Edi-Puppen – Edi-dukker

Ingen kender dem – men alle har én i samlingen

 Edi-dukker, en samling, en passion

 En beretning af Sigi Ulbrich ©

 © oversættelse: Lise Clasen.

Billede3
Sigi Ulbrich!

Denne interessante artikel har vi fået tilladelse til at bringe af Sigi, der har den spændende hjemmeside www.tortula.de Vi er meget glade for at dele den med jer og kan absolut anbefale jer, at gå ind på hendes side.                                                                                         

I ca. 60 år har jeg leget med Edi-dukker. Disse små dukker stammer fra min barndom (2 pigedukker på hver 12 cm og én babydukke på 8 cm) og er grundlaget for min samling, som nu omfatter over 1.400 Edi-dukker. De er fremstillet af hård plastik, eller, som man sagde dengang af bakelit.

 

Billede2
Den16 cm høje Erika fra min bondestue 1953!

Billede1

 

 

 

Billede4
Min dejlige bondestue også 1953!

 

 

 

 

 

Som barn legede jeg selvfølgelig med dukkerne – i den bondestue, som min bedstefar byggede til mig. I de sidste 20 år har jeg mest koncentreret mig om at forske. Jeg ønskede ganske enkelt at finde ud af, hvad Edi stod for, og hvorfra de små dukker kom.

Endnu en grund til research var de mange forespørgsler fra læserne på Billede5www.tortula.de – tortula og hendes lille dukkekommode, det virtuelle dukkemagasin, der opdateres hver måned! Og som jeg nu i mere end 16 år har udgivet. Du kan besøge dette dukkemagasin helt gratis og læse det uden adgangskode. Siderne er på tysk, men via Google kan du få det hele oversat! Klik på en skuffe, nok en og nok en, og en helt ny verden åbner sig for dig! Hermed kommoden – logo – www.tortula.de – som opdateres hver måned!

Billede6
Tapsy gådukke fra min samling!

Da således også andre dukkevenner viste interesse for HVORFRA Edi-dukkerne kom, startede jeg mit forskningsarbejde. Jeg forespurgte hos dukkesamlere og fagfolk. Overalt fik jeg samme svar. Man kendte de små dukker overvejende som dukker i folkedragter, men vidste ikke, hvorfra de kom. I nogle dukke –  og legetøjsmuseer er de udstillet. Frem for alt kunne man finde ”Tapsy”-gådukkerne udstillet i museernes vitriner.

Under min søgen efter firmaet Edi interesserede jeg mig naturligvis specielt for efterkrigstidens legetøjslitteratur, og da jeg på det nærmeste troede, at jeg løb efter en lygtemand, stødte jeg i en legetøjskatalog fra 1956 på billeder af disse dukker.

Billede7
Fra et legetøjskatalog 1956 med følgende tekst: Små Edi-plastikdukker med bevægelige arme og ben, henrivende klædt på som Rødhætte: Best.nr. 533, Art. Nr. 382 = 12 cm til DM 1,25 og Best.nr. 534, Art. Nr. 383 = 16 1/2 cm til DM 2,00!

 

Side 13 fra Edi-kataloget 1958!
Side 13 fra Edi-kataloget 1958!

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter dette gennembrud kom det ene efter det andet hurtigt frem. Ved ophør af et gammelt trykkeri fandt jeg kataloger, prislister og manuskripter til trykning. Nu kunne jeg se det hele i et helt andet lys og danne mig et virkeligt billede af produktionsprogrammets sande mangfoldighed.

Hurtigt måtte jeg opgive min tro på, at der kun fandtes disse små, ret enkelt fremstillede souvenirdukker og dukker i folkedragter. Edi-dukkerne findes i størrelserne fra 4 til 49 cm. Og ikke nok med det. Der blev også fremstillet dukkeporcelæn, sandkasselegetøj, badedyr og endda et selskabsspil. Nogle af disse ting lå stadig i den gamle legetøjskasse, som mine forældre havde gemt. Legetøjet blev dengang ikke rigtig grupperet, og jeg så pludselig mange ting med helt andre øjne.

Ved siden af gådukkerne med eller uden kugle, lege-, souvenir– motiv– og dukkestuedukkerne kom Edi også med groteske figurer, fremstillet som reklamefigurer eller dukker.

Og hele tiden mener jeg, at nu kender jeg virkelig til alle Edi-dukker og har dem i min samling, men jeg opdager stadigvæk noget nyt.

