Kategori: Bamser & andre tøjdyr

Bamsen Teddy

Som Farmor/Mormor – ja nogle kalder sig bedstemor  –  er man altid stolt af sine børnebørn, og somme tider en ægte pralhals….:

Som nu her i begyndelsen af december, hvor denne historie kom fra tvilling Merle, der går i 2. klasse og fylder 9 år i slutningen af januar næste år.

I klassen skiftes man til at præsentere en historie, og nu er det således Merles tur. Hun har selv fundet på emnet og har søgt alle de supplerende oplysninger på nettet  –  hendes Far, Steen, hjalp hende dog med renskrivningen, hvad hun blev meget fornærmet over: ”Næste gang skal du ikke blande dig, jeg kan godt selv!”:: (Der fik han den…)

Fortællingen taler for sig selv, her er den med hilsner fra Merle og hendes vildt imponerede og rævestolte Farmor.

(Merle og Lise Brastrup Clasen)!

Af Merle Brastrup Clasen

Alle børn elsker bamser. Mange har en eller flere, som de har givet navne og som de har i mange år. Faktisk er der mange voksne, der beholder deres yndlingsbamse.

Pluto

Jeg havde en gul hundebamse, som jeg fik da jeg var helt lille. En dag havde jeg den med i børnehave hvor vi legede med den. Desværre kom Georg og nogle andre børn til at hive i den, så hovedet faldt af. Men heldigvis var jeg i Disneyland kort tid efter. Her fik jeg en rigtig Pluto, som I kan se her.

Anton

Mellem børnehaven og 0. klasse var vi i sommerferien i Spanien og Gibraltar. Nælde plagede mor om en abebamse, men mor sagde nej. Nælde blev ved med at plage om en abebamse, og til sidst mens vi gik i 0. klasse aftalte Nælde og jeg med far, at vi skulle til Gibraltar for at købe abebamser.

Turen til Gibraltar er en anden historie, men min abebamse Anton har jeg her.

Molly

I min familie rejser vi meget. Min storesøster Mynte var i 3. klasse i Liverpool med min far, min storebror Viktor og min onkel Bjørn. Liverpool er berømt for både fodbold og rockgruppen Beatles, så vi fik alle en Beatlesbamse af min storesøster og jeg kaldte min for Molly. Den er her.

Bamsen blev opfundet

Men hvem opfandt bamsen? Det er der flere svar på.

Samtidig i Tyskland og USA var der nogen, der lavede tøjdyr, som lignende bjørne.

Der er derfor delte meninger om hvem, der var først.

Enten det tyske firma Steif eller det amerikanske Ideal and Novelty Co. Begge lavede deres første bamse i 1903.

Teddy

På engelsk hedder en bamse ”teddy bear”. Altså ”teddy bjørn”. Og der er ingen tvivl om navnets opståen.

For over 100 år siden var der en præsident i USA, der hed Theodore Roosevelt.

Dengang gik man tit på jagt, og det gjorde præsident Roosevelt også.

Under en jagt i november 1902 afviste Theodore Roosevelt at skyde en bjørn.

Bjørnen var nemlig kun en unge, og den så ganske nuttet og uskyldig ud. Så præsidenten syntes det var usportsligt at skyde den.

Dette gav anledning til flere tegninger af Roosevelt og bjørnen i amerikanske aviser.

En af dem blev set i en avis i Brooklyn i New York af et ægtepar, der hed Micton. De udstillede i november 1903 en tøjbjørn i deres butiksvindue og satte et skilt på, hvor der stod ”teddy bear”. ”Teddy” var præsident Theodore Roosevelts kælenavn og ”bear” betyder bjørn.

Mictons bamse lignede denne.

De lavede bag efter firmaet Ideal and Novelty Co., som fremstillede bamser.

Steifs bamse

Samtidig var der forårsmesse i den tyske by Leipzig.

Her præsenterede Steif deres bamse.

Afslutning

Det er altså svært at sige, om bamsen kommer fra USA eller Tyskland. Men alle børn elsker bamser fordi de er bløde at kramme. Mange voksne gemmer dem hele livet. Min farmor er god til at tegne og har skrevet flere bøger om bamser og der er flere museer i Danmark, der kun har bamser, blandt andet Skagens Bamsemuseum.

