Lene - DUKKE - & LEGETØJSDRØMME. (Vi samler og leger stadigvæk).

M i n n a’s – B a m s e r

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Bamsetræffet hos Helen og Jørn Rübner, Teddyshop Danmark i Rønde, handlede for 12 år siden – i 2003 – om skindbamserne:

”Minnas Bamser”

En flok bamser på ”Hovedbordet” – Bamsen med det hvide skilt er Minnas og Jørgens egen bamse!

Pelsbamser, bamser af skind eller buntmagerbamser ”kært barn har mange navne” – og de fleste af os ejer en eller flere af disse charmerende gavtyve, som vi i dagens anledning havde medbragt. Alle vore skindbamser og –dyr blev sat op på hovedbordet, så alle kunne se dem, og hvor var der dog mange forskellige i facon og farve: store, mellemstore og små, ja, et par af dem var endda to-farvede.

(Sammen med Hanne Siim Johnsted og hendes journalist-bamse Snobby deltog jeg i bamsetræffet, og vi havde en dejlig dag, som Snobby fortalte om i Nordisk Bamsetidende nr. 16/2003. Tak til Hanne og Snobby for lån af fotos. )

Da Jørn traditionen tro havde budt os velkommen, fortalte Minna og Jørgen (Krogh) fra Sjælland om deres fremstilling af skindbamser, og jeg skal love for, at det er en spændende beretning, som I alle skal have del i. Hanne Siim Johnsted og jeg griflede og griflede for at få det hele med, og her er, hvad Snobby kunne berette:

Fabrikationen begyndte omkring 1961 og fortsatte indtil 1990. Minna og Jørgen købte eller overtog skindrester, som blev skåret til med en buntmagerkniv, da man ikke kunne klippe i skindene. På et tidspunkt anskaffede de en stansemaskine—en revolution for hjemmevirksomheden. Fabrikationen foregik i husets kælder, Blomstermarken 28, i Søborg, hvor Minna og Jørgen stadig bor.

Alle bamser blev syet med nylontråd og samlet i hånden. Arme og ben er ikke fastgjort med pap– og spændeskiver, men med nylontråd trukket gennem bamsen. Minna havde ikke kræfter nok til at sætte arme og ben fast, så det gjorde Jørgen, mens Minna satte øjne i samtlige bamser.

Øjnene var ”på stilke”, dvs. på metalpind ligesom næserne, alt indkøbt i Skræddernes Indkøbscentral på Nørrebro i København, bamserne har aldrig fået broderet snuder.

Bamsefyldet var skuldervat (som du sikkert ved, er det de skulderpuder, som får damer til at ligne bredskuldrede mænd). Et materiale, som var støvet og underligt at arbejde med. Minna og Jørgen brugte en træpind à la en stor spisepind til at stoppe med— (Når vi andre syr bamser, bruger vi også en spisepind til stopningen, da en sådan pind er tilpas lang og uden spids).

Minna har gennem hele fabrikationstiden haft ondt i fingrene af at sy og samle ca. 2.000 bamser årligt i hånden. Det bliver til 60.000 bamser, lidt af en præstation!

Vigtige kendetegn for ”Minnas Bamser”:

Fodsåler og poter er altid af rødt, glat skind, enkelte af ruskind.
Bamserne har påsatte næser.
Leddene er fastgjort med nylontråd—trukket gennem bamsen.

Modellerne havde numre fra 1 til 7—nr. 7 var på ca. 50 cm. De større modeller havde rød tunge af skind.

Bamser, der solgte godt, var brune eller hvide. Sorte bamser kunne næsten ikke sælges. ”Minnas Bamser” havde aldrig tøj på.

Det var et stort arbejde at stoppe bamser, og Minnas og Jørgens to voksne sønner gjorde vrøvl over, ”at de altid blev sat til at stoppe bamser”. I travle perioder havde Minna og Jørgen ansat nogle damer, der som hjemmearbejde stoppede bamser—alt andet lavede Minna og Jørgen selv.

Hanne og Minna— de tre bamser er Hannes Minna-bamser!

Bamsesæsonen for bestillinger og salg gik fra fastelavn til jul, og således kunne familien først begynde egne juleforberedelser Lillejuleaften. På et tidspunkt kom der også bestillinger fra BR-Legetøj, men da dette firma voksede sig stort, stillede det mange særbetingelser, bl.a. krav om store rabatter, hvorfor Minna og Jørgen ophørte med dette samarbejde.

