72 73 11 –

Contact@museedelapoupeeparis.com – www.museedelapoupeeparis.comBillede2

Adresse: Impasse Barthaud, F 75003 Paris—der er adgang for kørestole, og busserne 47, 75 38 og 29 kører nærmest til døren, eller du kan parkere i Parking Beaubourg. Der er åbent på museet, i butikken og på dukkehospitalet ti-lø 13 til 18, lukket på helligdage.

Billede4 Billede3

Billede5Reserverer du til en gruppe kan du komme ti-lø 10 til 12 og 13-18. (der er rabat for studenter og pensionister).

Men gå endelig ind på hjemmesiden og læs om de særlige arrangementer, bl.a. for børnene.

G o d     F o r n ø j e l s e ….   En god oplevelse venter dig… 

PS: Mon du kan genkende dukkerne?

Billede6

Besøg på Dansk legetøjsmuseum i Christiansfeld

© for tekst og billeder Lene Byfoged.

Da jeg havde erfaret, at Legetøjsmuseet i Christiansfeld var åbnet, måtte jeg bare have styret min nysgerrighed og se det. Den allerførste dejlige forårsdag i år, kørte vi dertil og blev bestemt ikke skuffede. Det er så absolut seværdigt!

En fin gammel æske med pusleklodser med motiver fra H.C. Andersens eventyr! Tænk, at være ejer af den!
En fin gammel æske med pusleklodser med motiver fra H.C. Andersens eventyr! Tænk, at være ejer af den!

Noget af det første jeg fik øje på, var nogle skønne gamle H. C. Andersen effekter. En fin æske med pusleklodser, et eventyrlotteri og et sæt spillekort.

H. C. Andersen eventyr lotteri. Så skønt!
H. C. Andersen eventyr lotteri. Så skønt!

 

 

 

 

DSC01086
Lidt bliklegetøj!

Søde gamle dukkevogne, dukkehuse, køkkenting, dukker, påklædningsdukker og meget mere. Det var en fornøjelse, at se og når det kommer helt på plads, bliver det et spændende sted, at besøge for alle aldre.

Dukkehuse på torvet!
Dukkehuse på torvet!
DSC01078
En sød lille dukkevogn!

Det er ikke dyre og fine dukker og legetøj der er, men det er hvad almindelige børn har elsket, at lege med gennem tiderne.

Køkkenting!
Køkkenting!
Håndarbejde!
Håndarbejde!

 

 

 

 

 

 

Vi talte med en sød og venlig medarbejder og følte os meget velkomne, så jeg kan absolut anbefale et besøg der.

Vi sluttede af med en kop kaffe og honningkager i Brødremenighedens cafe, før vi kørte videre, glade efter et par dejlige oplevelser!

Mere bliklegetøj!
Mere bliklegetøj!
Nogle gamle pap dukkehuse var der også!
Nogle gamle pap dukkehuse var der også!

 

 

 

 

 

 

Der er selvfølgelig også meget drengelegetøj, som er spændende, men da jeg jo primært interesserer mig for pigelegetøjet og det er det bloggen beskæftiger sig med, har jeg ikke taget det med her.

Lidt dukker!
Lidt dukker!

Dansk Legetøjsmuseum

Lindegade 40

6060 Christiansfeld

Åbent alle dage fra 11.00 – 16.00

http://www.dansklegetøjsmuseum.dk

Fortællingen om Æggevarmerlise (Eierliesel) og hendes søstre

Tekst og fotos med hilsen fra Sigi Ulbrich (www.tortula.de) ©

 (© for oversættelse: Lise Brastrup Clasen)

 Sigi Ulbrich fortæller:

Da jeg for mange år siden ud fra Schildkröts (Skildpaddefirmaets) klassiske kollektion og min barndoms dukker sådan lidt efter lidt udvidede min samling af celluloiddukker, drømte jeg om en særlig dukke: jeg ville så gerne eje en Eierliesel (en æggevarmerlise).

Æggevarmerlise yderst th sammen med ”sine kollegaer”!
Æggevarmerlise yderst th sammen med ”sine kollegaer”!