 

Kuffertpræsentation tirsdag den 5. december 2017 af Merle Brastrup Clasen 2.V

En stor tak til Merle for denne fine fortælling.

A n k e r – B a m s e r n e

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Anker Plüschwarenfabrik GmbH – München-Pasing

 Da jeg engang stødte på noget om ”Anker-Bamser”, blev jeg selvfølgelig nysgerrig, da disse bamsebasser var ukendte for mig. Jeg ledte i flere bøger, og her er, hvad jeg fandt ud af om disse bamser.

Logo blåt og sølv – med liggende løve og anker !

Den viste bamse fra 1957 kan slet ikke lyve sig fra at ligne nogle forfædre, idet han har stor lighed med Hermann-Bamserne. Den første bamse af Hermann-familien kom som bekendt frem i stamhuset Johann Hermann. De fire efterkommere fremstillede senere uafhængigt af hinanden både bamser og plysdyr. Johann Hermanns ældste søn, Artur, overtog i 1919 sin fars firma, og i 1940 flyttede han fra Sonneberg til München og fremstillede bamser under navnet J. Hermanns efterfølger.

I 1954 solgte Artur Hermann sin virksomhed til ”Anker Plüschwarenfabrik GmbH”, og designet af de klassiske Hermann-Bamser blev således overtaget af Anker. I begyndelsen benyttedes et logo med et anker. I 1957 er det en liggende løve med anker. Det gengivne brystmærke viser firmalogoet i blåt og sølv. Bagpå står: ”Anker Plüschtiere aus München”.

Da salget i begyndelsen af 1970erne gik tilbage, overdroges hele firmaet til ”Hegi” i Nürnberg og derefter til Schuco. I München blev der fremstillet bamser indtil 1976, hvor Schuco gik konkurs, og produktionen af plysdyr blev indstillet.

Umiskendelig lighed med Zotty-Typen !

I salgskataloget fra 1957 ses den klassiske bamse af mohair med lukket mund og indsat, korthåret snude. De let bøjede arme og de rødbrune indfarvede glasøjne med sorte pupiller viser tydelige kendetegn fra den klassiske Hermannbamse.

Desuden kan du se en bamse i ny og ubrugt stand, den er stoppet fast med træuld og er syet af brunmeleret kunstsilkeplys. Indersiden af ørerne og den indsatte snude er af korthåret, beigefarvet mohair. Den håndsyede søm sidder på ryggen af bamsen. Næsen er broderet på tværs med sort. Bamsen har ingen kløer.

Den beskrevne bamse ses her i profil og forfra! Han er 40 cm høj, og som nævnt af kunstsilkeplys, et ret sjældent materiale! Han har sit originale logo på brystet, og hans profil har tydelig lighed med Hermann-bamserne

Ankerbamsen viser også tydeligt slægtskab med Zotty-typen – bamse med åben mund. Den her viste bamse er af sølvmeleret mohairplys, med sølvbrune indfarvede glasøjne. Munden er åben, og filtet i den åbne mund er i en kraftig rød farve. Poter og fodsåler er af beigefarvet filt. Han er blødt stoppet, og i modsætning til Steiffs Zotty har denne bamse ingen broderede kløer og heller ikke lyst brystparti.

Kilde: Lise clasen Research.

 Ankerbamserankerbamserankerbamserankerbamserankerbamser

Mølædt – hvem, mig???

© for tekst og billede Anne-Lise Crety

Min dejlige og mange årige veninde Anne-Lise, har for mange år siden skrevet denne søde historie, som jeg før har bragt andetsteds og jeg har fået tilladelse til at bringe den her på Bloggen.

Hvor har det da været er rædsomt vejr i sommer! Ja, ikke fordi det har generet mig særligt meget, men det er da synd for menneskerne i mit hus. De kigger ustandseligt ud af vinduet og taler ustandseligt om skyer, regn og kulde,  – ja specielt det sidste kan jeg godt følge dem i, det er ikke særligt rart at fryse.

Vi bamser fryser jo normalt ikke så let som menneskene, men jeg husker dog én episode, hvor det blev for meget af det gode, selv for en gammel nordbo som mig.