På et tidspunkt fik man også bestillinger på Matadorhunden KVIK, og også skottehunde som NETTO-hunden blev skåret. Hunde af sort persianer solgte godt, gule hunde midnre godt. Af og til lavede man også udstilingsbamser til buntmagerforretninger. Engang bestilte inderhaveren af en kendt buntmagerforretning ”Tommelise” i Lyngby en stor hvid bamse. Denne bamse blev særdeles flot, og Minna regnede med, at det var en udstillingsbamse—men da bamsen blev afleveret—var den tiltænkt hunden!!! Dette gjorde ondt i Minnas bamsehjerte— Hanne, Snobby og jeg kaldte det nærmest vandalisme. I ørvigt blev der solgt bamser i det meste af Skandinavien.

Efter denne inspirerende beretning undersøgte Minna vore medbragte bamser, og vi, der havde medbragt bamser, havde alle ”øjnene på stilke”, var vi mon ejere af en eller flere ”Minna Bamser”?

Selv er jeg således ejer af en brun bamse med tunge og Hanne havde hele 3 af slagsen.

Det var en dejlig dag med lækker mad, kåring af årets bamse, handel i Teddy Shop Danmark, snak om bamser, nyheder inden for bamseverdenene og meget mere.

G o d l æ s e l y s t !!!

Lidt om All-bisque dukker

© for tekst og billeder Anne Friis.

Først og fremmest skal I vide, hvad en all-bisque dukke er – det er oversat, en dukke helt lavet i brændt porcelæn kaldet bisque, men ikke glaseret. Var den glaseret kalder vi den china, men selvfølgelig findes de også i dette materiale og bliver tit taget med under dette, hvilket faktisk er forkert, men lad nu det være. Dukkerne bliver kaldt dette op til ca. 19-20 cm, men de fleste er betydeligt meget mindre. Altså er det en dukketype, der ikke kræver så megen plads, hvilket har haft enorm betydning for udbredelsen af den. Der er desværre meget få bøger om netop disse, og de, der er, er som regel kun med s/h fotos. Dog har mange af de store bøger et kapitel med all-bisquer. Næsten alle firmaer har lavet dem, men man kan slet ikke komme udenom Kling, Kestner, Simon & Halbig, Künlenz, Heubach, Alt, Beck & Gottschalck, disse er bare nogle af de kendteste, men faktisk har de fleste firmaerne lavet disse.

Dukken består af en krop, af og til sidder hovedet fast på denne, andre gange kan det drejes, idet hovedet er løst og går ned i halsen og således kan bevæges. Som regel er lemmerne – arme og ben – sat på med ståltråd. Hos de bedre er de sat fast med elestik og små fine træ pløkke i hullerne hvor disse er limet fast. Hullet, hvor hovedet går ned, kan være kantet med fint hvidt læder. Dette ses kun på de allerbedste. Desuden kan hovedet have bitte små glasøjne, hvilket giver dem et mere levende udtryk, og det gjorde dem selvfølgelig også dyrere, men de har været svære at sætte fast i så små hoveder. De har dog haft det rigtige værktøj og vist hvordan det skal gøres. Jeg har sågar en Googlie med vippeøjne eller lukkeøjne, vælg selv hvilket udtryk, du bruger.

Fra Hildas museum nu er dukken i gult min og stemplet 2 i gotisk skrift, det er en Kling og har altid været min yndling, nu har jeg to af denne tidlige dukke. — Fra Hildas museum Nordsjællands Legetøjsmuseum, som jo desværre er lukket. Nu er dukken i gult min og stemplet 2 i gotisk skrift, det er en Kling og har altid været min yndling, nu har jeg to af denne tidlige dukke.

Denne dejlige Kestner er nok omkring 20cm. Hun befinder sig på Museet i Oslo, som har legetøj samt meget andet. Lidt lig nationalmuseet men også med gamle huse. Hun er ret så pragtfuld, og ville være meget dyr. — Denne dejlige Kestner er nok omkring 20 cm. Hun befinder sig på Museet i Oslo, som har legetøj samt meget andet. Lidt lig nationalmuseet, men også med gamle huse. Hun er ret så pragtfuld, og ville være meget dyr.

