Jeg faldt over nogle billeder på Pinterest og gik ind på siden og købte først opskriften til pigekaninen og senere til drengekaninen. Ud over kaninerne er der opskrifter til bl.a. elefanter, aber, katte og bamser. Den ene sødere end den anden. Man køber opskrifterne via linket og downloader dem.
De første kaniner jeg strikkede.
Opskrifterne er på engelsk, men på ingen måde svære at strikke efter. Der er rigtig gode forklaringen med og masser af billeder der viser hvordan man gør.
Den næste kanin jeg strikkede, blev en dreng.
Jeg strikkede de første i ren bomuld og de efterfølgende i strømpegarn fra Coop, det sidste er langt, at foretrække for mig.
Den sidste i rækken er sød i sin julekjole og jeg håber modtageren bliver glad.
Et nyt par er allerede på pindende.
Skulle der være nogen, der har fået lyst til, at strikke nogle, vil vi da meget gerne se resultaterne.
Som medlem af Steiffklubben modtager jeg hvert forår årets Klubbamse— dvs. en dejlig og velsyet 10 cm høj bamsebasse.
I år var pakken forsinket, og først her i begyndelsen af juni ankom æsken, som jeg vanen tro flåede op:
Her er han så, 10 cm høj, af lysblondt, farvet mohair, vaskbar, og med bevægelige led (hoved, arme og ben). I øret den traditionelle ”forgyldte” knap— Da bamsen er klubbens årsbamse, kan han ikke købes nogen steder. Jeg har været medlem i en del år, og der står eller sidder nu en hel række små bamser på min Steiffhylde. Et år var årsbamsen en elefant, den sidder selvfølgelig midt i rækken.
Som sædvanlig var Steiffs nyhedskatalog vedlagt, og jeg— der har en svaghed for visse tegneseriefigurer, sprang op af glæde —som et gedekid, eller måske var det mere som Bukke Bruse, da jeg i kataloget opdagede Tom og Jerry udgivet af Steiff. Disse to spøjse og charmerende figurer må jeg absolut se at få fat i. (Jeg er ejer af katten Tom i en simpel, men sjov udgave, den superfrække Jerry (musen), som ikke bestiller andet end at drille Tom, har jeg aldrig ejet.
De to gavtyve er fremstillet i begrænset udgave på 2.000 pr. stk.. Begge er stående figurer og fremstillet af det fineste mohair. De har bevægeligt hoved og bevægelige arme. Tom er 33 cm høj og grå og hvid, og Jerry er 20 cm og rødbrun.
Kataloget indeholder desuden de mange julenyheder— bl.a. denne uimodståelige julebamsekrybbe – samt andre fantasifulde bamser.
Nedenstående strikkeopskrift er fra Mønstertidende 1939 (nu Femina) og gengives med tilladelse af ugebladet Femina.
Matrosdukke. Kludedukkerne optræder stadig i nye skikkelser, her er det sidste nye. Selve dukken gør man bedst i at lave først, hvilket ikke er svært, naar man er lidt fiks paa Fingrene, der er jo ikke megen Facon paa en saadan Dukke. Der anvendeset fastvævet stof og stoppes ud med Kapok eller Vat. Det er nu lettere at strikke hele Overtrækket til Dukken, naar man kan maale sig frem efter denne. Modellen her maaler ca. 40 cm i Højde, men man kan selvfølgelig give den en hvilken som helst Størrelse.
Strik med ret tykt uldgarn og tilsvarende Pinde, til selve Dragten med mørkeblaat og hvidt, medens Huen kan sys i stof.