Gammel, det er jeg, det ses på mig. Jeg er ikke som vore dages bamser lavet af farvestrålende nylonpels, men har et mere diskret, nærmest camoufleringstilstræbt ydre. Jeg er nemlig i begyndelsen af 40-erne, syet af en gammel soldaterfrakke, kaki, og af lidt fast tykt uldstof. For at live op på det har jeg fået lyserødt stof i ørerne og på fodsålerne, og om halsen sidder en rød sløjfe, der nu er meget falmet og lidt frynset. Jeg er, som I vil se, ikke ligefrem nogen hjerteknuser, og siden min første ejermand, lille Karen, blev voksen og siden meget gammel og for nylig døde, er der da heller ingen, der har krammet mig og betroet mig alverdens sorger og glæder.

Da min Karen døde, skulle jeg have været smidt i containeren sammen med en masse andre overflødige ting, som hendes familie ikke ville have, men til mit store held blev jeg og min fætter alligevel lagt til side, og vi fik en tilværelse hos en bamseven. Min fætter må jeg også hellere beskrive lidt nærmere. Han er lidt større og lidt yngre end mig, det kan jeg ikke løbe fra. Hans røde sløjfe er ikke helt så falmet og flosset, og så er han syet af brunt, blødt plys fra en damefrakke engang i 50-erne. Den nøjagtige dato er han ikke selv klar over. Det har jo gennem årene hos Karen tit såret mig, at hun mange gange hellere ville kæle med Bløde Fætter, men når det gjaldt var det dog altid mine lyserøde ører, der fik hvisket hendes små hemmeligheder.

Min fætter og mig.

Hjemme hos vores nye bamseven, blev vi sat på række i sofaen sammen med en hel masse andre bamser, der alle var meget spændt på at høre, hvor vi kom fra. Vi fik også de andres historier og fandt os efterhånden godt tilpas i bamsegruppen. En dag bemærkede en gæst, at jeg havde flere små huller i kroppen, hvor min indvendige træuld stak lidt ud. Gæsten mente, at jeg var “mølædt”, og at der muligvis stadig var mølæg og andre ubehageligheder i mig, og at jeg burde smides ud. At jeg blev forskrækket kan I jo nok forstå, og det lykkedes mig ikke at gøre dem forståeligt, at hullerne naturligvis ikke stammede fra de uønskede møl, men tværtimod burde betragtes med ærefrygt, det er nemlig skudhuller i den uniformsjakke, jeg er syet af.

Måske har min protest alligevel gjort sin virkning, jeg blev i hvert fald ikke smidt ud, men lagt i en plastpose og puttet i fryseren, hvor jeg skulle ligge i nogen tid, indtil de formegentlige mølæg med sikkerhed var døde. For en sikkerheds skyld blev Fætter også lagt i fryseren.

Der lå vi så i mørket sammen med jordbæris og pakker med oksekød, og efterhånden følte vi os lige stivnede og afventede som dem. For det lærte vi hurtigt at forstå: Når man ligger i en fryser, er det eneste man tænker på, det tidspunkt hvor man bliver taget op igen og anvendt til en rigtig lækker ret på middagsbordet. Fætter og jeg hviskede lidt sammen, om denne skræmmende mulighed, vi forstod ikke rigtig oksekødets utålmodige forventning.

En dag var det ved at gå galt. Fryseren blev åbnet, og plastposerne med Fætter og mig blev båret op i køkkenet og lagt til optøning på køkkenbordet. Det var jo i og for sig ikke så galt, livet vendte langsomt tilbage til lemmerne, og jeg mærkede efterhånden vanddråberne fra sløjfefrynserne løbe ned over min mave. Alvorligt blev det først, da vi hørte tale om, at ovnen nu var varm nok til at “stegene” kunne komme ind.

Uha, det lød ikke rart, vi ville meget gerne have byttet med det længselsfuldt ventende oksekød i fryseren. At det i sidste ende også gik sådan, kan I jo nok regne ud. Så snart det blev opdaget, hvad plastposerne gemte, blev vi, stadig kolde, igen anbragt i bamsegruppen, og ingen vover fremover at tvivle på årsagen til mine huller i kakien, – møl er der med garanti ikke tale om!