Der er altså utallige mulige udformninger af disse dukker hvilket gør at de bliver så spændende. Når dette er sagt, er vi slet ikke kommet ind på sko & strømper samt farverne på disse og om muligt med bare tæer, det er nogle af de sjældneste. Vi var så heldige sidste år i ”Snurretoppen”, at have besøg af Cecilie Juul-Møller, fra Norge, som satte os ind i disse mysterier, og hvordan man kan skelne de forskellige mærker fra hinanden. Det vil dog blive for indviklet at forklare forskellene her. Men jeg kan roligt sige, det er et uhyre spændende emne. De fleste har som regel en Kling dukke med mærket 31 og en størrelse ved siden af dette, f. eks 10, 12, 8. Dette mærke kan dog også sidde inde i benet eller armen oppe hvor den sidder fast og være mærket som hovedet samt en meget lille klokke, deraf navnet. Kling mærket er en klokke med et K i, men det er ikke ret tit man kan se det i de små dukker, husk at bruge forstørrelsesglas. Er de forskellige numre identiske har du en helt original dukke, men husk den kan have tabt disse igennem årene. Folk har tit lavet deres egen dukke fra et løst hoved og en krop der passer nogenlunde, fremmede arme og ben. Man kan tydeligt se forskel på en, hvor det hele er født sammen, og en hvor det alt sammen er fra forskellige firmaer. Men vi har alle købt sådan nogle sammensatte små dukker, det tager år, at få den fornødne kundskab, til at finde de rigtige arme og ben. Så giv ikke op, opsøg de klubber der findes, og bliv klogere på all-bisquerne på denne måde, samt byt dig til den rigtige del, det er den bedste metode, jeg kan give. Mange af de små dukker har tit originalt tøj, men er den uden, skal der jo ikke så meget stof, kun stor øvelse i at lave dette. Nogle af de store samlere er utrolig dygtige til dette, og kan tit hjælpe med gode råd. Mange all-bisquer bor som regel i dukkestuer eller større huse, hvor de tit er børn hos dukkestuedukkerne. De er også med i butikker og andre steder, hvor der er brug for små dukker. På fransk kalder man dem tit ” Poupé de Poche” eller ”Mignonnetter”, da de kan ligge i en hånd eller lomme hos en lille pige og således komme med rundt på visitter hos andre små dukkefrøkner. Mange kaldes franske dukker, men det er de ikke, som regel er de tyske; dog er de lavet til det franske marked, hvilket ses tydeligt på det smukke tøj, de bærer og deres bemaling. Især Simon & Halbig var uovertrufne i disse små dukker, de er sjældent mærkede, men malemåden afslører dem. Der er selvfølgelig også originale franske dukker, men de er sjældent mærkede. Jeg har kun få af de mere sjældne typer, da de bestemt ikke er faldet i pris, men stadig holder en høj pris. Derfor vil flere af de dukker, jeg har fotos af ikke være mine, men være taget rundt om på markeder eller museer eller hos andre samlere. Så der kan mangle størrelses angivelse på dem, men I kan se hvordan de er lavet og ser ud. Flere er vist uden tøj, da det er her man kan skelne de forskellige typer. Det er således et uhyre spændende emne, og der er samlere der kun vil have de små dukker – de fylder også en del mindre, så det er forståeligt.

. Fra mit eget store dukkehus, pigen i sort er en stuepige som er en Kling 12 31 som er sat ned i en stofkrop, hun har også stofben ret tykke og voldsomme, men hænderne er Kling 1231 med øje. Bemærk hun har 4 tænder og brune øjne ikke meget hår. Den næste er en dukkehusdukke af super kvalitet Kling eller S&H, foran hende står en yndig kling hoved ikke mærket ellers 1131i arme & ben, hun har gammelt tøj, som her er taget af. No.4 er en dreng lavet af forskellige dele af mig, så derfor ikke originalt. Hovedet er et Kestner og mærket 1, passer nogenlunde i kroppen, med sikkert kling arme, men mærker ikke tydelige, ben er 653/ 21/2 helt forkert, men de er dem jeg har så indtil videre har han dem. Han har kun en frakke.

Stribet dukke med Kling hoved 1231 det samme i arme & ben, hun er 14cm en af de almindeligste af typen. No. 2 er en af de smukkeste jeg har, har haft den i 45 år, gotisk 3, troede den var fransk, men både Cecilie Juul-Møller og Kirsten Johannesen siger hun er en tidlig Kling. Hun har en restaureret krop, men ellers dejlige glasøjne, der sidder fast & lukket mund 17cm. I dag har hun en yndig gammel kjole, men det har taget tid. No.3. er min egen med gotiske 2 derfor sikkert også en Kling, lillesøster til den store 14,5cm med glasøjne & lukket mund nul mærker i arme & ben, desværre har hun hul i maven. No.4 Måske den bedste jeg har 35n 14 nedenunder, begge arme er modelleret forskelligt, to stropper over sko med hæle, forfod mangler, næsten glat ben med hvide sokker med blå kant, brune dybe øjne uden malede vipper, og trutmund.

Biblen for all-bisque dukker hedder ”All-Bisque & Half-Bisque dolls” og er skrevet af Genevieve Angione på engelsk og er svær at finde, jeg fik først min for 2 år siden. Udgivet af Schiffer ISBN 0-916838-39-0 Den er skrevet i 1955, så den har ikke så mange farvefotos mest sort/hvid, men hver eneste dukke bliver beskrevet og der foreslås et mærke samt hvad man især skal hæfte sig ved.

