Kategori: Diverse

Lisa og Hanse dukkehuse

Copyright for tekst og billeder: Jutta Bogut

Jutta Bogut, har, som vi har skrevet om før, Dukkehusmuseet i Christiansfeld. Jutta har sendt nedenstående om Lisa og Hanse dukkehusene, til glæde for bloggens læsere. På nedenstående link, kan man læse indlægget om Museet.

http://dukkedroemme.dk/dukkehusmuseum-i-soestrehusets-kaelder-i-christiansfeld

En stor tak til Jutta for dette indlæg, det er så dejligt med indlæg fra læserne. Det er med til at gøre bloggen mere interessant og lærerig.

I min Lundby dukkehusudstilling i Christiansfeld, er der en hjørnemontre, hvor jeg løbende har forskellige udstillinger med dukkehusrelateret indhold.
Lige nu er der udstillet et Lisa dukkehus og et Hanse dukkehus, hver især indrettet med henholdsvis Lisa og Hanse møbler.
Jeg har opdaget, at rigtig meget bliver kaldt Lundby, om det så er Lisa, Hanse eller noget helt andet.

Lisa og Hanse dukkehuse

Dukkehuse Lisa og Hanse var to danske dukkehusmærker, der blev produceret som en konkurrence til de svenske Lundby dukkehuse.
De efterlignede Lundby huse og møbler, var billigere end Lundby, som altid har været et dyrt mærke. Til gengæld var kvaliteten ikke så høj ved de to danske mærker.
De to mærker produceres ikke længere og er ved at være svære at få fat i, særlig Hanse, da de er gået hen og blevet til en samlerartikel.

Meget af det, der bliver solgt brugt I dag, kaldes Lundby. I virkeligheden er det Lisa eller Hanse.
I Lisa huset er alle møblerne af mrk. Lisa, i Hanse huset er de af mrk. Hanse.
Den fabrikant, der lavede Lisa møbler lavede også Hanse møbler, så nogle er tingene er ens i begge mærker.

Lisa blev opkøbt af Lundby på et tidspunkt, så du skal virkelig vide, hvad du skal se efter for at finde det rigtige mærke, hvis det er det, du ønsker.
Her er der god hjælp at hente i en bog, der hedder ”Skandinavisk design i dockskåpet”.
Den er på svensk og er også skrevet på engelsk. Jeg lånte først min på biblioteket for at se, om det var noget. Det var det i allerhøjeste grad.
Hvis dit bibliotek ikke har den, så kan de skaffe den fra et andet bibliotek.

Gardinerne er alle Lundby med undtagelse af sovekammer-gardinet hos Lisa. Det er Lisa. Lamper er Lisa eller Lundby.
Dukker er produceret af K.E.Leg i 70erne og produceres ikke længere.
Forskelligt nips og tilbehør er fra forskellige mærker.
Da Lisa aldrig har produceret en Lisa bil, er garagen blev brugt til
et børneværelse.

Jutta Bogut

Dukkehusmuseum i Søstrehusets kælder i Christiansfeld

Christianfeld Centret, Nørregade 14. 6070 Christiansfeld

Tlf :79 79 17 73 Email : centret@christianfeld.dk

Åbningtider: 2.1 -30.4 ma – sø 10 -16. 1.5 – 31.8 ma – s- 10-17. 1.9 -21.12 ma- sø 10 -16

Men kontrollér for en sikkerheds skyld åbningstiderne.

Nedenstående viser eksempler på Lisa og Hanse dukkehuse.

Lisa Dukkehuse

Hanse Dukkehuse

DIDDE

Jeg er så heldig, at Lise Rasmussen har sendt mig denne artikel til bloggen. Og jeg er SÅ gammel, at jeg husker Didde. Jeg er født i 1950 og da vi var den eneste familie i opgangen, hvor vi boede, der havde fjernsyn, kom alle børnene ned og så det hos os. Stor lykke og alle var fuldstændig stille, det var så fantastisk, at se på det lille sort/hvide fjernsyn. Tak for gensynet Lise og tak for, at jeg må bringe artiklen.