Det må dog gerne snart blive bedre sommervejr, det er ikke særligt rart at fryse!

En stor tak til Anne-Lise, det var dejligt at læse historien igen.

Ikke så kendte, men lige så dejlige BAMSER

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

De fleste Bamsesamlere kender Steiff, Schuco og Hermann, de danske Holstebrobamser og Struerbjørne, samt andre kendte bamsemærker, men kun få kender RIHAGs og JOPIs dejlige bamser, hermed lidt om dem:

RIHAG står får Richard Haueisen, dvs. Wollspielwarenfabrik Gheren, Thüringen og Plüschspielwarenfabrik Seelbach, Schwarzwald.

I 1904 grundlagde Richard Haueisen sin legetøjsfabrik i Gehren/Thüringen, og siden 1920 fremstillede han legedyr af plys, flannel og filt. I 1930 trådte hans søn, Hermann, ind i firmaet.

I begyndelsen af 1950erne var det svært at levere plysdyr til det daværende DDR (Østtyskland) og omvendt fra Øst til Vest, derfor oprettede Hermann Haueisen i 1952 et mindre firma i Seelbach i Schwarzwald, og i 1954 lukkede man firmaet i Gehren.

Varemærket for legedyrene var i 1960erne et plombeagtigt metalvedhæng, forsiden af vedhænget viser en hestesko mærket Haueisen i guld og rødt, på bagsiden stod indpræget ”Made in Western Germany”.

I 1960erne fremstillede man den dejligste blødt stoppede bamse med åben, rød filtmund, som vist her. Bamsen er syet af beigefarvet, langhåret mohair, og han har ”kvak”-stemme i maven. Øjnene er af indfarvet sortbrunt glas, og hoved og lemmer er fuldt bevægelige. Næsen er broderet på tværs med mørkebrunt bomuldgarn. Snuden og det indvendige af ørerne er fremstillet af beigefarvet korthårsmohair. Poter og fodsåler er af filt med tre broderede kløer. En smuk og sjælden bamse, som mange bamsesamlere helt sikkert ønsker sig.

Bamse eller hund? Men alligevel charmerende!

Et andet mindre kendt fabrikat er JOPI, alias Josef Pitrmann, Stoffspielwarenindustrie i Nürnberg:   et nærmest ukendt firma indtil slutningen af 1980erne.

Josef Pitrmann blev født i 1882 og grundlagde i 1910 i Nürnberg sin egen fabrik for fremstilling af legedyr af stof.

Desværre er der ikke bevaret noget fra de tidlige produktionsår. Først i 1920erne dukkede firmaets første varebetegnelse JOPI op, og som alle vi ”skarpe knive” straks har gættet, er firmanavnet sammensat af de første bogstaver i grundlæggerens navn.

Josef Pitrmann døde i 1938, og firmaet videreførtes af hans hustru, Maria, der døde i 1956, hvorefter firmaet videreførtes af datteren, Hilde.

I slutningen af 1959 præsenterede firmaet sine JOPI-bamser på Nürnbergmessen, noget helt specielt ved bamserne var det indbyggede ”musikværk”, hvorfra man kunne høre de sødeste melodier.

Når du betragter den brun/hvide mohairbamse her, spørger du ganske sikkert dig selv, om det drejer sig om en hund eller en bamse?!? Bamsen er fra slutningen af 1920erne og har relativt små glasøjne. Ligesom den også viste hvide bamse er han stoppet med træuld og har tre broderede kløer. Næsen er mørkebrun og broderet på langs med fladsting. Alle JOPI-bamserne er generelt fremstillet af materialer af høj kvalitet, meget ofte af farvesprøjtet mohair. Den siddende bamse er en 38 cm, høj ”musikbamse” af gyldentfarvet langhårsmohair, bemærk hans lange arme og spidse snude.

Dyre og dejlige JOPI-Bamser !

Ønsker du dig JOPI bamser, er de generelt ret dyre at købe, idet de fleste koster flere tusinde Euros…. De ses desværre sjælden på auktioner.

Kilder: Pistorius, Nordisk Dukketidende (Lise Clasen Research ©)

 G o d   L æ s e l y s t   !

Tips til basispleje af din dukkesamling !