Den anden hedder ”Kleine Puppen von 1850-1920” af Elke Gottschalk på tysk, denne har både dukkehus folk og mignonetter, som de bliver kaldt her samt ”püppschen” den er udgivet af Battenberg i 1993 ISBN 3-89441-149-X. Desuden kan også anbefales ” Chrildren Figurines of Bisque and Chinawares” af Elyse Zorn Karlin kun i farve fra 1990 og også fra Schiffer ISBN 0-88740-297-6. Den handler mest om figure men har Snebabyer og Kewpies med samt flere andre småting, så den er utrolig interessant. Jeg har haft min lånt ud så mange gange, at I ikke drømmer om det, spørg bare Lene. Håber I kan bruge mine oplysninger og der er også afsnit i hver Blue Book om all-bisquer. Ha et dejligt nytår alle sammen det kan vi godt trænge til.

Kineserpige med langt sort hår, skal sikkert flettes, men er endnu ikke gjort, meget usædvanlig kan ses i ”Kleine Puppen” mærket 125 under 9. Hun har farvet bisque og sjældne snabel sko, som Kestner undertiden bruger. Foret i halsen med skind, skæve øjne uden pupiller, lange malede øjenvipper og skrå bryn, hun har en enkel rød gammel kjole. Hendes nabo er en sort dukke med malet bisque ikke indfarvet i bisquen. Hun er en Kling 31 15 og hele 17cm høj. Hun var i indianer udstyr i filt, som er lagt væk på grund af dagslys, desværre fik hun en skade sidst gang, jeg havde hende med, så hun skal limes.

lille dukkehus dreng af den lille slanke type, som der blev lavet så mange af med sorte støvler, hovedet sidder fast med store brune øjne og lukket mund. Han er i sit originale tøj - jeg måtte lave et manglende bukseben, men det er fint tidligt matrostøj, han har også en sølvhjelm, kun 7cm høj — Lille dukkehus dreng af den lille slanke type, som der blev lavet så mange af med sorte støvler, hovedet sidder fast med store brune øjne og lukket mund. Han er i sit originale tøj – jeg måtte lave et manglende bukseben, men det er fint tidligt matrostøj, han har også en sølvhjelm, kun 7cm høj

Knus fra Anne Friis

En stor tak til Anne, for denne spændende og lærerige artikel.

Kender I Yoku Green

© Lise Brastrup Clasen

Tegneren med den charmerende streg

Yoku Green er fra Honolulu, Hawaii

og tegner blandt andet de allersødeste påklædningsdukkebørn med eksotisk tøj…. Da jeg af Bjørn og Dorota i julegave fik fire af hendes bøger med de dejlige børn, skal I da også kigge med, her er lidt fra bøgerne, som alle er i ca. A4-format. (Jeg har et par ekstra eksemplarer, send mig en mail, hvis I er interesseret)…..

De hjerteligste nytårshilsner fra Lise

Håber, I kan lide min lille bitte appetitvækker, som emmer af sol midt i denne mørke tid ! (Lise)

Godt Nytår

imagesHXMHJZHQ

Et rigtigt godt Nytår til alle vores læsere.

Det har været en fantastisk start på bloggen, ingen af os havde forventet så mange læsere fra både Danmark og udlandet. Tusinde tak for det!

Også en stor tak til dem der delt deres ekspertise med gode og lærerige artikler og til dem der har givet tilladelser til at bringe deres artikler på bloggen.

Tak for gode ord og opbakninger, vi vender tilbage i 2016 med nye indlæg.

Mange hilsner

Lise & Lene

Julekalenderen

Kilde og © Den Gamle By i Århus.

For børn og barnlige sjæle i dagens Danmark er julekalenderen bare én af forberedelserne til den med længsel ventede aften, juleaften. Julekalenderen er i dag en fasttømret tradition; men den er faktisk en af de nyere traditioner i den danske juls historie. Den træder først ind på den danske julescene i 1930. Som ved så mange andre af vore juletraditioner er også denne direkte importeret fra Tyskland.

011-1024x672 — – Gerhard Langs julekalender fra 1908 i genoptryk.