Blusen begyndes forneden med en tilstrækkelig lang Opslagning, pas paa at Blusen skal slutte glat til kroppen. Strik glat ret, d.v.s. ret frem og vrang tilbage, op til Armene, hvor der langs hver Side opslaas så mange nye M., som er nødvendige til Ærmerne med de stribede Opslag.Strik i denne Bredde op til Halsudskæringen, hvor der lukkes af for de midterste Masker, fortsæt i to Dele til Halsudskæringen foran, hvor nye Masker slaas op, og der strikkes igen over hele Bredden, til Ærmerne er færdige; luk saa af for lige saa mange Masker, som blev slaaet op, og man fortsætter derefter til nederste Kant af Blusen. Benklæderne kan nu strikkes i Fortsættelse af Blusen, hvis nederste Kant da angives ved en vrangpind på Retten. Naar Benene er naaet, deles der paa Midten og strikkes videre i to Dele til nederste Kant, luk af. Kantmaskerne forneden af Ryggen tages op, og herpaa strikkes bagerste Benklædedel, begynd med en Vrangpind paa Retsiden.
Kantmaskerne forneden af Ærmerne tages op paa et Nr. finere Pinde, og Opslagene strikkes med skiftevis 2 Pinde med blaat og 2 Pinde med hvidt.
Kraven kan strikkes til i Halsudskæringen eller sys til bagefter. Begynd med et Maskeantal der passer til den halve Halsvidde, paa begyndelsen af hver pind tages 1 Maske ud. Efter nogle Pinde med blaat alene strikkes skiftevis 2 Pinde med hvidt og 2 Pinde med blaat, tag stadig ud, saa man efter sidste blaa Stribe har naaet Midten foran, luk af.
De færdige Dele presses, trækkes over Dukken og sys sammen.
Nedenstående strikkeopskrift er fra Mønstertidende 1939 (nu Femina) og gengives med tilladelse af ugebladet Femina.
Denne skønne strikkede dukke faldt jeg over, en dag jeg kiggede nogle gamle Mønstertidender, jeg har liggende igennem. Denne dukke er bare så skøn, så den skal da med her på bloggen. Jeg var heldig, at få tilladelse til at bringe opskriften sammen med et par lige så dejlige dukker, en sømand og en garder. Dem får I senere opskrifterne på!
God strikkelyst
Lene Byfoged
Tænk selv at kunne lave Deres egen lille Drengs eller Piges Ynglingsdukke, den der foretrækkes i Sengen om Aftenen, fordi den er så blød og god og har saadan et forstaaende Udtryk i Øjnene. De kan lave den selv af Uldgarnrester, hør blot hvordan:
Strikket Dukkedreng. Der anvendes til den ca. 35 cm høje Dukke bedst 4-traadet Uldgarn og tilsvarende pinde, saa 12 M. (Masker) i Bredden maaler 5 cm. Der vil medgaa ca. 30. g sort eller mørkeblaat til Hovedet, 30 g rødt til Trøjen og 30 g lyseblaat til Benklæderne.
Ryggen: Begynd forneden af Trøjens Skød med 30 M. paa Pinde Nr. 3½. Der strikkes kun ret frem og tilbage. 1. Pind: Ret. – 2. Pind: 2 ret, 2 sm. (sammen), , strik til de sidste 4 M., saa 2 sm, 2 ret. – Gentag disse 2 Pinde endnu 4 Gange, og der er 20 M. tilbage, der foreløbig sættes paa en ekstra Pind. Til hvert Ben opslaas forneden 10 M. med sort eller mørkeblaat. Strik 12 Pinde ret, skift til det lyseblaa Garn og strik 48 pinde ret. Begge Ben strikkes saaledes, og alle 20 M. samles paa samme Pind, og der strikkes 17 Pinde ret. – Tag derefter de 20 M. fra Skødet og hold dem foran de blaa M., fortsæt med rødt og strik paa første Pind stadig 1 rød og 1 blaa M. sammen. ** Strik endnu 28 Pinde med rødt, og til Armene opslaas 20 nye M. i hver side. Paa de 60 M. strikkes 10 Pinde, og paa begyndelsen af de næste 4 Pinde lukkes der af for 10 M., derefter lukkes de midterste 20 M. af.