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Kære Alle Samlervenner,

 Man higer og søger… egentlig ledte jeg i Nordisk Dukketidende efter min gamle omtale af et legetøjsmuseum i Singapore, som jeg nu skal gense til vinter, men undervejs stødte jeg på disse tips, som jeg satte direkte på Facebook, men Lene og jeg synes da, at alle vore læserne skal have gavn af dem.

Samtidig siger jeg tusind tak til Alice Sejersen og Anna Kuhlmann, at I gjorde mig opmærksom på det syrefri papir og de syrefri æsker.

UPS! Dette sker for næsten alle:

Tro nu ikke, at den smukke pige her er en af mine dukker, nej, det er et glansbillede som dekoration til ”mine gode råd”!
Tro nu ikke, at den smukke pige her er en af mine dukker, nej, det er et glansbillede som dekoration til
”mine gode råd”!

Efter længere tid tager du dine yndlinge ud af skabet og op i dine arme… Og hvad ser du: måske hænger arme og ben slapt ned, kjolen har måske fået lyse pletter eller måske huller.

Men du kan hjælpe dig selv til at bevare dine dukker. Husk at være opmærksom på, at lys kan blege dukkerne og deres tøj. Står de skiftevis i varme og kulde, ældes f.eks. Celluloid hurtigere, og elastikkerne i arme og ben tørrer meget hurtigt ud.

Vil du opbevare dine dukker et sted, hvor temperaturen er nogenlunde ens og tempereret, da sæt dem endelig ikke i nærheden af varmelegemer, eller på loftet, og gem dem slet ikke i en kælder med høj luftfugtighed. Her kan dukkerne få mugpletter, og tøjet får disse væmmelige pletter, du ved nok.

Også skadedyr som møl elsker dukkesamlinger. For at holde møllene væk, kan man anskaffe sig lugtløst mølpapir, som lægges mellem dukkerne og udskiftes jævnligt. Støv også dukkerne jævnligt af med en lille pensel, f.eks. angribes dukkerne ofte mellem fingre og tæer, ja, i det hele taget, hvor der er folder i dukkernes hud.

Selv om de søde børnebørn plager om at få lov til at lege med dukkerne, må du være standhaftig, som eksempel bliver celluloid ofte skørt eller sprødt, og pludselig går en hånd eller fod måske i tusinde stykker, eller en del af dukken kan slå revner.

Billede2

Sæt dine dukker på et nogenlunde skyggefuldt sted, støv dem af og rens deres tøj – samt husk mølpapiret, eller som Alice Sejersen og Anna Kuhlmann gjorde opmærksom på: pak dem i syrefrit papir eller i syrefri æsker, så er du allerede hjulpet et godt stykke på vej.

Jeg pakkede før en flytning, hvor alt skulle opbevares en rum tid i containere, en samling af dukker iført folkedragter og i forskellige størrelse og materialer, samt en samling Damtrolde og – dyr i syrefrit papir, og… – ja, her må jeg tilstå, at samlingerne lå pakket væk i små to år – ALT er i lige så fin stand som før ned pakningen….

Og… lige et tip med hensyn til at fjerne pletter på dukketøjet: Hertil bruger du parfumeret og klar sulfo til håndopvask (selv bruger jeg Neutral, men der findes sikkert mange andre udmærkede produkter, som er lige så effektive) – sprøjt eller smør sulfo på pletterne, rul tøjet sammen og lad det ligge et par timer, derefter vasker du det, og vupti pletterne er i 99,9,% forsvundet. (Samme metode kan du anvende til dit og familiens tøj, og er du hurtig, afskaffes begrebet ”evighedspletter”)!

HUSK også, at du kan ”rense” gamle bamser for utøj ved at lægge dem i en plasticpose og ned i fryseren en uges tid!

Kære venner, benyt det kølige efterår og den kolde vinter til at gå din dukke– og bamsesamling efter i sømmene!

Kilde: Lise Clasen Research, bl.a. min tidligere artikel i Nordisk dukketidende.

God fornøjelse med ønsket om et godt resultat !