Billede9
Denne groteske figur forestiller ”en heldig kartoffel” på tysk ”en lykkesvamp=/Glückspilz”!
Reklameplakat for Edi-PuppenKompendium (kompendium over Edi-dukkerne!
Reklameplakat for Edi-PuppenKompendium
(kompendium over Edi-dukkerne!

 

 

 

 

 

 

 

 

Da jeg oftere og oftere blev bedt om tips til Edi-litteratur, satte jeg mig i 2008 selv foran computeren og udfærdigede en bog om alt, hvad jeg hidtil havde fundet ud af. Da forlagsbetingelserne vedrørende en Edi-bog overhovedet ikke tiltalte mig, gik jeg en utraditionel vej. Jeg har skrevet bogen om og tilbyder den som et samleværk. Man kan således abonnere på bogen og modtager hver måned en PDF-fil pr. e-mail.

Sigi Ulbrich — Edi-løberen - på loppemarked i Neustadt!
Sigi Ulbrich — Edi-løberen –
på loppemarked i Neustadt!
Endnu et mærke!
Logoet for www.tortula.de!

 

 

 

 

 

 

 

På dukkemesser og loppemarkeder og til dukkefestivaller uddeler jeg flyers vedrørende mit kompendium, og interesserede kan med dette slogan: Ingen kender dem — men alle har en i samlingen få et indtryk af alt dette. Yderligere oplysninger finder I under www.edipuppe.de – og har I spørgsmål, send mig da venligst en email. Hvis jeg kan, hjælper jeg jer gerne videre. I finder mig under edi@tortula.de !

En trappe med Edi-dukker!
En trappe med Edi-dukker!
Edi-dukkernes Verden!
Edi-dukkernes Verden!

 

 

 

 

 

 

 

En så omfangsrig og alsidig samling som min bør ikke kun stå udstillet i et roligt lille værelse. Jeg ville meget gerne engang udstille mine ”Skatte” i området ved Bad Godesberg, dvs. i Edi-dukkernes vugge . Jeg har endnu ikke nogen faste planer om at præsentere samlingen dér, men jeg har da allerede fundet en smart titel til udstillingen:

Edi-dukkerne vender tilbage!

En stor tak til Sigi!

Sigi har sendt denne julehilsen til os alle og jeg kan kun ønske det samme til Sigi!

Lene

Weihnachten

Christkindl, Bornkinnel, Jesuskind eller Lichterengel…..

© for reseach Lene Byfoged.

b9fed3efea0929e0afb5e5f520004090
Antik Christkindl candy box af ukendt oprindelse. Foto: Jim Gould!

kært barn har mange navne.

I Tyskland og det syd – og østlige Europa var det Christkindl som leverede gaver til børnene, traditionen går tilbage til den protestantiske reformator, Martin Luther (1482-1546). I hans hjem blev gaverne lagt juleaften og han fortalte sine børn, at ”Hellige Kristus” havde bragt dem. På den tid var der tradition for, at give børnene gaver d. 6. december på St. Nicolas dag. Det var en reaktion mod den katolske kirkes helgener.

Torben
Antik Christkindl fra Erzgebirge. Koenig & Wernicke. 9 / 133 fra før 1945. Foto: Jim Gould!

Senere blev det til, at børnene fik gaverne d. 24. december, som vi kender det i dag og at det var Christkindl, som havde været der og givet de søde børn dem.

Med tiden har udseende på Christkindl ændret sig, det har altid været en pige i alderen ca. 5-12 år gammel med lyst krøllet hår og hvidt tøj ( i Erzegebirge havde hun som regel en rød kappe på ), som symboliserer uskylden. I dag er det mest som en ung kvinde man ser Christkindl.

I dag er der mange tyske julemarkeder, der hvert år kårer deres Christkindl, en sød og hyggelig tradition.

Og hvad har det så med dukker og legetøj, at gøre?

jul blog 009
Christkindl som julepynt. Foto fra www.k-co.dk

Jo, for selvfølgelig er der lavet masser af dukker klædt på som Christkindl, lige som der er produceret en masse postkort, dåser til julegodterne, glansbilleder, julepynt og meget mere.