Copyrigth for tekst og billeder. Lise Rasmussen www.mosterlise.dk

Jeg er den heldige ejer af en original mappe med en komplet serie på 6 store litografier af TV-dukken Didde.

Jeg kendte ikke figuren og har prøvet at researche mig frem til lidt historie omkring hende. Der er ikke vanvittigt meget at hente, da hun er fra TV-historiens spæde start og ganske givet noget af det allerførste børne-TV, der er lavet, og der findes næppe gemt materiale.

Dukken er skabt af Minna Holck fra Hillerød. Ifølge de oplysninger jeg har kunnet finde, var ”Dukke Didde og onkel Olaf” oprindeligt et radioprogram op i gennem 1950´erne, men kommer på TV i slutningen af 1950´erne, og var dagligt på skærmen. Jeg er selv født i 60´erne og vi fik først fjernsyn sidst i 1960´erne, så jeg mindes ikke at have hørt om hende.

Didde er med sit fregnede ansigt og stride hår ganske charmerende, men ikke særlig køn og har ganske givet virket skræmmende på nogle børn.
Det er et af de første forsøg på at lave TV i børnehøjde og der findes en omtale i bogen ”Fjernsyn for børn – Vores fælles historie” af Nina Sahl.
Her fremgår det at Dukken Didde er en yderst snaksalig pige i indskolingsalderen, der har en morsom dialog med ”Onkel Olaf”, fotografen Olaf Kjelstrup. Man har forsøgt at lade Didde udtrykke sig med et barns sprog og logik, men formår ikke at fange børnene, da det var indforstået voksenhumor. Børnene forstod det ganske enkelt ikke.
Alligevel har dukken været populær – måske fordi der ikke var andre muligheder at vælge imellem!
Jeg læste i en tråd at dukkens opfinder Minna Holck efter sigende skulle være blevet kontaktet med henblik på en massefremstilling af dukken i plast, hvilket hun nægtede.
Der blev udgivet to bøger med dukken: ”Didde” og ”Didde fortæller” forfattet af Minna Holck og med fotos af Olaf Kjelstrup. Desuden findes der også en singleplade indspillet d. 9.09.1958 med titlen ”Didde og onkel Olaf” udgivet af Mascot Records, og jeg er stødt på et enkelt postkort.

Alle ovenstående billeder er fundet på nettet, de smukke litografier herunder, der vakte min nysgerrighed, er mine egne. De er illustreret af J. Hannibal og ca. A3 størrelse.

Lise Rasmussen 2022

Happy Halloween

Tekst: Sigi Ulbrich – www.tortula.de
Fotos: GMUwebSign
Oversættelse: Lene Byfoged

Her er en (u)hyggelig Halloween hilsen fra Sigi. Jeg tror ikke, der er nogen højtid eller anledning, hvor ikke dukker eller dukkehuse er repræsenteret. Så inspirerende.

Stor tak Sigi!

d. 29. november 2022. Happy Halloween

Min mand og jeg elsker Halloween. Jeg indrømmer, det er farverne. Kombinationen af ​​sort og orange – smukt.

Vores lejlighed var altid dekoreret i overensstemmelse hermed. Græskar med lys, i vinduerne og på altanen. Når vi havde gæster, passede bordpynten også altid til.

Det er selvfølgelig ikke muligt i år. Som alle andre steder i verden, forsøger vi, at spare på strømmen. Men der er i hvert fald en “uhyggelig” kasse foran døren.

Måske ved du det? Udover min research om Dora Kuhn, er jeg ekspert i Edi-dukkerne. For nogle år siden udgav jeg en samlerbog. Den bestod af 200 PDF-sider – bare med og omkring Edi-dukkerne. Jeg var altid irriteret over, at Edi ikke havde en heks i sortimentet. Men jeg må være retfærdig. I 1950’erne var Halloween, næppe et begreb i Tyskland, især da dagen blev fejret, som reformationsdagen i den protestantiske del af Tyskland.