Forsiden af Dukken: Til den ene Side af Skødet opslaas 10 M. med rødt. 1. Pind: Ret. – 2. Pind: 2 ret, 2 sm, strik til de sidste 2 M., tag ud i næste M., 1 ret. – Disse 2 Pinde gentages endnu 4 Gange, og de 10 M. sættes på en ekstra Pind. Den anden side af Skødet strikkes tilsvarende, men modsat. Derefter strikkes som til Ryggen og til Taillen, hvor Skødets 2 Dele holdes foran Benklæderne, og paa næste Pind strikkes igen 1 rød og 1 blaa M. sm. Strik derefter som fra ** i Ryggen.
Hovedet: 10 M. slaas op med sort eller mørkeblaat, strik 3 Pinde ret, derefter tages 1 M. ud i begge Sider af næste og derefter af hver 4. Pind, til der er taget 4 Gange ud, og der er 18 M. – Strik 10 Pinde lige op, derefter strikkes 2 sm. i begge sider af næste og derefter af hver 4. Pind, til der igen er 10 M. tilbage. Strik 3 Pinde, luk af. – Strik et stykke til på samme Maade. Forneden af Ærmerne tages 12 M. op og der strikkes med sort eller mørkeblaat til Hænderne. Strik 9 Pinde ret, luk af for 2 M. paa begyndelsen af de næste 2 Pinde, strik 2 Pinde, luk af. Kraven strikkes med hvidt paa en Opslagning af 24 M. Strik 1 Pind, tag derefter 1 M. ud i begge Sider af hver af de næste 6 Pinde, strik 1 Pind, luk af. Dukken sys derefter sammen og stoppes ud med Vat, knapper sys paa Trøjen foran, hvide Lærredsknapper danner Øjnene; Næse og Mund sys med røde Kontursting. Haaret dannes af ca. 7½ ca lange Traadender, der lægges dobbelt og indtrækkes langs Kanten af Hovedet paa samme Maade som man indknytter Frynser. Naar Kraven er syet til, kan der paasys en lyseblaa Silkesløjfe, og om Taillen spændes et smalt Læderbælte.
Som sædvanligt vil det være rigtigt dejligt, hvis nogen der strikker dukken, vil vise alle os andre resultatet.
Disse bamser er dejlige, og lige det, man forstår ved en rigtig krammebamse.
En typisk Hermannbamse!
Firmaet Hermann Spielwaren in Coburg (Hermann-Legetøj i Coburg) er gammelt og velanset, og det har som mange andre tyske legetøjsdynastier ført en omtumlet tilværelse. Firmaet er grundlagt af Johann Hermann (1854-1919), der startede med at fremstille trælegetøj. Men da efterspørgslen efter bløde krammedyr af plys i begyndelsen af den 20.århunrdrede blev større og større, begyndte man i 1907 at sy bamser og andre krammedyr. Og snart eksporterede man de charmerende bamser til bl.a. USA.
Et par charmerende bamsebasser fra firmaets katalog!
Firmaet gik senere i arv til Johann Hermanns børn, og man flyttede flere gange. Hermann udstillede hvert år på den legendariske legetøjsmesse i Leipzig, men efter Tysklands deling, mistede Leipzig sin store betydning som messeby for legetøj, og Nürnberg meldte sig og tog over, og siden da holdes de store årlige legetøjsmesser i Nürnberg. Den daværende producent Max Hermann havde en forudanelse om tilstandene i DDR og flygtede i 1953 med sin familie til Vesttyskland, hvor de slog sig ned i Coburg.
Her fremstilledes foruden bamser mange forskellige plysdyr på licens, bl.a. Mickey Mouse og Anders And, Paddington, smølfer og Pumucki. Fra 1993 er alle Hermann-Coburg-Bamserne forsynet med et halsmærke som sidder plomberet i nakken som kendetegn for, at dette er den ægte vare.
Min Hermannbamse tilhører vor ældste søn, men opholder sig hos mig på ubestemt tid. . Bamsen er af den såkaldte Zotty-type med åben mund. Da han er købt i 1966 og har været leget med, kælet for og sovet hos vor søn, er han lidt slidt på hovedet, på venstre øre og på den broderede næse. Som I kan se, er han syet af gyldenbrunt lyst skind, og hans fodsåler og poter er af filt. Han har brune bamseøjne.