De dejligste bamser og hunde

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Om godt en måned finder den årlige STORE bamsemesse Teddy Bär total sted i Münster, hvor det, som vi tidligere har fortalt, den 29. og 30. april går løs med om ALT om bamser, dukker og meget andet godt, og selvfølgelig skulle jeg se deltagerlisten, hvor hele 3 superdygtige bamsemagere deltager: Helen Andersen, Stine Birkeland og Gitte Thorsen – der er deltagere fra hele verden og selvfølgelig flest fra Tyskland. På Teddy Bär Total finder du alt, hvad hjertet begærer med hensyn til bamser, og der er desuden mange workshops at deltage i. Samtidig er der i Hallerne en lige så stor dukkemesse.

Marianne med en af sine dejlige bamsebasser !

En af de bamsemagere, jeg pladask faldt for, er Marianne Schmalen-Willems fra Luxembourg, hvis udtryksfulde bamser og hunde er helt uimodståelige – og dem skal I selvfølgelig se et lille udvalg af…

Og denne lille fyr er da slet ikke til at stå for, vel !

Marianne Schmalen-Willems bor i Gonderange (ikke langt fra Luxembourg By og et dejligt område, hvor nogle af vore venner i sin tid byggede hus) sammen med sin mand og deres 2 børn på 17 og 19 år samt en hund.

Alle hendes bamser er syet professionelt og elegant, og når man ser dem, er man overbevist om, at hun i mange år har kreeret bamser og hunde, hvad slet ikke er tilfældet. I 2011 deltog hun i en workshop og blev så begejstret for det at sy bamser, at hun fortsatte, men det var svært at få tid, og først i 2012 designede hun sit første bamsemønster.

Nugget !

Alle Marianne Schmalen-Willems bamser og hunde har et særligt og helt specielt udtryk, hvad der gør dem meget charmerende, jeg var helt solgt, da jeg opdagede hendes bamsedesign.

Hunden Nugget er nomineret til ”Den gyldne George” – den eftertragtede pris fra Teddy Bär Total. Han er 26 cm høj og syet i kvalitetsmohair, har glasøjne og er stoppet med bamsefyld. Simpelthen noget af det mest charmerende!…..

Marianne Schmalen-Willems fortalt mig for øvrigt, at hun er ved at designe sin første krammekat, som jeg senere vil vise jer !

Denne lille fyr passer godt på sin første fodbold!

Vi du se mange flere bamser, så gå ind på

http://www.mawi.lu

 www.facebook.com/mawibears 

 Nu er jeg spændt på, om nogle af jer skal til Bamse –  og dukkemesse i Münster – selv er jeg enormt fristet, men nu får vi se!

God læselyst !

 

Selv en bamse kan fryse !!!

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Strikket duffelcoat med hætte til en bamse på 35-40 cm

 Din bamse vil føle sig rigtig godt tilpas i denne lune duffelcoat…, som er enormt nem at strikke……

Du skal bruge: 100 g uldgarn, af mellem-tykkelse, strikkepinde nr. 2,5 eller 3, samt 6 knapper Strikkefasthed: 17 m ved 36 p r, giver en kvadrat på 10 x 10 cm

Forkortelser: m = maske, p = pind, r = ret, v = vrang, sm = sammen, beg = begyndelsen, slutn = slutningen, indt = indtagning, udt = udtagning

 Der strikkes ret frem og tilbage..

Ryg: Slå 44 m op og strik r. Efter 36 p lukkes i hver side 6 m af til ærmegab. Strik yderligere 28 p og luk derefter alle m af.

Forstykket uden knaphuller: Slå 28 m op. Efter 36 p lukkes i venstre side 6 m af til ærmegab. Strik 12 p. Luk 10 m af til halsudskæring. Derefter lukkes på hver anden p tre gange 2 m af. Strik 6 p med de resterende m. Luk alle m af.

Forstykket med knaphuller: Strikkes som det netop strikkede forstykke. Til knaphuller strikkes på den 18. p 3. og 4. m sm, slå om p, strik 10. og 11. m sm, slå om p. Strik ligeledes samme slags knaphul på 32. og 46. p.

Ærmer: Slå 28 m op og strik 36 p – På 7., 14., 21. og 28 p tages 1 m ud i hver side. Luk alle 36 m af.

Strik et ærme magen til.

