Hermann-Bamser

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

Disse bamser er dejlige, og lige det, man forstår ved en rigtig krammebamse.

Billede1
En typisk Hermannbamse!

Firmaet Hermann Spielwaren in Coburg (Hermann-Legetøj i Coburg) er gammelt og velanset, og det har som mange andre tyske legetøjsdynastier ført en omtumlet tilværelse. Firmaet er grundlagt af Johann Hermann (1854-1919), der startede med at fremstille trælegetøj. Men da efterspørgslen efter bløde krammedyr af plys i begyndelsen af den 20.århunrdrede blev større og større, begyndte man i 1907 at sy bamser og andre krammedyr. Og snart eksporterede man de charmerende bamser til bl.a. USA.

Billede2
Et par charmerende bamsebasser fra firmaets katalog!

Firmaet gik senere i arv til Johann Hermanns børn, og man flyttede flere gange. Hermann udstillede hvert år på den legendariske legetøjsmesse i Leipzig, men efter Tysklands deling, mistede Leipzig sin store betydning som messeby for legetøj, og Nürnberg meldte sig og tog over, og siden da holdes de store årlige legetøjsmesser i Nürnberg. Den daværende producent Max Hermann havde en forudanelse om tilstandene i DDR og flygtede i 1953 med sin familie til Vesttyskland, hvor de slog sig ned i Coburg.

Her fremstilledes foruden bamser mange forskellige plysdyr på licens, bl.a. Mickey Mouse og Anders And, Paddington, smølfer og Pumucki. Fra 1993 er alle Hermann-Coburg-Bamserne forsynet med et halsmærke som sidder plomberet i nakken som kendetegn for, at dette er den ægte vare.

Min Hermannbamse tilhører vor ældste søn, men opholder sig hos mig på ubestemt tid. . Bamsen er af den såkaldte Zotty-type med åben mund. Da han er købt i 1966 og har været leget med, kælet for og sovet hos vor søn, er han lidt slidt på hovedet, på venstre øre og på den broderede næse. Som I kan se, er han syet af gyldenbrunt lyst skind, og hans fodsåler og poter er af filt. Han har brune bamseøjne.

Billede3 Billede4

 

 

 

 

 

 

G o d   l æ s e l y s t !

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.