Bamsetræffet hos Helen og Jørn Rübner, Teddyshop Danmark i Rønde, handlede for 12 år siden – i 2003 – om skindbamserne:
”Minnas Bamser”
En flok bamser på ”Hovedbordet” – Bamsen med det hvide skilt er Minnas og Jørgens egen bamse!
Pelsbamser, bamser af skind eller buntmagerbamser ”kært barn har mange navne” – og de fleste af os ejer en eller flere af disse charmerende gavtyve, som vi i dagens anledning havde medbragt. Alle vore skindbamser og –dyr blev sat op på hovedbordet, så alle kunne se dem, og hvor var der dog mange forskellige i facon og farve: store, mellemstore og små, ja, et par af dem var endda to-farvede.
(Sammen med Hanne Siim Johnsted og hendes journalist-bamse Snobby deltog jeg i bamsetræffet, og vi havde en dejlig dag, som Snobby fortalte om i Nordisk Bamsetidende nr. 16/2003. Tak til Hanne og Snobby for lån af fotos. )
Da Jørn traditionen tro havde budt os velkommen, fortalte Minna og Jørgen (Krogh) fra Sjælland om deres fremstilling af skindbamser, og jeg skal love for, at det er en spændende beretning, som I alle skal have del i. Hanne Siim Johnsted og jeg griflede og griflede for at få det hele med, og her er, hvad Snobby kunne berette:
To dejlige Minna-Bamser!
Fabrikationen begyndte omkring 1961 og fortsatte indtil 1990. Minna og Jørgen købte eller overtog skindrester, som blev skåret til med en buntmagerkniv, da man ikke kunne klippe i skindene. På et tidspunkt anskaffede de en stansemaskine—en revolution for hjemmevirksomheden. Fabrikationen foregik i husets kælder, Blomstermarken 28, i Søborg, hvor Minna og Jørgen stadig bor.
Alle bamser blev syet med nylontråd og samlet i hånden. Arme og ben er ikke fastgjort med pap– og spændeskiver, men med nylontråd trukket gennem bamsen. Minna havde ikke kræfter nok til at sætte arme og ben fast, så det gjorde Jørgen, mens Minna satte øjne i samtlige bamser.
Øjnene var ”på stilke”, dvs. på metalpind ligesom næserne, alt indkøbt i Skræddernes Indkøbscentral på Nørrebro i København, bamserne har aldrig fået broderet snuder.
Bamsefyldet var skuldervat (som du sikkert ved, er det de skulderpuder, som får damer til at ligne bredskuldrede mænd). Et materiale, som var støvet og underligt at arbejde med. Minna og Jørgen brugte en træpind à la en stor spisepind til at stoppe med— (Når vi andre syr bamser, bruger vi også en spisepind til stopningen, da en sådan pind er tilpas lang og uden spids).
Minna har gennem hele fabrikationstiden haft ondt i fingrene af at sy og samle ca. 2.000 bamser årligt i hånden. Det bliver til 60.000 bamser, lidt af en præstation!
Vigtige kendetegn for ”Minnas Bamser”:
Fodsåler og poter er altid af rødt, glat skind, enkelte af ruskind.
Bamserne har påsatte næser.
Leddene er fastgjort med nylontråd—trukket gennem bamsen.
Modellerne havde numre fra 1 til 7—nr. 7 var på ca. 50 cm. De større modeller havde rød tunge af skind.
Bamser, der solgte godt, var brune eller hvide. Sorte bamser kunne næsten ikke sælges. ”Minnas Bamser” havde aldrig tøj på.
Det var et stort arbejde at stoppe bamser, og Minnas og Jørgens to voksne sønner gjorde vrøvl over, ”at de altid blev sat til at stoppe bamser”. I travle perioder havde Minna og Jørgen ansat nogle damer, der som hjemmearbejde stoppede bamser—alt andet lavede Minna og Jørgen selv.