Men jeg ville have en heks, så jeg lavede en lille heks af en 8 cm Edi-dukke (dukke 7). Jeg er ikke god til nål og tråd, men jeg kan klare en heksekåbe og et tørklæde.

Det er ikke godt for mennesket, at være alene – måske er det også sådan for hekse? Anyway, det næste år, lavede jeg en troldkarl ud af en 12 cm Edi dukke (dukke 2).

Lige siden, har hekse og troldmænd, været på spil i vores lejlighed, hvert år på denne tid.

Jeg vil gerne takke Lene for den flotte oversættelse og ønske alle læsere en uhyggelig Halloween og sender

Dukke hilsner

Sigi Ulbrich

Sommerens loppefund

© for tekst og billeder: Lene Byfoged

I dag er det d. 1. september og så er det ifølge kalenderen, efterår! Jeg håber alle, har haft en god sommer og er klar til efteråret, som jo også er en dejlig årstid.

I legetøjsforeningen Snurretoppen, starter det første møde, efter sommerpausen, i starten af september og altid med emnet “Sommerens loppefund”. Det er super hyggeligt, at se hvad de andre har fundet i sommerens løb og lidt misundelig (positivt ment) bliver man jo ind imellem.

Jeg tænkte, at det kunne være hyggeligt, at vise sommerens loppefund for jer, ikke at det er så mange. For som, hos så mange andre samlere, kniber det jo med pladsen efterhånden.

Måske andre har lyst til, at dele deres sommer loppefund med os? I givet fald, så send tekst og billeder til mig.

Vi holder meget af, at tage et par dage eller tre til Fyn. Så bor vi på et hyggeligt hotel uden for Odense, hvor man bor og spiser godt.

Og så besøger vi reolmarkeder, antikvitetshandlere, genbrugsbutikker m.m. Heldigvis er min mand også blevet samler, så han er nem at lokke med.

Undervejs, kører vi ind til Kirppu reolmarkedet, i Slagelse.

Dette skønne gamle krus, med legende Kewpier på, fandt jeg i Kirppu i Slagelse.
Denne skønne Heubach Candycontainer, fandt jeg på reolmarkedet “Alletiders Lopper” i Odense. Den er jeg bare så glad for. Hel og fin uden skår eller revner.
Er han ikke skøn? Denne frække lille fyr. Jeg tænker det er er Hertwig & Co. Den er ikke mærket. Den fandt jeg i Svendborg på et reolmarked.
Denne pianofigur fandt jeg også i Svendborg, på reolmarkedet. Han er umærket og er 16 cm høj.
Dette broderede billede har jo intet med dukker og legetøj at gøre, men jeg har noget med engle, og især Bertel Thorvaldsens “Dagens og Nattens Engle”, er jeg betaget af. Her er Nattens Engel. Det købte jeg i en antik -og retrobutik i Ørbæk. (billedet er i fin stand, ikke skjoldet, som det ser ud her)
Dette hoved, som Den Kongelige Porcelænsfabrik producerede i 1970,erne, som en kopi af det originale hoved, er ikke et loppefund. men et fund syntes jeg da, at det er. En god veninde tippede mig om et lot dukker på www.laurtiz.com. I dette lot af ikke så gamle dukker og en masse dukketøj, var dette hoved. Jeg var så heldig, at ingen andre bød på det, så jeg fik det billigt og da jeg så solgte de andre ting, var det jo så absolut et fund. Det er det store hoved på 14 cm.

Og man må sige det virkeliglig har været loppefund. Det hele er fundet til næsten ingen penge og så føler man jo virkelig, at man har gjort et kup.

Nu glæder jeg mig til mødet , for at se, hvad de andre medlemmer i Snurretopppen, har fundet i sommerens løb.

Lene

Sommerferie!!!

Bloggen holder sommerferie i Juli og August.