Verdens ældste, massefremstillede julekalender Im Lande des Christkinds blev udgivet i 1908 af den tyske forlægger Gerhard Lang (1881-1974). Det var ikke en lågekalender, men en klippekalender. Kalenderen bestod af 24 nummererede felter, hvert felt med et lille vers, trykt på et stykke tykt karton. Et tyndere stykke karton med 24 farvelagte billeder fulgte med. Tegningerne, lavet af Richard Ernst Kepler, viser Jesusbarnet og engle, der laver legetøj, bager og maler, samt diverse stykker legetøj. Hver dag fra 1. december skulle man forsigtigt klippe en af tegningerne ud og lime på kalenderen. Derved dækkede man selvfølgelig for de små vers; heldigvis er versene også trykt på bagsiden af kalenderen.

Gerhard Lang hentede inspirationen til denne julekalender fra barndomshjemmet, en præstebolig i Maulbronn. I 1885 eller 1886 syede hans moder 24 indpakkede småkager fast på et stykke karton. Hver dag op til jul fik den lille Gerhard så lov til at klippe en pakke løs og spise en småkage.

Ældste-11-768x1024 — – Er dette verdens første trykte julekalender? Udgivet i Hamburg 1902.

Men er denne Im Lande des Christkinds nu også verdens ældste industrielt fremstillede kalender? Meningerne herom er delte. Nogle hævder hårdnakket, at der blev udgivet en julekalender i Hamburg så tidligt som i 1902. Denne julekalender havde form som et urskive med 12 tal, hvor man ved hjælp af en drejbar viser angav den korrekte dato. I 2006 fik jeg tilsendt et par billeder af denne kalender, men uheldigvis har jeg ikke haft mulighed for at undersøge den nærmere.

To danske julekalenderen fra 1930 gør krav på at være Danmarks ældste julekalender.

Julekalender-1930 — – Julekalender ca. 1930.

Den første hedder Børnenes Jule-Kalender. Det er en datokalender, hvor man hver dag rykker et blad forsynet med farvelagte tegninger og tre små julevers af. Teksten er skrevet af forfatteren Aage Hermann, mens illustrationerne er tegnet af Hedvig Collin. Begge var de kendte fra 1920’ernes børnelitteratur. Aage Hermanns tekst er sød, til tider måske lidt sødladen. Hedvig Collins streg er let genkendelig, hvis man bare én gang før har set et af hendes signerede julekort. Den kan ikke dateres nærmere end til ca. 1930.

Julekalenderen blev i 2006 genoptrykt af Den Gamle By, og kan købes i Museumsbutikken for 48,- kr.

4603_81-803x1024 — – Lågekalender fra 1933.

Den anden kalender hedder Børnenes Julekalender. Det er en lågekalender, der traditionelt er blevet dateret til ca. 1930. Det er kendetegnende for de ældste lågekalendere, at lågerne har forskellig form. På mange lågekalendere fra 1930’erne er motiverne bag lågerne udpræget sydtyske. Motiverne på denne kalender er dog rendyrket dansk jule-idyl: Skrivning af julekort, sidste skoledag, indkøb af juletræ, fletning af julehjerter samt julepyntede butikker og gader. Kun motivet bag lågen til 1. december viser hen til julens centrale tema: Englen bebuder Jesusbarnets fødsel for hyrderne på marken. Motiverne skal efter sigende være tegnet af Ejnar Vindfeldt (1905-53). Kalenderen er udgivet af forlaget P. Haase & Søn i København. Med små typer fremgår det tillige, at den er trykt hos Recato A/S i København.

Den sidste oplysning er guld værd. Chr. Cato’s litografiske Etablissement blev grundlagt i 1869. Det blev i 1933 omdannet til et aktieselskab og skiftede da navn til Recato A/S. Denne kalender kan derfor tidligst dateres til 1933!

De første danske julekalendere, som regel trykt af firmaet I. Chr. Olsens Kunstforlag eller L. Levison Junior i København, gør opmærksom på, at de er trykt i Danmark. Kaster man blot ét blik på selve hovedmotivet, emmer alt her dog sædvanligvis af sydtysk idyl: Sneklædte bjerge og bindingsværkshuse, dværge og den særlige tyske nisse (das Wichtelmännchen) og de små motiver bag lågerne. De første danske julekalendere er direkte kopier af tyske julekalendere. Selv den dag i dag er mange danske julekalendere i deres formsprog en blanding af brødrene Grimm og Walt Disney.

0001X0013 — – Hjemmelavet pakkekalender fra 1955.

De første pakkekalendere, enten købt færdiglavede eller hjemmefremstillede, stammer fra tiden lige efter 2. Verdenskrig. Pakkekalenderen bliver i dag også fremstillet til voksne. Den voksne pakkekalender vil typisk indeholde 24 forskellige øl eller 24 forskellige stykker chokolade. Det moderne danske samfundsmønster spiller en rolle her. Mange forretninger sælger således eksklusive pakkekalendere til enlige. Den danske single-kultur er ved at skabe en ny juletradition!