Hanne og Minna— de tre bamser er Hannes Minna-bamser!
Bamsesæsonen for bestillinger og salg gik fra fastelavn til jul, og således kunne familien først begynde egne juleforberedelser Lillejuleaften. På et tidspunkt kom der også bestillinger fra BR-Legetøj, men da dette firma voksede sig stort, stillede det mange særbetingelser, bl.a. krav om store rabatter, hvorfor Minna og Jørgen ophørte med dette samarbejde.
Og flere Minna-Bamser!
På et tidspunkt fik man også bestillinger på Matadorhunden KVIK, og også skottehunde som NETTO-hunden blev skåret. Hunde af sort persianer solgte godt, gule hunde midnre godt. Af og til lavede man også udstilingsbamser til buntmagerforretninger. Engang bestilte inderhaveren af en kendt buntmagerforretning ”Tommelise” i Lyngby en stor hvid bamse. Denne bamse blev særdeles flot, og Minna regnede med, at det var en udstillingsbamse—men da bamsen blev afleveret—var den tiltænkt hunden!!! Dette gjorde ondt i Minnas bamsehjerte— Hanne, Snobby og jeg kaldte det nærmest vandalisme. I ørvigt blev der solgt bamser i det meste af Skandinavien.
Efter denne inspirerende beretning undersøgte Minna vore medbragte bamser, og vi, der havde medbragt bamser, havde alle ”øjnene på stilke”, var vi mon ejere af en eller flere ”Minna Bamser”?
Selv er jeg således ejer af en brun bamse med tunge og Hanne havde hele 3 af slagsen.
Det var en dejlig dag med lækker mad, kåring af årets bamse, handel i Teddy Shop Danmark, snak om bamser, nyheder inden for bamseverdenene og meget mere.
Denne bog må være et must for enhver, der bare elsker bamser. Den er lige blevet oversat fra hollandsk til engelsk (desværre ikke på dansk).
Bogen er et orgie i bamser, både Annas egne, men også med mønstre til bamser, deres tøj, lidt dukker og meget mere.
Ud over bamserne er der masser af inspiration til alverdens ting og sager. Anna er, som jeg tidligere har skrevet i et andet indlæg, en gudsbenådet bamsemager og er eminent dygtig til bl.a. at brodere, hækle, strikke, ja, jeg tror hun mestrer det hele.
Bogen oser af hygge og nostalgisk stemning. De smukke billeder er virkelig inspirerende og en nydelse! Man bliver bare glad af, at bladre i den.
Bogen koster 25.00 € og forsendelsen 3.45 €. det er ca. 225.00 danske kroner.
Jeg betalte min via Paypal og havde den 3 dage efter.
Bogen kan bestilles via Anna facebookside www.facebook.com/annawood.nl
Der er virkelig mange roser til denne bog, men er man nostalgisk, elsker bamser og håndarbejde, er den værd at eje!
Denne bamse er ældre end Holstebro-bamsen, idet legetøjsfabrikken Hunderup A/S startede allerede den 1. april 1933.
En dejlige Struer Bjørn. Disse Bamser var i modsætning til Holstebro-Bamserne ikke mærket!
Tak til Torben Skov for artiklen fra Holstebro Museums årsskrift 1994 og til museumsmedarbejder Sandie Møller-Nielsen, der sørgede for et erstatningstidsskrift til mig, idet mit eksemplar forsvandt under en flytning). I dukkemagasinet nr. 13, september 1994, har jeg skrevet en beretning om denne Bamse, og en del år senere kom jeg i kontakt med to af Elisabeth og I.A. Hunderups tre døtre. Mille Kluge Howard Nielsen og Bente Kluge Mærsk-Møller, der har syet Struer-Bjørne efter de gamle mønstre, samt i Nordisk Bamsetidende fortalt og skrevet om deres Mors bamse-virksomhed.