Dog gik denne drøm først i opfyldelse mange år senere. dengang ville en ”kær lille Æggevarmerlise” koste mellem 300 og 400 DM (her skal du gange med ca. 4 for at få datidens beløb i danske kroner)! Kun 17,5 cm høj og sååååååååå dyr. I dag kan jeg kun le af dette. Hvis hun er iført en flot ”æggevarmerkjole” og er velbevaret, kan hun hurtigt komme til at koste 300 € (her skal du gange med 7,47 for at opnå dagens pris i danske kroner). Også CELLBA-dukkerne er i dag dyre at anskaffe.. (Parenteserne er tilføjet af oversætteren).

Æggevarmerlise gemt bag Bamsen og kaffekanden!
Æggevarmerlise gemt bag Bamsen og kaffekanden!

Min allerførste Liesel købte jeg under en oktoberrejse i 2002 i Det sydlige Schwarzwald på Loppemarkedet ved messeområdet i Freiburg.

Hun kom splitternøgen til mig. Hun havde i den stærke sol skjult sig mellem en stor kaffekande og en bamse.

Til alt held var vi kommet tidligt, således at dukken endnu ikke var blevet beskadiget af solvarmen.

Næppe havde jeg hjembragt dukken til vort overnatningssted, før jeg igen kørte til Freiburg for at købe hæklenål og garn. Jeg var så fuldkommen fikseret af hvidt og lyseblåt, at jeg i mangel af tyndt uldgarn i passende farve greb noget ganske tykt bomuldsgarn. Det kan jeg den dag i dag ærgre mig over, men dukken er stadig iført denne lille kjole.

Så dejlig kom Liesel til at se ud i sin ”æggevarmerkjole”!
Så dejlig kom Liesel til at se ud i sin ”æggevarmerkjole”!

Da jeg ikke vidste bedre – jeg havde jo slet ikke noget sammenligningsgrundlag – blev min æggevarmer så stor, at vi kunne holde helt normale æg varme under den.

Liesel på det hyggelige Påskemorgenbord!
Liesel på det hyggelige Påskemorgenbord!

Da jeg ikke vidste bedre – jeg havde jo slet ikke noget sammenligningsgrundlag – blev min æggevarmer så stor, at vi kunne holde helt normale æg varme under den.

I virkeligheden ser det hele ganske anderledes ud. En (Lieschen) Æggevarmerlise i original kjole har 6 bitte små rum til æg under kjolen. I denne lille ”kurv” kan man højst varme et vagtelæg.

Når jeg dækker vort morgenbord sådan rigtig smukt, er det en selvfølge, at Lieschen står på bordet og gør sit arbejde.

Eierliesel (Æggevarmelise) er 17,5 cm høj. Hun blev fremstillet i 20erne og 30erne i forrige århundrede. Hun hører til i kategorien ”stådukker”!

Hun har en kort, undersætsig krop, en udpræget pudsig skikkelse, og hendes øjne kigger til siden, således at hun får en vis lighed med en tegneseriefigur, ja faktisk med Googly-Øjnene. Da hun har malede øjne, fremtræder disse ikke så klart som hendes porcelæns-søstres øjne gør.

Med hilsen fra Sigi Ulbrich (www.tortula.de)

Kære Sigi, Vi takker dig mange gange for din levende beretning om den søde og morsomme Eierliesel.

Den allerkæreste Påskehilsen

Til alle vore læsere kommer her fra

Sigi og Gerhard Ulbrich (www.tortula.de)

Og mon ikke du lige som alle de andre med jævne mellemrum besøger hjemmesiderne og i kommodeskufferne finder de mange nyheder og gode historier, bl.a. er der altid en udførlig liste over udstillinger og andet godt!

 Vi siger på alles vegne tak for den søde hilsen (Lene og Lise)Billede1

 

B a d e d r a g t og S e n g e t rø j e

Strikket til din 35 cm høje dukke

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Når det regner i Norden, rejser man til Syden, og selvfølgelig forsynet med en badedragt, mens de, der ikke klæder sig varmt på, risikerer en forkølelse og får brug for en sengetrøje— min Mor og mine mostre kaldte det en ”sjælevarmer”! Begge opskrifter er Bodil-design og bringes med tak til Søndags BT.