Alle læsere ønskes en fortsat god sommer. Møder I et spændende museum eller noget andet, der har interesse for bloggens læsere, hører jeg meget gerne om det.

Mange sommerhilsner

Lene

Her vil jeg tilbringe så megen tid som muligt, de næste 2 måneder.

Invitation

Som mange sikkert ved, er Skuldelev Dukkemuseum lukket og arvingerne sælger ud af samlingen. Der er dukker, dukkehuse, legetøj og meget mere.

Dukkedrømmes læsere og Legetøjsforeningen Snurretoppens medlemmer, er i den anledning inviteret på besøg mandag d. 4. juli kl 14 -16.

Skuldelev Dukkemuseum

Fasanvej 5. 4050 Skibby

På nedenstående billeder, ses lidt af samlingen.

Til minde om Lise Brastrup Clasen Ven, ekspert og samler

21. august 1940 – 4. juni 2021

(c) for tekst og billeder: Sigi Ulbrich

Oversættelse: Lene Byfoged

Jeg har modtaget disse mindeord fra Sigi Ulbrich. Lise er savnet af mange samlere, i store dele af verdenen! Jeg kender ikke mange andre, med så mange venner over alt!

Udgivet d. 4. juni 2022.

Det var i vinteren 2018, da min lille dukke (Hertwig, Katzhütte), kom tilbage fra en lang rejse. Hun var taget til Ukraine for, at se sin syerske (min veninde Aliona) og kom tilbage med en kuffert fuld af nyt tøj.

Med stolthed og glæde skrev jeg og fortalte dette til Lise og sendte hende nogle billeder.

Hendes reaktion på det, var så typisk for hende. Hun tegnede en påklædningsdukke, specielt til Bärbels hjemkomst.

Fordi denne lykønskning, var for god til at lægge væk, reducerede jeg den, indrammede den og hængte den på væggen i Bärbels værelse.
Jeg sendte et billede af den, til Sherri i Missouri.

Nu – år senere, når et billede af Sherris nye dukkehus mig. Hun har også en lille Bärbel og fandt Lises påklædningdukkeark så perfekt.

Ja Lise, det ville du have nydt.

Vi tænker kærligt, på en helt speciel dukkeven, som forlod os for et år siden.

Fra dukkevenner, over hele verden

Aljona, Angelika, Lene, Sherri og Sigi

Glansbilleder på gamle postkort og lykønskningskort.

(c) for tekst og billeder: Angelika Salzwedel

Oversættelse: Lene Byfoged.

Så har Angelika igen sendt nogle skønne gamle glansbilleder og lykønskning kort til bloggens læsere. Så smukke er de og jeg takker Angelika mange gange for dette indlæg.

Jeg har tidligere fortalt om glansbilleder, og mere end én gang. Det er trods alt, et af de store samlerområde, trykte billeder fra 1800-tallet, med deres vidunderlige glans og stærke udtryk, i en flot prægeteknik.

De første billeder, dukkede op fra midten af ​​1850’erne. I 1854 i Berlin, var Wolf Hagelberg, den første, der kom med ideen om, at udskrive små billeder, der var forbundet med søjler, så det arket blev forstærket og kunne printes ud.

I 1860 blev de lavet i lille format med stentryk og blev hovedsageligt brugt til at dekorere poesialbum og postkort og som små pryds skatte. Jeg har nogle smukke eksemplarer, som jeg gerne vil præsentere for dig.

Under billederne, står landet, de er fra. Fælles for dem alle er, at de alle er lavet omkring 1890. Det fine ved postkort og poesialbum er jo, at man kan datere dem.
Jeg håber, du nyder at se på disse små skatte.


Jeg takker Lene for den skønne oversættelse og for det flotte layout.

Angelika Salzwedel i april 2022

Disse 3 billeder foroven er fra samme lykønsknings kort. Kortet er tysk.
For og bagside på svensk kort
De 2 ovenstående billeder er for og bagside af samme kort. Fra Sverige.
Og det samme med disse 2 billeder fra Sverige.
For og bagside på svensk kort.
Tysk konfirmationskort med glansbillede ,fra omkring 1900. Korset symboliserer tro og er dekoreret med mange blomster.