Grundlæggeren, fabrikant I.A. Hunderup, blev født i Sønderborg den 12. april 1879 og uddannede sig til maskinist. Allerede som ansat montør på cykelfabrikken ”Citrus” i Odense startede han sin egen virksomhed med cykler, senere med barnevogne og endelig med en afdleing af importeret legetøj.
Midt i tyverne blev tiderne dårlige, og I.A. Hunderup besluttede da at starte egen produktion af legetøj. Da han gerne ville lægge sin produktion i en by med havn, faldt Struer i øjnene, hvor han lejede et par værelser, ansatte et par folk, og den 1. april 1933 førte sit aktieselskab ud i livet.
Produktionen var tøjdyr og heriblandt Struer Bjørnen. Fabrikken lå i Søndergade 35, og i de år, hvor fabrikationen var på sit højeste, var der 40 mennesker ansat i virksomheden. En af medarbejderne var fru Inga Pedersen, der som 16-årig startede på fabrikken. Da krigen kom, blev det svært at skaffe leverancer til produktionen, og Hunderup så sig derfor nødsaget til at flytte til en lejlighed i Søndergade 5, hvor det ene værelse blev kaldt Fabrikken.
Ligesom Quistgaard med Holstebro Bamserne måtte også Hunderup efter krigen opkøbe gamle plydsfrakker til fremstilling af bamserne. I 1949 lysnede det med levering af materialer, men desværre døde I.A. Hunderup samme efterår, og Fru Elisabeth Hunderup fortsatte produktionen.
Fabrikant Elisabeth Hunderup ved sin Singer-symaskine i fuld gang med at sy Struer Bjørne!
I den ene stue sad så fru Hunderup og syede bamser, og Inga Pedersen stoppede dem med træuld. Afsætningen på bamser og tøjdyr var god, hvilket ikke mindst skyldtes, at Fru Hunderup en måned hver sommer tog rundt i landet med en kollektion af fabrikkens tøjdyr.
Elisabeth Hunderup, der var alene med tre døtre, klarede opgaven som fabrikant af bamser og tøjdyr med bravour, idet hun var alene med tre døtre. Datteren Bente Kluge Mærsk-møller fortalte engang, at hun og hendes søstre hjalp til med at stoppe bamser og tøjdyr ud og bringe dem til Banegården til forsendelse ud i hele Danmark—Pigerne havde en dejlig barndom med fællesskab og hjælpsomhed. Bente Kluge Mærsk-Møller er stadig ejer af Kurt, en Struer Bjørn, som lå på lejlighedens loft, og hun har desuden syet flere bamser efter det gamle mønster. Dejligt at de søde bamser ikke er glemt!
Denne charmerende salgsplakat for Struer Bjørnen er med tekst af forfatteren Johannes Buchholtz: ”Hvad skal man købe til artige Børn?? Bedst en sjov lille Struer-Bjørn”!
Elisabeth Hunderup havde som mål, at virksomheden skulle fejre 25 års jubilæum, og det lykkedes. I 1959 afhændede hun bamsefabrikken og flyttede til Anlægsvej i Struer.
Angående forskelle mellem Struer Bjørn og Holstebrobamser skal jeg da lige gentage, at bamserne er meget forskellige i profil, idet Holstebrobamsen er spidssnudet, mens Struer Bjørnen er butsnudet (se illustrationen)!
Og I skal selvfølgelig lige se dette dejlige foto fra Museets Årsskrift, hvor Elisabeth Hunderup står med et væld af bamser, hunde og nogle tøjkaniner, som skal pakkes og sendes ud i Det danske Land!
(I får senere historien om Minna-Bamserne, dejlige, men nok mindre kendte danske bamser af pelsmaterialer)!
Sikken en sommer, hvor bliver det smukke solskinsvejr dog af, men det er altid goft for noget, så hvorfor ikke finde strikkepinde og garn frem og strikke en lille bamse… Denne gamle opskrift fik jeg engang tilladelse til at bruge, den er formuleret lidt anderledes, end vi er vant til, men meget nem, hele bamsen er strikket i ret. Da bamsen har broderede øjne, er den specielt børnevenlig til små pilfingre.