Forkortelser: m = maske, r = ret, v = vrang, p = pind, rib = 1 r, 1 v, sm = sammen, beg = begyndelsen, slutn = slutningen.

Billede1Til badedragten skal du bruge: 10 g angoragarn, pinde nr. 2 1/2 og 2 små knapper

 Dragten strikkes i ét stykke:

Slå 30 m op og strik 4 p rib. Derefter perlestrikning: (1 r, 1 v, hele pinden ud, derefter r over r, v over v pinden ud). Strik 10 p således. Tag derefter 2 m sm i beg af hver p, til der er 10 m tilbage. Tag nu 1 m ud i beg af hver p, til der er 30 m på p. Strik 10 p. På næste p strikkes de første 10 m r og r og v over v, de næste 10 m r over v og v over r, og de sidste 10 m r over r og v over v. Strik 4 p således. Luk de første 10 m af, strik p ud. Luk de første 10 m af og strik 10 p frem og tilbage med de midterste 10 m (smækken foran på badedragten). Luk af.

Montering: pres badedragten og sy knapper i smækkens hjørner. Lav seler af to tvundne snore. Det ser ekstra pænt ud, hvis man bruger 2 farver garn til selerneBillede2

Til sengetrøjen skal du bruge: 10 g lysegult, tretrådet garn og pinde nr. 2 1/2.

Sengetrøjen strikkes i ét stykke:

Slå 79 m op og begynd med det samme på mønstret således: 1. p: 1 r (slå om p, 2 r sm, 1 r, 2 r sm, slå om p, 1 r) – parentesen gentages p ud. Slut med 1 r. 2. p: v hele vejen. 3. p: 2 r (slå om p, 1 løs af, 2 r sm, træk den løse m over, så de 3 m bliver til én, slå om p, 3 r ) parentesen gentages p ud. Slut med 2 r. 4, p: v. 5. p: 1 r, 2 r sm (slå om p, 1 r, slå om p, 2 r sm, 1 r, 2 r sm) – parentesen gentages p ud. Denne p slutter med 2 r sm, 1 r. 6. p: v. 7. p: 2 r sm (slå om p, 3 r, slå om p, 1 løs af, 2 r sm, den løse m trækkes over) – parentesen gentages p ud. Denne p slutter med 2 r sm. 8. p: v.

Disse 8 p danner mønstret, og der strikkes i alt 7 cm. På næste p tages 2 m sm hele p igennem, og med de resterende m strikkes derpå 8 p rib. Luk af.

Montering: Fæst bindebånd i hjørnerne og sy små pomponer i enderne, På den nederste kant måles 5 cm ind fra begge sider, dér bøjes trøjen, og hvor yderhjørnerne møder kanten, sys nogle sting. Herved dannes ærmehuller, som dukken kan stikke armene i.

 G o d     S t r i k k e l y s t!

 

 

 

Gækkebreve

© for research Lene Byfoged.

En vintergæk, en sommernar……..

Jeg er ingen mester i papirklip, men her er et forsøg!
Jeg er ingen mester i papirklip, men her er et forsøg! Jeg håber ikke vores niece læser med her!

Vi har vel alle skrevet og modtaget gækkebreve, på et eller andet tidspunkt. Det er en rigtig dejlig tradition, som jeg stadigvæk holder i hævd.

Under researchen på disse, fandt jeg ud af, at det kun er i Danmark vi skriver gækkebreve. Sjovt nok!

Vintergæk_og_sommernar
Vintergæk og sommernar. En bog skrevet af Margit Brandt!

Traditionen med gækkebreve startede oprindeligt fra en tysk tradition med, at skrive såkaldte bindebreve. De blev brugt i Danmark i 1600-tallet og frem til 1800-tallet. Traditionen var, at modtageren skulle løse en knude eller en gåde, som lå i brevet.