Hætten: Slå 20 m op og strik 40 p. Slå i hver side yderligere 24 m op og strik endnu 30 p. Herefter tages i begge sider i beg af hver anden p 1 m ud. Når der er 98 m på p, lukkes af.

Montering: Sy skuldersømme i forstykker og ryg sm. Find midten af ærmet og ærmegabet og hæft ærmet fast. Sy derefter hele vejen ned langs ærme– og sidesøm. Sy den anden side sm på samme måde. Sy hætten sm og sy den på jakken, først på ryggen, og derefter på hvert forstykke. Du kan eventuelt forstærke knaphullerne med kastesting. Sy knapperne i. Eventuelt kan du strikke et par små firkanter til lommer, som sys på forneden på forstykkerne.

Nu er duffelcoaten færdig, og bamse kan trygt gå vinterkulden i møde.

 G O D     S t r i k k e l y s t

Strikket Gardersoldat

© Mønstertidende (Femina)

Nedenstående strikkeopskrift er fra Mønstertidende 1939 (nu Femina) og gengives med tilladelse af ugebladet Femina.IMG_20160416_0001

Soldaterdukke. Selve Dukken sys først som forklaret til strikket Sømand , eller en gammel Dukke kan fikses op med et nyt Overtræk.IMG_20160416_0004

Trøjen begynder man med Ryggen langs nederste Kant, hvor der slaas saa mange M. (Masker) op, som svarer til Bredden. Strik glat ret, d.v.s. ret frem og vrang tilbage op til Armene, hvor der til Ærmerne opslaas saa mange M., som passer til Ærmelængden ned til de hvide Opslag. Strik saa over hele Bredden op til Halsudskæringen, idet der paa det sted, hvor Ærmerne begyndte, kan tages 1 M. ud paa hver Pind, saa der bliver lidt mere Vidde over skuldrene. Til Halsudskæringen lukkes af for de midterste M., maal på Dukken, derefter fortsættes i to Dele til Halsudskæringen foran. Naar Midten af Skulderen er naaet, tages der nu tilsvarende ind, som der før blev taget ud i hver Side. Fra Halsudskæringen foran, hvor der opslaas lige saa mange M., som der bagtil blev lukket af, strikkes der igen i eet Stykke, idet der ned langs Midten strikkes 2 eller 3 M. med hvidt. Pas paa at krydse traadene ved Overgangen fra den ene Farbe til den anden. Naar  Ærmerne er færdige, lukkes af i hver Side for lige saa mange M., som der blev slaaet op, og der fortsættes til nederste Kant af Trøjen, hvor der sluttes af med en Vrangpind på Rette.

Benklæderne strikkes nu i fortsættelse af Trøjen, men med mørkeblaat; fra Bene strikkes i to Dele til nederste Kant, luk af.

Kantm. forneden af Ryggen tages op, og bagerste Benklædedel strikkes som forreste, begynd med en Vrangpind på retten.

Kantmaskerne forneden af Ærmerne tages op, og med hvidt strikkes Opslagene med glat ret, eventuelt på et Nr. finere Pinde.

Til Kraven tages Kantmaskerne i Halsudskæringen op på de fine Pinde, og der strikkes glat ret, de forreste 2 eller 3 M. i hver Side strikkes ret med hvidt, ellers strikkes med mørkeblaat.

Bæltet strikkes med hvidt og ret frem og tilbage paa en opslagning, der svarer til Taillevidden. Strik 5 Pinde, luk af.

Epauletterne strikke ligeledes med det mørkeblaa Garn og med ret alene. Huen kan hækles i Løkkehækling eller strikkes på følgende Maade:

Med sort Uldgaarn opslaas saa mange M., som svarer til Hovedvidden. 1. Pind: Ret – 2. Pind: 1 ret,  * stik højre Pind gennem næste M., som om man vilde strikke en Retmaske, Traaden vikles 3 Gange om venstre Haands Pegefinger, Traaden slaas om venstre Pind og trækkes gennem M., der bliver paa venstre Pind, og der er nu 4 løkker om Pegefingeren. Stik derefter højre Pind fra venstre mod højre gennem de 4 løkker, træk Traaden igennem, Løkkerne bliver stadig paa Fingeren, med venstre Pind løftes nu 2. M. paa højre Pind over 1. M., og der lukkes for Løkkerne, strik saa i bagerste del af den oprindelige M. paa venstre Pind, og Løkkerne skubbes af Pegefingeren, gentag fra * Pinden ud, og der er 2 M. for hvert Bundt Løkker. – 3. Pind: 1 ret, saa 2 ret sammen Pinden ud. – 4. og 5. Pind: Ret, og de sidste 4 Pinde gentages, til Huen har den nødvendige Højde, luk af.