626fb66468bdad9a79ffb089bf18a315
Gammelt postkort der viser Christkindl, på vej med gaver til børnene!
641adc6c91cd07cf71fbdaeafca42618
Endnu et fint gammelt postkort!
DSC00570
Jeg fik sådan en lyst til, at lave en Christkindl efter at have researchet på disse og her er min egen udgave af en. Dukken er en Kämmer & Reinhard på 21 cm.!

 

 

 

 

 

 

 

Når man så får interesse for noget, dukker det op alle vegne. Jeg så pludseligt på min æske med strømpepinde, en gammel chokoladeæske, at der var sørme også Chriskindl på sammen med Julemanden. ja ja!

WP_20151101_13_30_37_Pro
Min søde æske til strømpepinde!

 

Izannah Walkers dejlige dukker

© for research Lene Byfoged. © egne billeder Lone Pierette.

Når jeg ser Izannah Walkers dejlige dukker, kommer jeg altid til at tænke på bøgerne om “Det lille hus på Prærien”, men de er også lavet omkring samme tid.

Tøjdukke
En Izannah Walker dukke, lavet af dukkemageren Lone Pierette!

Izannah F. Walker var en af de første dukkemagere i USA. Hun blev født i 1817 på Rhode Island. Det skulle være dokumenteret, at hun lavede dukker så tidligt som i 1828, altså som 11 årig.

En Izannah Walker dukke, har en krop af stof og et stift hoved fremstillet af tøjstumper og lim, der er presset ind en metalskinne og hærdet. Muslingelignende ører er sat på bagefter. Frisure og ansigtstræk er malet med oliemaling og overtrukket med voks. Stofkroppen er malet så den matcher til ansigtsfarven.  Mange dukker havde også støvler malet på benene. De har markante hænder med en separat tommelfinger, som gør hånden mere realistisk og elegant end den vante-lignende hånd, som de fleste tøjdukker har.

Dukkerne blev modelleret og klædt ligesom den tids middelklassepiger og var beregnet til leg.  De var mere holdbare og billigere end de importerede bisque dukker og lignede en rigtig legekammerat for pigerne.Man kan finde mange gamle billeder af små piger og deres Izannah dukker.

ja
Dette fine billede af en pige med sin Izannah Walker dukke, findes på The Arabia Steamboat Museum. På deres webside kan man også læse historien om pigen og hendes dukke!!

I 1873 da hun var 53 år. ansøgte hun om patentet på en dukke, der ifølge ansøgningen skulle gøre dukkerne mere holdbare og nemmere at holde rene. Izannah fik senere samme år patent på sine dukker. Izannah var altid på udkig efter nye ideer og det fortælles, at hun en nat vågnede, efter i lang tid havde spekuleret over hvordan hun skulle lave et holdbart lag på dukkehovederne, ved at en stemme sagde “brug voks” Dukkerne blev lavet i mange størrelser, lige fra ca. 38 cm til ca. 60 cm. Der blev laver flest pige dukker, men også en del drenge dukker. Det menes, at nogle af dukkerne er lavet som portrætdukker, da der er stor variation i ansigtsform, hår o.s.v., men det er ikke dokumenteret.

I starten blev dukkerne lavet til familie og venner og dukkerne lave Izannah selv, men da produktionen voksede, begyndte hendes 3 søstre at hjælpe med at male ansigterne på dukkerne. Der blev lavet sorte dukker som havde hår af uld, alle de andre dukker havde malet hår.

12033027_10153674509998817_8122263821156759342_n
Lone Pierettes udgave af en dejlige pigedukke i tidstypisk kjole!

Izannah døde i 1886 og hendes dukker er i dag værdifulde samlerobjekter. Heldigvis er der stadigvæk dukkemagere der laver denne type dukker bl.a. danske Lone Pierette, der har været så sød, at lade os bruge billederne, af nogle af hendes meget fine dukker. De fleste af Lones dukker er solgt til udlandet.

12079714_10153674510168817_7154081834606255843_n
En drengedukke i fint dress, også lavet af Lone Pierette!

 

 

 

Se flere af Lone Pierettes dukker på               

www.ddd-favoritter.blogspot.dk     

 

 

 

Skulle man have fået lyst til at sy sin egen Izannah Walker dukke, kan man på dette link, downloade mønster og vejledning: http://www.northdixiedesigns.com/p/tutorials.html?m=1

 

 

K o e n i g & W e r n i c k e

 Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Når jeg præsenterer jer for rækken af firmaer, der producerede Celluloiddukker, kommer jeg selvfølgelig ikke uden om Koenig & Wernicke, der fremstillede de for mig allersmukkeste dukker af celluloid

Firmaet blev stiftet allerede i 1912 af Max Koenig og Rudolf Wernicke med sæde i Waltershausen. Man startede med at producere leddukker, siddende og stående babyer med porcelænshoveder, samt forskellige dukkeartikler.