Jeg håber I også nyder disse fine kort.

Endnu en gang Tak Angelika

Legetøjsforeningen Snurretoppen

Jeg har lyst til, at fortælle jer lidt om legetøjsforeningen Snurretoppen.

Som navnet siger, er det selvfølgelig en forening for samlere af dukker, biler, ja alt slags legetøj. Både pige og drengelegetøj.

Der afholdes møder en gang om måneden fra september til og med maj, hvor vi holder sommerpause. I år har vi dog undtagelsesvis et møde d. 14. juni.

På møderne er der foredrag, en årlig auktion, fremvisning af egne samlerobjekter og meget mere. Julemødet er også altid rigtigt hyggeligt.

Emnerne er mange. F.eks. kan nævnes Halvdukker, gamle legetøjsbutikker i København, biler, dukkehuse, dukker, glansbilleder og gamle postkort.

På hver møde, undtagen ved den årlige auktion, er der bordsalg. Her handles der lystigt mellem medlemmerne.

Denne søde lille julepige, siddende på en candybox, købte jeg ved bordsalget, på mødet her i maj måned.

Alle er velkomne og er du ikke helt tryg ved, at komme alene, så skriv en mail til mig abelones@stofanet.dk og jeg vil tage imod dig og være behjælpelig, så du føler dig godt tilpas.

Foreningen holder til i Hellerup.

Se mere om legetøjsforeningen på www.snurretoppen.dk under praktiske oplysninger.

Kom og vær med!

Lene

Fiskeren Peter Petersen del II

Her er del II af den hyggelige fortælling om fiskeren Peter Petersen og hans hyggelige fiskerhus.

(c) for tekst Sigi Ulbrich. www.tortula.de

(c) Foto: gmuwebSign

Oversættelse. Lene Byfoged

Udgivet d. 25. maj 2022

Fiskeren Peter Petersen del II

Indtil nu har jeg endnu ikke fundet en fisker til huset. Jeg havde klare ideer. En lille Schildkröt-Hans med fiskerskjorte ville være skønt – de fandtes i 50’erne. Ja, og så, så jeg ham. Jeg viste Gerhard billedet, og også han var straks fyr og flamme.

Tillad mig at præsentere dig for Peter Petersen (Fisker). Det nyeste medlem af Ulbrich samlingen. Hr. Petersen var til salg, som kunstnerdukke – 17 cm høj. Man kan tage hans smukke pibe ud af hans mund. Den er lavet af en knap så blød plastik – kunne være (behøver ikke være det) vinyl. Den er opdelt i 3 dele. Hans ben er stive. Den smukke stikkede hue kan tages af. Hans skaldede hoved ser dog ikke så kønt ud. Man kunne sikkert også tage hans sweater af. Men han har et meget stort hoved, så jeg foretrækker ikke at prøve det.

Hr. Petersen har selvfølgelig et par arbejdsrelaterede miniaturer i sit hus. Han er dog ikke ansvarlig for fiskebenene. Synderen er hans sorte kat, som er ved at fange endnu en fisk, op af spanden. Han fik den smukke store skrubbe, søstjernen og søhesten klargjort og dekorerede væggene, det ser så stilfuldt ud med dem.

I stuen er der to skåle (i stentøj) med frisk fisk. I kælderen har han en skål (af træ) med krabber og en skål (i lertøj) med skrubber – for ikke at tale om fiskene, der er hængt til tørre.