Du skal bruge: ca. 60 g 3-trådet uldgarn og pinde nr. 2. Strikkefasthed: slå 18 m op og strik 36 pinde ret, og stykket skulle da gerne måle ca. 5 cm…. Din færdige bamse måler ca. 30 cm.
Forkortelser: r = ret, p = pind sm = sammen, beg = begyndelsen, Slutn = slutningen.
Benene: til ”det udvendige ben” slås 28 m op og der strikkes 12 p r. På 13. p strikkes 2 r sm pinden ud.— 14. p r. Gentag disse 2 p endnu 3 gange. På 21. p lukker du 7 m af og fortsætter i r pinden ud. Strik herefter 15 p lige op. – 37. p: strik 2 m r sm i første m, derefter r pinden ud. Strik derefter 5 p lige op, og de sidste 6 p gentages endnu 2 gange, derefter 37. p én gang. Strik 15 p lige op **. Herefter strikkes 2 m sm i beg og slutn af næste p, og derefter af hver anden p, til der er 11 m tilbage. Luk af. Strik et ben magen til.
De indvendige ben strikkes som de udvendige indtil **, og der lukkes af.
Sålerne: her starter du med 5 m, og strikker r frem og tilbage, idet du tager 1 m ud i beg og slutn af hver anden p, til du har 13 m på p. Strik 3 3/4 cm lige op, og der strikkes herefter 2 m sm i beg og slutn af hver anden p, til der atter er 5 m tilbage. Luk af.
Armene: Slå 26 m op og strik r frem og tilbage, idet du tager 1 m ud i beg og slutn af hver anden p, til der er 34 m på p. Strik 10 p lige op, og i næste p strikker du 2 m sm i beg og slutn, derefter på hver anden p, til der igen er 26 m på p. Strik 1 p r. – 27. p: r. – 28. p: strik 2 m r i første m og strik r pinden ud. De sidste 2 p gentages endnu 3 gange. Strik 10 p lige op.— 45. p: strik r til de sidste 2 m, som strikkes sm.— 46. p r. De sidste 2 p gentages endnu 3 gange, og der lukkes af. Strik en arm magen til.
Kroppen: består af 2 ens dele. Start med at slå 11 m op og strik r frem og tilbage, idet der tages 1 m ud i beg og slutn af hver anden p, til der er 31 m. fortsæt lige op, til hele stykket måler 9 cm. Strik herefter 2 m sm i beg og slutn af næste p, og derefter på hver anden p, til der er 15 m tilbage. Strik 6 m lige op og luk af. Strik et stykke magen til.
Hovedet: hertil strikkes 2 ens dele. Slå 16 m op og strik 2 p r.— 3. p: slå 3 nye m op til snuden, strik r pinden ud, idet der i sidste m strikkes 2 r.— 4. p: r. de sidste 2 pinde gentages endnu 2 gange.— 9. p: r, idet du i sidste m strikker 2 r. – 10. p: r. Disse sidste 2 p gentages endnu 3 gange. Strik 16 p lige op.— 33. p: 2 m sm —strik r pinden ud.— 34. p: r, idet de 2 sidste m strikkes sm. De sidste 2 p gentages endnu 4 gange. – 43. p: 2 r sm, r pinden ud – 44. p: 2 r sm, r til de sidste 2 m, der strikkes sm. Gentag de sidste 2 p endnu 3 gange. Strik endnu 1 p og luk af. Strik et stykke magen til.
Kilen til hovedet: Slå 3 m op og strik r, idet du tager 1 m ud i beg og slutn af hver anden p, til der er 27 m på p, og der fortsættes lige op, til arbejdet måler 6 1/4 cm fra begyndelsen. Strik derefter 2 m sm i beg og slutn af næste p, og herefter på hver 4. p., til der er 3 m tilbage, luk af.