Billede1
Logo fra 1912-1943!
Billede2
Logo efter 1945! (K & W i ”treledskreds”)

 

 

 

 

 

 

I 1926 lykkedes det firmaet at fremstille de såkaldte selvudviklede ”Cellowachsköpfe/Cellovokshoveder”. Firmaet fremstillede af denne art gennemsigtige og voksagtige celluloid drejelige rå-hoveder, som blev forsynet med et lag celluloid fra ”Skildpaddefirmaet”. Man videreudviklede rå-emnerne, idet man gav dem et lag farve indvendig. Hovederne var nu ikke mere gennemsigtige, men havde et smukt, rosa skær.

Billede3
Babydukke med reflexøjne!

Fra 1927 satte man store blå ”refleksøjne” i hovederne. Betragtede du et hoved med refleksøjne, mødte du hele tiden deres blik, lige meget om du kiggede til venstre eller højre eller stod lige foran dukken. Disse cellovokshoveder var kopier af firmaet porcelænsmodeller nr. 98. De har alle serienummer 298 og blev fremstillet indtil 1935. Ud over serienummeret er alle hoveder mærket med dobbeltsignaturen K & W og ”skildpadde i ramme” den gamle version (se illustrationen). Hovederne sad på kompokroppe med krumme eller lige ben, og disse kroppe var for det meste stemplet med K & W.

I 1929 anmeldte firmaet patent på indsættelse af dukkestemmer i celluloidhoveder. Efter 2. Verdenskrig ændrede de deres logo (se illustrationen) og producerede dukker helt af celluloid med kugleled (Serie 700). Og som hos de andre celluloiddukke-firmaer fremstillede man efter 1955 dukker af de celluloidlignende kunststoffer Cellidor og Tortulon.

Firmaet flyttede fra Waltershausen til Dornstetten i Schwarzwald, og efterfølgeren Rolf Wernicke leverede indtil 1963 som grossist celluloidhoveder og dukkelemmer af ”Skildpaddemærket” til dukkeklinikker og –firmaer. I dag fremstiller Rolf Wernicke KG dukker af vinyl? Desværre har jeg ikke kunnet finde noget om den nævnte vinyldukkeproduktion, men måske nogle af læserne ligger inde med viden om Rolf Wernicke KG og er ejere af sådanne vinyldukker?

Billede4
Denne 46 cm høje dukkepige er fra ca. 1925/30—kompo-babykrop, arme og ben med skiveled, bevægeligt celluloidhoved, brun ægthårsparyk, brune ”flirting” øjne med vipper, åben mund med tænder— mærket med det gamle logo K& W med W under og derunder 298/6, samt skildpadde i ramme.
Billede5
Dukken her er fra 1945/50 – hun er 45 cm høj og har babykrop af celluloid, arme og ben med kugleled og bevægeligt hoved— Blond ægthårsparyk, blå ”flirting” øjne med vipper, åben mund med tænder, og Mama-dukkestemme. Hun er mærket med K&W i ”treledskreds”, og derunder står 733/45!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Min egen Koenig & Wernicke-dukke er fra omkring 1950, hun er 30 cm høj, kroppen er af ”ståtypen” (med lige ben) – arme, ben og hoved bevægelige, lysebrun ægthårsparyk, blå ”flirting” øjne med vipper, lukket mund og mamastemme. Tøjet er originalt, og hendes sandaler slidte. Hun er mærket med K&W i ”treledskreds”, og derunder står 732/30.

Billede6
Min oven for beskrevne Koenig & Wernicke-dukke— som I kan se, er hendes originale røde sandaler slidte!

 

Billede7

 

 

 

 

 

 

G o d   L æ s e l y s t !

 

Alt, Beck & Gottschalck – A. Hagedorn & Comp.

(Porcelænsfabrik i Nauendorf/Thüringen 1854-1930)

Med hilsen fra Lise Brastrup clasen ©

Alt, Beck & Gottschalck fremstillede selv kun porcelænsdukker. Men ved siden af fremstillede de også bisquit(porcelæns)hoveder og dukker helt af bisquit med modellerede frisurer og i forskellige former og størrelser.