10-1024x718 — – En nyskabelse i julekalender-universet! Skrabekalender fra 1994.

I 1994 introducerede Dansk Tipstjeneste et helt nyt begreb i det danske juleunivers: En skrabekalender. Har man skrabet sig frem til bestemte symbolkombinationer, er der gevinst. Præmiestørrelsen varierede fra 20 kr. (for tre stjernesymboler) til 1.000.000 kr. (for 10 juletræssymboler). Succesen var enorm, og ikke uden grund. Tænk, hvis man vandt en hel million kroner, og så på selve juleaftensdag (- eller måske et par dage før, hvis man sådan skraber lidt i utide)! Alle ved vi jo, at Julen varer længe, koster mange penge.

Indenfor de seneste år er der i takt med den teknologiske udvikling kommet vidt forskellige former for elektroniske julekalendere til, der henvender sig både til børn og voksne.

Selvom julekalenderen i dag i højeste grad således følger med tiden, er den dog stadig blot en primitiv tidsmåler, hvis eneste praktiske formål er at tælle dagene frem til juleaften.

En meget stor tak til Juleinspektør i Den Gamle By, Jens Ingvordsen, som har givet tilladelse til, at vi må bringe denne dejlige artikel!

Engle hilsen fra Anne Friis

© for tekst og billeder: Anne Friis.

Vi har fået denne dejlige julehilsen fra Anne Friis. Engle er jo noget vi alle har et forhold til og som vi holder af, ikke mindst her i julen.

Måske kan jeg tillade mig at sende jer en lille julehilsen, jeg fandt lidt fotos af nogle af de dejlige engle lavet af Christel i min database. I sin bog Kvinde – Kunstner – Myte, som er skrevet af Birgitte Glob, og som jeg selvfølgelig har, skriver hun om hendes engle og nisser. De, jeg engang for mange år siden tog fotos af, er et engle orkester, de var ret store og i tykt karton og vi havde møde om netop engle, som i sig selv er et spændende koncept. Har engle køn, eller er de som nogle har forslået intetkøn, som det jo hedder på tysk. Navnene er jo som regel maskuline Gabriel hedder hovedengelen, der vogter porten ind til Paradisets have, men ellers bliver de næsten altid tegnet som små eller store piger, eller små puttier, så jeg er lidt i vildrede. Hvad tror I? Jeg har lige fundet et billede fra min egen glansbillede samling af en mulig han engel, så måske findes de, det er fra et af mine tidligste album 1860-75. Mindsanten om endnu en er dukket op, helt i blåt tøj og han ligner en pragtfuld dreng.

Dette må også være en han engel bemærk de blå farver på hannerne. — Dette må også være en han engel. Bemærk de blå farver på hannerne!

Enkelt engel købt E-bay, vingers længde kan ikke ses, Tysk try — Tysk engel, han?

Skægt at der ikke er tegnet nogle frække engle hanner, men det har jeg faktisk aldrig set endnu, da de jo figurere meget som glansbilleder og som julepynt eller dekoration, sammen med nisser. Nå det kan jo nå at komme ! Birgitte Glob skriver endvidere at Walt Disney Foundation lagde sag an mod Christel, for at plagiere deres dværge fra ”Snehvide og de syv små dværge”, men hun vandt skam sagen – det manglede bare.

2 større christel nisser fra legetøjets Venner 6 nov 2009 i Kb — 2 større af Christels engle!

3 Christel engle fra julemødet i 2011 i Legetøjets venner ikke — 3 Christel engle!

Legetøjets venner nov. 2009 — Et fint udvalg af Christels nisser og engle!

Mange af hendes ting er ikke blevet genoptrykt, men enkelte er, jeg tror jeg har set flere nisseark. Jeg skal fotografere de, som jeg har, kun nogle få, men lidt har også ret.

Hvis vi skal tilbage til de alvorlige engle, så kan man ikke komme udenom Wilhelm von Kaulbachs meget berømte engel, som han tegnede i 1844 til H.C. Andersens nye Eventyr. Denne kom i alle mulige udgaver og blev almindelig som glansbillede fra omkring 1875. Det er sjældent man ser den i dag, og dog er det en af de smukkeste, jeg har set, jeg mener også Thorvaldsen lod sig inspirere til sine platter med ”natten” og ”dagen” netop af denne. Fru Estrid Faurholt skriver om englen i sin bog glansbilleder, den eneste, der er skrevet på dansk og kun omhandler dette emne, og som kunne købes hos LEGO, da de havde hendes store glansbillede samling. Den, jeg har er fra en andens samling, men et meget smukt eksemplar, derfor bringer jeg den; det er ikke lykkedes mig selv at finde et så flot eksemplar, så nyd den! Den har to mindre engle under sig, som også er charmerende. Engle blev tit opsat på specielle sider i albummerne, og de kan være utrolig smukt sat op, af og til indrammet så man kunne nyde dem på væggen. De bedste og ældste er tit meget tykke, nogle har sågar glimmer på og hvidt glimmer, som ligner sne, men de er dyre.