En gul Luftmaskesnor danner Hageremmen. De færdige Dele presses, trækkes over Dukken og sys sammen.

IMG_20160416_0003God fornøjelse

Lene

 

Rasmus Klump, alle vennerne og Det gode Skiw ”Mary”

En klassiker – og Danmarks mest kendte Bamse….

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Billede1

I mere end halvtreds år er Rasmus Klump og hans Venner gået ind i alles hjerter. Den uimodståelige Bjørn og hans venner oplever Alt på deres rejser jorden rundt i Det gode Skiw Mary, som de selv har bygget! Som bekendt blev figurerne skabt af ægteparret Carla og Vilhelm Hansen, og selv om begge for længst er gået bort, lever Rasmus Klump og vennerne videre i os alle, og stadigvæk kommer der nyt om dem: Bøgerne genoptrykkes, der laves film, han findes i Tivoli, sprællemænd, også en sparebøsse kom forlænge siden frem, skoleskemaer, påklædningsdukker, glansbilleder, dekorationer på brugsgenstande, ja, sådan kunne jeg blive ved.

Hermann-bamserne (Teddy Hermann) fremstillede også de dejligste Rasmus-Klump-og-hans-venner-krammedyr. (se billedet)! Af vennerne er jeg vild med Pelle, pelikanen der har ALT, hvad de andre mangler, i sit store næb, og ellers ser man den sovende søulk Skæg, Pellefant, pingvinen Pingo og de små, deriblandt Pilskaden, samt mange andre. Nogle dukker bare op og forsvinder igen. Rasmus Klumps Mor spiller en stor rolle, da hun bager verdens bedste pandekager til de trætte og hjemkomne søfarende. (På et tidspunkt får Rasmus Klump en Lillebror, og han skal selvfølgelig også smage Mor Klumps lækre pandekager)!

Kært barn har mange navne: I Norge er Rasmus Klump kendt som Bamse Bjørn, i Holland kaldes han Pol, mens han i Tyskland, Storbritannien, Frankrig og Belgien hedder Petzi..Billede2

Det allerbedste ved Rasmus-Klump-bøgerne er for mig og mine børn og senere børnebørn det umiddelbare og for børn helt naturlige i historierne, f.eks. sætter man da bare ét ur på taget hos den bondemand, der lige netop mangler et sådant, Sfinksen, som vogter foran den pyramide, Klump og co. besøger, hedder Svendsen, og sådan går det Jorden rundt, hvor de møder alskens sjove figurer, bl.a. Hattesvingere og Trolde, for blot at nævne et par stykker.

Billede3

Striber med serien både i sorthvid og i farver findes pog fandtes i mange aviser og blade, bl.a. læste vi om Rasmus Klump i sorthvid for meget længe side i Grønlandsposten.

Rasmus Klump med flere er naturligvis beskyttede figurer, og de, der bruger dem, gør det via licens eller tilladelse. Min gode veninde —strikdesigneren Birgit Kjærullf – designede engang figurerne i strik, men kunne ikke få tilladelse til at vise dem offentligt, i stedet for stod de længe på Det gode Skiw Mary på ugebladet Hjemmets Redaktion! På grund af uenighed om ophavsretten, har hun desværre aldrig fået tilladelse til at offentliggøre denne unikke strikdesign.Billede4

Hermed en lillebitte billed-kavalkade over Rasmus Klump. Bøgerne viser jeg ikke, da de står hos mine børnebørn. Men de er store samlerobjekter, og der er sikkert mange af jer, der ejer flere af dem eller måske hele serien! Lad aldrig Rasmus Klump og vennerne gå i glemmebogen!

God Rasmus Klump-fornøjelse til jer og jeres familier …..