Billede1
Logo for Alt, Beck & Gottschalck!

Nogle af disse drenge– og pigedukker med modelleret hår lod Alt, Beck & Gottschalck fremstille i 20erne som celluloid-version gennem firmaet A. Hagedorn & Comp. i Osnabrück. Dukkerne var mærket med A.B. & G.-logoet (se illustrationen) og blev tilbudt i disses salgskataloger.

Firmaet Hagedorn, som ikke er særlig kendt af danske samlere fremstillede og færdiggjorde selv egen råcelluloid og hørte til en af de mest betydningsfulde celluloidproducenter I Tyskland- efter egne oplysninger anvendte man på den tid ikke eget logo vedrørende egne Hagedorn-produkter. Produktionen var enormt alsidig, f.eks. kan nævnes effekter lige fra bordtennisbolde, toiletartikler, håndtag til cykelstyr, smykker etc. til et allround legetøjs-sortiment. Foruden karakterdukkerne fremstilledes rangler, badedyr, ”stådukker – og figurer”, samt små sjove figurer med modelleret, broget påklædning.

Billede2
Denne dejlige dukke er en typisk ”kopi” — efter en original form til fremstilling af dukker helt af bisquit. Hun er fra ca. 1920, fast hoved, bevægelige arme og ben, fint modelleret hår med grønt hårbånd, modellerede sko og strømper, malede, skælmske øjne og lukket mund. Mærket med det viste Logo.

Størstedelen af celluloiddukkerne fra Alt, Beck & Gottschalk og A. Hagedorn & Comp. blev fremstillet til det amerikanske marked og er derfor relativt sjældne i hjemlandet Tyskland. Dukkerne hører til i den dyre prisklasse for celluloiddukker.

Billede3
Tre sjove figurer fra ca. 1920. De 2 små er umærkede, den store med det viste logo. Han er 10 cm høj og af fint, præget og malet celluloid, med skælmske øjne!

 

 

 

 

 

 

 

 

Billede4
Denne yndige pige med pagehår kan stå, hun fast hoved, bevægelige arme og ben, malede sko og strømper og præge tog malet pagehår. Hendes omhyggeligt malede øjne kigger til siden, munden er malet med 2 malede tænder. Hun er 20 cm høj.

Alt, Beck & Gottschalk producerede effekter til ca. 1930, og efter 2. Verdenskrig indstillede Hagedorn sin righoldige fabrikation. Herefter tog Oldenburger Celluloidwarenfabrik i Osnabrück over – (dette firma er bedre kendt som Hayn & Engels med ”Sommerfugledukkerne”, idet logoet er 2 sommerfugle på hver side af teksten: Schmetterlingpuppen, historie vedrørende denne fabrik kommer selvfølgelig også) – Sidstnævnte firma fremstillede dels produkter på grundlag af Hagedorns forme, og dels efter eget legetøjsprogram. Lejlighedsvis kan man således i dag stadig finde ”fabriksnye” småfigurer med A.B. & G.-mærket.

I dag fremstiller Hagedorn-firmaet hvide og gule bordtennis- og bingobolde, som er mærket med små blomster. Råcelluloid til disse produkter importeres i dag fra Kina. (Går du på nettet kan du via en jubilæumsvideo se, at firmaet i 2006 holdt 100 års jubilæum).

 G o d   L æ s e l y s t   !!!

 PS: Skulle en eller flere af jer være ejer af disse skatte, kunne det være morsomt at præsentere dem på bloggen!

Oldenburger Celluloidwarenfabrik

(eller) Hayn & Engels

 Med hilsen fra Lise Brastrup clasen ©

Billede1
Det karakteristiske Sommerfuglemærke !
Billede2
baby er tillagt firmaet. Fast hoved og bevægelige arme og ben, let præget hår, malede blå øjne og lukket mund, 12 cm !

Celluloiddukkerne fra Hayn & Engels betegnes ofte populært som ”Sommerfugledukker”, idet deres logo, se illustrationen, består af to sommerfugle på hver side af navnet ”Schmetterlingpuppen/Sommerfugledukker”

 

Efter 2. Verdenskrig 8i 1949) startede Hayn & Engels en lille legetøjsproduktion i Oldenburg/Holsten. Hovedsageligt drejede det sig om små dukketyper på mellem 6 og 10 cm, som solgtes på markederne under betegnelsen ”Sommerfugle-Dukker”. Men man fremstillede også pigedukker på 42 cm med modelleret hår— disse dukketyper havde man overtaget fra firmaet A. Hagedorn & Co. (læs mere i særskilt artikel om dette firma).