Ørerne: Til et øre slås 22 m op, strik 16 p r. Strik derefter 2 m sm i beg og slutn af næste p og derefter på hver anden p i alt 2 gange. Strik 2 p, og nu tages 1 m ud i beg og slutn af næste p og herefter på hver anden p i alt 2 gange. Strik 16 p lige op og luk af. Strik et øre magen til. Ørerne bukkes sm over midten, og siderne sys sm, nederste kant rynkes og sys på hovedet. (Vær omhyggelig med at få ørerne til at sidde lige— hæft dem først på med knappenåle, og kontroller dem, indtil du er tilfreds med deres placering).
Øjne, snude og mund kan du sy i fladsting med brunt eller sort uld– eller perlegarn.
Montering: Sy kropsdelene sm langs siderne og i den kant, hvor du slog m op. Stop kroppen (her kan du som sædvanlig bruge en spisepind, så du kommer godt ud i hele kroppen). Sy kilen på hoveddelene, det er nemmest at starte med spidsen, hvor du slog m op. Stop hovedet godt ud og sy det til kroppen foroven. Sy armene sm langs siden og herefter langs de rundede kanter. Stop armene og sy dem fast på kroppen. Sy benene sm på langs. Hæft sålerne på og sy dem fast. Stop benene godt og sy dem fast til kroppen.
Sløjfe og nederdel: På billedet er bamsen iført en ternet nederdel og om halsen har den en sløjfe af samme stof, men du kan da nøjes med en fin sløjfe af bredt bånd. Nederdelen er et stykke stof med ombuk til løbegang med elastik.
Det er da ikke kun dukkerne, der skal have strikket tøj. Når efteråret er på vej, glæder din yndlingsbamse sig helt sikkert til en ny bluse, denne er er meget nem at strikke, så hyg dig med børn og børnebørn og lad dem strikke til deres bamser. Husk at måle bamserne, måske den har længere krop end denne
Ca. 40 cm høje bamse
Du skal bruge: ca. 60 g tretrådet garn og pinde nr. 3. Desuden 2 små knapper og 3 tryklåse.
Forkortelser: r = ret, v = vrang, m= maske, p = pind, sm = sammen, beg = begyndelse, slutn = slutning, rib = ribstrikning, dvs. 1 r, 1 v., glat = glatsstrikning, dvs. 1 p r, 1 p v
Forstykket: Slå 63 m op og strik 8 p rib, og derefter fortsættes i glat, strik først 6 p. Mærk beg og slutn af næste p af og strik derefter ca. 18 p mere, slut med en vrangp. Strik nu 25 m over på en hjælpepind. Strik da 13 m og sæt dem over på en sikkerhedsnål. Strik til slutn af p og arbejd herefter kun med de sidste 25 m. På de næste 7 p tages 1 m ind ved halsudskæringen. Strik endnu 10 p og luk løst af, Strik de resterende 25 m på samme måde.
Ryggen: Slå 63 m op og strik 8 p rib, fortsæt derefter i glat og strik herefter ca. 16 p mere (2 p mindre end på forstykket),. Strik 30 m over på en hjælpepind. Tag 3 m ind Arbejd med de sidste 30 m og tag yderligere 4 m ud til slidsen i ryggen. Strik 4 m på hver p og 21 p med 33 m.. Luk løst af. De resterende 30 m strikkes på samme måde. Tag igen 4 m mere ud. Strik 2 lige store knaphuller i slidsen, idet du slår om p og strikker 2 m sm på første p. På p tilbage tager du på dette sted igen 1 m ud. Strik ryggen færdig og luk løst af.
Ærmerne: Slå 45 m op og strik 4 p rib, strik derefter videre i glat og tag 1 m ud i beg og slutn af p, til du har 53 m. Strik yderligere 6 p og luk løst af. Strik det andet ærme magen til.
Montering: sy skuldersømmene sm. Saml 80 m op rundt om halsudskæringen og strik 4 p rib. Luk løst af og heft ende. Sy ærmerne i blusen og sy knapper og tryklåse i rygslidsen.,