Fru Petersen ser ud til at befinde sig et sted, i baggrunden. Man ser hende i hvert fald ikke personligt. Men det ses tydeligt, at der også bor dyr i huset. På den ene side er der en hund (af porcelæn) og en tyvagtig kat (i støbemasse) i stuen. Men der er også liv i kælderen. I mens en kat har travlt, med at stjæle fisk, danser musene så, at sige på bordet eller på kældergulvet. Derudover har fru Petersen et stort hjerte for smådyr. Der er altid plads til et forældreløst pindsvin (fra firmaet Schleich), der stadig er for lille, til at klare et frit liv. Han fandt sin sovehule i en gammel træsko. Den er desværre ikke fra Delft – jeg tegnede den lidt, med en tusch.

Det smukke vægur er lavet af plastik. Jeg købte det som et “Jean”, men kunne ikke finde noget bevis for, at det er det. Så jeg bruger det alligevel. Det er skabt til dette rum. Den lille bitte mølle, hvor vingerne kan drejes, fylder møllepladen perfekt ud. Krukkerne med salt, mel og sukker er lavet af træ. De var engang med i et lot, jeg købte.

Fru Petersen har høns bag huset. I hvert fald, er der masser af friske æg i huset og kælderen. Denne skål er lavet af træ, jeg tegnede et par farveprikker på den, med en fiberpen. I skabet står et blåt testel i træ fra Erzegebirge.

Den strikkede strømpe beviser, at der findes en fru Petersen i huset. Jeg fik denne håndværkskurv fra Teresa, en ven af ​​Sherri. En sømand har selvfølgelig brug for en kikkert. Hr. Petersen opbevarer sine papirer og sine penge i sølvkassen – det er vist ikke meget der er. Der er krydderier i glassene. Den store nøgle er til fisketrawleren. Hr. Petersen hænger den altid på krogen umiddelbart, efter hjemkomsten, så han skal aldrig lede efter den.

Jeg tror lige, jeg forstyrrede Petersen-parret, på en afslappet eftermiddag. De tomme kopper med resterne af Farisæeren står på bordet, og det lille sæt kort, ligger der stadigvæk. For at lave et spil kort skal du bruge en scanner, en god (laser) printer, en lille saks og skarpe øjne eller et forstørrelsesglas. Nå, og en smule dygtighed i at bruge et billedredigeringsprogram, det er også vigtigt.

Jeg har allerede sagt, at jeg er stolt af kælderen, og ja, den har virkelig mange højdepunkter og blikfang. Over venstre halvdel af kælderen, direkte fra forsiden. Vinreol, ølkasse, individuelle ølflasker, mælkeflasker i kurv, lysestager med tykke stearinlys, pølser, æg, kartoffelkasse og skål med kartofler, tomme flasker, si, lille stige, gummistøvler og en petroleumslampe, der giver nok lys til, at du kan se alt tydeligt.

Her er et kig til venstre, ind i hjørnet med lampen.

… og udsigten til højre for vinreolen. Lampen er i baggrunden.

Over højre halvdel af kælderen, direkte fra forsiden. Sække, tønder, vaskekar, vaskebræt, oliestativ, havkiste, kaffekværn, krabber, skrubber, tørret fisk, pindsvin, mus og en smuk hængende petroleumslampe.

Her er udsigten, til venstre for oliehylden. Det lille oliefad er delvist dækket af skålen med smør.

…. og til højre kan man se pindsvinet, han vil bare ind på sit sovested.

Her er udsigt til sidevæggene og rummets højre hjørne.

Og her, for normalt står hr. Petersen foran, et kig på skabet, med den lille porcelænsmølle.

Hver gang et værelse, hus eller udstilling er færdig, synes jeg, at dette er det smukkeste, det bedste, det kæreste, jeg har i min samling.
Har du det på samme måde?
Jeg håber, at du har nydt mit fiskerhus og frem for alt, min kælder lige så meget, som jeg har gjort.
Pas godt på dig selv og kom trygt og godt igennem denne forfærdelige tid.

Jeg sender en hilsen fra Tyskland, og jeg vil gerne takke Lene for den flotte oversættelse og præsentation.

De hjerteligste hilsner

Sigi Ulbrich

En stor tak til Sigi og Gerhard, for at jeg må bringe dette dejlige og inspirerende indlæg.

Lene