Billede3
Små dukker på 6 cm— pigen er mærket med sommerfuglelogoet —de har bevægelige arme og malede skælmske øjne. Drengen med malede sko og strømper er umærket!

Det lille firma Hayn & Engels blev kendt for ”Sommerfuglemærket”, som sad på en etiket på de små dukkers håndled, og ellers var dukkerne umærkede. Denne etiket er selvfølgelig i årenes løb gået tabt og findes i dag kun på dukker fra det gamle lager. På flere af de noget større dukker har man dog indpræget ”Sommerfuglemærket” henholdsvis på hals og krop. Firmaet ophørte ca. 1960.

Billede4
Sæt fra 50erne i original ”Blister-emballage” med lille negerdukke, mærket med etiket med teksten: Oldenburger Zelluloidwarenfabrik Hayn & Engels Elisabethfehn i. Oldenburg Art. Nr. 708/23 …..

Oplysninger om firmaet er ret sparsomme, men du kan være heldig at se dem på nogle af legetøjsmuseerne i Tyskland, ligesom flere samlere har hjemmesider, hvor man nævner og gengiver et par af slagsen.

              Hermed billeder af de dukker, jeg har kunnet finde ved Research.

 G o d     L æ s e l y s t   !!!

 

Billede5
Disse 3 babyer er 9 cm høje og fra 50erne –delvis mærket med ”Sommerfuglen” – men desuden med etiket med teksten: ”Oldenburger Zelluloidwarenfabrik Hayn & Engels… ” Tøjet er originalt fremstillet af piberensere, fjer og silkebånd!

 

 

Hermersdorfer Celluloidwarenfabrik

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Denne fabrik fremstillede dukker i årene 1923-1927, og fabrikkens logo var en Mariehøne med påskriften DA DA. (se illustration).

Billede1Selv om fabrikken kun fremstillede dukker i meget kort tid, nåede man at få patent på to dukkehoveder, dvs. på et drejeligt hoved og et skulderhoved, samt på en babydukke af celluloid. Denne sidste var en ”Original Drikke-Baby”/”Original Trink-Bebie”, hvilket vil sige at den selv kunne drikke af og tømme sutteflasken. Denne baby havde bevægeligt hoved, arme og ben. Den samme baby fandtes desuden, som vist her med lukket mund. Drikkebabyen blev i 1926-27 udbudt fra firmaet Büschow & Beck, (det velkendte firma med Minerva-dukkerne med en hjelm som logo. Jeg vil senere fortælle jer om dette firma), og man mener derfor, at Büschow & Beck overtog Hermsdorfer Celluloidwarenfabrik. Drikkebabyen er sjælden og eftertragtet af samlere, i 1999 er den set til ca. 3.200 € – og det er ca. 24.000 d.kr. (om prisen stadig er den samme, skal jeg ikke kunne sige, da jeg ikke siden har set babyen til salg.

Tove Laursen, der er storsamler af negerdukker, er ejer af en negerbaby med mariehøne-logo, og vi viser med tak til Toves fotos af den dejlige negerbaby.

Billede3
Tove Laursens negerbaby med mariehøne-logo på hoved og krop og tallet 42 for angivelse af dukkens længde!!

Billede2

 

 

 

 

 

 

På nettet nævnes firmaet ofte, men jeg har ikke kunnet finde brugbart billedmateriale. Skulle flere læsere være ejere af ”Mariehønedukker”, ville jeg være meget glad for fotos med beskrivelse, således at jeg kan bringe mere til gavn og glæde for os alle!

Lise Clasen Research!

 God Læselyst …..

Billede5
Babydukken med tøj på.
Billede4
Babydukke fra ca. 1926 med babykrop, bevægeligt hoved, arme og ben. Både krop og lemmer er udformet meget detaljeret. Brunt modelleret hår og tætsiddende, prægede blå øjne, lukket mund, babyen er 36 cm høj!