Omkring 1800 blev det moderne med gækkebreve, de blev skrevet på forskelligt farvet papir, med fine blonder og på den tid, blev der hvert år udgivet en bog med rim og remser dertil. Oprindeligt var vintergækken, som dengang blev kaldt sommergækken, knyttet til brevet.

Lise har også været kreativ og klippet et gækkebrev!
Lise har også været kreativ og klippet et gækkebrev!

Senere blev det populært, at klippe sine egne gækkebreve og som alle sikkert ved, klippede H. C. Andersen de mest fantastiske gækkebreve. Desværre var der copyright på dem jeg fandt, så I må selv Google, hvis I er interesserede.  I den forbindelse er jeg stødt på en sjov fortælling, om H C Andersen og vintergækken, som jo gerne sendes med gækkebrevet:

I dag er vi ikke tvivl om, at den lille hvide forårsbebuder hedder en vintergæk. Men sådan har det ikke altid været.

Gækkenavnet optræder først i 1800-tallet, og da kaldes blomsten for sommergæk. Efterhånden begyndte navnet vintergæk at vinde frem. Til stor fortrydelse for visse. Bl.a. konferensråd Adolf Drewsen, der absolut mente, at navnet “sommergæk” måtte være det rigtige.  Et falsk og upoetisk flag I februar 1862 sendte han et brev og en potte med vintergækker til H.C. Andersen. Drewsen havde engang fortalt H.C. Andersen om sin kamp mod det “falske og upoetiske Flag”, (navnet vintergæk) som blomsten måtte trækkes med. Andersen havde så lovet, at han ville skrive et eventyr med titlen “sommergæk”, for derigennem at slå det “rigtige” navn fast én gang for alle. Eventyret blev også skrevet, men den sidste del af det – hvor vintergækken selv udtrykker ønske om at kaldes sommergæk – blev strøget da eventyret blev genoptrykt i 1866.

Og folk blev ved med at kalde den for vintergæk, til trods for hvad H.C. Andersen mente…

Kilde: historie-online.dk

8af586aaecfeb96fb74d6361e700bb41

Eksempler på gækkebreve:

Nu skriver jeg et lille brev
og du skal gætte hvem der skrev.
I brevet er en vintergæk,
den må du ikke kaste væk,
men jeg skal ha’ et påskeæg
hvis ikke du kan gætte
hvem der har skrevet dette

Oh, jeg har købt en høne,
som lægger store æg.
Men æggene den lægger,
dem vil jeg lægge væk
og bytte til et større af chokolade som
du får hvis du kan gætte,
fra hvem mon gækken kom.

En lille Engel jeg dig sender,
med Kjortel hvid og Kappe grøn,
min Vintergjæk og Sommernar
til Påske skal du blive.
Skrevet i Polen og digtet i Solen,
gjæk, gjæk, gjæk.

Eksempler på svar vers:

Hvorfor dog spilde Papir og Blæk,
For at sende mig denne Vintergæk,
Naar det hele ikke bedre ender,
End at jeg præcis Deres Haandskrift kender,
De duer nu ikke at være Filur,
Hermed sender jeg Gækken retur 

Brevet det var nydeligt,
Deres Bud var Frydeligt.
Skade, at for tydeligt
Det blev kendt og tydeligt
Maa om Kys i Mulkt jeg bede,
Ah – jeg glædes allerede. 

Din skrift jeg kender,
en kylling jeg sender,
for at fortælle dig,
du skylder æg til mig.

Dette gækkebrev modtog jeg i går og jeg har selvfølgelig ikke gættet, hvem det er fra!
Dette gækkebrev modtog jeg i går og vi er vist flere, der har fået det samme. Men sødt er det da!

Så det er bare om at komme i gang og få klippet nogle fine gækkebreve.

God fornøjelse!

Lene

 

H j e r t e b ø r n

Bruno Schmidts fantastiske celluloiddukker

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Dukkefabrikken Bruno Schmidt i Waltershausen, Thüringen,

fremstillede celluloiddukker i tidsrummet 1900-1950.