Den berømteste engel tegnet af Wilhelm von Kaulbach 1844 som gl — Øverst den dejlige engel, som skulle have inspireret Thorvaldsen til “dagen Engle ” og “Nattens Engle”!

2 tidlige engle som glansbilleder omkring 1875 ikke fra mit albu — 2 tidlige engle som glansbilleder omkring 1875!

4 engle af forskellig typer fra omkring 1875 og frem med Dresden — 4 engle af forskellig typer fra omkring 1875 og frem!

engle fra et af mine tidlige albums, måske en han engel i midte — Engle fra et af mine tidlige albums, måske en han engel i midten!

Man kan selv prøve at lave en sådan en lille speciel side eller et helt billede, men det tager år at få de rigtige, så det er en langsom proces. Jeg bliver ved med at finde engle, så I får nogle flere, men de fleste er rigtig gamle så ”enjoy” som de skriver, når man køber noget i USA på Ebay, der er masser af engle på de tyske sider, og sikkert også på de engelske. Håber I kan bruge mine englefotos og lad julefreden sænke sig, så kan vi alle slappe lidt af.

Julehilsner fra Anne Friis

Tusinde tak Anne, for dette dejlig indlæg!

Spielzeugmuseum Trier

med hilsen fra Lene Byfoged og Lise Brastrup Clasen ©

Trier er en herlig by, fra min tid i Luxembourg tog vi ofte dertil om lørdagen og handlede. (Det var dengang, man i Tyskland endnu ikke havde indført sommertid, hvorfor vi havde en time mere at løbe paa).

Trier er specielt, charmerende og med mange antikke minde, idet det var dertil, romerne i sin tid nåede, du kan f.eks. se gamle thermalbade og besøge Porta Nigra, og ellers bare hygge dig på torvet med de maleriske, gamle huse, eller slentre rundt og bruge penge. Hver sin lyst, men der er også et lille legetøjsmuseum i byen.

Atter vækker dette minder, idet jeg har besøgt det mange gange i sin tid, og… idet Lene og Torben i et af de første numre af Dukkemagasinet sendte en sjov beretning om deres besøg på museet.

Museet lukkede senere, eller måske det bare flyttede …. I hvert fald genså jeg det her i august, hvor jeg sammen med vor yngste søn og svigerdatter var på indkøbs- og soldetur.

Museet har en meget alsidig samling, som bringe minderne frem og som flere generationer stadig kan glæde sig over … legetøj man havde eller legetøj man drømte om at eje:

Dukker, bamser, krammedyr, tinfigurer, bliklegetøj, dampmaskiner, modelbaner, skibe, fly, rumfart og meget mere,,, (Museet har en lille brochure over sine herligheder, og teksten er på tysk, engelsk, fransk og hollandsk.

Hermed adresse og åbningstider (med forbehold for ændringer):

Spielzeugmuseum Trier, dietrichstraße 51, D-54290 Trier,

tlf: +49 651 7 58 50 –

www.spielzeugmuseum-trier.de info@spielzeugmuseum-trier.de

januar-december: tirsdag — søndag 11-17, mandag lukket. For kørestolsbrugere og barnevogne er der indgang i Jakobstraße 4.

PS: Museet ligger ved Restaurant og Cafe Zur Steipe (Die gute Stube), et af de mange historiske huset med indgang Rotes Haus, Dietrichstr. 54, der er åbent fra 8 til 22, (www.zur-steipe.de – stedet har jeg fået anbefalet, men har endnu ikke været der.

Og jeg kan kun tilslutte mig Lises ord, det er et rigtigt dejligt legetøjsmuseum. Byen har Lise skrevet om, men også hele Mosel området med de smukke små vinbyer og alle vinmarkerne, gør hele området til et dejligt sted for en ferie, og kan man så komme på legetøjsmuseum oven i, så kan det jo ikke blive bedre!

Lene

Spielzeug aus Thüringen

I samarbejde med Deutschen Spielzeugmuseums Sonneberg udstiller Christiane Gräfnitzs, en stor del af sin fantastiske samling af antikke dukker og legetøj fra Thüringen. Udstillingen åbner d. 8. december 2015 og lukker igen d. 3. april 2016. Som de fleste ved, var der en meget stor og betydningsfuld produktion af dukker, bamser og legetøj i Thüringen.