 

 

 

 

 

 

 

 

Billede6
Pigen her er fra ca. 1924. Hovedet af celluloid er et skulderhoved med en meget smukt modelleret frisure. Hun har store, malede blå øjne og åben/lukket mund med prægede små tænder. Dukken er 30 cm høj!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

J U N O – Karl Standfuss — Metall– und Celluloidpuppenfabrik –

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Ikke alle celluloiddukke-fabrikker er lige kendte, og JUNO-dukkerne blev således kun produceret mellem 1915 og tillidt efter 1930. Dukkerne er meget forskellige rent typemæssigt, men er mærket med JUNO i oval ramme, nogle på hoved og krop, og nogle blot på halsen.

Fabrikken, der var beliggende i Deuben ved Dresden, producerede fra 1898 metaldukkehoveder mærket ”JUNO” – Fra 1903 overtrak man metalhovederne med celluloid, akkurat som hos Büschow & Beck, kendt som ”MINERVA” med hjelmen som logo.

Billede1
Logoet: JUNO i oval ramme, her kunne f.eks. være tilføjet: ”Geschütz Germany samt et nummer, eller blot ”Germany”!

I 1909 tog firmaet Karl Standfus patent på en badedukke, helt af celluloid med faste ben og bevægelig arme, og i de følgende år fremstillede man af celluloid mange forskellige dyr, små ”opretstående” mennesker (arme og ben samlet og ubevægelige), soldaterdukker, humoristiske figurer og Kewpies, som hovedsageligt eksporteredes til USA. I 1912 kom en dukke helt af celluloid med bevægeligt hoved, samt bevægelige arme og ben, og mærket ”JUNO”. Firmaet ophørte fremstillingen i 1930erne.

Med ønsket om god læselyst og ny viden præsenteres her en kavalkade af JUNO-dukker og andre –produkter.

Billede3
Pigen her er fra 20erne og iført en gammel blomstret kjole. Hun er 39 cm høj og mærket med JUNO i oval ramme samt ”Geschützt Germany 35” (Beskyttet patent) – Hendes barneansigt er meget udtryktfuldt med trutmund. Håret er præget. Armene er af træmasse og krop og ben af en slags voksdug. Måske hovedet har siddet på en celluloid krop engang, hvem ved!
Billede2
Denne 20 cm høje dukke dukke fra ca. 1915 er helt af celluloid, hoved, arme og ben er bevægelige, hun har malede blå øjne og blond mohairparyk, åben/lukket mund og prægede sko og strømper. Mærket med Germany og JUNO i oval på hoved og krop.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Billede5
Her er en af de mange dukkestuedukker fra firmaet. Hun er fra 20erne mærket med JUNO i oval og Germany. Fast hoved, bevægelige arme og ben, præget hår og prægede sko og strømper, hun er 9 cm høj.

 

 

Billede4
Her er en typisk JUNO ”opretstående” dukke med ubevægelige, samlede arme og ben. Hovedet er bevægeligt og de skælmske øjne og den leende mund er malet. Hår r og tøj er modelleret og malet. Hun er 14 cm høj og mærket med JUNO og Germany Ges. Gesch.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Billede6
Og hermed en ”Neger-Kewpie”, (typisk eksportartikel) som er helt uimodståelig, mærket 4/0, af brunt gennemfarvet celluloid, bevægelige arme, malet hår og med påklæbet hjerte: ”Kewpie Reg. U.S. Pat Off Germany” – 12 cm høj og fra 20erne!
Billede7
En flok herlige franske bulldogs kaldet Bully— alle mærket med JUNO i oval og Ges. Gesch. Germany— af hvid celluloid og bemalet—har bevægelige hoveder (den største også med bevægelige arme og ben (den mindste har dog fast hoved) – De er 4,5, 12 og 7 cm høje og er fra 20erne!

Om Celluloid og Tortulon

Med hilsen fra Lise Brastrup Clasen ©

 Da vi for tiden beretter om celluloiddukker— senere fremstillet af Tortulon er det helt sikkert af interesse for jer for jer at få disse detaljer om materialet, samt eventuelt at besøge

 S æ r u d s t i l l i n g e r n e     i   Coburg   og Neustadt

Celluloiddukker— vidner om tiden fra 1930erne til 1950erne

(”Celluoidpuppen— Zeitzeugen der 1930er bis 1950er– Jahre” )

Billede2
Her ses Celluloiddukken Hans, en af de fem berømte ”Skildpaddebørn”

Coburg Dukkemuseum viser i perioden 8. august—8. november 2015 denne interessante særudstilling. Her fokuserer man især på barnets verden. Celluloidproduktionen startede allerede i 1895, men først i 1920 blev produktet for alvor udbredt. Frem for alt kender vi de ”5 Skildpaddebørn: Inge, Hans, Christel, Bärbel og Strampelchen”, som fra begyndelsen af 1930erne blev enormt populære. Efter en afbrydelse i 2. Verdenskrig genoplevede man atter de dejlige celluloiddukker, og også de senere producerede modeller fra 1952-53 fremstillet i Tortulon, som efterfulgte celluloid, nød stor anseelse og popularitet.

Parallelt til udstillingen i Coburg viser museet for tysk legetøjsindustri i Neustadt— (Museum der deutschen Spielzeugindustrie) ligeledes en udstilling med samme tema. Begge udstillinger supplerer hinanden og kan besøges med en kombibillet, idet man får rabat ved besøg af begge udstillinger.

Billede1
Hermed nogle af dejlige Celluloiddukker fra udstillingerne!

Udstillingen i Neustadt helliger sig således samme tema, men belyser samtidig andre aspekter: Celluloid blev oprindelig udviklet som erstatning for elfenben, og i begyndelsen fremstillede man hovedsaligt klavertaster, håndtag til paraplyer og parasoller, billardkugler, og desuden brillestel, toiletartikler, skakbrikker og fløjter. De første forsøg på at fremstille celluloiddukker fandt sted allerede i 1879, men på den tid var dukkehoveder af porcelæn, papmaché eller voks meget billigere at fremstille, og frem for alt var det mindre farligt end at arbejde med celluloid. Omkring 1893 fandt man en kemisk forbindelse, som forringede brandfaren. ”Skildpaddefirmaet” opnåede lynhurtigt monopol på fremstilling af celluloid, og producerede foruden sine egne celluloiddukker også råmaterialet, som man solgte til de andre firmaer.

Allerede i 1895 opnåede celluloiddukkerne en så stor markedsandel, at man ikke mere kunne ignorere denne produktion. Celluloiddukkernes sejrsgang var simpelthen utrolig!

I 1952/53 blev celluloid totalt forbudt: Et resultat af de højeksplosive syrer under fremstillingen samt den sundhedsrisiko, som viste sig blandt børnene. Først nu kunne man bevise, at stoffet var giftigt sammen med spyt og havde været og var årsag til en række af dødsfald blandt børn.

Særudstillingen om ”Dukker af celluloid” sætter den særlige charme i centrum, som disse dejlige dukker uden tvivl havde og stadig har. Udstillingen informerer desuden om de forskellige fabrikanter, halsmærker, logos— ja, over alt, hvad en ejer og samler af celluloiddukker måtte ønske sig at vide.

Gå ind på nettet under disse sider og få detaljerede oplysninger om museerne og udstillingerne.:

www.coburger-puppenmuseum.de   og/eller   www.spielzeugmuseum-neustadt.de

 G o d     L æ s e l y s t   og     G o d   F o r n ø j e l s e   !

 

 

Flere yndige Jul-A. Marie-dukker

En dukkehilsen fra Lilian Skov

 Fotos og billeder: Lilian Skov © – tekst: Lise Brastrup Clasen ©

 Fra vor trofaste læser og samler Lilian Skov, som I sikkert alle bedst kender som Dukke-Lise-samler og – entusiast, modtog jeg i dag dette om de kære Jul-A. Marie-småpiger:

Billede2Lilian roser vor BLOG og fortæller, at hun hver dag går ind på den for at se, om der er nyheder. Samtidig blev hun rigtig glad for artiklen om Jul-A. Marie dukkerne, idet hun selv er ejer af to af slagsen.

Lilian er så heldig, at hun er ejer af både en med brunt og en med lyst pagehår. Dukken med det lyse pagehår ser man ikke ret ofte. Pigerne ses her i yndige hjemmestrikkede lyserøde kjoler (strikket af Anna-Lise, en af Lilians veninder). Begge dukkerne er lige som de to i den tidligere artikel mærket med ”Køgetrekanten”. Som tidligere nævnt var der røde malede sløjfer på skoene uanset grundfarve.

Samtidig sendte Lilian nogle annoncer/reklamer fra Jul-A. Mariekiks. De annoncer kan jeg ikke huske at have set før, så dem skal vi da alle se her !

Billede3
Her poserer så pigerne foran kiksfabrikkens annoncer !

Billede1

 

 

 

 

 

Tusind tak til Lilian og god læselyst til jer alle…..