Billede1

 Bruno Schmidt grundlagde sin fabrik omkring år 1900, og logoet var et hjerte med bogstaverne B.S.W.. I begyndelsen fremstilledes dukker med kugleled med porcelæns– og træhoveder.

I 1913 åbnede han egen celluloidfabrik til fremstilling af drejelige hoveder og skulderhoveder. Noget senere tilbød han karakterbabys med krumme eller lige ben (sidde– og stådukker) helt af celluloid, og således kom i 1914 celluloidbabydukke nr. 120, celluloiddukkehoved nr. 130 og celluloiddukkeserie 12.

Mellem 1917 og 1919 blev firmaet på grund af mangel på råstoffer nødt til at lukke. Da man genoptog produktionen, blev dette samtidig begyndelsen til fremstilling af celluloid-dukke-serierne”B”, dvs. stådukker med modelleret hår, ”F” med paryk, ”G” (stådukker med præget hår,), ”H” (stådukker med modelleret frisure) samt ”S” (siddebaby med paryk).

Dukken øverst er med celluloidkrop med påmalet tøj, en af de eftertragtede dukker fra 1925. Den har bevægelige arme og ben og fast hoved, håret er let modelleret, munden er lukket og dukken har prægede blå øjne, han er 18 cm høj. Dukken nederst er 36 cm høj celluloidversion af porcelænsdukke nr. 2048 som Hjertebaby fra 1920 med babykrop af celluloid. Bevægelige arme og ben og drejeligt hoved. Håret er modelleret, han har prægede blå øjne og lukket mund!
Dukken øverst er med celluloidkrop med påmalet tøj, en af de eftertragtede dukker fra 1925. Den har bevægelige arme og ben og fast hoved, håret er let modelleret, munden er lukket og dukken har prægede blå øjne, han er 18 cm høj.
Dukken nederst er 36 cm høj celluloidversion af porcelænsdukke nr. 2048 som Hjertebaby fra 1920 med babykrop af celluloid. Bevægelige arme og ben og drejeligt hoved. Håret er modelleret, han har prægede blå øjne og lukket mund!

”G” (stådukker med præget hår,), ”H” (stådukker med modelleret frisure) samt ”S” (siddebaby med paryk).

Men den smukkeste celluloiddukkeserie fra Bruno Schmidt er ganske sikkert ”Hjertebabyen”, der er celluloid-versionen af porcelænsdukken nr. 2048, mærket B.S. Denne dukke er en karakterbaby helt af celluloid med drejeligt hoved og bevægelige led fremstillet i fire størrelser fra 36 til 50 cm, den blev udbudt dels med malede og dels med lukkeøjne (de mindre størrelser var med fast hovd).

Som form både vedrørende porcelæns– og celluloidmodellen benyttedes en bronzestøbning. Denne klassisk, smukke originalbuste, som formodentlig stammer fra renaissancetiden, er sikkert også blevet anvendt af andre firmaer som forlæg for bestemte dukketyper, idet dukker fra flere firmaer ligner dem fra Bruno Schmidt. Man kan her f.eks. sammenligne Puppe 1 (Dukke 1) fra Käthe Kruse, Drikkebabyen fra Hermesdorfer Celluloidwarenfabrik (Mariehønedukkerne), celluloiddukkehoveder på stofkrop fra Büschow & Beck (Minerva/Hjelmen), samt drejelige hoveder på stof– eller celluloidkroppe fra Skildpaddefirmaet.

Bruno Schmidt fik patent på forskellige dukkeøjne, samt bevægelsesanordninger vedrørende øjne, på flere celluloiddukkehoveder, samt indsættelse af bevægelige øjne i hoveder af transparent celluloid.

Fra 1915 fremstilledes desuden små stå– og siddebabys af typen Hjertebabys i lyst og sort celluloid med påmalet tøj, hvor farverne ikke gik af i vand. Negerdukken fandtes kun som siddebaby. Særligt i USA var man ovenud begejstret for denne nyhed, men også hjemme i Tyskland var der stor interesse for dukker med påmalet tøj

Bruno Schmidt fremstillede dukker til ca. 1950.