Museum im Storchen

Wühlestraße 36

73033 Göppingen

Åbningstider: tirsdag – lørdag 13.00 – 17.00. Søndag & helligdage 11.00 – 17.00.

E-Mail: museen@goeppingen.de

Hjemmeside: www.goeppingen.de/museen

Nipsenåle

De fleste piger har vel leget med eller har haft nipsenåle på et tidspunkt. Jeg har fået tilladelse af Mia Folkmann, som mange sikker kender via hendes bøger om miniature, “Miniature 1:12 ” og “Billedkasser”, til at brinege denne dejlige artikel.

Nipsenåle er glaskunst i miniaturestørrelse, som piger i alle aldre har samlet på siden begyndelsen af 1900-tallet. De fine nåle blev anbragt i en nålepude, så de kunne stå og pynte, og nålens glashoved forestillede ofte et dyr eller en fugl, en blomst eller måske et æg.

Da vores mødre var små, var det især bøhmiske glaskunstnere, der fremstillede de små figurer, og opfindsomheden var stor. Fugle blev lavet i et væld af varianter, og elefanter var også ret almindelige. Senere kom insekter og hunde til, og både blomster og rød fluesvamp stod i mange nålepuder.

Kært barn har mange navne, for nipsenålene blev inddelt i forskellige grupper. En af dem var de flotte ”haver”, hvor man kunne se et blomsterlignende motiv inden i den glasklare kugle. En anden var ”søerne” med små luftbobler i, og en tredje de rundhovedede ”snegle”, hvor to farver snoede sig mellem hinanden. Sneglene fandtes i både små og store og i mange forskellige farvekombinationer.

Blandt ”lopperne” var de mest eftertragtede den såkaldte bloddråbe, der var en meget mørkerød, ensfarvet glaskugle, og æggeblommen, der selvfølgelig var knaldgul.

Det, som man kaldte ”lopper”, var de mere almindelige nåle med bittesmå, runde glashoveder, men selv om de havde forskellige farver, var de ikke nær så pyntelige som de store nipsenåle. De lignede såmænd næsten de knappenåle, man bruger til syning i dag, og som har den praktiske funktion, at glashovedet ikke smelter, når man stryger tøjet.

Også hattenåle er en anden side af samme sag, for disse ekstrastore nåle blev i sagens natur brugt til at stikke igennem hatten, så den ikke forlod sit grundlag i blæsevejr. Mange hattenåle er yderst dekorative, og det var ikke ualmindeligt, at man havde en lille samling med forskellige pyntehoveder, så der var lidt at vælge imellem.

Blandt småpiger var det meget populært at nipse, for på den måde havde man en mulighed for at forøge samlingen. Enten kastede man nålene mod en tegnet streg, eller også lagde man to nipsenåle hoved mod hoved på et fladt underlag og puffede eller knipsede til den. Hvis man kunne få puffet sin nål henover modspillerens nål, vandt man den.

©Imponerende samling Jule nipsenåle. Samlingen tilhører Lene Darlie Pedersen! — © Imponerende samling Jule nipsenåle. Samlingen tilhører Lene Darlie Pedersen!

© Flere af Lene Darlie Pedersens jule nipsenåle!

Der kunne bruges meget tid på at arrangere nålene, så de stod i lige rækker, i farveorden, i dekorative mønstre – eller måske dannede navnet eller initialerne på ejeren. De store nåle var selvfølgelig de mest eftertragtede, så disse små kunstværker fik gerne ærespladsen midt på puden.

Nipsenåle er et herligt samlerobjekt, for man kan have stor fornøjelse af at gennemsøge antikke markeder og butikker for at finde lige præcis den nål, der komplementerer samlingen. Og hvis man foretrækker nye nåle, så findes der heldigvis stadig glaskunstnere, der holder traditionen i hævd og fremstiller de smukkeste figurer af venetiansk glas.

En stor til Mia, for tilladelse til brug af hendes dejlige artikel!

Lene

Mia Folkmanns bøger om Miniature

Kender I de dejlige bøger om miniature “Dukkehuset som hobby” (som desværre er udsolgt i øjeblikket, men som Mia pønser på at genoptrykke på et tidspunkt) og “Billedkasser” (eller Kikkasser) som stadig kan købes… 🙂

annonce250x250 240billed-218x300

Mis Folkmann har også skrevet den fine artikel om nipsenåle, vi har her på bloggen!

Share this:

Share this:

Share this:

Et rigtigt godt Nytår til alle vores læsere.

Share this:

Share this:

Share this:

Share this:

Share this:

Share this:

Share this: